Møbelfirmaet Kartell laver sko

Kartell har netop lanceret deres første skokollektion, ‘Glue Cinderella’. De ultrafeminine ballerinasko er designet i samarbejde med det italienske modefirma .normaluisa. Ballerinaerne fås i seks forskellige farver og forhandles hos Kartell i Kristen Bernikowsgade 6, København K, og koster 750 kr.

www.kartell.com
www.normaluisa.com


Ballerina sko

 


Ballerina sko

Nelly.com præsenterer The Laden Showroom

Londons hotteste designkollektiv kommer nu til Danmark

Ægteparret Victoria og David Beckham, rockmusikeren Noel Gallagher og den skandaleombruste Pete Doherty er nogle af de kendisser, der shopper i The Laden Showroom – Londons hotteste ?modebutik, som er beliggende i den østlige del af London. The Laden Showroom danner rammen om Londons nye og mest spændende designere. Nu kommer The Laden Showroom til Danmark via Nelly.com

Posetasken

Jeg er faldet for denne fine lille posetaske til at have om halsen. Den er helt ideel at have med på ferie, fordi den både kan bruges som kameraetui, mobilholder og pengekat.

Fås i flere forskellige inkamønstre hos Pico, Østerbrogade 98 og Grønnegade 38, København, 100 kr.

http://ampico.dk/

Se alle vores favoritter her

Linda Hansen

Linda Hansen
Linda Hansen (f. 1969) er uddannet fotograf fra Fatamorgana i 1995 og har haft både solo- og gruppeudstillinger i Danmark og udlandet. Blandt andet har hun lavet en portrætserie af kvinder, der alle sammen hedder Linda Hansen. Nu er hun aktuel på Dask Gallery i København med serien Faded By Day som del af udstillingen Good Stuff, der kan ses fra 24. april til 1. juli.

ELLE har spurgt Karen Fly om …

Hvorfor hun blev fotograf
Min far fotograferede meget, da jeg var barn, så jeg rendte altid rundt med ham. Jeg arbejdede som assistent hos forskellige mode- og reklamefotografer, hvor jeg lærte en masse teknik. Jeg følte mig ikke hjemme i den verden, men fandt ud af at der var andre måder at fotografere på. At man kunne fortælle historier og fotografere med maven og hjertet.

Fotografen Linda Hansen
Jeg kan godt lide at fotografere mennesker og få dem til at føle sig godt tilpas. Jeg tror, det er kontakten til mennesker, jeg er god til og nysgerrig omkring, og jeg er heller ikke bleg for at bruge mig selv og fortælle om mit eget liv. Det skaber en tillid, så folk åbner sig, og på den måde får man de bedste portrætter.

Hvorfor hun primært portrætterer kvinder
Jeg synes, kvinder er spændende. Det sammenhold og den forståelse, kvinder kan have over for hinanden. Jeg har lige holdt en pause fra kvindeportrættet og har i stedet fotograferet plastikdyr til projektet ‘Life in Plastic’ samt landskabsfotografi er, hvilket er helt nyt for mig.

Hvad, der inspirerer hende
Livet. For mig er det dagligdagen. Det nære. Det, der er lige omkring mig, som jeg lige pludselig opdager. Det synes jeg er interessant.

Se mere på Linda Hansens hjemmeside
Læs også kort om smykkedesigner Karen Fly

Cool charity for Unicef

ELLE og Birger Christensen præsenterede ved en stilsikker event i går 10 specialdesignede T-shirts, der sælges til fordel for UNICEFs humanitære indsats for verdens nødlidende børn.

Det er 10 af landets fremmeste medie-personligheder, der står bag de 10 unikke designs, som fra i dag af bliver solgt i Birger Christensen butik på Strøget i København. De koster 450 kr. stykket, og der er kun lavet 50 stk. af hver, så skynd dig, for der bliver helt sikkert rift om de cool design.

Se alle T-shirts her

Læs flere nyheder her

Oh No Ono: Eggs

Timing er afgørende, når det gælder udgivelsesdatoer – og Oh No Ono rammer fuldstændig plet. Foråret er det helt rette tidspunkt at slippe ti skæve popsange, der med catchy melodier, højt tempo og rigt ornamenterede arrangementer er fulde af liv på en virkelig betagende måde. Strygere, dramatiske vokalharmonier og østerlandsk klingende toner smelter sammen uden problemer, og samtidig er albummet som helhed rigtig fint varieret. På debutalbummet havde de temmelig specielle falsetvokaler en tendens til at blive udmattende, men dem har bandet fået tæmmet, så de nu er ret så yndefulde og passer strålende til resten af denne småpsykedeliske oplevelse.

Inspireret af The Rolling Stones: Their Satanic Majesties Request
Oh No Ono trækker tråde til de mest melodiøse sange på denne plade, der ikke lyder så grum som sin titel. Den absolutte stjernestund er sangen She’s a Rainbow.

Karakter: 5 ud af 6

Oh No Ono – Eggs (Morningside Records)

Læs også:
Elle hører også: Who made Who – The Plot

R.I.P Yves Saint Laurent

Københavnske Force of Nature hylder modeikonet Yves Saint Laurent som
gik bort sidste år, med denne unisex sweatshirt og en totebag som
begge er at finde i begrænset antal i butikken i Birkegade.

Force of Nature
Birkegade 25 kld.
2200 Copenhagen N.
Denmark

Læs flere nyheder her

Heidi Maria Faisst

ELLE har talt med Heidi Maria Faisst om …

Velsignelsen
Den handler om flere ting, men først og fremmest om, hvor svært det kan være at bede om hjælp, når man har det svært. Og at give den rigtige hjælp. Vi bliver ofte bange for hinandens følelser og får lyst til at løbe væk. Vi har svært ved, at noget tager tid; det passer ikke ind i vores liv. Filmen forsøger at være sammen med og give tid til et menneske, som har alle de svære følelser.

Temaerne i filmen
Den kredser både om det tabu, det er, at man som nybagt mor ikke bare er lykkelig, samt mor datter-forholdet. Jeg tror, det er svært at leve sit eget voksenliv, før man har fået gjort op med de barnagtige afhængighedsting og forventninger, man har til sine forældre. Jeg tror, der kommer mange ting op til overfladen, når man selv bliver forælder.

Hvorfor man skal se filmen
Der kan være forskellige grunde til at se filmen. En af dem er for at se, at der ikke er nogen grund til at være så bange for, at folk har det dårligt; det er ikke så farligt.

Moralen
Det må være op til folk selv, hvad de får ud af den. En af de ting, jeg gerne har villet vise, er, at du skal turde tage en beslutning, som er god for dig selv og ikke nødvendigvis for andre mennesker. Og at du skal turde give slip på noget af det gamle for at få plads til det nye.

Den største udfordring
Den hårdeste proces har været at skrive manuskriptet, da det ofte er svært at skrive film, som ikke er drevet af ydre handlinger, men mere af karakterernes indre følelsesliv. Det, jeg var mest nervøs for i forhold til optagelserne, var, hvordan det ville være at have en 14 dage gammel baby med på settet. Men det gik heldigvis overraskende godt.

Heidis vision som instruktør
At formidle følelser. Jeg har en ambition om, at folk skal blive trukket ind i et landskab, som ikke altid er rart at sidde og kigge på, men som man heller ikke kan gå fra. Jeg har lyst til at kratte i nogle overflader og nogle temaer og fastholde folk i den følelse, som jeg gerne vil beskrive i filmen. Det er ikke popcornfilm, jeg laver.

Læs mere om film

Annhagen lukker og slukker

Trods store ambitioner er det slut for det eksklusive danske firma

Vækstfonden, der har investeret et millionbeløb i det eksklusive danske designfirma Annhagen, har valgt at opgive videre investering i firmaet, da Annhagen ikke har nået de vækstmål, der blev aftalt tilbage i 2007, skriver Børsen. Dermed er Annhagen gået konkurs.
Annhagen fik ellers den celebre couturedesigner Jørgen Simonsen ved roret i efteråret efter at have afskediget designer og medgrundlægger Dianna Opsund Bay. Den tidligere designer for Valentino, Versace m.fl. nåede at præsentere A/W 2009-10, men kun en ny investor vil kunne garantere, at der kommer flere kollektioner ud.
Annhagen forhandles i eksklusive butikker over hele verden, herhjemme hos A Pair og Birger Christensen i København.

www.annhagen.com

Læs flere nyheder her

Phillip Lim lancerer badetøj

De sidste fire år har stået i amerikanske Phillip Lims tegn. Hans superraffinerede og yndige kjoler i couture-look til fornuftige priser har været et must for mangen en fashionista, og nu kan du fortsætte stilen på stranden.
3.1 Phillip Lim lancerer nemlig en badetøjslinje, 3.1 Phillip Lim Initials, og timingen må siges at være toptunet, nu hvor metorologerne overgår hinanden i at love en solrig sommer. Der er foreløbig tale om to superfine badedragter og en bikini i feminine mønstrede stoffer og klassiske snit.
Du kan købe badetøjet fra 20. maj i Phillip Lims egne butikker og fra foråret 2010 hos alle Phillip Lim-forhandlere, enhedspris er 175 dollar.

PS: Og så kan du i øvrigt glæde dig til, at der senere følger sko og undertøj også. Vi vil sidde limet til skærmen for at fortælle dig mere.

Tjek butikker her

Læs flere nyheder her

Nyt designer-outlet åbner den 14. maj

Find fantastiske fund til 50-80 procent af normalprisen.

Hos det spritnye designeroutlet So Last Season på Nørrebro i København kan du købe sidste sæsons kollektioner til spotpris.
Du finder et bredt, men selekteret udvalg af skønne sko, lækre tasker, smukke toppe og rå jeans, altsammen fra de bedste danske og internationale mærker.

Shop blandt andet bl.a. Noir, Wackerhaus, WoodWood, Toklum, Camilla Stærk, Dansk, Gentlemen’s Affair, Jens Laugesen, Best Behavior, Rützou, Designers Remix, Etro, Lanvin, Marc Jacobs,Maison Martin Margiela, Balanciaga, Stella McCartney og Acne.

Åben hver dag mandag – fredag 12-18, lørdag 11-15

So Last Season
Bragesgade 10C, st
2200 København N
tlf: 3535 6494