Fashionabel børnebog på vej

Den 18. august lancerer Ralph Lauren på deres hjemmeside for første gange en virtuel børnebog med navnet “The Ralph Lauren Gang”.

Historien kommer til at handle om otte charmerende og glade børn, der på deres første skoledag introduceres til en lærer, der tager dem med ud på et helt specielt eventyr, som sætter sine spor på en positiv måde.

Derudover kommer historien også til at blive udgivet som bog, hvor 15% af overskuddet går til en god sag.

Ralph Lauren folkene bag dette initiativ udtaler stolt, at de med denne virtuelle børnebog, kommer til at definere Ralp Lauren Childrenswear på et globalt niveau.

Og hvad siger vi, de voksne? Fashionabel børnebog, ja tak!

ELLE elsker Grønnegårds Teatret

Jeg var i Grønnegårds Teatret i Kunstindustrimuseets have i går, og det var som forventet verdens hyggeligste oplevelse.

Har du stadig det eventyr til gode, så glæd dig!

(Der er stadig billetter til salg – Klik Her)

Vi havde støbt en skøn picnic kurv sammen – lige dele Løgismose og Netto – og sad under åben himmel på det hjemmelavede patchworktæppe på græsset og spiste med største fornøjelse.

Kl. 19:30 startede den anmelderroste forestilling med den skønne Nicolas Bro som The one and only Don Juan. Scenografien var fantastisk god og skuespillerne løftede opgaven til Bravour. Ikke mindst den gode Nicolas.

En time og fyrre minutter senere var ‘the show over’ og helt varm inden i drog vi hjem – fuldstændig tilfredsstillet i både mave og sind.

Jeg håber I under jer denne hyggelige oplevelse, for her på ELLE elsker vi det i hvert fald!

 

ELLEs Anne P.

Cool chicks on road trip

Vejen ligger fuldstændig åben, sommer synger sin sang, der er noget med biler og topløse piger, og så er der noget helt andet med topløse biler med smukke kvinder bag rattet, der er hestekræfter på spil, vinden i håret og den der følelse af frihed.

ELLE gav fire kendte kvinders bildrømme hjul på, og så kørte de af sted …

Se Julie Ølgaard, Dicte, Lisbeth Østergaard og Stine Bramsen i drømmebilerne i galleriet her.
ELLE

Slangeslik med diamanter

Nu kan der igen tilføjes på vores ønskelister. Anette Willes har nemlig designet et fantastisk slangeskindsarmbånd der i blødt håndsyet læder af pyton slange, 18 kt. guld og en lille sort diamant stråler af eksklusivitet.

Prislejet ligger fra 5.800 kr. – 8.500 kr.

Fin, fin, FIN mascara

I 2004 lancerede Helena Rubinstein den første Lash Queen-mascara og siden da har denne fået flere familiemedlemmer. Alle har de været ekstremt populære – ikke mindst på grund af deres udseende (du husker måske dem med leopardpletterne?).

Seneste familiemedlem hedder Lash Queen Sexy Blacks, og er dekoreret på fineste vis med sorte blonder.

Og mascaren er ikke kun fin at se på, den gør også dine vipper naturligt kurvede samtidig med at den giver fylde.

Smukt!

#01 Scandalous Black Lash Queen Sexy Blacks, mascara, Helena Rubinstein, 235 kr. I butikkerne slut juli.

Horoskop juli 2010

KREBS 22/6 – 22/7
Som krebs er du et vandtegn og dermed følelsesfuld, sensitiv og sårbar. Krebs er tegnet for kernefamiliebegrebet, og hjemmet og familielivet er det vigtigste for dig, som er den omsorgsgivende og beskyttende og elsker at kræse for dine gæster. Gamle minder og traditioner er også noget, som du elsker, som f.eks. at sætte prikken over i’et med din mormors gamle sjal.

VÆDDER 21/3 – 20/4
I juli kommer der skub i ting og sager. Alt, som udvider dine horisonter er aktuelt. Hvad enten det drejer sig om udland og rejser, eller du ‘rejser’ indadtil med læsning eller andet, så kan du se frem til en måned, hvor du lærer meget. I dagene omkring den 24. juli er der masser af romantik samt familiemæssige begivenheder i luften.

TYR 21/4 – 21/5
Der ligger en følelsesmæssig udfordring og venter på dig ved julis begyndelse. Du får ikke lov til at springe over, hvor gærdet er lavest. Til gengæld vil du opdage, at en positiv dialog vil skabe et stærkere bånd. En sag omkring økonomi er aktuel omkring den 17., men med din sædvanlige snusfornuft klarer du dig igennem denne lille udfordring.

TVILLING 22/5 – 21/6
Der er mange ting, du gerne vil, og du når da også det hele på den halve tid. Du har det dejligt med dig selv og dine omgivelser, om end du går med tanker om en stor og radikal ændring i dit arbejdsliv. Du taler med dine nærmeste om det, og herigennem finder du ud af, at du er i de bedste hænder. I den sidste del af juli er der udland eller rejser i luften.

KREBS 22/6 – 22/7
Hvad enten du selv lægger et pres på dig, eller det kommer fra dine omgivelser, så er det nu, du bør komme ud med dine ønsker om forandring. Det gælder især omkring dit hjem eller i familiemæssige anliggender. En mand, chef eller anden autoritet giver anledning til en udfordring, og det er vigtigt, at du er hundrede procent ærlig over for dig selv nu. Du bliver en vigtig erfaring rigere.

LØVE 23/7 – 23/8
Juli vil handle om at forene dine mange gode tanker med konkrete handlinger. Dette er ganske enkelt en supergod måned til alt nyt, lige fra køb eller salg til at sætte rigtig og ægte værdi på dig selv. I dagene omkring den 23. er der god grund til optimisme. Her vil du genopleve en romantisk oplevelse – tadaah!

JOMFRU 24/8 – 23/9
Du kan nærmest slippe af sted med hvad som helst i denne tid. Du er mere modig og dermed også mere handlekraftig end sædvanligt, hvilket på flere måder vil lønne sig for dig. Du er mere end sædvanligt fokuseret på din krop og dit helbred og gør derfor noget godt for dig selv. I den sidste del af juli ligger der ansvar og alvor i luften. Her vil der blive krævet ret så meget af dig.

VÆGT 24/9 – 23/10
Der er masser af positive vinde som blæser din vej. Især i den første halvdel af juli vil du mærke en velvilje og en imødekommenhed fra dine omgivelser, som vil forsøde denne skønne sommermåned. I dagene omkring den 24. vil du møde en person, som kommer til at få en betydning i dit liv fremover. I slutningen af juli får du pålagt en ansvar, som du ikke kan komme udenom.

SKORPION 24/10 – 22/11
Jo mere du handler på uretfærdigheder omkring dig, jo mere vil du mærke en indre tilfredsstillelse. Du får et særligt tilbud, som du bruger den første del af juli til at tænke grundigt over. Der er især fokus på praktiske ting, som skal ordnes i forbindelse med din bolig, og så er der mulighed for en økonomisk gevinst i dagene omkring den 23., hvor der også er romantik i luften.

SKYTTE 23/11 – 21/12
Lige meget hvor meget krudt og energi du bruger på at retfærdiggøre dig selv i en sag, så vil du ikke komme igennem. Som om det ikke var nok, er du også lettere at irritere end sædvanligt, ligesom du er mere end almindeligt nærtagende, især i midten af måneden. Til gengæld kan du regne med, at livet smiler sødt til dig i den sidste uge af juli, hvor du får en særdeles romantisk oplevelse.

STENBUK 22/12 – 20/1
Juli lægger ud med masser af arbejde, pligter og ansvar. Der ligger særlige udfordringer eller oplevelser i forbindelse med familien. Du mærker, at dine omgivelser er mere end sædvanligt opsatte på at dække dine behov, hvilket glæder dig. I dagene omkring den 24. sker der noget, som vender op og ned på den sidste del af juli, enten får du en rigtig god ide, eller også sker der noget uventet.

VANDMAND 21/1 – 18/2
Juli er en skøn måned for romantik! Det er også en måned, hvor du og din familie kommer nærmere hinanden, og endda på områder, hvor I ikke før har været det. I den første uge af juli ligger der nogle økonomiske udfordringer eller muligheder til dig. Fra den 25. og frem er du i dit eftertænksomme hjørne, og du lukker dig lidt inde i dig selv.

FISK 19/2 – 20/3
Uanset hvad dine omgivelser forventer af dig, så holder du godt og grundigt fast i dig selv og din egen vilje. Ikke ti vilde heste kan få dig til at gøre noget, som du ikke har lyst til. Du vil overraske dine omgivelser mere end sædvanligt, især i den midterste del af juli. I slutningen vil du være mere omgængelig, og oven i købet have overskud til at iværksætte en ny idé.

London calling

Det danske mærke Designers Remix har rigtig god grund til at være rigtig glade og stolte. De er nemlig blevet optaget i den officielle showkalender på London Fashion Week. Derfor flytter de deres Spring/Summer 2011 show til London, når modugen i den britiske hovedstad finder sted i september.

“Vi er meget stolte over den positive tilbagemelding fra London Fashion Week, og glæder os til at prøve kræfter med den internationale show scene. Vi har gennem mange sæsoner haft utrolig stor succes med at afholde shows i København, men timingen for os med et internationalt show er helt rigtig, eftersom vi har stor fokus på det internationale marked”, siger PR & Marketing Manager Helle Wang.

Showet vil foregå i Portico Rooms, Somerset House mandag d. 20 september 2010.

Lacoste reder krokodillerne

I 1927 valgte René Lacoste at bruge krokodillen som sit logo, men han havde dog aldrig forestillet sig, at millioner af mennesker 80 år senere ville bære hans logo.

Han kunne heller ikke forestille sig, at krokodiller en dag ville være truet af udryddelse.

Derfor har Lacoste nu taget kampen op, og har som de første været med at til igangsætte et tiltag for at værne om truede krokodillearter, ved at finansiere gavial-opdrætscentre i Chitwan i Nepal.

Det er desuden også det første led i den verdensomspændende “Save Your Logo”-kampagne, hvor firmaer eller institutioner har mulighed for at støtte bevaringen af dyr, der indgår i deres logo.

ELLE elsker Starbucks hos 7-Eleven

Jeg ved det. Det er ingen nyhed, at man kan købe Starbucks-kaffe i Danmark, men jo kun i lufthavnen.

Men mon ikke det fremover vil være lidt mindre attraktivt at hente venner og familie i lufthavnen, nu hvor du kan få Starbucks iskaffe hos 7 Eleven?

Der er tre forskellige varianter, og lige nu koster de kun 15 kr. Jeg er allerede dybt afhængig.

Find din nærmeste 7-Eleven her

maria
ELLEs Maria Frederikke Munch

Ganni A/W 2010

Den nye vinterkollektion fra danske Ganni emmer af nytænkning men samtidig med stærke referencer til historie og med Gannis standpunkter: Råhed, elegance og kant.

Der er to stilarter i kollektionen, hvor der på den ene side er den strømlinede tendens med markante skulder og høj talje, mens der på den anden side er cocoon tendensen, hvor man kan finde organisk svungne linjer.

Man ville kunne forvente rå læderaccesories, kjoler i smukke silhuetter, metallic brokade og en snert af 70’ernes fløjl og velour.

“Gennem denne kollektion har vi fremhævet kvindeligheden på en engang rå og sofistikeret måde, og vi er nok blevet en anelse mere voksne og en tand mere alvorlige end tidligere,” udtaler Gannis kreative direktør Ditte Reffstrup.

Sommerstil: White romance

Hvid dominerer sommerens lette og feminine look. Kombinér detaljer som blonder, silke og transparens med rå elementer som en blazer, et par nittesandaler og chunky smykker for et råt og romantisk sommerlook.


Galleri

 

Andre relaterede artikler



Ballerina-fest
Lanvin for Acne
Når low bliver high
– og omvendt
Proenza Shouler
Farverig trend: Surf’s up