Home / Mode / Mulberry, Marc Jacobs og Diesel i New York
ELLEs stylingredaktør er til modeugen i New York, hvor hun nyder det for fulde drag.
ELLEs stylingredaktør Cindie Hiort er stadig i New York, hvor hun nyder moden, vejret, maden og moden igen… Det er Mercedes Benz Fashion Week, og Cindie har taget sit kamera med! Følg hendes billedblog hér.
Dagen startede med Diesel Black Gold's show på Pier 92 - en kæmpe hal!Det var virkelig cool, med amerikanske 60'er og 70'er referencer, håndmalede print og støvede brune farver.
Modellerne gik både indenfor og udenfor og den smukke skyline i baggrunden var med til at understrege den amerikanske feel.
Tid til sen morgenmad - og det var den virkelig fedtede af slagsen! Sammen med Sergei og Sofia fra Diesel og Sofias kæreste Lasse fandt vi en helt original diner, der kunne have været med i en film! menuen stod på oversize frenchtoast eller belgiske vafler, begge med æg, bacon, pølser og sirup eller fried chicken og fritter!
Efter maden tog min kæreste og jeg Sergei fra Diesel med på en eftermiddag med sightseeing. Times Square, Fifth Avenue med alle de vilde butikker, for til sidst at ende oppe ved Central Park.
Dagen blev ved med at stå i Diesels tegn - de inviterede nemlig den danske presse på virkelig lækker middag på restauranten Matsuri. Kobekød....
:... og den lækreste sushi, var bare lidt af det der stod på menuen.
Videre på The Standard hotel i Meatpacking og få drinks på terrassen. Sofia og jeg er lidt overtrætte og har deraf fået lidt dårlig humor... Undskyld!
Til Mulberry-show på toppen af Soho House. Så fint, med udskårne blomster i poolen, limonade og små kager!
Kollektionen er fin og engelsk, med sarte farver, feminine snit og et meget typisk Mulberry udtryk.
De fineste sprællemænd er hængt op til Mulberry-præsentationen.
Og så er det Marc by Marc Jacobs i en virkelig stor og virkelig varm hal! ventetiden er næsten uudholdelig, men da først showet går i gang er det okay. Det var meget typisk Marc by Marc Jacobs, med print, striber og ungdommelige snit.
De fineste indgange var helt klart de lidt mere voksne, i armyfarver og jordtoner.
Dagen slutter hos G-Star Raw, der viser funktionlistisk design, blandet med det traditionelle denim.
Det er fra hvid til beige, grå, blå og sort der bliver vist.