Se Burberry modeshow live hér på ELLE.dk

Er du også en af dem, der går og drømmer om at komme med til Burberry mode show, men du har endnu ikke modtaget en indbydelse? Så fortvivl ikke, for nu er det faktisk (næsten) muligt.

Læs også: Prins Nikolai springer ud som model for Burberry

Burberry afholder nemlig et virtuelt modeshow, der vil blive vist direkte i 25 af deres flagship stores verden over kl. 17 dansk tid. – og du kan se det lige hér på ELLE.dk!

Så få fingrene i nogle cupcakes, bryg en god kop the og sæt dig til rette kl. lidt i 17 tirsdag – lige hér:

=

TopShop Unique S/S11

Der var tydelige 90’er-referencer, flagrende bukseben og kuglerunde briller, da TopShop sendte deres Unique-kollektion for Spring/Summer 2011 over podiet under modeugen i London i sidste uge!

Se selv hér, om du allerede nu skal skrive dig nogle af de forskellige styles bag øret, når et udvalg af dem kommer i danske butikker til foråret.

ELLE elsker MINX-negle

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi elsker at blive forkælet her på redaktionen, og det blev vi i den grad i fredags.

Da fik vi nemlig besøg af Insight Cosmetics, som gav alle dem der ville have det, den helt store Minx-tur.
Jeg valgte de cool sølvfarvede.


ELLEs modeassistent Lea Anna Petersen

Fra stylist til celebstylist til celeb til designer

Der er stylister, og så er der celebritystylister
Og celebritystylister, der selv bliver celebs. Og så er der stylistcelebs, der bliver designere … ! Og masser af celebs, der tror, de er designere, som virkelig har brug for en god stylist! Forvirret? Så læs lige lidt videre, og mød indbegrebet af den nye ‘stylist- goes-celeb-goes-designer’-trend – fænomenet Rachel Zoe. Den amerikanske stylist startede karrieren med at style celebs som Lindsay Lohan, Nicole Richie, Cameron Diaz, Kate Hudson og Demi Moore, men landede i 2008 sit eget tv-show, The Rachel Zoe Project, der nu kører på tredje sæson. Med et snuptag blev stylisten næsten lige så kendt (og tynd) som de kendisser, hun stylede … Den 39-årige Hollywood-baserede modemogul er nu – med en lukrativ designeraftale i næven – næsten nået i mål med det eftertragtede karriere-hattrick. Til efteråret 2011 kan vi alle således købe alt det, Rachel synes er chikt inden for tøj, sko og accessories, der gerne skulle lokke det amerikanske midtermassemarked til kasseapparaterne. Kan du sige ‘ka-tjiiing’?!

Også den kendte amerikanske designer L’Wren Scott
(der måler 1,93 cm!) startede som celebritystylist, men fik først rigtig galop i designerkarrieren, da hun begyndte at date Mick Jagger – Ja, dén Mick! Tro endelig ikke, at ‘stylist-goes-celeb-goes-designer’-trenden kun findes i USA. Stylisterne Trinny og Susannah, der har haft deres eget tv-show i England, er sprunget ud som designere af lingeri i shapewaredepartementet med succes. Og i lille Danmark har stylist Simon Rasmussen netop detoneret som designer med eget show under modeugen … ! Tak Simon, fordi vi nu kan sige, at vi er helt med på trenden!

Karl Lagerfeld er en befaren designer, men tjener gerne lidt ekstra lommepenge på at fotografere (‘designergoes- celeb-goes-photographer’). Ikke blot sine egne elitære kampagner og modeserier for verdens hotteste modeblade, men nu også for pjalteproletariatets postordrefi rma nummer et, det franske 3 Suisses, der seriøst kører frem med foræringspriser, som står i skærende kontrast til designerens image. Og se nu der, på bagsiden af kataloget poserer Karl oven i købet siddende på en meget billig vaskemaskine! OMG! Og jeg, som troede, at Mads Christensen poserende i uforståeligt højtaljede bukser foran et køkken med det mærkelige navn Invita, var topmålet af stilistisk uorden

Der er også gang i ‘designer-goes-celeb-goes- model’
Jeg tror dog næppe, furien Vivienne Westwood har solgt flere varer, fordi hun selv i en årrække har optrådt i egne kampagner. Men spørger du designer Marc Jacobs, er der dog ingen som … Marc Jacobs. Tjek lige hans nyeste kampagne for herreparfumen ‘Bang!’. Her ligger en meget olieret Marc in puris naturalibus midt i noget, der ligner en bunke stanniol, og poserer med en gigantudgave af parfumeflakonen foran forplantningsorganerne. At dømme ud fra billedet skal der ret meget til at dække dem, og det er vel hævet over enhver tvivl, at de dufter herligt. Mens Marc poserer, spirer hans mand – brasilianeren Lorenzo Martone – frem som designer på badetøjets stilistiske vildmarker. Nå da da … sikke noget rod! Marc er ikke just kendt for at ville dele sit spotlys på designernes stjernehimmel. Efter at have kigget lidt nærmere på Lorenzos kollektion, der hedder ‘Nycked’, kommer han nu næppe heller til det. Vi taler badetøj i den dekorerede afdeling a la ‘badedragt med drabelig lycrasløjfe i fronten’. Nej, vel …?

Måske succesen ville være hjemme, hvis han bookede verdens mest populære model lige nu – hollandske Lara Stone – som blikfang. Hun er kendetegnet ved en ikke ubetydelig barmstørrelse og et enormt mellemrum mellem fortænderne. Giganten Calvin Klein er dog kommet alle andre i forkøbet. Firmaet vil ikke dele Lara med ANYf***ingBODY, så de har simpelthen købt rettighederne til den 27-åriges ansigt, krop (og sjæl) for en længere periode. Dermed er Lara Stone Calvins ejendom, men er til gengæld ubetinget skudt op i modens stratosfære som verdens nyeste supermodel. Det kan trygt bekræftes, at hun kommer til at grine hele vejen til banken.

På privatfronten er der også rigeligt at hyle af grin over
Den heldige model er nemlig netop blevet gift (i en Givenchycouture-robe til ca. 400.000 kr.!) med den engelske komiker David Williams kendt fra kultserien Little Britain. Og således kan det bekræftes, at der ikke er nogen retfærdighed til i denne verden.

Andre relaterede artikler:

Balance Me vinder
Beauty-Oscar
Anne P. tester
træning for livet
Fodbehandling hos
Complete Me

Danmarks næste topmodel

På onsdag kl. 20.00 løber første afsnit af TV-programmet “Danmarks næste topmodel” over skærmen på Kanal 4, og ELLE glæder sig helt vildt, da vi jo kan prale af at være med til at præsentere programmet, som har Caroline Fleming som vært.
Hun vil, flankeret af sine meddommere Jaqueline Friis-Mikkelsen fra Unique Models og Uffe Buchard (som også er pigernes coach) i 10 uger træne, hjælpe, guide og bedømme pigerne.

I sidste uge fik pressen et sneak preview på første program ved et storstilet arrangement på The Lab i København!
Se billederne fra aftenen hér i ELLEs galleri.

Black Jewellery

Maria Black er født og uddannet guldsmed i Danmark, men bosiddende i London, og hun lancerer nu sin første smykkekollektion.
Looket er edgy med referencer til 80’ernes punk-humør, og selvom det er råt og sexet, er der et meget fint touch af elegance over kollektionen.

Black Jewellery er blevet flot modtaget i Danmark, hvor det indtil videre forhandles i Graff og ParisTexas i København K, i Engleskyts på Vesterbro, Steam i Køge og på Oxideret.dk.

Se de fine smykker hér.

ELLE til modeuge i New York

Modeugen synger på sidste vers i New York, men Cindie Hiort suger det hele til sig.

Se bloggen fra hendes sidste dage hér.

Musc – et efterårsmust

Narciso Rodriquez’ efterår dufter af musk og den seneste duft-kollektion har derfor fået navnet Musc collection II.

Den bliver blandt andet lanceret med ordene ‘den ultimative hyldest til musk’. Men udover musk dufter denne lækre sag også af ylang-ylang, jasmin og appelsinblomst.

Om den nye duft, siger hr. Narciso Rodriquez:
“Vores nye musc kollektion hylder ikke kun en ny facet af kvindeligheden, men er også en fantastisk udvikling for os, fordi den repræsenterer selve sjælen af det, jeg elsker mest af alt”.

Og skulle man være i tvivl, er det musk, der er Narciso Rodriquez’ helt store kærlighed!

For her eau de parfum intense, 50 ml., 670 kr.

BONO og ALI går sammen med LOUIS VUITTON om at redde Afrika

Louis Vuitton er gået sammen med Edun (grundlagt af Bono og Ali Hewson) om at lave endnu en “Core Values” kampagne for at sætte fokus på fattigdom i Afrika.

De to megastjerner bærer i kampagnen mega checkede items fra Louis Vuitton/Edun Kollektionen hvor overskuddet selvfølgelig går til velgørende formål.

 

Mulberry, Marc Jacobs og Diesel i New York

ELLEs stylingredaktør Cindie Hiort er stadig i New York, hvor hun nyder moden, vejret, maden og moden igen…
Det er Mercedes Benz Fashion Week, og Cindie har taget sit kamera med!
Følg hendes billedblog hér.

Shop amok og støt dine bryster!

Nu sætter Kræftens Bekæmpelsen atter fokus på brystkræft.

Derfor kan DU fra den. 20 september virkelig gøre en forskel ved at shoppe amok i netbutikken www.støtbrysterne.dk eller en lang række andre butikker.
Du kan støtte brysterne ved at bl.a. købe et af deres fine armbånd designet af Charlotte Skak, senge tøj eller en super cool T-Shirt designet af sangeren Thomas Helmig.

Desuden slutter “Støt Brysterne Kampagnen” med et brag af et Brystgallafest som sendes direkte på TV3 den 30. Oktober!

ELLE elsker poncho fra ZARA

Oktober banker på og dermed den skønne crispy efterårsluft…

Men inden det bliver vinterkoldt, er der al mulig grund til at iføre dig et af sæsonens cooleste items: den strikkede poncho!

Jeg har forelsket mig i Zaras strikkede version med læderdetaljer, som også rammer sæsonens eksklusive landadelige tendens.
Pris ca. 400 kr.

ELLE
ELLEs chefredaktør Cecilie Christiansen