ELLE elsker Ladurée nøglering

Det er vist ingen hemmelighed, at vi på ELLE elsker Ladurées franske macarons og stort set alle andre søde sager!
Desværre går turen ikke lige til Paris forløbig, så jeg vil nøjes med denne fine og appetitlige nøglering – heldigvis holder den hele sommeren!

Ladurée nøglering, 195 kr., www.hill-street.dk

ELLE
ELLEs Josephine Aarkrogh

Anne P. tester krystalmagi

Det var en dag, nej en uge, nej en måned, hvor alt bare var stress med stress på, og hoved, sjæl og krop slet ikke hang sammen. Faktisk var kroppen kun inviteret med til bal som arbejdsredskab og transportmiddel. Men så, midt i det hele, fik jeg lavet en aftale med Daniela fra Complete Me.

Complete Me
Complete Me er lidt af et foregangssted i Danmark, fordi de aldrig hviler på laurbærrene (hvad de ellers sagtens kunne!), men altid afsøger nye muligheder inden for skønhed og wellness. Derfor foreslog Daniela mig også at prøve en af deres nyeste behandlinger, nemlig ‘Complete Spiritual’.

Økologisk-holistiske produkter fra amerikanske Själ
Behandlingen er baseret på prisbelønnede, økologisk-holistiske produkter fra amerikanske Själ kombineret med brug af ædelstene. Det lyder måske urtet, men der skulle altså også en del til for at få mig tilbage i balance, så jeg tog med kyshånd imod behandlingen.

‘Complete Spiritual – Complete Me’

‘Complete Spiritual – Complete Me’

, 1,5 time, 1.650 kr. Complete Me, Badstuestræde 11, København K, tlf. 33 12 34 50, Completeme.dk

Smoothie og hovedbundsmassage
Efter månedens lækre, blide smoothie og lidt tørret frugt og nødder kom jeg ind i behandlingsrummet, hvor jeg tog alt tøj og smykker af, og så ned under dynen på varmebriksen. Daniela kom ind, satte en dampmaskine med skøn duft på (æteriske olier fra vanilje, cedertræ, rosentræ, bitter orange og lavendel), bad mig om at trække vejret dybt ind, gav mig en hovedbundsmassage, og pist borte var stress og jag.

Turmaliner, citrin, rosaquarts og kobberkugler
Således åben og modtagelig fik jeg nu placeret ædelstene rundt om på kroppen. Og i en lind, behagelig og luksuriøs strøm fulgte nu damp, afrensning, massage af ansigt og decolleté, eksfoliering, håndmassage, massage med krystalstave, øjenmassage, ansigtsmaske, fodkompres og -massage, ansigtslymfedrænage (med rosaquarts-stave) og endelig ansigtscreme, fjernelse af ædelstenene (nedefra og op) og – pling – tibetanske klokker, der vækkede mig efter en nærmest meditativ tilstand.

Masser af Själ
Det var da også en temmelig afklaret person, der efter et glas af Complete Mes eget demineraliserede vand med tynde agurkeskiver i steg op på gaden igen. Og under hele cykelturen hjem fulgtes jeg af en let brise, der fangede de skønne dufte fra Själs produkter og dampen med de æteriske olier. Jeg havde ikke bare fået kroppen med mig, själen var der også.

Andre relevante links:

Balance Me vinder
Beauty-Oscar
Anne P. tester
træning for livet
Fodbehandling hos
Complete Me

Ny IT-bag fra Louis Vuitton

Det er ingen nyhed, at denim er med på listen over sommerens helt store tendenser. Men at Louis Vuitton har lanceret en række denimtasker, som du simpelthen ikke kan leve uden… Ja, det ved du altså nu!

Denimtaskerne med LV-monogram er sexede, sommerlige, praktiske og fås i et væld af farver.

Stilikoner som Sarah Jessica Parker, Allessandra Ambrossio og Victoria Beckham er spottet med dem, og du kan sagtens gøre nummeret efter. For at få fingre i en af de nye Monogram Denim Bags er det bare om at skynde sig til nærmeste Louis Vuitton-forhandler.

Taskerne fås i forskellige modeller, størrelser og farver.

Priserne starter på 12.500 kr.

Læs mere HER.

Bæredygtige T-shirts

Det økologiske T-shirt-brand A Question Of har utallige budskaber at sprede. Sidst var det afdøde Alexander McQueen, som blev bragt til live på T-shirten ‘Memories’. Denne gang er det friheden og kvindeligheden, der gøres opmærksom på. Via de to nye T-shirts ‘Liberty’ og ‘Femme Fatale’ skabes en bevidsthed omkring vores livsstil og tilværelse.

Vind en Alexander McQueen memory-T-shirt med ELLE hér.

Frihed er for mange noget, der tages for givet. Den nye ‘Liberty’ T-shirt, skal minde os om, at vi skal værne om vores frihed og støtte dem i nød. A Question Of Liberty er lavet i samarbejde med New Yorker kunstneren Matthew Langille, der tidligere har designet for selveste Marc Jacobs.

‘Femme fatale’ T-shirten er en hyldest til det inspirerende, dristige og stærke kvindekøn. Modefotografen Niklas Højlund, som er manden bag designet, har valgt at afbillede den skønne danske model og DJ, Ida Daugaard. Og vil du se, hvordan T-shirten blev til, kan du se Behind the Scenes-videoen HER.

For A Question of er bæredygtighed ikke et valg. Det er en nødvendighed! Alle T-shirts fra mærket er fremstillet i certificeret økologisk bomuld under fair trade arbejdsforhold i Tanzania.

Så shop en af de smukke T-shirts med samvittigheden i orden. De kan købes online på HER for 300 kr.

ELLE elsker Peter Funch

Jeg har lagt mærke til hans billeder før, fordi det er svært at lade være, men jeg har aldrig rigtigt vidst, hvad dealen egentlig var.
Indtil en ven i lørdags forklarede mig, at Peter Funch er en dansk fotograf, og hans fantastiske billeder kommer til på den måde, at han står det samme sted på en gade i New York og tager en hel masse billeder af en hel masse mennesker, indtil han har nok til at kunne klippe dem sammen til det færdige resultat.

For eksempel har han et billede, hvor alle løber. Han har et billede, hvor alle er læger eller sygeplejersker, og han har et billede, hvor alle bærer en opslået paraply i solskinsvejret.

Jeg synes, det er smadder-fascinerende, at fotografierne for det første forestiller “ægte” mennesker, som ikke var bevidste om, at de blev fotograferet, og for det andet kan man kun forestille sig, hvor længe hr. Funch må have stået på den samme plads på gaden, før han har haft råmaterialet til sit endelige billede i hus. Se flere billeder HÉR.

 

ELLEs Mette Marie Lei

Same same but different

Parfumefamilien FlowerbyKenzo har fået et nyt medlem. Med sine blomster- og musknoter samt slanke og arkitektoniske flakon har den nye FlowerbyKenzo uden tvivl har familiens gener, men en ny citrusduft med bl.a. appelsin og mandarin gør den nye duft til sin helt egen.

FlowerbyKenzo, 90 ml., 535 kr.

George Clooney

Efter sigende er den skønne skuespiller single efter et (alt for langvarigt) forhold til (den uforskammet heldige) Elisa betta Canalis, så derfor kan man atter drømme om at drikke en kop kaffe med ham i hans hus ved Como-søen.

Hør charmetrolden fortælle om …

At lave film
Bare at lave film er aldrig nok. Det er altid så forskelligt. Hver oplevelse er forskellig. Så længe jeg laver noget, som jeg selv ville gå ind at se, er jeg glad. Så snart jeg begynder at gentage mig selv, er jeg den, der er gået!

Fuldtidshumanitært arbejdende vs. kendis
Grunden til, at f.eks. Bono er så effektiv, er, at han samtidig er aktiv rockstjerne. Jeg tror, at hvis man opgiver den del af sit liv og pludselig kun bliver humanitært arbejdende (som Clooney også er, red.), vil det ikke få en på forsiden af bladene – og forsiderne er bare det, der skaber opmærksomhed. Min far og jeg tog til Darfur, og det skabte en masse opmærksomhed, fordi, desværre, jeg er kendt. Vi gør, hvad vi kan, men det er den enkle sandhed. Min far var ankermand på tv-nyhederne og plejede at lave store historier, men kunne ikke få dem bragt, fordi de ikke var sexede nok. Og så sagde jeg til ham: ‘Hvis du nu havde Elizabeth Taylor med, ville de så være kommet med?’ Og han svarede: ‘Ja’. Jeg sagde så: ‘Okay, altså, hvis du er reporteren og laver historierne, så kan jeg være Elizabeth Taylor. Lad os få lavet de historier!’

George Timothy Clooney

George Timothy Clooney (født 6. maj 1961). Overstrålede alle som Dr. Doug Ross i tv-serien Skadestuen (ER) og i film som bl.a. Coen-brødrenes O Brother, Where Art Thou? og senest i Up in the Air. Har også selv produceret og instrueret, bl.a. Good Night, and Good Luck som blev Oscarnomineret. Clooney er politisk aktiv især omkring ulandene og har siden 2008 været FN-fredsudsending og er ikke bange for at lave film med politiske budskaber. Og så er han ansigt for Nespresso og Omega, har en hang til motorcykler og har haft en kælegris (faktisk blev den 18 år).

At besøge fremmede lande
Der er mange steder, der fascinerer mig. Men det handler mest om menneskene. Det handler altid om menneskene, faktisk!

Om for meget hype kan undergrave miljøbudskabet
Sandt at sige går jeg ikke ud og laver en hel masse salgstaler om miljøet, fordi jeg ved, jeg har en brist der, nemlig at jeg ville have fløjet dertil i en privat jet – fordi jeg ellers ikke har tid mellem to job til at komme dertil. Men jeg har tre elektriske biler. Det tror jeg på. Jeg tror, det er måden at bekæmpe terrorisme på, ikke at have brug for olie, så man ikke finansierer de folk, der er villige til at skade.

At være ansigt for urmærket omega
Jeg sagde ja til at være en del af teamet, fordi jeg har sådan en lang historie med netop dette firma, en familiehistorie. Min onkel gav mig et ur (Omega-ur, red.), da Neil Armstrong landede på månen – et ‘Speedmaster’, som gjorde mig til en rimelig sej unge i skolen de næste par år. Og min far gik med et i 40 år.

Muligheden for at blive politiker
Nej. Som det er, behøver jeg ikke at lave aftaler. Jeg behøver ikke indgå kompromiser. Jeg kan gå ind på et område og sige: ‘Det her er fuldstændig håbløst, og vi er nødt til at lave det om!’ Så jeg synes, at det at være advokat på mange måder er en meget bedre politisk position for mig end decideret at være i politik, som jeg ikke tror, jeg ville være særlig god til.

Fremtidens udfordringer
Altså, jeg kan rigtig godt lide at lave film. Jeg kan lide at instruere. Der er en virkelig udfordring i at lave film, ikke bare at spille med i dem. At spille skuespil tærer på dig med tiden, fordi man på sin vis løber tør for ideer.

Andre relevante links

Colin FirthSam WorthingtonKiefer Sutherland

Maxikjoler

 

• Brug sommerens store denimtendens sammen med de lidt romantiske kjoler for at få lidt laid-back coolness.

 

• Fremhæv din talje, så du ikke forsvinder i din kjole, det gør dig mere fin og feminin.

 

• Der skal virkelig lange ben til for at kunne nøjes med et par flade sandaler, så brug i stedet et par chunky træsko med kilehæl.

 

 

Andre relevante artikler:


Diane von Furstenberg
i sommerstemning


Sommer-musthave:
Fine strømper


Kom med til
ELLEs sundhedsevent

 

Fashion Against AIDS

Så er solen endelig kommet frem i Danmark, og nu hvor sommerstemningen er over os, kan du glæde dig til årets Roskilde Festival. Mode og musik har altid været forenet, men nu har H&M valgt at gøre noget ved snakken og indtager Roskilde Festivalen med et godtgørende formål.

“Fashion Against AIDS” hedder budskabet, som kommer til syne ved en Reboot Camp nær festivalområdet og Orange Scene. Her kan du spise et lækkert måltid på deres restaurant, chille til lækker lounge musik fra forskellige (lækre) DJ’s og sidst men ikke mindst nyde godt af deres vaskeri-ordning – her kan du betale en frivillig pengedonation, som ubeskåret går til kampen mod HIV/AIDS.

Desuden findes der Fashion Against AIDS designede telte, som du kan købe billet til, og derved støtte en god sag men samtidig vise et fashion statement på festivalen. Ved køb af billet inkluderes:

  • Unik teltplads få hundrede meter fra festivalområdet og Orange Scene
  • Indflytningsklart telt med 2 stk. soveposer
  • 2 stk. adgangspas pr. telt til Reboot Camp
  • 1 stk. armbånd til selve festivalpladsen
  • Let morgenmad til 2 personer fra torsdag til søndag
  • 2 stk. bade-armbånd med adgang til gode bade- og toiletfaciliteter

For yderligere information klik her

De styrer moden på ELLE

Dansk ELLE har fået nyt modeteam – og så alligevel ikke helt!
For det er nemlig to velkendte ELLE-piger, der fremover vil sikre, at alle ELLE-fans får sæsonens trends og tendenser fortolket og omsat til tilgængelig og brugbar mode.
Mie Juel er nyudnævnt moderedaktør. Hun har været en central del af ELLEs modeteam, siden ELLEs spæde start i efteråret 2008 og har bla. hver måned delt ud af sine yndlings-budgetfund på ELLE-elementet ‘Sidst på måneden’.
Cindie Hiort slog sine folder som moderedaktør i 2 år på Sirene og arbejdede før det blandt andet som freelance-stylist og moderedaktør på Soundvenue, inden hun i august 2009 indtrådte som assisterende moderedaktør på ELLE. Cindie vil fremover koncentrere sig i endnu højere grad om at style moden i ELLE med sin nye titel som ELLEs stylingredaktør.

ELLE har spurgt de to mode-chicks om alt fra deres yndlings-shoppespots til deres pinseplaner. Lær dem lidt bedre at kende herunder.

Mie Juel, moderedaktørCindie Hiort, stylingredaktør 

1) Hvad laver du på ELLE?
2) Beskriv din stil med 3 ord …
Klassik, casual og med et twist af boho glam – jeg mikser gerne lyse douche nuancer med hinanden og ellers går jeg mest i klassiske farver som sort, grå og blå.

3) Hvem er dine yndlingsdesignere?
Jeg har en forkærlighed for franske designere. Chloé og Isabel Marant er blandt mine absolut yndlings. Derudover beundrer jeg meget Christopher Bailey for, hvad han har gjort for Burberry Prosum og ikke mindst the lady of the moment, Pheobe Philo, for Celine – det er helt fantastisk, det comeback, mærket har fået, efter hun er kommet til roret.

4) Hvor shopper du helst?
Jeg shopper mest, når jeg er i udlandet. I Paris er jeg, aldrig uden at stoppe forbi Isabel Marant-butikken på Rue Jacob. I London besøger jeg Browns Fokus på South Molton Street og en af Joseph’s mange butikker. I New York er jeg stor fan af Barneys Co-Op, der har et bredt udvalg af store og mindre designere. Herhjemme er mine favorit butikker Holly Golightly (har fået min Balenciaga taske og matchende pung derfra), Gossip (jeg elsker deres casaul og raffineret boho deluxe stil) og Cos (er tilhænger af deres minimalistiske basis varer).

5) Hvad er din yndlings webshop?
Der er hård konkurrence mellem Net-a-porter.com og Mytheresa.com. Svenske Acnes klikker jeg også tit ind på.

6) Hvad skal du lave i pinsen?
Hvis vejrudsigten holder, skal jeg sole mig med min kæreste i HC Ørstedsparken og gå en tur om søerne, som vi bor lige ud til. Lørdag aften skal jeg drikke cocktails med min veninde og søndag skal jeg på kanalrundfart med min kæreste og venner, efterfulgt af champagne og middag hos os. Mandag skal jeg sove længe og nyde at jeg kan ligge i sengen lige så længe jeg lyster.

7) Hvad har du altid i din taske?
Jurlique’s citrus håndcreme – jeg elsker den friske duft.

8) Hvis du havde ubegrænsede midler, hvilket stykke tøj ville du så investere i?
Jeg ville investere i alle de farver Chanels 2.55 kæde taske findes i- bortset fra sort, den har jeg allerede.

9) Hvad er dit yndlingsrejsemål – og hvad SKAL man se, når man tager dertil?
Rent modemæssigt er Paris modens creme de la creme. Mit ynglings område er i St. Germain der ligger i 6. og 7. arrondissement. Her er der rigtig mange fede butikker og hyggelige caféer, bla. Isabel Marant butikken jeg omtalte tidligere og mit yndlings morgenmad sted The Paul, der har de bedste rugbrød stænger. Jeg elsker også gaden Saint-Honoré der ligger i 1. Arrondissement, der har Rue de Cambon som side gade hvor den ældste Chanel butik ligger – det er et must at besøge den når man er i Paris. Andre butikker man skal besøge er de fantastiske franske high street butikker: Iro, Maje og Sandro. Med alt den shopping har man brug for en pause og hvilket bedre sted end Ladurée der er kendt for deres franske makroner. De laver også nogle helt fantastiske frokoster og omgivelserne er helt og aldeles idylliske.

10) Hvad er dit top-budgetfund i denne måned?
En lys lang blazer fra Zara til 799 kr. der kan erstatte de mange sorte jeg har hængende hjemme i klædeskabet.

11) Hvem er dit stil-ikon?
Hmm… det svært. Jeg har nok altid været lidt af en sucker for Olsen tvillingers stil – de ser altid så henkastet lækre ud. Jeg er især vild med deres cool vintage stil.

1) Hvad laver du på ELLE?
Styler modeserier, får danske celebs til at se ekstra lækre ud, finder det lækreste tøj og accessories til modesiderne, booker teams til og planlægger modeserier samt skriver om modenyheder og står for nogle af ELLEs mange modefeatures.

2) Beskriv din stil med 3 ord …
Sort, grå og rå! (Nogle gange kan der dog, på mine virkelig farverige dage, snige sig både mørkeblå, beige og armygrøn ind!)

3) Hvem er dine yndlingsdesignere?
Ann Demeulemeester, Haider Ackermann, Marc Jacobs og Karl Lagerfeld – fire personer, der alle er innovative, men altid tro mod deres stil.
– Og selvom looket nogle gange er lidt væk fra mit eget, har jeg nu et soft spot for bl.a. Valentino, Chloé og Burberry Prorsum.

4) Hvor shopper du helst?
I København er det Paris Texas, &pagne og Storm, der igen og igen får mig til at drømme om (nogle gange) uopnåelige køb! Og så er jeg ret stor fan af Cos og Topshop.

5) Hvad er din yndlings webshop?
Theoutnet.com – Alaïa støvletter nedsat fra 12.000 kr. til 2.500 kr. – ja tak!

6) Hvad skal du lave i pinsen?
Sove! Jeg trænger i den grad til at få indhentet noget søvn – og så tror jeg at jeg skal med mine venner og kæreste i Kødbyen og tjekke det nye sted “Bakken” ud – det er de samme, som står bag “Dyrehaven” på Sønder Boulevard, der er bagmændende.

7) Hvad har du altid i din taske?
Jeg er så politisk ukorrekt, at jeg må svare cigaretter. Trist men sandt! Jeg er den eneste med den utroligt dårlige vane på ELLE. Og så selvfølgelig pung, læbepomade, nøgler, iPhone o.s.v.

8) Hvis du havde ubegrænsede midler, hvilket stykke tøj ville du så investere i?
En sort Chanel bouclé -jakke. Det må være den ultimative klassiker, der altid kan bruges.

9) Hvad er dit yndlingsrejsemål – og hvad SKAL man se, når man tager dertil?
New York. Jeg føler mig så hjemme der – men jeg er ikke en uptown girl, Lower East, Soho, Tribeca og Meatpacking er mine hoods! Og man SKAL spise på The Mercer Kitchen i Soho – deres Eggs Benedict er et must til morgenmad, pizzaen med trøffel er to die for og deres chokoladekage med flydende Valrhona chokolade i midten er ubeskrivelig god. (Og hvis man er til celeb-spotting, er man nærmest garanteret success!)

10) Hvad er dit top-budgetfund i denne måned?
Vesten fra Topshop er perfekt til det noget så aktuelle militærlook – den koster ca. 475 kr.

11) Hvem er dit stil-ikon?
Det er lidt forudsigeligt, men Carine Roitfeld ser altså altid så lækker ud!

 

MademoisELLE

Markedsfør din side

So Last Season fejrer fødselsdag

Designeroutlettet So Last Season har fødselsdag!
Det kom til verden sidste år (so last year …) og kan nu pryde sig af at have fået mange fans – og ikke mindst en webshop – indenfor det første leveår.

So Last Season giver på lørdag alle besøgende YDERLIGERE 10 % rabat, hvilket vil sige, at du kan gøre scoops med op til 95 % rabat i forhold til udsalgsprisen.

So Last Season, Bragesgade 10 C, 2200 København N. Fødselsdag på lørdag fra kl. 11 – 15.

ELLE DK

Markedsfør din side

ELLE elsker stjerne-ballerinaer

Jeg er vældig glad for mine nye ballerinaer med fine, små stjerner. Skoene er enormt behagelige at have på, og så er prisen til at komme i nærheden af.

Et par sommerbrune fødder vil helt sikkert klæde skoene, så jeg ser frem til en solrig weekend.
Ballerinaer, Anniel per Pico, 600 kr købt i butikken Pico i København.
Se mere her.

MademoisELLE

Markedsfør din side