Hos Dior overtog Marc Bohan i 1960 tøjlerne som kreativ direktør efter Yves Saint Laurent undskyldte sig med militærtjeneste. YSL havde banet vejen for stil frem for mode, og Bohan tog nu tråden op og førte Dior fra efterkrigstiden ind i rumalderen. Som Peter McNeil påpeger: “Tag f.eks. hertuginden af Windsor som Dior-kunde. New Look var ikke et godt look for hende. Hun hadede de stropløse kjoler og klæder, der blotlagde hendes arme og hendes store hænder. Hun foretrak mere enkle klæder, der kunne vise hendes smykker. Men man kunne jo ikke være umoderne, så selvfølgelig gik hun i New Look.

Perfekt for hertuginden
Så kom Marc Bohan. Han var modernist og perfekt for hertuginden. Hun gik med hans enkelt skårede kjoler, som også indikerede, hvilken tid de var skabt i. Ved et besøg i Det Hvide Hus i 1970’erne bar hun en fantastisk hvid kjole med klokkelignende ærmer med et juvelbesat stykke om livet a la Sputnik. Det mindede om kapløbet i rummet, var meget nutidigt, og hun fik Pat Nixon til at ligne en afdansningsdronning.”

Bange for gademoden
Som et udtryk for sin tid fravalgte Bohan næsten helt linjerne i tøjet og forvaltede arven ved at skabe feminine, men diskrete og tidstypiske design: blødt, flagrende og afslappet. Stilsikkert og hverken ekstravagant eller teatralsk, for ungdomskulturen rådede, og haute couturen var simpelthen blevet bange for gademodens tiltrækningskraft og spillede derfor så sikre kort som muligt. Bortset fra Bohans ikoniske ‘Peter Pan’-look fra 1966 var der ikke meget andet end mærket i nakken og den sublime skrædderkunst, der vidnede om, at der var tale om tøj fra Christian Dior.

Stjernes foretrukne
Ikke desto mindre var huset Dior endnu en gang tidens stjerners og skønheders foretrukne – Elizabeth Taylor bestilte 12 kjoler alene fra hans første kollektion, og alle lige fra Jackie Kennedy og Marilyn Monroe til Sophia Loren, Brigitte Bardot og fyrstinde Grace af Monaco elskede tøjet. Den diplomatisk begavede og historisk interesserede Jackie valgte f.eks. en senere herostratisk berømt rosa Dior-model, da hun og JFK havde den franske kulturminister på besøg i Det Hvide Hus i 1962. Dior var også det oplagte valg, da Farah Diba skulle kejserindekrones i 1964, da Silvia blev gift med den svenske konge i 1976, og da Christina Onassis blev gift i 1984.

Lidt stjernestøv
Bohan kom også den almindelige modebevidste køber i møde og lancerede både Baby Dior og Dior Homme. Herhjemme fik man lidt stjernestøv fra makeuppen, parfumerne, silketørklæder og lærredstasker i blå og lyng med husets CD-logo, der gav en perfekt dosis klasse til gademoden. 1990-92 var Bohan hos Hartnell; designer i dag under eget navn.

Gianfranco Ferré (1989-96)

Luksusmodegiganten LVMH overtog aktiemajoriteten i Dior i 1984, og efter sigende læste Marc Bohan i 1989 i avisen, at hans efterfølger nu var fundet. Efter Bohans 29 år som chefdesigner i Diors tjeneste fulgte i 15 sæsoner Gianfranco Ferré, der begyndte at tage husets originale design og tanker op igen. Italienske Ferré var oprindeligt uddannet arkitekt, og tilbage kom det teatralske, det ekstravagante og overdrevent feminine inspireret af Hollywood og klassisk skrædderkunst; smukt, grafisk og markant.

Aldrig budt velkommen
Ferré skabte drømme i sin tid for Dior, og han fik det gyldne fingerbøl for sin allerførste Dior-kollektion (A/ W 1989). Men på nær da Lady Di i 1995 tog den taske til sig, hun senere skulle lægge navn til, ‘Lady Dior’, blev Ferré aldrig rigtigt budt velkommen af modeverdenen og betragtes til dels som en parentes i Diors historie.

Trak sig tilbage
I 1996 trak han sig tilbage for at koncentrere sig om sit eget modehus. Og selvom Jean-Paul Gaultier efter sigende havde lagt billet ind på stillingen som Diors chefdesigner i både 1989 og 1996, blev det en helt anden, LVMH’s Bernard Arnault gav tjansen. Ferré fortsatte efter Dior-tiden med mærket i eget navn, som han hele tiden havde kørt videre. Han døde i 2007.

Læs også:

Yves Saint Laurent for Dior
Cool couturehus – Christian Dior