Missoni i Missoni

Topfotografen Juergen Teller har skudt en lidt anderledes kampagne for italienske Missoni denne sommer – det er nemlig Missoni-familien selv, i deres eget hjem, der viser tøjet frem.

Der er masser af sjove billeder, og læg lige mærke til, at selv en sofa kan være i modehusets signaturmønster!

Se mere på Missoni.it

ELLE elsker Essie

Der er noget rigtig fint over denne gammelrosa nuance. Jeg tænker, at den er perfekt til sommerbrune fødder – skin, sol skin. Jeg glæder mig allerede!

Essie – Eternal Optimist, 125 kr.

ELLE
ELLEs Sille Henning

Danish Beauty Award

I går skulle slaget endelig stå – Danish Beauty Awards!
Aftenen, hvor alverdens skønhedsprodukter tørner sammen i ringen med Ellen Hillingsø og Peter Frødin som aftenens værter.
Og som Ellen Hillingsø så ganske rigtigt sagde ud med at fastslå: “Creme er nu engang tykkere end blod…”

Se ELLEs galleri HER.

ELLEs redaktion var naturligvis også mødt op for at fejre skønhedsbranchen (Try’n’stop us!), og vi var endog så heldige at tilbringe aftenen i selskab med nogle særegne eksperter på området, nemlig teamet bag Elizabeth Arden i Danmark: Nordic PR Manager Eva Marie Sihm, Business Development Director Anja Borum, Nordic Brand Manager Jun Rosendahl og General Manager Palle Pedersen.

De tre dejlige mennesker var meget spændte, da de var nomineret i hele 4 kategorier:

ÅRETS MAKEUPPRODUKT – DEKORATIV/LUKSUS
pris: 260 kr.
Elizabeth Arden – Ceramide Cream Blush
Hemmeligheden bag Ceramide makeup-kollektionen er dens avancerede anti-aging teknologi. Det eksklusive Ceramide Triple Complex styrker og reparerer hudens naturlige fugtbarriere, og vitamin A, C, og E giver anti-oxidantbeskyttelse til huden, samtidigt med at du får en perfekt makeup.

ÅRETS DAMEDUFT – POPULÆR:
50 ml 360 kr.
Britney Spears – Circus Fantasy
Med samme spænding, som omgiver Britneys seneste CIRCUS-Tour, afslører denne duft CIRCUS Fantasy en verden af magi og fascination. CIRCUS fantasy BRITNEY SPEARS™ er levende og drillende og sender dig ud på et fantastisk eventyr, hvor intet er, hvad det ser ud til at være. Saftige frugter, fristende blomsternoter og cremet musk indfanger showets magiske atmosfære med en farverig illusion, der byder på sjov, sex og glamour.

ÅRETS DAMEDUFT – LUKSUS :
50 ml : 600 kr.
Juicy Couture – Couture Couture
Det nyeste medlem af Juicy-familien er noget af det mest dekadente inden for duftverdenen. Kun de bedste ingredienser er anvendt og den forlanger opmærksomhed. Den indbyder til at du skal vise dig frem, være højlydt, elske livet – Go couture yourself!

ÅRETS KROPSPLEJEPRODUKT – LUKSUS
pris: 1200 kr.
Elizabeth Arden – Prevage Body Total Transforming Anti-aging Moisturizer.
Det er ikke kun dit ansigt, der har brug for skønhedspleje – også huden på kroppen ældes og har brug for pleje for at holde sig smuk. PREVAGE er Ardens super effektive anti-aging hudplejeserie og Prevage Body er det seneste medlem i den avancerede famile. Prevage Body er et eksklusivt “alt i et” treatment” der behandler strækmærker, cellulite, pigmentpletter, solskader og ar.

Se ELLEs galleri HER.

Om nomineringerne sagde Eva Maria Sihm inden showet:
“Vi er meget stolte over at være nomineret med fire produkter i aften. Dommerne har testet over 300 produkter, så det er dejligt, at vi er repræsenteret blandt toppen i så mange kategorier. Til den svenske Beauty Award vandt vi med vores Prevage Body Total Transforming Anti-aging Moisturizer og til den norske Beauty Award vandt vi med Britney Spears Circus Fantasy, så det er ikke til at vide, hvad der sker i aften. Vi er i hvert fald super stolte af alle vores nomineringer, og vi glæder os til at se hvad aftenen bringer”.

Elizabeth Ardens Anja Borum sammen med ELLEs Charlotte Juhl.Elizabeth Ardens Eva Marie Sihm sammen med ELLEs Mette Marie Lei.Elizabeth Arden vandt den flotte pris for Årets Luksus Make Up produkt med vores Ceramide Cream Blush.

Om det siger Eva Marie Sihm:
“Det er helt fantastisk at stå her i aften som vinderen af kategorien Årets Luksus Make Up produkt med vores Ceramide Cream Blush. Elizabeth Arden har 100 års jubilæum i år og derfor betyder det ekstra meget for os at vinde denne prestigefyldte kategori. Hos Elizabeth Arden sætter vi en ære i at skabe innovative produkter, og vores Ceramide Cream Blush er ingen undtagelse. Vi synes, at dette lille mirakelprodukt repræsenterer Elizabeth Ardens koncept “Total Skønhed” helt perfekt. Det kombinerer flotte farver med innovativ hudpleje teknologi, så du både får en smuk hud og en smuk glød. Ud over at lægge blushen på kinderne så kan man faktisk også lægge den på øjenlåg eller læberne – den er et rigtigt lille mirakel at have i tasken”.

Fashionable kufferter

Svenske Fifth Avenue Shoe Repair har lavet en samarbejde med et af hjemlandets ældste firmaer Alstermo Bruk, der har lavet klassiske kufferter i højeste kvalitet, siden 1804.

Resultatet er oldschool looks i de fineste Liberty print, der findes i tre forskellige størrelser. Hvem sagde fashionabel rejse?

Kufferter, shoerepair.se, priser starter fra 2.050 kr.

ELLE elsker smykker fra Bjørg

Jeg er blevet ELLE-vild med det norske smykkemærke Bjørg, hvis smykker altid har et overrasksende twist.

Denne oxiderede ring med to dødningehoveder i guld og med sten i har jeg netop købt.

Guldet og de små sten giver ringen et feminint touch, mens dødningehoveder gør den rå – kombinationen af disse to ELSKER jeg.

Ringen koster 1.600 kr. og nærmeste forhandler oplyses på tlf. 3336 3303.

Tjek resten af kollektionen ud på bjorgjewellery.com

 

ELLEs Mie Juel

Alt-i-én mascara

Smashbox kalder selv deres nye mascara med navnet Hyperlash en alt-i-én mascara. Den kan nemlig både løfte, forlænge og tilføre dine vipper mere volumen.

Så er man Smashbox-fan eller står man bare og mangler en ny, lækker mascara er Hyperlash sagen!

Mascaraen med den fleksible børste lover at give klump-frie øjenvipper og festen slutter ikke her – mascaraen indeholder nemlig også antioxidanter, der beskytter og reparerer vipperne.

Som et ekstra plus er mascaraen både parfume og parabenefri.

Hyperlash Mascara, Smashbox, 170 kr.

Topkarakter til An Education

Med en Oscar-nominering for Bedste film rykkede Lone Scherfig op i filmkunstens superliga. Og det er fortjent, for An Education, der har manuskript af forfatteren Nick Hornby, er en både varm, underfundig og charmerende perle af en film.

Drømmefyren
16-årige Jenny (spillet af det nye fund Carey Mulligan, som også blev Oscar-nomineret) render rundt i England anno 1961, hvor hun lever et pænt skolepigeliv og sukker efter at blive fransk. Lige indtil hun møder den noget ældre David, der introducerer hende til en drømmeverden af musik, kunst, intellektuelle samtaler og weekendture til Paris. David er et fund – men måske også lidt for god til at være sand.

Scherfigs anden engelsksprogede film
An Education er Lone Scherfigs første engelsksprogede film siden Wilbur begår selvmord fra 2002.

Instruktion Lone Scherfig
Medvirkende Carey Mulligan, Peter Sarsgaard, Dominic Cooper
Premiere 23. apr.

EEEEEE (6/6)

Andre relevante links




Vind fribilletter til
filmen Dear John

Wolfman-aktuelle
Emily Blunt

Filminstruktør
Barbara Rothenborg

En regn af Burberry

April er forår – og det fejrer Burberry med en capsule-kollektion for deres mærke Brit med det fine navn April Showers. Der er masser af farver og sjov i den ægte engelske ånd, og lige meget om du er ude og nyde solen eller danser i regnen, kan du finde den helt perfekte style.

Læs også: Prins Nikolai springer ud som model for Burberry

Burberry Brit “April Showers” er blevet lanceret i både butikker på webshoppen i dag, så klik dig ind på Burberry.com.

Topmodel-aspiranter hos Birger Christensen

Selvom dagen startede med sne og hagl, skulle det ende med at blive en varm og hyggelig fornøjelse, da ELLE fik lov at stikke hovedet indenfor til optagelserne af “Danmarks næste Topmodel” i butikken Birger Christensen på Strøget i København.

Mange tænker nok på dyre pelse og mærkevarer, når de tænker på Birger Christensen, og det har de så sandelig også i den store, smukke butik, som breder sig over to etager.
Men de har så meget mere end det. Birger Christensen er gennemgået en foryngelsesproces i løbet af den senere tid, og de fører nu varer for enhver smag og pengepung.
Blandt andet kan man i Birger Christensen erhverve sig ELLEs yndlingslakker fra Essie, som fås i alverdens farver og holder for evigt (Næsten…)!

Birger Christensen og holdet bag “Danmarks næste Topmodel” havde inviteret ansatte hos l’Oreal indenfor til en hyggelig aften med shopping, hygge og modeshow.

Showets dommere Caroline Fleming og Uffe Buchard var naturligvis også mødt op for at guide, coache og ikke mindst bedømme de 13 finalister i aftenens udfordring i “Danmarks næste Topmodel”.
Afsnittet bliver vist på Kanal 4 til efteråret.

Men du kan få et lille sneak-peak i galleriet herinder.

ELLE Guider: Outletshopping

FORBEREDELSE

Læs på lektien
Sørg for at vide, hvilke stande der har dine favoritmærker. Det gør det meget lettere at shoppe målrettet og sparer dig tid. Tjek forhandlere på outlettets hjemmeside hjemmefra.

TOP OUTLETS

Designer Forum: Outlet to gange årligt, Forum

Dansk Fashion Outlet: Outlet to gange årligt, Øksnehallen

Cph Moda Outlet: Outlet to gange årligt, Bella- Centret

Day Birger et Mikkelsen: Kollektionssalg to gange årligt, Øksnehallen

Langelinie Outlet: Outlet-butikker, åbent året rundt, Langelinie

So Last Season: Åbent året rundt

Research
Selv om du ikke nødvendigvis følger trends slavisk, påvirker de dig mere, end du tror. Husk at læse din ELLE Trendbibel inden, så du ved, at du skal gå efter bl.a. denim, pasteller, draperinger og trenchcoats denne sæson.

Klæd dig på, til at klæde dig af
På outlets er der ofte meget få prøverum, med meget lange køer. Det perfekte outlet-outfit er et par stramme jeans (så man stadig kan prøve kjoler ud over), en tanktop og ting, der er lette at tage af. Løse T-shirts, der ikke er besværlige at få over hovedet, eller cardigans med knapper er perfekte.

Hvis du har kjole på, er det en god ide at have leggings under, så du ikke ender med at flashe for hele hallen. Med hensyn til sko kommer du længst (og hurtigst) uden snørebånd eller lynlåse, som f.eks. ballerinaer eller støvler, du bare skal hive på.

Husk dit ELLE-net
Brug en skuldertaske, så du har hænderne fri. Hav kun det mest nødvendige med, så det ikke tynger, men husk nogle store shoppenet, så du slipper for mange små poser med dine køb i.

Stabiliser blodsukkeret
Medbring snacks og vand, så du ikke går sukkerkold.

HVAD SKAL DU GÅ EFTER?

Undgå fejlkøb – prøv det på!
Ville du købe det, hvis det ikke var sat ned? Køb kun noget, hvis du virkelig har brug for det, eller det er et ekstraordinært godt køb. Varer købt på et outlet byttes ikke, så spar dig selv for fejlkøb og prøv det på!

Gå efter klassiske, gode køb
Du har hørt det før, men det er evigt rigtigt: Gå efter sikre køb, som du kan bruge i lang tid. Gode kvaliteter som kashmir, silke og læder holder længe, hvis du passer godt på dem.

Få hjælp
Find ud af, hvem du er bedst til at shoppe med. Det er vigtigt, at den, du shopper med, har lyst til at kigge på det samme som dig, er tålmodig, kan hjælpe dig, når du er i tvivl, og fortælle dig ærligt, om tøjet sidder godt. Og så skal I helst ikke bruge samme størrelse; tænk nu, hvis der kun er én tilbage af en favorit …

Husk kontanter
Selv om flere outlets er begyndt at tage dankort, kan du aldrig være helt sikker. Har du kontanter, kan det være afgørende for, om det er dig, der kommer hjem med det gode køb, i modsætning til hende, der har glemt at hæve.

Kom først
Mange outlets har eksklusiv adgang for VIPs aftenen inden, det går løs. VIP-billetter købes på nettet, men du skal være hurtigt ude, da der kun er begrænset antal.

Kom til Days lagersalg
med ELLE.dk
Iben Høj holder
lagersalg i weekenden
Galleri: Moderedaktørens
top 10 i april