Fugt er noget af det bedste, du kan fodre vintertør hud og hår med. Tænk lette konsistenser, som huden kan ånde igennem, og brug rigeligt.
Og hvad end, det er ansigt, krop, øjenomgivelser, læber, hænder eller hår, der trænger til en kærlig (fugtgivende) hånd, så har vi samlet 10 af de bedste til formålet.
Trænger huden til et yderligere boost, så tilsæt et par dråber olie til dit hudplejeprodukt – det forsegler nemlig fugten.
1
Foto: PR
Mist ’Miracle Hydrating Mist’, 100 ml, Elizabeth Arden, 215 kr.
Perfekt til natbordet med en beroligende duftnoter af blandt andet lavendel og rosenblade. Rens glasset efterfølgende og brug det på ny.
Duftlys, Menu, 299 kr.
Hav en roomspray stående i stuen, på soveværelset eller badeværelset, og brug den til at skabe en lækker aroma i rummet efter rengøringen.
Roomspray Fleur D'Oranger, Diptique, 395 kr.
Genanvendelige sprayflasker i glas, der fyldes med vand og rengøringskoncentrat, som både rengør overflader og dufter skønt. Sæt med sprayflaske og rengøringskoncentrat, Kinfill, 215 kr.
Verden har det med at stå stille, når Zendaya velsigner en begivenhed med sin tilstedeværelse. Om således også til modeugen i Paris.
Her ankom ’Euphoria’-stjernen til Louis Vuittons show i det, der let kunne gå over historien som et af hendes allerbedste – og vildeste – looks.
Ikke nok med at der bogstaveligt talt var dømt dyreprint fra top til tå (som i alle outfittets elementer var i eksotiske tigerstriber), så var det også et modigt valg til vejret, idet looket blot bestod af en lille jakke, bh, korte shorts og støvler og dermed var alt andet end varmt i den stadig noget kølige franske hovedstad.
Foto: Berzane Nasser/Abaca/Ritzau Scanpix
Og efter at have set Zendaya gå all-in på det vilde look, er det eneste vi drømmer om (ud over sol, sommer og shorts naturligvis) at gøre hende kunsten efter med dyreprint.
Derfor har vi fundet fire fine styles, som er lige til at klikke hjem, for at få lidt af stilen ind i eget klædeskab.
Er der noget, der kan få folk til at stå i kø udover fastelavnsboller, så er det sneakers-samarbejder. Og de ryger mindst ligeså hurtigt over disken som de flødefyldte boller.
Og netop særkollektioner af sneakers har der været rigelige af det seneste år, hvor etablerede skomærker slår pjalterne sammen med en række brands for at skabe nye versioner af det populære fodtøj.
Se bare Adidas, der sidste år lancerede en kollektion med Gucci. Eller franske Jacquemus, der satte sit præg på Nike med en særkollektion.
Og nu har de endnu en gang slået sig sammen med et dansk brand.
(di)vision har nemlig netop annonceret på Instagram, at man nu vil kunne få fingrene i et helt særligt par Ascis-sko, der har fået en tur gemmen (di)visions rå signatur.
Med flossede snørrebånd i forskellige slags tekstiler og farver, der ligner, der er tegnet og malet på samt sjove, små emojis og applikationer på, er det tydeligt, at det er det rebelske danske brand med fokus på upcycling, der står bag den nye kollektion.
Skoene blev, ligesom hos Cecilie Bahnsen, båret af modellerne til (di)visions virale AW23-show under Københavns modeuge, og skoene er ikke det eneste, der er kommet ud af nyheder fra mærket siden.
Dugene fra showet, der med rødvinspletter og synlige plamager vidner om showets tema og vilde karakter, er nemlig også blevet til en minikollektion af skjorter og shorts.
Hvor mange par, der bliver sat til salg og hvor meget du skal af med for at få fat i et par, er endnu usikkert. Men kollektionen lander mandag den 13. marts 2023, og der er det med garanti værd at sidde i kø, hvis du er også er vilde med de nye sneakers.
Hvis der er én ting, vi har lært denne sæson, så er det, at slidte oversized læderjakker er det hotteste stykke overtøj, du kan erhverve dig (helst brugt for det helt rigtige patinerede look).
Se bare hvordan streetstyle-darlings som danske Jeanette Madsen har taget den til sig:
Men hvad gør man, hvis man er en dedikeret trenchcoat-aficionado, men stadig gerne vil rocke den rå motor cross-trend?
Man smider naturligvis begge jakker over skuldrene på én gang. Modellen Irina Shayk har netop demonstreret, at det er en lag-på-lag-løsning, der faktisk fungerer overraskende godt i praksis.
Foto: Getty Images
På et privat ærinde mellem shows under modeugen i Paris blev Shayk nemlig spottet i den originale kombination, hvor hun havde matchet en klassisk beige trenchcoat med en rustik, patineret brun læderjakke.
Dobbelt-op-effekten på overtøjet tillod så også, at Shayk kunne gå mere let til værks med outfittet under; her havde hun nemlig blot brugt en lang, højhalset sweater som kjole og tilsat flade støvler med hvide tennissokker.
Og vi må sige, at vi er ret solgt over Irina Shayks innovative styling. Trenchcoaten, der tager form som et langt skørt under den korte læderjakke, gør lokket mindre råt og giver et strejf af noget klassisk, som ellers godt kan mangle med de slidte læderjakker.
Hvis der er noget, Oliva Rodrigo er, så er det en haj til vintage.
Hun har ofte hevet arkiv-stykker frem på den røde løber fra designere som Jean Paul Gaultier og Vivienne Westwood, og nu har hun altså været en tur i Chloés måske helligste haller, nemlig fra dengang Stella McCartney sad ved roret.
Til årets Billboard Women in Music Awards, der blev afholdt den 1. marts i år, ankom Rodrigo nemlig i intet mindre end de legendariske hestebukser fra McCartneys Spring/Summer 2001 ’Horse Collection’.
Bukserne, der er lavtaljede og har svaj, er indbegrebet af Y2K-stil, og Rodrigos styling fulgte illusionen af 00’erne komplet til dørs med en brun bandeau-top i læder, høje peep-toe sandaler i satin med plateau og glattet hår med midterskilning.
Foto: Xavier Collin/SIPA/Ritzau Scanpix
… og når vi taler legendariske outfits fra 00’erne, så kan vi jo ikke komme udenom det faktum, at vi faktisk har set denne buks i aktion før.
Chloés heste-benklæder optrådte nemlig på Carrie Bradshaw i ’Sex and the City’-afsnittet ’Coulda, Woulda, Shoulda’ (sæson 4 episode 11), hvor Carrie havde stylet dem med en løs, hvid skjortebluse.
Selvom buksen er den samme, kan vi dog ikke lade være med at lægge mærke til ligheden med Rodrigos styling og et andet Carrie-look, nemlig de beige bukser og den brune bandeau-top hun havde på i ‘Sex and The City’ sæson 2, episode 15.
Foto: HBO Max
Så hvem ved… Måske er Rodrigo netop trådt ind i sin ’Carrie’-fase? Vi elsker i hvert fald det, vi ser.
Og selvfølgelig var det derfor kun et spørgsmål om tid, før en Kardashian hoppede med på page-bølgen.
Kourtney Kardashian levede efter alt at dømme det søde liv i Las Vegas den første weekend i marts, og festen blev skudt ind med nyt hår.
På Kourtneys Instagram-profil kan man dermed se hende lege med de nye korte og blonde lokker foran en enarmet tyveknægt, og at dømme efter udtrykket på billederne, er der noget om snakken om at blondiner har det sjovere.
Kourtneys korte klip er stylet smart med en lav sideskilning og farvet, så hendes mørke rødder akkurat kan anes i skilningen, hvilket giver den perfekte, uperfekte illusion.
Bag frisuren står hårstylisten Glen Coco Oropeza og farveeksperten Cassondra Kaeding.
Indimellem sker det, at verden vokser fra ting. Også de mest populære af slagsen. Således gik det også, at verdens mest sete modeshow, det årlige Victoria’s Secret show med flere millioner seere hvert år, gik til grunde.
Der skete det, at seertallet fra 2017 til 2018, hvor det sidste show blev holdt, faldt fra 10 millioner seere, til ’blot’ 3 millioner, hvilket jo er et ret betragteligt tal.
Faldet kan skyldes mange ting, men én ting er sikkert: Verden har udviklet sig en del fra det perfekte og polerede – og meget ensartede – kropsbillede, Victoria’s Secret var eksponent for og allerede i 2018 kom undertøjsgiganten i uvejr, grundet udtalelser om, at de ikke havde nogle intentioner om at vise mere diversitet (både kropslig og kønsmæssig) på deres catwalk.
Foto: Ren Long/Imago/Ritzau Scanpix
”Det synes jeg ikke, vi skal. Og hvorfor ikke? Fordi showet er en fantasi. Det er 42 minutters skræddersyet underholdning. Det er, hvad det er,” sagde Edward Razek, daværende marketingdirektør for L Brands, som ejer Victoria’s Secret, i 2018 til Vogue.
Dertil blev brandet anklaget for at have en usund intern kultur, der var domineret af misogyni, mobning og chikane.
Desuden opstod der i 2018 anklager om, at koncernen var tæt infiltreret i Jeffery Epstein-sagen, der omhandlede sextrafficking af mindreårige. Og det var altså sidste søm i kisten på det, der engang var verdens største show-begivenhed.
Foto: Ding Ting/Imago/Ritzau Scanpix
Men nu, efter fire års hi og en ny bestyrelse og lederskab, har Victoria’s Secret meldt ud, at det engang så prestigefulde undertøjsshow genopstår; dog i en (tiltrængt) revideret udgave.
Ifølge en udtalelse fra en Victoria’s Secret-talsperson til The Hollywood Reporter vil showet ”…forstærke vores (Victoria’s Secret, red.) forpligtigelse til at hædre kvinders stemmer og deres unikke perspektiver.”
Så om vi ser de vinge-kronede engle som Jasmine Tookes, Josephine Skriver, Gigi og Bella Hadid, Kendall Jenner, Sara Sampaio med flere returnere til catwalken, eller om Victoria’s Secret formår at bevæge sig ud over én bestemt kropstype vil tiden vise.
Undertøjsbrandet har dog allerede taget et skridt i den rigtige retning.
I 2021, i et forsøg på at genoprette deres blakkede renommé, lancerede Victoria’s Secret kampagnen ’VS Collective’, hvor modellen Paloma Elsesser var i front sammen med LGBTQ+-aktivisten Valentina Sampaio og den amerikanske fodboldspiller Megan Rapinoe.
Hvis du troede, at du havde set alt hvad 00’er-trenden kunne trække, så tro om igen.
Hailey Bieber har nemlig netop leveret det ultimative bud på en frisure, der får dine vildeste Y2K-drømme til at gå i opfyldelse.
Den ukronede dronning af beauty(-trends) har nemlig netop delt et billede på sin Instagram-profil, hvor alt fra frisure til makeup og accessories skriger ’år 2000’.
Bieber, der ledte året ind med at klippe sit lange mørke hår helt kort, poserer på billedet med lyserød winged eyeliner, glossy læber og øreringe med pastellyserøde vedhæng. Men det, der gør 00’er-illusionen intakt, er dog frisuren.
Hailey Bieber har nemlig, på hver side af en midterskilning, trukket det forreste af frisurens lange pandehår tilbage, flettet hver tot i en lille fletning og fæstnet dem med små, lyserøde organza-sløjfer – præcis som Y2K-stilen dikterer, hvor vi brugte glimmerspænder til at skabe selvsamme look.
Stylet med en motor cross-jakke (også et levn fra 00’erne) og en spids, farliggul manicure har Hailey Bieber skabt det, der nok kan gå hen og blive forårets sødeste hårtrend. Og det er som om frisuren bliver endnu mere effektfuld med den rå og kantede styling.
Selv om kalenderen blot siger marts, og der stadig er lidt lange udsigter til varmere temperaturer, så har mange beautybrands allerede nu lanceret deres forårs- og sommerkollektioner. Der gælder både for parfume og makeup.
Blandt de mange produkter finder man også neglelakker. Et af sidste sommers helt store hits til neglene var den pink-transparente Kure Bazaars ’Bubble Vree’, der på et tidspunkt var så populær, at den var helt udsolgt. Denne sæson spår vi, at det transparente fortsat kommer til at hitte.
Under navnet ’Watermelon’ har Chanel nemlig lanceret en rød-orange farve, der altså, alt afhængigt af hvor mange lag den får, ligesom ’Bubble Vree’ også er let transparent. Vi drømmer allerede nu om at dyppe fingrene i lakken, og det skulle ikke undre os, om historien fra sidste år komme til at gentage sig, og at lakken ender med at være udsolgt.
Modeugen i Paris er i fuld gang, og det tiltrækker naturligvis et væld af A-liste stjerner, der er taget til modens hovedstad for at se de nyeste trend-bud fra de førende franske og internationale modehuse.
Således er Florence Pugh også at finde på første række, og til Valentinos show ankom hun i en fuldkommen fortryllende nederdel.
Den højtaljede, hellange sag havde slæb og drypvise, diskrete applikationer, der legede med nederdelens sølvfarvede skær.
Men mest bemærkelsesværdigt var dog, at nederdelen var fuldkommen gennemsigtig; komplet i takt med tidens trend, hvor ’naked dresses’ og deslige ikke er til at komme uden om.
Dengang havde verden nemlig netop opdaget en ny topmodel ved navn Kate Moss, der ikke veg tilbage for at vise sig så-godt-som nøgen i offentligheden.
Særligt én kjole, som hun bar ved en fest modelbureauet Elite holdt i London i 1993, blev skelsættende; ikke blot for gennemsigtige tøjvalg, men for Moss’ karriere og status som vovet stilikon.
Foto: Alan Davidson/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Det er et look, der siden da er fortolket igen og igen, og der er da også spor af Moss i Pughs Valentino-nederdel. Ligesom Kate Moss bærer Florence Pugh nemlig udelukkende en synlig trusse under det transparente tekstil.
Og heldigvis er der udgaver af trenden, der er til at komme i nærheden af uden at have adgang til Moss’ private garderobe eller skræddersyet Valentino. Danske Ganni har nemlig lavet en kjole, der ikke bare ligner Moss’ 90’er-sag til forveksling; den kan også let styles med en grå sweatshirt, for at skabe et look a la Pugh.