Efterkrigstid

Efterkrigstidens rationalisering på materialer betød en klassisk, men praktisk tilgang til tøjets snit med bl.a. kortere kjolelængder, manglende accessories og grove kvaliteter mikset med en stærk og forfristende attitude.

Se det rustikke galleri med de gode, grove detaljer her

Se også:
Et romantisk ridderlook
Androgynt look

Fabelagtige Audrey Tautou

Hun har et ultrafeminint ansigt på toppen af en tynd, næsten androgyn krop. Sort hår, kort og pjuskekrøllet. Og så en smuk mund med den let udad-vippende overlæbe malet ceriserød og de berømte sorte øjne. Men Audrey Tautou ikke er mødt op for at slå smut med sine skønne øjne og tale om sit privatliv.

Audrey Tautou om …

At shoppe – Jeg shopper ikke så meget … det interesserer mig ikke rigtigt. Jeg vælger ikke nødvendigvis luksusmærker. Det sker, at jeg går i H&M, men ofte er der en kø på fire meter for at prøve tøj, så skifter man ved hylderne, og da der altid er et fjols, der er klar til at tage et foto med mobilen, er det mindre praktisk for mig!
Mode – I dag føler jeg mig ikke længere skyldig, når jeg køber flere stykker tøj ad gangen. Det har taget mig noget tid at gøre op med det indprentede princip fra barndommen: Tøj skal være brugbart i lang tid.
Drengenes ven – Jeg var en drengepige som barn, det er jeg ikke længere, men jeg har mange drengevenner.
Skæbnen – Jeg tror ikke på skæbnen, og at det er tilfældigheder, der bestemmer alt, slet ikke. Jeg tror trods alt, at vi selv holder tovene.
Lykken – Den rigtige, den store, kommer kun an på, om man lykkes med sit privatliv og familieliv.

(Kilder: Fransk ELLE m.fl .)

Var ved at droppe Coco
Audrey Tautou spiller rollen som Gabrielle Bonheur Chanel i den nye film Coco før Chanel (Coco avant Chanel, red.). Alt i interviewet centrerer om filmen Coco før Chanel og Audrey sniger sig rutineret uden om de få spørgsmål, der måtte rumme en snert af noget privat. – I mine øjne og ifølge mange beretninger var hun en meget hård kvinde … ja, meget arrogant, meget stolt, meget autoritær. Jeg tror, hun blev det mere med alderen. 15 dage før optagelserne sluttede, havde jeg lyst til at droppe hende … det er svært at være hård, på et tidspunkt bliver det tungt at bære, fortæller Audrey Tautou om rollen som Coco Chanel.

Et skandale-løst liv
Audrey Tautou betragter pressen som en professionel relation, der udelukkende opretholdes i forhold til hendes karriere som skuespiller, og sådan har det været lige siden hendes første film. Hun ses sjældent til premierer eller arrangementer og er stort set aldrig i de kulørte blade i Frankrig.- Jeg ville gerne være mere åben, men i de perioder, hvor jeg laver presse, er paparazzierne altid lige uden for huset, sagde hun til fransk ELLE i 2006. Men selvom man sjældent ser hende uden for filmene har hun og
hendes stil en stor fanskare blandt franske kvinder.

Luksus og mystik
Coco før Chanel har premiere herhjemme den 11. december. ‘No. 5’-reklamefilmen med Audrey Tautou kan ses på Chanel.com

Chanel – eminent mode
Audrey Tautou nyt Chanel-ansigt

A match made in fashion heaven

Det kan næppe været gået nogen modebevidste næser forbi: Det er hottere end hot at købe designervarer med et ordentlig hak ned i prisen.

30, 50, og 70% udsalg forbindes ikke længere kun med januar måned, hvor kontoen har det skidt (og nytårsfortsætterne oftest endnu værre).

I disse dage blomstrer udsalg, outlets og lagersalg, og med på bølgen hopper nu den fashionable 10 Corso Como, når den i dag den 3. november indgår et samarbejde med theOutnet.com.

Enhver fashionistas favoritbutik
10 Corso Como, som er enhver fashionistas favoritbutik og et absolut must-see i Milano, har gennem de forgangne år opbygget et massivt arkiv af designertøj, og kvinden bag butikken, Carla Sozzani, kunne ikke tænke sig til nogen bedre samarbejdspartner til at afsætte de gamle sæsoners lækre designerklæder end theOutnet.com, som siden sin åbning i april måned har fået ry for at være verdens mest fashionable online outlet.

Resultatet af samarbejdet mellem 10 Corso Como og theOutnet.com er blevet til mere end 200 styles fra designere som Alaia, Balenciaga, Bottega Veneta, Bruno Frisoni, Charles Anastase, Christopher Kane, MM6 by Maison Martin Margiela, Marni og Prada med helt op til 50% prisafslag – et sandt match made in fashion heaven!

Alle de dejlige designerdrømme kan blive dine, hvis du klikker dig ind på www.theoutnet.com

ELLE elsker Granola

ELLE elsker den fantastiske café med 1930’er stemningen, hvor friskpresset juice i mange afskygninger, egg muffins, friskbagt rugbrød samt yoghurt og havregrød med frugt, nødder, kokos og kanelsukker kan nydes på en fridag i godt selskab eller inden arbejde med morgenavisen i hånden.

Særligt er Granolas ostemad med æbler og marmelade til at falde i svime over, men er krop og sind præget af dagen derpå-hovedpine og salttrang vil en croque madame ramme på tørt sted.

… Og efter cafébesøget, hvor du desuden kan erhverve dig en af Granolas egne tindåser til kaffe, er der rig mulighed for at stille shoppetrangen med et smut forbi en eller flere af Frederiksbergs mange unikke små tøjbutikker.

Du finder Granola på Værnedamsvej 5, 2000 Frederiksberg.

Skønne, sunde kinder

Farve på kinderne er altid et hit, men hvis du ikke liiige kommer så meget uden for, nu hvor vejet er overvejende dårligt, kan man jo altid snyde, og putte lidt blush på kinderne. Det er her i-blossom kommer ind i billedet.

i-blossom er en silkeblød og virkelig fin pudderrouge. Med spejl i bunden og let anvendelig svampeapplikator kan man friske kinderne op når som helst.

Pres i-blossom i midten af det fyldige område af kinderne, blend ud med spidsen af fingrene, og vupti – dine kinder ser friske og sunde ud!

i-blossom blush, new <id cosmetics, 159 kr (fås i tre forskellige nuancer).

Se videoer med tips og ideer på newidcosmetics.com

Line&Jo lancerer blog

Klassisk, feminin ynde og glimtende diamanter, er bl.a. hvad det danske smykkefirma Line&Jo byder på.

Nu har de to designere bag smykkerne, Jo Riis-Hansen og Line Hallberg, lanceret en blog, hvor du dagligt vil blive opdateret med nye produkter, arbejdsgangen, kendisser og andre spottet med de eksklusive smykker og meget mere.

Jo Riis-Hansen og Line Hallberg startede deres firma i 2007, og har hurtigt markeret sig med deres autentiske og tidsløse luksusdesign både nationalt og internationalt.

Smykkerne forhandles bl.a. hos LOT#29 på Gothersgade, København.

Se bloggen her

ELLE elsker øko shoppenet

Jeg er storforbruger af shoppenet, som jeg bruger til alt fra magasiner og bøger til paraply og cykelhjelm.

Illum bidrager nu med endnu et til min samling, som vil matche min vinterfrakke perfekt. Eneste problem er, at jeg snart har lige så mange stofnet som de udskældte plasticposer … Men det her er øko!

Shoppenet i 100 % økologisk bomuld, Illum fra 6. nov., 70 kr. Overskuddet går ubeskåret til WWF.

Psst … Designet er af Alexander Bingers fra den Grafiske Højskole, som vandt en designkonkurrence udskrevet af Illum for at mindske de 16.000 ton CO2, der årligt udledes af danskernes forbrug af plastikposer.

Et romantisk ridder-look

Brynjer, nitter og ridderhjelme – der var masser af referencer til middelalderen på catwalken. Gå efter feminine kjoler og nederdele dekoreret med brynje- eller nittedetaljer for et romantisk ridderlook, eller vælg blot accessories, der understøtter tendensen. Kunsten er ‘keep it simple’!

Se inspiration fra catwalken, til at få det romantiske ridder-look

Androgynt look
Det klassiske Hollywood-look

 

Ti bud på god stil

Didder Rønlund var bl.a. den første europæiske journalist, der blev sendt af sted til New York for at dække modeugen og har talt nære venner som Erik Mortensen, Pierre Balmain og Estée Lauder. Sidste år fik hun Danish Beauty & Cosmetics Lifetime Achievement Award og nu – efter utallige opfordringer – udgiver hun sin selvbiografi . ELLE mødte hende til en fantastisk og inspirerende snak om god stil.

1. HVAD ER GOD STIL FOR DIG?
Min alder taget i betragtning er det tøj, der ikke lige forveksles med mine voksne børnebørns – uden af den grund at være ‘so last season’. Jeg kan godt finde på at mikse et par jeans med en tidløs jakke af Celli Freifeldt eller en kashmirtrøje, som er et sikkert valg til både hverdag og flyrejser.

2. HVAD ER EN ESSENTIEL INVESTERING?
Jakker, der kan bruges til det hele, og et par sorte pallietbukser fra By Malene Birger. Sådan et par er både sagen til teateraftner og andet små-fint med strik eller skjorte. Hvis anledningen er gallatræf, sætter jeg en fin silketop til, som antyder, hvor fin eller pyntet jeg har lyst til at være.

3. HVAD BRUGER DU SOM PRIKKEN OVER I-ET TIL ET OUTFIT?
Altid og uanset tidspunkt Georg Jensen-hjertet min mand forærede mig en juleaften for snart 60 år siden. Typisk valgt og købt fem minutter i lukketid den 24. december, selv om ønskesedlen i hans lomme havde en ny rejseskrivemaskine understreget med rødt, og jeg for et øjeblik ikke skjulte min skuffelse. Men siden har det fine lille hjerte naturligvis fulgt mig tæt. Også selvom jeg vil glimte lidt mere af logostatus og vælger Chanel-brochen, Jens Birger Christensen forærede mig til min 80 års fødselsdag, for så sætter jeg Georg Jensen-brochen i bh’en.

4. HVAD ER DIN YNDLINGSACCESSORY?
Indtil jeg fik kronisk leddegigt og skudt stiletterne i sænk var det høje hæle, der ikke kunne blive vilde nok! Nu er det solbriller – ikke for at følge op på et aktuelt modelune, men fordi mine øjne er ved at blive lysfølsomme.

5. HVAD ER DIT BEDSTE STILTIP?
Brug spejlet, og tag selvkritikken med ind i prøverummet – så burde det ikke kunne gå helt galt.

6. HVIS DU KUN HAR FEM MINUTTER …
Så snupper jeg det, der hænger fremme fra i går og mindes Estée Lauders vise ord helt tilbage i 1950’erne om aldrig at vise sig ved morgenbordet uden et pift af rouge på kinderne. Det var godt nok også dengang svært at leve op til som udearbejdende i en børnefamilie med drøn på, men det virker stadig.

7. HVAD ER DET BEDSTE STILTIP, DU HAR FÅET?
“Undgå alt det, der kan få dig til at ligne et kludetæppe eller det, der er værre!” sagde Holger Blom – datidens danske svar på Frankrigs Christian Dior, og da manden var min mangeårige gode ven, har jeg siden med større eller mindre held prøvet at efterleve disse vise ord.

8. DIT BEDSTE ‘FASHION-MOMENT’ – ET LOOK, DER STÅR KLART I ERINDRINGEN?
Det lykkedes mig at komme ti minutter for sent til noget så vigtigt som Chanels haute couture-opvisning i Paris. Jeg kan mærke panikken endnu, da jeg listede mig inden for døren til salonen i Rue Cambon og blev vinket op ad den berømte trappe, hvor mit første møde med den levende legende fandt sted. Der sad Coco Chanel live på øverste trin med mig som den formastelige og forsinkede på næstøverste trin under hele opvisningen, men hendes ‘look’ må vente, for der sidder et par chefer på Gyldendal, som nok fyrer mig på gråt papir, hvis jeg bare fortæller løs, inden mine erindringer er kommet i trykken i Klareboderne.

9. HVAD ER DET VIGTIGSTE VED ET LOOK?
At det ved første øjekast danner et godt helhedsindtryk. Og det er noget sludder, at man slipper godt fra alting, bare det er mode (hvad det så måtte indebære!?). Underforstået: At kvinden inden i samme mode er betagende dejlig – no matter what.

10. HVAD KAN ALTID FULDENDE ET LOOK?
God smag og sikker stilsans.

Se også:
Få Serena Rees’ 10 bud på god stil

Halloween på catwalken

Skal du til halloween i weekenden? Er du ikke helt tryg ved højtidens dresscode?

Ingen grund til panik – ELLE viser dig her fire looks fra catwalken du kan kopiere.

Der skal ikke nødvendigvis så meget til for at få en fashionabel halloween, og så er der vist ingen undskyldning for ikke at lave lidt trick or treat…

Happy Halloween!

halloween

halloween

Ann Sofie Back Victor & Rolf
halloween halloween
Yohji Yamamoto Rick Owens

Marni er flyttet ind hos Thecorner.com

Er den voluminøse kjole med det blomstrede og grafiske print udsolgt i netop din størrelse hos både net-a-porter.com og mytheresa.com, og tillader din travle hverdag ikke at stikke snuden forbi hos Holly Golightly, så fortvivl ej.

Nu er det eksklusive Marni design nemlig også tilgængeligt på hjemmesiden www.thecorner.com

Den virtuelle butik, som forhandler en lang række sofistikerede og banebrydende mærker, er sammen med YOOX Group stolt af nu at kunne præsentere en online Marni “mini-store” til både ham og hende.

Her kan modeglade sjæle fra Europa, USA og Japan fra denne måned få fingrene i både tøj og accessories fra det italienske modehus.

Og som dette ikke skulle være nok, kan modeinteresserede også blive klogere på branchen ved at klikke sig ind på hjemmesidens særlige projekter og eksklusive videoer, der giver et indblik i skabelsen af en komplet og vellykket AW 2009-2010 kollektion.