ELLE elsker sneaks

Jeg har nået en alder, hvor jeg ofte har set modebilledet komme tilbage til noget velkendt. Sådan er det også med sneakers fra New Balance – og det er på den gode måde. Jeg har haft nogle før, for årtier siden.

Men nu er jeg jo til masser af komfort og hurtigløber-stil i hverdagen, så hvorfor ikke hoppe i dem én gang til?
Hit med alle farverne fra New Balances forårs-kollektion – jeg er vild med dem alle, og de kan styles med alt fra kjoler og stumpebukser til et par slidte jeans og koster 700 kr. pr. par.

De cool sneaks forhandles hos Birger Christensen, Storm, Wood Wood, Samsøe Samsøe, Mentor, Trois Pommes, Norse Projects, Gossip, Naked, Pede & Stoffer, Dr. Adams (Odense), Tiffany (Ålborg) og FF2 (Århus).

Forhandlerhenvisning: 35 25 15 66

ELLE
ELLEs kreative chef Stine Tidselbak Jacobsen

Først på ELLE.dk: Szhirleys nye video

Den smukke sangerinde med den genkendelige lyd og de lange, blanke krøller, Szhirley, har netop smidt sin nyeste video til nummeret ‘171 Kilometer til København’ på gaden, og ELLE.dk fik overtalt hende til at lade os få den først!

Videoen er så fin og girly, men samtidig rå og kantet, for med sine hipstamatic-agtige optagelser ligger der et drømmeagtigt slør over det fine nummer, som allerede kører på repeat herinde på redaktionen…

Køb nummeret på itunes eller hos TDC.

You need a browser that can handle Iframes to be able to view this page.

Net-a-porter lancerer ny kollektion

Den dygtige designer Daniella Helayel har i et eksklusivt samarbejde med brandet Issa designet en ny og lækker kollektion for net-a-porter.com.

Kollektionen består af seks chik og farverige kjoler og er allerede at finde på net-a-porter i april. De feminine kjoler er designet til den selvsikre moderne kvinde med tydelig elegance, suppleret med det farverige twist, inspireret af det eksotiske og mere specifikt, de solrige indiske landskaber.

Designeren Daniella Helayel har haft en klar vision med den sofistikerede kollektion helt fra starten. Kjolerne er efter Daniellas eget udsagn designet til den travle, kosmopolitiske Issa kvinde, der altid er på farten pga. hendes eventfyldte liv. Derfor har hun naturligvis svært ved at få tid til at shoppe, og hendes yndlings måde at gøre det på er derfor net-a-porter.com. Samarbejdet har derfor været meget oplagt og naturligt for begge parter.

De lækre kjoler kan købes allerede fra april!

Shoppetip: Overgangs-jakker

Peter Tanev sagde selv under vejrudsigten i morges i Go’ Morgen Danmark, at dagen i dag bliver årets hidtil varmeste!
Derfor er det på tide at finde en ny, god overgangsjakke!

Dansk forår betyder ikke nødvendigvis solskinsdage hver dag, så sørg for at have en god overgangsjakke, der både kan bruges åben og lukket.

ELLE elsker Mad Men på Louisiana

Mens du varmer op til den 28. marts, hvor Mad Men sæson 4 endelig, endelig kommer på dvd (dog ikke i dansk version – der må du vente til den 28. juni!!!), kan du passende tilmelde dig Louisianas Mad Men-arrangement den 31. marts kl. 19.30.

Don, Betty, Peggy & co. kommer ganske vist ikke til at være der, men til gengæld kan du møde en masse ligesindede og komme i supergode hænder hos den begavede, veltalende USA-kender og journalist Martin Krasnik fra Weekendavisen (tidligere også Deadline på DR2), den supercool, krøllede mode-hjerne Maria Mackinney Valentin fra Danmarks Designskole og den ganske enkelt alvidende film-mand Peter Schepelern fra Københavns Universitet. Hvor heldig kan man være?

Vi har muligvis ikke alle sammen nået at se fjerde sæson, meeeeen, mon ikke vi kan deltage i snakken alligevel?
It’s a Mad Men world.

Tilmeld dig her!

 

ELLEs redaktionschef Malou Wedel Bruun

Luksus-online-shopping til mænd

Mr. Porter er en ny og meget luksuriøs online-shop for mænd, og man kan vove at påstå, at den kunne være mændenes nye svar på den populære net-a-poter.com for kvinder.

Mrporter.com rummer en masse lækre og eksklusive mærker som Ralph Lauren, Bottega Veneta, Gucci og Paul Smith, og det er blot få udplukkede eksempler fra det store udvalg.

Mr. Porter er en international online-shop, som vil sende produkter til hele verden med kort leveringstid. Da mænd jo er kendt for, at shopping skal gå hurtigt og nemt, kan denne nye perle muligvis være svaret.
Mr. Porter tilbyder nemlig også personlige shoppere, der kan hjælpe herrerne med at sætte et cool outfit sammen eller sågar skabe en hel ny garderobe til dem. Så go crazy gentlemen!

ELLE elsker Tea Lounge

Indrømmet. Jeg har en (rigtig) sød tand. Især om eftermiddagen og om aftenen overtaler den mig til at gå i henholdsvis redaktionens eller mit eget slikskab.

Men nu skal det altså være slut … Som en sund ‘erstatning’, der kan holde sukkertrangen (lidt) i skak, har jeg kastet min kærlighed på Urtekrams nye te-serie Tea Lounge (Liquorice Love er min favorit). Serien består i øvrigt af fire forskellige smagsvarianter – og de kan nydes både varme og – ikke mindst – iskolde, når de lunere temperaturer begynder at vise sig. Indrømmet – det er ikke helt det samme som Salte Fisk, Tappsy og mine andre søde ‘venner’, men Rom blev jo ikke bygget overnight, så det er da en start. Skål!

Teen fås blandt andet i supermarkeder rundt om i landet.

ELLE
ELLEs chefredaktør Cecilie Christiansen

Forårs-musthave: Ballerinaer

Selvom vinteren kliner sig til os, ved vi, at sommeren er på vej, og derfor mener vi her på ELLE, at det er et rigtigt godt tidspunkt at bakke sin forårsgarderobe op!

Og hvad er mere nødvendigt i din forårs/sommer-garderobe end ballerinaer??

Find dit yndlingspar her!

ELLE elsker Nike

Det skal ingen hemmelighed være, at jeg elsker sneakers, og jeg har efterhånden så mange, at de ikke kan være i min lejlighed.

Mit allerbedste køb må være sidste års helt sorte Nike Free Run+, de har faktsik siddet på mine fødder, siden de kom i en pakke fra eBay. De er fantastiske at have på, og de duer både til en lang gå-tur eller en lækker aften i byen.

Men nu kommer der en efterfølger til mine yndlings-sneaks – NIKE FREE RUN+ 2, og dem må jeg jo bare eje. Så der er ikke andet at gøre end at vente til starten af april, hvor de gerne skulle ramme butikkerne.
Med mindre jeg selvfølgelig finder dem i NYC i næste uge …


ELLEs art director Louise Lyngbo

Ny mineral-bronzer fra Elizabeth Arden

Elisabeth Arden er i foråshumør, og det skal derfor være slut med blege ansigter! Kuren for det hedder Pure Finish Mineral Bronzing Powder, der nu fås i en helt ny farve – Glow.

Og som navnet afslører, giver den huden glød men også mere farve og glans, som jo virkelig er en mangelvare i disse dage.

Mineral-bronzeren er nem at bruge – under låget ligger en fin lille børste, og når man drejer på låget bliver tre forskellige mineralfarver kværnet ud, og bliver til én lækker bronzefarve. Så smart!

Psst…du kan også bruge mineral-bronzeren på decolté og skuldre…

‘Pure Finish Mineral Bronzing Powder’, Elizabeth Arden, 290 kr.

Mie Juels favoritter

ELLEs moderedaktør, Mie Juel, har fundet sine shopping-favoritter for marts måned …
Se i galleriet og bliv inspireret til din egen shoppetur!

ELLE elsker amerikanske billeder

Siden 7. klasse (og det er altså maaaaange år siden nu), hvor Jacob Holdt var forbi min skole og vise sit show ‘Amerikanske Billeder’, har jeg været stor fan af manden.

I 1971 tog han til USA med bare 40 dollars på lommen, boede hos 350 forskellige familier og tog billederne – de amerikanske billeder – der vidner om undertrykkelse og rascisme i USA.

Billederne fra showet kan man også se i Jacob Holdts bog ‘American Pictures’, der blev udgivet 1 1977, men som jeg først nu har fået fingrene i.

Den udkommer nemlig i en ny, redigeret udgave i dag i forbindelse med at Holdt viser sine billeder i Imperial Biograf i København hver dag frem til den 23. marts.

Så hvis man ikke lige planlægger at lægge vejen forbi Imperial, kan jeg varmt anbefale, at man køber bogen, der viser de fantastiske billeder og fortæller historierne bag.

‘American Pictures’, Jacob Holdt, Forlaget Per Kofod, 304 sider, 299 kr.

 

ELLEs Maria Frederikke Munch