ELLE elsker HOW TO MAKE IT IN AMERICA

Lækker musik og New Yorker stemning, hvad mere kan man ønske sig? Du får det hele i HBO’s serie ‘How to make it in America’

En super lækker intro sang til serien er lavet af den fantastiske Aloe Blacc (dette nummer er på repeat på min iPhone lige i øjeblikket). Men men men jeg kan altså også kun anbefale at tjekke denne nye serie ud. Den handler om to unge mænd der prøver lykken i NYC barske modeverden.

Ben arbejder i en jeansbutik og vil egentlig bare gerne noget andet og vildere inden for modebranchen – og så vil han egentlig også bare gerne have sin eks-kæreste tilbage. Med i serien er også rapperen KiD CuDi, så jeg kan egentlig kun anbefale at man tjekker både soundtrack og serien ud.

Lyt til det lækre intronummer fra Aloe Blacc – I need a Dollar lige her.

Tjek første episode af How to make it in America lige her:

ELLEs Louise Lyngbo

Fashion Week i Hong Kong

Maria Felsgaard har boet i Hong Kong i et par måneder og nyder alt fra hvide bounty-strande og ” de såkaldte dai pai dongs” til lækre barer og verdens ABSOLUT mest vanvittige shopping.
Gucci har eksempelvis ni brandstores i Hong Kong – med “kun” fem af slagsen kan ikke en gang New York følge med!

Alt er stortset anderledes set i forhold til Københavns vante miljø; maden, vejret, omgivelserne og ikke mindst menneskene.
Hvad der umiddelbart især ses som anderledes, er det bjergrige ølandsskab og den høje densitet.

På grund af Hong Kong Fashion Week i den forgangne uge, har ELLE.dk bedt Maria sendte en statusrapport!

Mong Kok i Hong Kong er at af verdens tættest befolkede områder. Udsigten fra the Peak giver et indtryk af hvordan det lader sig gøre stuve 130.000 mennesker sammen på 1 km2!

Kun en time fra Hong Kongs centrum møder man dette landsskab…

Samtidig er arbejdsmoralen lidt en anden – 6 dages arbejdsuge a’ 10-12 timer er normen snarere end undtagelsen. Her ses en af byens gaderestauranter, en såkaldt dai pai dong.Sidste uge bød på Fashion Week SS/2011. Hong Kong Fashion Week er ikke helt som vi kender det fra København. Udstillerne er i højere grad producenter af diverse tekstiler, garments og accessories, end det er egentlige designere og brands.
Det er ikke ligefrem glam, celebs og fancy afterparties, der præger arrangementet. -Hvilket I princippet er overraskende, fordi byen ellers er kendt for at have masser af lækre barer og klubber fyldt med smukke mennesker i designer gear.

Her på vej i byen med veninder, jeg tager billedet. Generelt skal man op på et par meget høje stiletter og ned i en meget lille kjole for at følge med de lokale piger.

De flotteste shows i løbet af ugen var Ali Charisma, indonesisk designer, og de to afgangsshows fra Hong Kongs største designskoler.
Det tribal-inspirerede look var gennemgående i showet. Super-fede accessories!

‘Salen var fyldt til randen af publikum og presse.

Mig ved et af designskolernes shows. Som det ses, var familiemedlemmer i alle aldre inviteret. Ret hyggeligt!En af mine favoritter var Ho Hai Wan med hendes rå, futuristiske look.

Her ses en kreation af Chan Wai Kams kollektion “Swirly Artifice”.

Designer Louis Wong poserer for kameraerne ved showets afslutning.

Bonjour Delsey

Det franske taskemærke, Delsey, designer rejsetasker med elegante linjer og kan nu fås på første sal i Illum i deres helt egen afdeling.

Det gode ved Delsey-taskerne, som vi kvinder sætter pris på, er deres Zip Securi Tech.

Denne lynlåsdetalje holder tyve eller mennesker med lange fingre væk fra ens rejsesager, så du kan trygt lægge dine Christian Louboutin stiletter i kufferten sammen med yndlingsparfumen i full size, som ser langt pænere ud på natbordet i forhold til miniudgaven, man ellers ville pakke ned.

Louis Vuitton passer på fodbold-pokalen

Varsomt beskyttet af den specialfremstillede Louis Vuitton travel-case gjorde FIFA VM-pokalen sin entré i aftnes VM-finale 2010 i Sydafrika. Fabio Cannavaro, anføreren af det italienske landshold og verdensmester fra 2006, havde det ærefulde hverv at bære VM-pokalen ind på Soccer City Stadium, hvor den 6,175 kg tunge guldpokal blev præsenteret for de 94.700 forventningsfulde tilskuere.

For yderligere at forskønne VM-pokalens tilstedeværelse, ønskede FIFA at etablere et nyt ritual for præsentationen af pokalen under VM-finalen, der finder sted hver 4. år. Det blev derfor besluttet, at anføreren af det hold, som er VM-titelindehaver skal bære pokalen ind på stadium kort før finalens start, og dermed satte Fabio Cannavaro FIFA VM-pokalen i spil før kick-off af kampen mellem Holland og Spanien.

Pietro Beccari, Executive Vice-President for Louis Vuitton, udtaler: “Vi er meget stolte af at være udvalgt af FIFA til at skabe denne travel-case, hvori verdens ultimative sports- trofæ fremover skal rejse kloden rundt. Denne ekstraordinære specialordre hylder Louis Vuittons 150-årige tradition for håndværk og savoir-faire. Vi var særdeles glade for, at være forbundet med FIFA World Cup ™ på denne måde – en begivenhed, der forener nationer over hele verden.”

VM-pokalen forlader nu, i sikre rammer, Sydafrika med retning mod Spanien, hvor den vil være at finde de kommende 4 år, indtil VM i Brasilien løber af stablen i 2014

ELLE elsker Bavnehøjbadet

Våde børne-fusser, som drøner omkring, unger, der pjasker i vandet, så det er umuligt at forsøge at sidde og se henslængt lækker ud på bassinkanten, og høje, overentusiastiske stemmer, som skriger i vilden sky af glæde!

Jeg elsker Bavnehøjbadet, som endelig i år efter cirka 2 års renovation er åbnet på Enghavevej – umiddelbart efter Skater-Parken.

Alt ved det sted summer af lykkelig barndom, og da jeg var der for første gang i lørdags med mine bedste venner og deres 2-årige datter, var der så mange børn, badebolde, plastikkrokodiller og svømmevinger i bassinet, at det var umuligt at se farven på bassin-bunden, men det er lige meget!!

Der er bløde pommes-frites i pap-bægere og Kung-Fu-is i kiosken, hvor poderne står i kø med blå læber og vådt badetøj, og der er livreddere, som gaber i en plastikstol ved bassinkanten, fordi der er så meget solcreme i vandet, at det er fysisk umuligt for nogen at synke!

Det er nostalgi, hygge og svømmepøl på én gang!
Jeps, jeg elsker Bavnehøjbadet!

Pssst… Jeg kunne desværre ikke finde nogle billeder af bassinet i solskinsvejr på nettet, så I må nøjes med et fra den private samling.

 

ELLEs Mette Marie Lei

Når low bliver high – og omvendt

Cos by H&MNår de dyre designere vil nå masserne gennem samarbejde med lavpriskæderne, bliver kæderne nødt til at tænke elitært. Derfor har H&M udvidet med Cos (Collection Of Style), og Zara har gjort det med Uterqüe, et nyt paradis for kvalitets-accessories, der dog desværre ikke fås herhjemme endnu.

Topdesignere
Viktor & Rolf, Roberto Cavalli, Matthew Williamson og Sonia Rykiel er bare nogle af de couture-designere, som har samarbejdet med H&M. Den svenske gigant banede vejen med lanceringen af Karl Lagerfeld for H&M ved hjælp af en storstilet marketingsstrategi, de mest eksklusive designere ikke kunne modstå. Mens highstreet-mærkerne hæver deres varemærke, får luksusdesignere hul igennem til masserne med minikollektioner tilgængeligt for alle budgetter. Hvem sagde win-win?

Unique by Topshop
Cos by H&M
I 2007 udvidede H&M sit imperium ved at skabe dette mærke baseret på enkle linjer. Forskellen fra den ældre søster er højere priser, der er begrundet i forbedret kvalitet af stoffer, og snitmønstre uden udløbsdato.

Vero Moda VeryUnique by Topshop
Den engelske highstreet-kæde lancerede Unique for ni år siden, som en eksklusiv kollektion til visning under modeugen. Mærket består af samarbejder med andre designere, couture-items og luksus-accessories.

Vero Moda Very
Danske Vero Moda lancerede linjen Very i februar i år. Vero Moda Very er en separat linje til den kræsne og modebevidste forbruger med fokus på gode snit og lækre materialer som silke, skind og uld. Priserne starter på 400 for kjoler, 800 for skind og 500 for en blazer.

Andre relaterede artikler:


Farverig trend:
Surf’s up


Kort og godt:
Denimshorts


Celebstil:
Denim de luxe

Jude Law synger karaoke

Jude Law er én af verdens mest ombejlede mænd, og kærester har tilgivet ham for noget så utilgiveligt som at være utro med sine børns barnepige…
Så mon ikke, han også kan slippe fra at synge karaoke i en brandert – også selvom det havner på youtube.com (Og nu også ELLE.dk)…?

Se Jude Laws karaoke-performance hér.

ELLE var med til Thomas Sabo-fest i London

Jeg var så heldig at blive inviteret med smykkefirmaet Thomas Sabo på pressetur til London den forgangne torsdag og fredag – og hvilken tur!
Torsdag aften holdt firmaet den smukkeste og mest gennemførte fest i mands (eller i hvert fald denne kvindes) minde i en nedlagt kirke midt i London!

Designeren Thomas Sabo til venstre.
Nogle af gæsterne havde virkelig gjort noget ud af påklædningen!

Aftenens DJ (og Madonnas kæreste) Jesus Luz.
De dejlige mennesker fra Thomas Sabos hovedkontor i Tyskland havde arbejdet længe for at sætte rammerne om aftenens fest og glædede sig til resultatet.

Blå striber i håret og “bangs”.
Yndig gæst med fine blomster på hovedet.

 

Vi var i alt 3 repræsentanter fra den danske modepresse samt Karsten Keinicke, Thomas Sabos danske¨PR-ansvarlige, fra Danmark.
Fra ELLE er det nummer to fra venstre, digitalredaktør Mette Marie Lei.

I stedet for en præst kom Beth Ditto og optrådte med 4 af sine numre – og MAND, hvor var hun sej! Da der ikke var flere numre tilbage på det bånd, hun sang til, spurgte hun det internationale crowd, om vi ville have en sang mere, og da vi begejstret råbte “JAAAA!”, gav hun sig til at synge Whitney Houstons “I will always love you” på en måde, som ville gøre den fallerende sanger grøn af misundelse.

Canapéerne blev serveret på store kors…

 

Mon ikke, at flere ville gå i kirke, hvis de var sådan indrette herhjemme…?

 

Efter Beths optræden kom DJ’en, Jesus Luz, og indtog scenen. Han er ganske uretfærdigt mest kendt for sin status som Madonnas unge elsker, men man må sige, at han ved, hvordan man svinger en vinylskive, så crowded danser. For det var, hvad vi gjorde. I 2 stive timer uden stop, selvom temperaturen i kirken nærmede sig kogepunktet.

Modellen Manuel lignede med sin kække frisure lidt én fra castet fra “Fresh prince in Bel Air”.

Man HAR jo hørt, at rød er efterårets farve. Én af gæsterne tog dette meget bogstaveligt.
ELLEs udsendte, Mette Marie Lei, var meget begejstret for barens rasberry mojito.

Som visualt på storskærme rundt omkring i hele kirken kørte en smuk præsentation af Thomas Sabos nyeste smykkekollektion, så store diamant-hjerter regnene ned fra væggene, men tjenerne serverede canapéer af kors og mixede drinks i glas med guldkant!
Ét ord, som dækker Thomas Sabos uforglemmelige fest til ære for pressen: GENNEMFØRT!

ELLE var til DAY-show på Nimb

ELLEs chefredaktør, moderedaktør og digitalredaktør var med, da DAY fremviste deres SS11-kollektion på Nimb i det mest strålende solskinsvejr sidste fredag!
Der var først et show på terrassen, hvorefter vi blev vist op i den smukke sal på 1. etage, hvor det næste show fandt sted.

“Feminin og tidløs tilført et strejf af skødesløs boheme-elegance”. Sådan beskriver DAY sin smukke SS11 kollektion, som blev vist på et yndefuldt show på Nimb d. 2/7 2010.
Det var nogle dejligt smilende og indbydende modeller, som giv over podiet.

Kollektionen er en hyldest til den personlige stil, hvor alt er tilladt. Her blendes forskellige stilarter med prints og broderier, og fine detaljer fra sportstøjet har fundet vej ind i boheme universet. Det skaber et afslappet, henkastet men samtidig elegant lag-på-lag look, og stilen kan let transformeres fra dag til aften.

Model, Cathrine Nørgaard, var forsidemodel på
dansk ELLE i juni.

L’Oreal Paris’ chef make-up artist, Anne Staunsager, tog udgangspunkt i det feminine og tidsløse aspekt i kollektionen. Derfor er makeuppen naturlig og huden fejlfri med ekstra shine og highlighter for at få illusionen af en perfekt, organisk og porcelænsagtig hud. Derudover er der fokus på ‘nude’ farverne såsom røgfarvet og nougat, som blender smukt ind i huden og lægger sig som naturlige skygger i ansigtet.

“Efter at have fået præsenteret SS11-kollektionen blev det hurtigt klart, hvilket look, der var det helt rigtige til at afspejle DAYs univers” forklarer Anne Staunsager og uddyber afsluttende, “Da DAYs spring/summer 2011 kollektion både er feminin og tidsløs, men stadig har en ‘feeling’ af boheme, skulle makeuppen være super smuk og naturlig, så den underbygger kollektionen og får tøjet til at fremstå på den helt rigtige måde”.

Happy B-day, NET-A-PORTER!

NET-A-PORTER har fødselsdag. I 10 år har den ekstravagante netbutik leveret det nyeste nye og fashionable øjeblikke til os der ikke kan få nok af at shoppe creme-de-la-creme på internettet. I går åbnede de derfor dørene til et brag af en fest på deres nye hovedkontor i Westfield hvor 400 af deres venner og samarbejdspartnere kom for at fejre dem – heriblandt Victoria Beckam, Amber Le bon, Christopher Bailey og Christopher Kane.

Husk også at tage et kig på denne ugesNET-A-PORTER Magazine hvor du kan læse om hvordan 2 bestillinger blev til tusinde, hvordan 35 brands blev til over 400 og hvordan 5 medarbejdere blev til over 600. Det er ikke mindre end inspirerende!

ELLE elsker Erdem shopping-net

ELLEs søde redaktionschef, Malou, har netop været i London og lave et interview til ELLE med… sorry, I never kiss and tell!

På vejen hjem købte hun den britiske udgave af Harper’s Bazaar (dansk ELLE er jo for længst læst) til flyveturen, og med magasinet hørte det fineste shoppingnet fra Erdem med de skønneste blyantstegnet illustrationer af fashionistaer i taljerede kjoler og stribede bluser.

Jeg var så heldig, at Malou forærede lige netop mig det, og jeg elsker det allerede. Det er så fint, så fint!!

Hvis du selv vil have fingrene i det skal du købe august nummeret af Harper’s Bazaar. Læs mere her.

ELLEs Mie Juel