Ny sæson – nye favoritter. ELLEs moderedaktør, Sille Henning, er allerede begyndt at planlægge sine modekøb.
1. Det er skønt at putte sig i en tyk strikcardigan. Denne er i de skønneste sarte nuancer og er perfekt til forårets mange hvide ting. Strikcardigan, Filippa K, 2.100 kr.
2. Hver sæson har jeg lov til at købe et par nye solbriller. Disse aviatorbriller fra Balenciaga er helt perfekte, da de er store, men alligevel spinkle. Solbriller, Balenciaga, 2.595 kr.
3. Jeg kunne ikke lade være at købe disse øreringe, da jeg så dem – de skal være et af firser-indsparkene i min garderobe denne sæson. Øreringe, H&M, 29,75 kr.
4. Jeg forelskede mig straks i denne taske, da jeg så den på Chanels forårsshow i Paris. Den er udformet som en af de eksklusive lakposer, man får, når man handler i deres flagship store i Rue Cambon i Paris. Denne er dog i det lækreste skind og på én gang både eksklusiv og totalt understated. Taske, Chanel, 14.550 kr.