Fra (di)visions virale showfinale til Gannis mesterværk på et kunstmuseum, var der masser af storslåede øjeblikke under Copenhagen Fashion Week, da AW23-kollektionerne blev præsenteret.
Traditionen tro sendte vi fotograf Lasse Bak Mejlvang backstage til en håndfuld af de mange shows, ugen bød på, for at opsnappe alt det, du ellers ikke ser.
(di)vision
Da man ankom til (di)visons show, var man i tvivl om, hvorvidt rengøringspersonalet havde glemt at rydde bordene, der flød over med rødvinspletter, halvspist brød, vinpropper, Jägermeister-shots og brugt bestik. Men sat ved de beskidte borde, det blev man, for trods den kaotiske præsentation, var der bordkort til alle. Men der var en mening med det ’snuskede’ set-up.
Rødvinspletterne gik nemlig igen på både crop-tops og skjorter, og passede helt naturligt ind i (di)visions uendelige linedans mellem orden og kaos. Kollektionen, der som altid var både til kvinder og mænd, indeholdt masser af referencer til 90’erne med tracksuits, bomber-jakker, t-shirts over langærmede bluser, mesh-kjoler, maxi-denim nederdele og benvarmere.
Alt i alt var alt – trods indledningsvis forvirring om setuppet – som det skulle være hos (di)vision, der tilmed leverede sæsonens bedste finale, da en model bankede på et af de brugte glas og rejste sig midt i gildesalen og trak hele bordopdækningen med sig, da hun forlod det runde bord, med tallerkner, bestik og vinglas i slæbet på sin kjole.
(di)vison
The Garment
I en rå hal dekoreret med et stykke svævende hvidt tekstil som interimistisk skillevæg samt hvide paneler og sporadisk spredte sølvbolde, viste det relativt nye danske brand The Garment deres AW23-kollektion.
Showet gik i gang til lyden af elektronisk musik, der faldt over salen som auditive regndråber; en simpel kulisse, der matchede det, man forbinder med det kun tre år gamle brand. Men der er sket meget for The Garment, siden debuten i et lille bitte lokale i 2020. I AW23-kollektion var første look tomboy-inspireret, bestående af herrebukser, en klassisk strik og bomber-jakke, der var en-til-en med det, man forbinder med medstifter af brandet Sophia Roes egen garderobe.
Den opmærksomme følger ved, at der siden 2020 er kommet mere til The Garment end strik og jakkesæt, men der blev slået streg under det i takt med, at kollektionen udfoldede sig. Her var flødefarvede jakkesæt med BH-toppe med feminine 3D-roseeffekter over brystet, gennemsigtige mesh-toppe, der gav associationer til 1990’ernes brystblottende Kate Moss, smukt og enkelt herreinspireret overtøj i form af dobbeltradede uldfrakker, grågrønne trenchcoats og bomberjakker i koksgrå denim, lange, stropløse aftenkjoler og 1920’er-inspirerede løse minikjoler i tynd, lavendelfarvet silke tilsat hæklede kyser og roser bundet om halsen. Og det er netop denne balance, The Garment mestrer, ja, mesterligt: Det elegante og det anvendelige. Det feminine og det maskuline. Det hårde og det bløde. Kontrasterne forenes på fineste vis hos The Garment.
The Garment
Ganni
Det voldsomt succesfulde brand Ganni lukkede modeugeballet med et brag på kunstmuseet Arken, hvor de i samarbejde med kunstneren Esben Wiele viste deres bud på det, vi skal gå i til efteråret.
Trods de kunstneriske omgivelser, var der langt mindre pang på farverne i kollektionen, som var holdt primært i sort, grå og blå denim, smørgul og gulgrøn med enkelte indslag af postkasserød. Lidt mere modent end det ellers nostalgiske Ganni, vi kender, men måske en naturlig udvikling for det brand, der vitterligt er gået fra 0 til 100 på blot 10 år (plus det løse). Der var flere skræddersyede elementer i kollektionen, jakkesæt med lange nederdele og finale-looket, som var en mininederdel med en taljeret balzerjakke uden krave og ballonærmer og klassiske suits med bukser, jakke og vest. De nostalgiske elementer i kollektionen (for de var der stadig) kom i form af double-denim looks med skjorte og maxi-skirt, der dog (heldigvis) var langt fra versionen Britney Spears bar i 2001.
Ganni
Stine Goya
Omgivet af futuristiske isblokke, der frøs i takt med at kollektionen blev vist, blev man af Stine Goya sendt til en eventyrlig, fjern galakse, hvor ’A Space Odysse’ møder ’Isdronningen’ med et strejf af ’Zoolander’.
Lydkulissen var lige så fremtidsagtig som kollektionen der, udover spacy briller som primær-accessory, de første mange indgange holdt sig udelukkende i metallisk sølv, isblå og sort; langt fra det farverige og mønsterbårne happy-go-lucky univers, man normalt forbinder med Stine Goya.
Farverne, pailletterne og den tykke, mønstrede brokade kom dog sidst i showet; men først efter en isdronning med frost på vipper og øjenbryn gik langsomt, langsomt, som et køligt spøgelse ned mellem isblokkene i en hellang aftenkjole og markerede et skifte i kollektionen. Herefter blev stemningen blødt lidt op, og Goya viste suits i neongrøn velour, plysset limegrøn fake fur besat med frostkrystaller i similisten, komplette looks til både piste og afterski med overdimensionerede Goya’ske blomster.
Stine Goya
Helmstedt
Ikke nok med at Emilie Helmstedt har flair for finurlige farver og mønstre, så er hun også helt eminent til at spotte unikke lokationer, der skal danne rammen om hendes fortælling.
For det er præcis, hvad Helmstedts univers er: det er ikke bare en kollektion, men en historie, der folder sig ud på modellerne, der viser tøjet frem. Således havde Helmstedt denne gang sat modefolket i stævne i den hulelignende indgang til Geologisk Museum, hvor modellerne poserede for foden af den imposante, kurvede trappe.
Herfra gik Helmstedts historiefortælling i gang, og den rummede alle de kendte helte og hjælpere; leg med teksturer, mønstermiks, voluminøse silhuetter og det uundgåelige klimaks; en multifarvet blæksprutteprinsesse hvis gigantiske kjole var formgivet af lange tentakellignede stofpølser, der både slæbte sig efter prinsessen og snoede sig om hendes torso. Det var vanvittigt og genialt på en måde, som kun Emilie Helmstedt kan slippe afsted med – særligt stylingen med tennissokker og sneakers taget i betragtning.
Helmstedt
Skall Studio
Hvis du udelukkende forbinder Skall Studio med løse, hvide bomuldskjoler med broderi anglaise, så skal du til at revidere dit syn. Der er nemlig sket noget hos de to Skall-søstre, der til deres AW23-show ikke bare fortsatte i samme, velkendte og lidt bohemede rille som før, men for første gang viste et mere helstøbt univers, der favnede et hvert hverdagsgarderobebehov.
Der var naturligvis blød strik; det er givet hos Skall Studio, men for første gang viste de også god hverdagsdenim (både bukser og skjorter), jakkesæt med shorts, praktiske frakker, der egner sig ualmindeligt godt til rustikt, dansk efterårsvejr, og slipkjoler i bomuld med diskrete detaljer, der både dur til hverdag (med en af de lækre strik over) eller alene til fest. Det var simpelt, det var lækkert, det var praktisk og ikke langt fra et dansk bud til arvtageren på #oldceline.
Skall
TG Botanical
Ukrainske TG Botanical er bedst kendt for deres dekonstruerede stik og diskrete, naturlige tie-dye. Det var bestemt også til stede, da brandet viste deres første show under modeugen i København, hvor de var finalist i Zalandos Sustainability Awards.
Selvom kollektionen overordnet set var holdt i lyse nuancer som beige, sand, vasket armygrøn, lysgrå og denim, så var der noget gennemgående dystert over kollektionen; fra tøjet, til musikken. Det er ingen hemmelighed, at designere ofte tager inspiration fra det, der sker omkring dem, og med en krig i hjemlandet er det ikke så underligt, at designer Tatyana Chumak har grebet efter de mest tilgængelige metervarer; slidstærk denim, forvasket uld, ru musselin og deslige og klædt sine modeller på i combat-støvler og dekonstruerede looks, der måske er en tolkning på det, der sker i Ukraine.
Men mellem denim-korsetter, knæbeskyttere og army-veste, var der også håb. Håb i form af noget blidt, feminint og lyst som tilsyede, lange musslinkjoler med rustikke flæsedetaljer, tre-delte hvide crepe-set med lange pencilskirts, crop-tops og mini-bolero og toppe med fine strikdetaljer. Og det er et håb, vi holder fast i.
TG Botanical
Henrik Vibskov
Henrik Vibskov har fået tomater på hjernen. Han er nemlig ikke ’bare’ en designer. Han er en kunstner og en visionær, der tænker over den planet, vi bor på, og det tomatrøde univers var efter sigende et nik til den globale opvarmning og de mange efterladte drivhuse, der plager jordens overflade.
Og det var ikke bare scenen, der var tomatfarvet eller modellerne, der gik mellem høje tomatplanter og plukkede frugterne. Tomaterne gik også igen i den røde-grønne-sorte kollektion, hvor tomatplanten mere eller mindre abstrakt prydede tøjet.
Vibskov
Wood Wood
Wood Wood har altid haft meget attitude, og det er mere den, fremfor verserende trends og tendenser, der har indvirkning på tøjet. Således også i kollektionen, der blev præsenteret i et dunkelt og diset lokale, hvor de unge og street’ede vibes skinnede tydeligt igennem. Her var stadig klassiske track-suits, men også suits tilsat en ’business casual’ vibe med hættetrøjer under blazeren. Smart og ungt, men uden det kammede over i en fuldbyrdet Y2K-fest, som måske ville have skræmt de kunder, der har været fans af brandet, siden tidernes morgen og nok er blevet lidt for gamle til den slags.
Men her balancerer de skræddersyede elementer fint med de mere poppede hoodies, detaljer i rulam og comboy-støvler. Det har bid, men på den cool-københavnermåde, der trods alt ikke gør for meget spektakel ud af det.
Wood Wood
