Mode

Bæredygtige T-shirts

- 25/05/2010

Det økologiske T-shirt-brand A Question Of har utallige budskaber at sprede

Det økologiske T-shirt-brand A Question Of har utallige budskaber at sprede. Sidst var det afdøde Alexander McQueen, som blev bragt til live på T-shirten ‘Memories’. Denne gang er det friheden og kvindeligheden, der gøres opmærksom på. Via de to nye T-shirts ‘Liberty’ og ‘Femme Fatale’ skabes en bevidsthed omkring vores livsstil og tilværelse.

Vind en Alexander McQueen memory-T-shirt med ELLE hér.

Frihed er for mange noget, der tages for givet. Den nye ‘Liberty’ T-shirt, skal minde os om, at vi skal værne om vores frihed og støtte dem i nød. A Question Of Liberty er lavet i samarbejde med New Yorker kunstneren Matthew Langille, der tidligere har designet for selveste Marc Jacobs.

‘Femme fatale’ T-shirten er en hyldest til det inspirerende, dristige og stærke kvindekøn. Modefotografen Niklas Højlund, som er manden bag designet, har valgt at afbillede den skønne danske model og DJ, Ida Daugaard. Og vil du se, hvordan T-shirten blev til, kan du se Behind the Scenes-videoen HER.

For A Question of er bæredygtighed ikke et valg. Det er en nødvendighed! Alle T-shirts fra mærket er fremstillet i certificeret økologisk bomuld under fair trade arbejdsforhold i Tanzania.

Så shop en af de smukke T-shirts med samvittigheden i orden. De kan købes online på HER for 300 kr.