Mode

ELLE var til DAY-show på Nimb

- 09/07/2010

En varm sommerdag midt under Roskilde Festival-ugen troppede den samlede, danske modepresse op på det smukke Nimb for at se DAYs fine SS11-kollektion

ELLEs chefredaktør, moderedaktør og digitalredaktør var med, da DAY fremviste deres SS11-kollektion på Nimb i det mest strålende solskinsvejr sidste fredag!
Der var først et show på terrassen, hvorefter vi blev vist op i den smukke sal på 1. etage, hvor det næste show fandt sted.

“Feminin og tidløs tilført et strejf af skødesløs boheme-elegance”. Sådan beskriver DAY sin smukke SS11 kollektion, som blev vist på et yndefuldt show på Nimb d. 2/7 2010.
Det var nogle dejligt smilende og indbydende modeller, som giv over podiet.

Kollektionen er en hyldest til den personlige stil, hvor alt er tilladt. Her blendes forskellige stilarter med prints og broderier, og fine detaljer fra sportstøjet har fundet vej ind i boheme universet. Det skaber et afslappet, henkastet men samtidig elegant lag-på-lag look, og stilen kan let transformeres fra dag til aften.

Model, Cathrine Nørgaard, var forsidemodel på
dansk ELLE i juni.

L’Oreal Paris’ chef make-up artist, Anne Staunsager, tog udgangspunkt i det feminine og tidsløse aspekt i kollektionen. Derfor er makeuppen naturlig og huden fejlfri med ekstra shine og highlighter for at få illusionen af en perfekt, organisk og porcelænsagtig hud. Derudover er der fokus på ‘nude’ farverne såsom røgfarvet og nougat, som blender smukt ind i huden og lægger sig som naturlige skygger i ansigtet.

“Efter at have fået præsenteret SS11-kollektionen blev det hurtigt klart, hvilket look, der var det helt rigtige til at afspejle DAYs univers” forklarer Anne Staunsager og uddyber afsluttende, “Da DAYs spring/summer 2011 kollektion både er feminin og tidsløs, men stadig har en ‘feeling’ af boheme, skulle makeuppen være super smuk og naturlig, så den underbygger kollektionen og får tøjet til at fremstå på den helt rigtige måde”.