Hvordan husker du din egen gymnasietid og samtalerne om sex?

Jeg gik på gymnasiet i Indien. Skolen havde en meget progressiv profil. Feminisme, consent og alle de der ting var noget, vi udforskede sammen, og alle mine venner sprang nærmest ud som queer-personer, fordi vi kunne skabe vores eget lille samfund.

Du spiller drømmepigen Barbara i ’Jomfruer fra rummet’ – hvordan spejler du dig i hende?

Man er meget flyvsk i den alder, og alligevel tror man, at man kender sig selv ret godt. Jeg husker det som om, at der ikke var meget tid til refleksion. Man følte på en måde, at man vidste, hvad der var rigtigt og forkert. Jeg havde stærke holdninger til alt, men var i tvivl om, hvem jeg ville være. Ligesom Barbara havde jeg måske også nogle lidt overfladiske idéer om, hvad jeg var tiltrukket af. Jeg havde mange billeder i hovedet af, hvem jeg kunne se mig selv med – et bestemt udseende, et bestemt image, en person, man kunne læne sig op ad… Jeg forestillede mig ikke et helt menneske. Det var mere en fantasi, og der var mange ting, man ikke forstod ved sig selv. Man kendte ikke sit eget kærlighedssprog. Det føler jeg nærmest stadig ikke, at jeg gør.

For mange er sex et emne, der er svært at tale om. Hvordan aftabuiserer vi seksualitet og køn?

Sex kan være akavet, og det er ikke nødvendigvis, som man har forestillet sig det. Vi skal lære vores behov at kende, men det er også et stort ansvar, og for mange unge mennesker ved man måske ikke helt hvordan. Jeg tror, at seksualundervisningen er blevet meget bedre, end den var for ti år siden, men sex kan stadig føles abstrakt. Jeg tror også, at det er vigtigt at tale om usikkerhed, og hvilke former for skam man kan føle. Hver gang man er sammen med en ny partner eller har et engangsknald, er det et nyt seksuelt sprog, man skal kende, og det kan føles som ens første gang igen. Det er lige meget, hvor gammel man er. Man er nærmest på bar bund, fordi det er så anderledes. Jeg føler stadig, at jeg ikke helt ved, hvad sex er for noget.

Sexscener er ofte overseksualiserede og unaturlige. Det er meget sådan ind-ud-agtigt efterfulgt af en lang orgasmejubel. Er fremstillingen mere realistisk i ’Jomfruer fra rummet’?

Det er en romcom, så den er meget humoristisk, men den viser samtidig også sårbarheden i at eksperimentere med sex for første gang. Men det vil også være meget ansvar at ligge i én film at sige, at nu skal den repræsentere alt, hvad sex kan være for unge mennesker. Det vigtige ved filmen er, at der ikke er en moraliserende pegefinger, der siger, at ’sådan er sex’.

Har vi generelt for høje forventninger til sex?

Der eksisterer stadig en fortælling om, at sex altid skal være godt, fantastisk og nydelsesfuldt, men der er mange mennesker, der ikke forstår deres lyster. Jeg kan også have nogle perioder i mit liv, hvor jeg ikke forstår min lyst. Man kan ikke adskille sex fra sin mentale tilstand, selvom sex kan bruges som eskapisme. Der er meget høje forventninger til, hvad man skal opleve gennem sex.

Hvordan bruger du din stemme i samfundsdebatten om krop og seksualitet?

Jeg har i mange år arbejdet som model i en meget homogen branche. Der er helt sikkert sket en masse ting, men da jeg startede for otte år siden, så den anderledes ud. Jeg blev set som aktivistisk, fordi jeg lagde billeder op af en krop, som på mange måder ikke afviger fra normen – men alligevel fra det billede, man har set i modebranchen. Tidligere postede jeg meget på de sociale medier, men jeg er udmattet. Jeg er et meget transformativt sted, hvor jeg mærker efter, hvad der føles rigtigt for mig. Jeg læser til antropolog og laver feltarbejde i Palæstina lige nu, og når jeg kommer hjem, skal jeg finde ud af, hvordan jeg skal være i samfundsdebatten. Jeg vil gerne bruge min stemme, men jeg skal tænke over hvordan.

Har du oplevet at blive puttet i en af de der konforme, firkantede kasser?

Jeg har altid været en kvinde med en feminin fremtoning og har gået meget op i mit udseende og tøj, og derfor har der også været forventninger til min seksualitet. Folk har altid troet, at jeg var heteroseksuel og heteronormativ, men jeg er queer. Selv i miljøet, hvor man ellers prøver at bryde med normerne, regner folk med, at jeg vil have en maskulin partner. Flere begynder heldigvis at forstå, at køn og seksualitet ikke er binær, men det kan stadig være blurry for nogle.

Flere og flere film og serier prøver at nedbryde tabuer om sex, seksualitet og køn. Har du kunnet mærke betydningen?

Det er nærmest en golden era, og det tror jeg, at ungdomsgenerationen kan mærke. Folk er bedre til at snakke om tabuer og mentalt helbred. Det var først, da jeg var late teen, at jeg så andet end konventionelle, normative fremstillinger af sex og kærlighed. Jeg har ikke oplevet det i barndommen, og jeg kommer ellers fra et ret progressivt hjem, og alligevel har der været et kæmpe gap. Derfor er populærkulturen også vigtig, for den fodrer samtaler. Det kan være svært at tale om noget fra sit eget synspunkt, men hvis man tager udgangspunkt i noget, man har set eller hørt, er det noget andet.

’Jomfruer fra rummet’ får premiere den 9. februar.

Læs ogå

Film og TV

Skuespiller Olivia Joof Lewerissa: “Jeg prøver altid at finde min karakter gennem mig selv”

Normalt er det mest hans eksklusive kjoler, som både politikere, tv-værter, popstjerner og skuespillere bærer på den røde løber herhjemme, der er i rampelyset.

Men nu springer designer Søren Le Schmidt ud som som dommer og tv-vært i nyt program på DR, der skal finde Danmarks næste store designer.

Designeren, der er mest kendt for sine skræddersyede galla- og brudekjoler til et væld af danske kendte som Helle Thorning-Schmidt, Sarah Grünewald, Christiane Schaumburg-Müller og sågar Kronprinsesse Mary, har nemlig slået sig sammen med Kronprinsesse Marys stylist Anja Camilla Alajdi om at finde Danmarks næste store designer i et nyt program på DR.

Det vil de gøre gennem en række designudfordringer og konkurrencer, som den slags, du måske alle kender fra andre populære programmer som amerikanske ‘Project Runway’, hvor der i hvert afsnit skal siges farvel til en designer for at finde frem til en endelig vinder.

Vi tog en snak med designeren om det nye tv-koncept, hvad du kan forvente dig af det som både deltager og seer, og hvorfor det netop er nu, der er det helt rigtige tidpunkt for et tv-program som det på dansk jord.

Hvad går programmet ud på?
“Vi kan ikke afsløre alt for meget af programmets indhold endnu. Men det bliver et forløb med designkonkurrencer undervejs, hvor vi skal sige farvel til en designer, én efter én, for til sidst at stå med fire stærke designere. Hvad der kan vindes eller hvad præmien ender ud med at være, kan jeg desværre ikke røbe. Programmet favner bredt og hylder forskellige dele af designbranchen, så uanset om der sidder en designer, der elsker at skabe store kjoler eller har en passion for outerwear, er programmet ideelt til begge. Vi har til formål at bygge designerne op, og selvom der desværre skal en ud hver gang, er det ikke et program, der nedbryder folk og peger fingre. Vi er der som støtte, guidance og mentorer gennem hele forløbet.”

Foto: Martin Høien

Søren Le Schmidt med kjolen, han designede til tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Hvorfor har Danmark brug for det her program nu?
“Kreativitet er så vigtigt. Hvis ens kreativitet ikke dyrkes og holdes ved lige, risikerer man at miste den for altid. Især hos unge er det så vigtigt, at kreativiteten konstant holdes i live. Derudover er dansk mode og design en kæmpestor eksportvare, som de fleste på den ene eller anden måde kender til eller har en holdning til. Så jeg synes, programmet er enormt vigtig i den tid, vi lever i nu. Og så kommer vi til at omfavne bæredygtighed, og man vil som seer også kunne få nogle gode tips og tricks til selv at eksperimentere derhjemme.” 

Hvad kigger I efter blandt ansøgerne?
“Vi kommer til at lægge vægt på folks kreativitet. Designbranchen og den kreative branche generelt er et vidt begreb og det er efter min mening derfor også vigtigt, at vi står med et stærkt og diverst cast, når vi starter. Der kan sagtens være enormt dygtige og dedikerede designere, men som måske primært er vant til at arbejde på computer og ikke føler sig bekvemte bag en symaskine. Samtidigt kan der være skræddere, som elsker at nørde håndværket, detaljerne og finesser, men hvor selve designet har en mindre betydning. Så vi leder efter forskellige typer indenfor forskellige fag, som hver især kan bidrage med noget godt til programmet.”

View this post on Instagram

A post shared by SØRENLESCHMIDT (@soerenleschmidt)

Hvad kan både deltagere og seere forvente af programmet?
“Som deltager gennemgår man er forløb, hvor man både lærer at arbejde sammen med andre af sine såkaldte konkurrenter samtidig med, at man kan få sparring og blive guidet undervejs. Der vil løbende være spændende og udfordrende opgaver som skal løses og bliver vurderet.” 

Hvad ville dit råd til en aspirerende designer være?
“Det allervigtigste er, at man som designer er tro mod sig selv. Og er der noget, man er usikker på om virker, så test det af. Man skal turde eksperimentere og udfordre sig selv kreativt. Men så længe du har en vision om at transformere en god ide til et reelt produkt og kan kan udarbejde det, så er du godt på vej.” 

Hverken programmets navn eller premieredato er endnu offentliggjort.

Læs ogå

Mode

Designer Søren Le Schmidt: “Mine bedsteforældre lærte mig, at et hul på knæet ikke betyder, at tøjet er i stykker og skal kasseres”