ELLE elsker opbevaring til neglelak

Jeg ELSKER mine neglelakker, og udvider ofte min samling.

Indtil nu har de været opbevaret i en kurv, som gjorde det besværligt at holde overblik over dem, og gjorde at jeg altid kun brugte de samme 2-3 farver. Men frygt ej, alle neglelakelskere, jeg har fundet løsningen. Ikea har nemlig kreeret en smart billedhylde til bare 39 kr., der er perfekt til små badeværelser med mange produkter.

Det, jeg elsker ved neglelakker, er at de tilføjer lidt farve til mit ellers farveløse look, og samme effekt har de nu på mit meget hvide badeværelse.

Psst.. hvis du ikke er indehaver af 52 neglelakker som mig (nu er de nemlig blevet talt!), kan hylderne selvfølgelig også bruges til parfumer, cremer og alle de andre fine ting man gerne vil have stående fremme.

‘Ribba’ billedhylde, Ikea, fås i flere farver og længder, fra 39 kr.

 

ELLEs koordinator Josephine Aarkrogh

Danmarks næste topmodel: Action-shoot

I ugens afsnit a Danmarks næste topmodel på Kanal4 blev de tilbageværende topmodel-aspiranter udsat for noget af en prøvelse.
De skulle springe i trampolin og se ‘fierce’ ud på én og samme tid og udover ugens challenge-vinder, brinette, som havde fire forsøg, havde de øvrige pigerkun to chancer for at få den i kassen.

Se hér i galleriet hvordan det gik.

DANMARKS NÆSTE TOPMODEL – Nanna Jo

Jeg er betaget af mode. Jeg elsker at studere de nye tendenser, det fascinerer mig, at designerne dikterer hvad folket skal gå i, og at bloggere nu også dikterer, hvad designerne skal vise i deres næste kollektion.
At moden er under konstant forandring, men dog stadig gentager sig selv. At hvordan man klæder sig, og fremstår, er et af de første og største indtryk man kan give!

Min stil kan beskrives som klassisk og rå. Min stil er klassisk, fordi størstedelen af min garderobe består af farverne sort, nude, camel, og hvid, og fordi jeg er en sucker for tidsløse klassikere, så som; Burberry trenchen, Mulberry Bayswateren og ikke mindst Hermes’ Birkinen.

Farverne i min garderobe udstråler eksklusivitet og er samtidigt enkle og rolige, hvilket tiltaler mig. Min stil er nem at opdatere, og det rolige udtryk gør, at jeg, hvis jeg får lyst, kan skeje ud ved at tilføje vilde accessories, rå elementer, eller farver i stil med sæsonens nye tendenser, mens stilen stadig forbliver stadig tro mod hvad jeg mener repræsenterer mig.

Jeg ville selvfølgelig gerne have en garderobe bestående af eksklusive mærker, men mest af alt mener jeg, at god stil ikke nødvendigvis kommer an på mærkerne. God stil er en attitude, at klæde sig efter sin krop. Og hvis pengepungen så ikke rækker til Celine, Dior og McCartney, så må man aflæse de nye tendenser og købe tøjet i higstreetbutikker såsom H&M. Jeg kan ikke nævne en designer som er min yndlings, moden ændrer sig jo konstant, men Phoebe Philo er klart en af favoritterne, først som chefdesigner hos Chloé, og nu med hendes (nu lidt gamle) men helt geniale autumn winter kollektion 2010-2011 hos Celine.

Manden bag Noir forlader firmaet

Peter Ingwersen har netop offentliggjort, at han forlader Noir.
Han har solgt alle sine aktier til Sysser Philipson og vil i løbet af januar afvikle det resterende af sin forretning med det firma, han selv har skabt.

Peter Ingwersen udtaler, at han er meget stolt af Noir og det arbejde, han har lagt i designet og ikke mindst arbejdet med bæredygtige materiale og socialt forsvarlige arbejdspladser i Uganda.

Sysser Philipson har lovet at fortsætte virksomheden i den ånd, som Peter Ingwersen – og særligt arbejdet i Uganda med de mennesker, som producerer tøjet og deres familie.

Vi er spændte på at se, hvad Peter Ingwersen kaster sig over i fremtiden – et er sikkert: Det skal nok blive en succes!

Se ELLEs video fra Noirs modeshow i København i august hér.

Tænk bæredygtigt når du shopper smykker!

Gitte Nygaards nye smykkekollektion Been there – Done what, to Binchotan and black er en smuk opfordring til at droppe diamanterne til fordel for binchotan – også kaldet hvidt kul.

Diamantindustrien har store humanitære og økologiske omkostninger, og en måde at tænke bæredygtigt på er blandt andet at finde alternativer til “problematiske” materialer.

Ud over binchotan benytter Gitte Nygaard sig derfor også af genbrugsmaterialer og bæredygtigt guld.

Se hele den smukke kollektion hos
Goldfingers, Klosterstræde 18, 1157 Kbh. K
Udstillings periode: 15 oktober- 13 november.

ELLE elsker Stella McCartneys børnetøj

I dag er Stella McCartneys nye børnetøjslinje blevet lanceret, og den er helt i ånd med hendes succesrige hovedlinje, med alt hvad det indebærer af blød strik, cool kjoler og sjove print.

– Og der er alt fra babytøj og helt op til 12 år til både drenge, og piger og priserne starter ved 150 kr. Jeg kan ikke vente med at shoppe til min venindes barn!

Se det hele her!


ELLEs stylingredaktør Cindie Hiort

Armyjakke med historie

Army tendensen fortsætter i stor stil, og i oktober kom italienske Barbed til Danmark med denne lækre og helt originale Vietnam-jakke.

Det drejer sig om et begrænset antal på 400 amerikanske militærjakker, som alle har været med i Vietnamkrigen i 1970´erne.
Jakkerne er (udover at være super cool) vintervenlige, de er nemlig foret med aftagelig kaninpels som indefrakke og krave.

Den fås med sort og lys pels og koster 5.999 kr.
Forhandles i København hos Gossip, Trois Pommes, Symbiose og i Jylland hos FF2 og Karina Degn.

ELLE elsker Lanvin + H&M

To know me is to love me …
Dette gamle ‘saying’ er det første, der popper op i hovedet på én, når man som ELLEs mode- og digital-redaktør får lov at starte dagen til visning af den ventede Lanvin + H&M-kollektion, som kommer i butikkerne d. 23. november!

Der blev sagt “Ihhh….” og “Åhhhh….” utroligt mange gange over den på én gang meget smukke, rene, farverige, humoristiske og meget, meget lækre kollektion!
Hvis ikke de smukke tyld-kjoler havde været så volumiøse, ville vi gerne have risikeret fængselsstraf ved at proppe et par af dem i lommen…

Se ELLEs yndlings-items i galleriet her!

ELLE elsker Lanvin for H&M

I dag holdt H&M preview på deres samarbejde med Lanvin, og ELLE var naturligvis inviteret.

“I loved the idea that H&M was going luxury – so I said ‘I do’.” – Alber Elbaz, designeren bag Lanvin om sin kollektion for H&M, og kollektionen er så sandelig også eksklusiv!

Min favorit er hans klassiske T-shirt med Lanvin-pigerne med masser af dekorative perler, pailletter og tyl – den kommer jeg helt sikkert til at stå i kø for at få lov at få fingrene i sammen med tons vis andre fashionistaer d. 23 november når H&M lukker dørene op for det lækre samarbejde.

Se billeder af kollektionen hér.

 

ELLEs moderedaktør Mie Juel

Smashbox til ønskelisten

Er det for tidligt at lave ønskeliste til jul? Måske lidt. Men så alligevel…denne her vilde juleæske fra Smashbox må siges at have farver til enhver tænkelig anledning.

Der er både forskønnende farver til læber, øjne og kinder. Og for at gøre det hele endnu bedre, så donerer Smashbox 1 $ til Children’s Micracle Network for hvert solgte produkt fra julekollektionen.

Den store palette fra Smashbox’s julekollektion ‘Wish’ koster 495 kr.

Taylor Swift underskriver med Elisabeth Arden

Taylor Swift skal nu til at lave sin egen parfume i samarbejde med Elizabeth Arden!

“Jeg elsker den måde, hvorpå en duft kan være med til at forme et minde”, siger den unge sangerinde, som for kort tid siden var kampagneansigt for “Cover Girl” ved Procter and Gamble.

Det er endnu uvist, hvordan Taylor Swifts parfume vil komm til at dufte, men hun udtaler selv, at hun vil tage del i alle faser af beslutnings- og udviklingsprocessen.

Horoskop november 2010

SKORPION 24/10 – 22/11
Som skorpion er du et vandtegn, hvilket betyder, at du er fyldt med følelser af den dybeste slags. Skorpionen er yderpolernes stjernetegn og symboliserer derfor livets modsætninger – liv og død, lys og mørke etc. Som skorpion har du en medfødt psykisk sejhed, som gør dig i stand til at klare dig i mange svære og vanskelige situationer. Uanset arv og miljø har du en særlig evne til at opdrage dig selv og nå de mål, du ønsker dig. Og så har du et særligt røntgenblik, som kan gennemskue dine medmennesker, og det betyder, at du vil være særlig god inden for psykologi, økonomi og revision. Sidst, men ikke mindst, så elsker du som skorpion at gå rundt med en lille hemmelighed.

VÆDDER 21/3 – 20/4
Du har en rimelig rolig måneds tid foran dig, hvor du vil bruge en del tid på at få samlet mange løse ender.
Du får ryddet op i skabe og skuffer, hvor du bl.a. finder gamle minder. I dagene omkring den 13. november vil du have en særlig god oplevelse i dit kærlighedsliv. En oplevelse, som får dig til at hvile mere i dig selv, og som også giver dig lyst til at påbegynde et nyt projekt.

TYR 21/4 – 21/5
Der er op til flere spændende udfordringer i luften. Især i den første halvdel kan du regne med, at heldet smiler til dig. Det er også en fin tid til selv at tage nogle initiativer til at fremme dine ønsker og behov.
I en sag omkring penge vil du opleve, at andre vil lytte til dine fornuftige råd. I dagene omkring den 24. november er du inde i en stime af romantiske oplevelser, som vil berige dit liv.

TVILLING 22/5 – 21/6
Du er oppe på dupperne. Der skal ikke meget til, før du farer op som trold af en æske. Der er mange ting, du gerne vil ændre på, men samtidig føler du, det er svært at sætte noget konkret i gang. Det er en måned, hvor det vil være vigtigt for dig at huske at tælle til ti. Efter den 26. november er du i et mere roligt humør, og her vil du mærke, at vinden har ændret retning, og at du igen er i harmoni med dig selv.

KREBS 22/6 – 22/7
Man kan kalde din november for initiativernes måned.
Det er en superfin tid til at sætte nye ideer og projekter i gang. Du kan regne med succes på de felter, som er vigtige for dig. Både i dit kærlighedsliv
og omkring familieanliggender er der en ro, som er dybt tilfredstillende for dig. Al denne vækst og fremgang får dig til at træffe en stor og vigtig beslutning i den sidste uge af måneden.

LØVE 23/7 – 23/8
Der er lagt til en november, hvor samarbejde vil være temaet. Uanset om det er med mange eller få mennesker, så bliver du konfronteret med dine svagheder.
Du får ikke lov til at springe over, hvor gærdet er lavest, og din evne til at uddelegere opgaver til andre vil ikke lykkes for dig i samme målestok som
hidtil. Den 24. får du en særlig oplevelse, som i høj grad vil forsøde din tilværelse fremover.

JOMFRU 24/8 – 23/9
I denne måned er du mere følelsesfuld end sædvanligt. Du er mere lyttende og mere givende over for dine omgivelser, hvilket de vil nyde godt af. I dit arbejdsliv sker der nogle ændringer, som vil bekomme dig vel. I en sag omkring penge er det vigtigt, at du ikke fokuserer på en detalje, men holder fast i at se helheden. I den sidste uge af november møder du en gammel ven.

VÆGT 24/9 – 23/10
Dine følelser vil svinge fra den ene yderlighed til den anden. Det vil give dig en god følelse af, hvad som duer, eller hvad som ikke mere duer i dit liv. Du er inde i en måned, hvor især dagene omkring den 14. er gode til en slags status og revision. Du får enten pålagt et større ansvar, eller måske er det dig selv, som påtager dig et. I alle former for samarbejde står du særdeles stærkt.

SKORPION 24/10 – 22/11
Du kan se frem til en særdeles aktiv måned – du får på ingen måde lov til at ligge på den lade side i november. Der vil være bud efter dig både i dit arbejdsliv og i dit privatliv. Det er en måned, hvor du i høj grad vil mærke en fremgang. I forbindelse med din økonomi finder du nye muligheder for indtjening eller opsparing. Også i en sag i forbindelse med arv, forsikring, eller bank vil det falde ud til din fordel.

SKYTTE 23/11 – 21/12
Du er totalt oppe på dupperne i det meste af november. Med krigsguden Mars i dit tegn får du en ekstra portion krudt og energi. Derfor er fysiske opgaver og aktiviteter det, som du har lyst til at bruge tid på.
Oplevelser i forbindelse med udendørsaktiviteter er sagen, og rejser og udland er også noget, som vil forsøde din tilværelse. Efter den 20. har du tankerne rettet mod dit arbejdsliv.

STENBUK 22/12 – 20/1
November vil byde dig på mange spændende nye muligheder. Måske endda så mange, at du vil have svært ved at vælge. Du har de bedst tænkelige vilkår i forbindelse med fremtidige arbejdsplaner. Også i sager omkring økonomi får du al den hjælp og støtte, som du har brug for. I dagene omkring den 20. er der udsigt til romantiske stunder, og her får du også en overraskelse.

VANDMAND 21/1 – 18/2
Du føler, at du står lidt i ingenmandsland. Der er ting og sager, som du gerne vil gøre noget ved, men ved samtidig, at tiden ikke er inde til de konkrete handlinger. På den anden side, så giver november dig al den tid, du har brug for til at gennemtænke de ændringer, som er på vej.
Den 22. får du et kærligt skub i en ny retning i dit arbejdsliv, og her bliver også ny teknologi aktuelt.

FISK 19/2 – 20/3
Der er simpelthen ikke det, du ikke kan klare i denne tid. Du har et dejligt overskud af energi, som du bruger på mange forskellige ting. Noget omkring dit arbejdsliv vil falde på plads til din fordel, og det er også en god måned for selv at tage nogle initativer, som kan forbedre dine muligheder. Også dit kærlighedsliv har optimale betingelser, og her dukker der en overraskelse op!