Vilsbøl de Arce i samarbjede med CIFF

På CIFF TREND SHOW på Bella Centrets modemesse denne sæson er det et stærkt team af stylister som sammen med PIVOT performance står bag. De nøje udvalgte stylister skal hver style et af de fire trendtemae, som CIFF i år har fået udviklet hos det franske trendbureau Percles Paris. Blandt andre er den stærke designduo Vilsbøl de Arce blandt de dygtige stylister til trend showet.

’’Vi har valgt ikke at holde show under modeugen i denne sæson, da vi har fokus på at finde investorer og få spændende forretningstiltag på plads med nye udenlandske samarbejdspartnere. Vi glæder os dog til at vise vores nye kollektion i Paris til oktober, mens vi i mellemtiden bidrager til Copenhagen Fashion Week ved at style en del af trendshowet på CIFF. På trods af, at det er et helt andet segment, end vi har erfaring med, ser vi det som en udfor-dring at vise “New Edge”- trenden i Vilsbøl de Arce’s ånd. Vi håber på at kunne skære ned til det essentielle, og at CIFF’s udstillere samt publikum forhåbentligt bliver inspireret af at se tøjet i et nyt lys’’, fortæller Pia de Arce og Prisca Vilsbøl.

Nyt ELLE på gaden i dag!

ELLEs store modenummer er på gaden med alt om efterårets store BACK TO NATURE-trend! Fra pels og dyreprint til slangeskind og læder – giv din garderobe et dyrisk touch, eller læs hvordan du kan spise, leve eller indrette din bolig THE NATURAL WAY. Vrauw!

Kuverttasken, den højhalsede strik og de vide bukser – sådan styler du den nye sæsons MUSTHAVES, før an når snakken går på mode med ELLEs store A-Z MODELEKSIKON eller lær 3 quirky og cool stilikoner at kende: Chloë Sevigny, Emma Watson og Peaches Geldof.

Læs om Danmarks sejeste og ældste mode-håndværkere (fra Jens Birger Christensen til Randers Handsker), få lækre kysselæber med efterårets flotteste farver eller har du brug for lidt varme så får du også 10 gode grunde til at tage til solrige IBIZA.

Drømmer du om en Balenciaga-taske? I denne måned kan du vinde en smuk jubilæums-udgave af ’First’-tasken fra Balenciaga, fyldt med lækre produkter fra Patyka og selvfølgelig Balenciagas egen duft og bodylotion – til en værdi af i alt 10.075 kr.

NYT ELLE PÅ GADEN MANDAG D. 22. AUGUST.

Hvad synes du om forsiden?
Giv os din mening (og læs andres) her.

Shop slangeprint: Se her hvor og hvad

På forsiden af september-udgaven af dit yndlingsmagasin (ELLE …!) går vi ‘all in’ med slangeprint og har sågar en rigtig slange med i billedet.
Måske behøver du ikke gå så langt, at du tager levende dyr med i din påklædning (det er måske lige lidt for Britney/Gaga-agtigt), men du kan sagtens kopiere elementer af tendensen.

Vi giver dig her vores favoritter – til flere budgetter.

ELLE elsker flad mave

Jeg er aldrig den første til at hoppe på nye træningstrends. Og tanken om at genoptage min frikvartersaktivitet (ja, det er nogle år siden …) skulle lige bundfælde sig hos mig, da ELLEs redaktionschef fortalte, at hun i jagten på den flade mave havde investereret i en hulahopring – og indtager sit stuegulv med svingende hofter und alles hver aften. Men da hun så kunne berette om resultater (på kort tid!), var jeg overbevist om, at projekt ’flad mave med hulahopring’ helt klart også var noget for mig – og i weekenden investerede jeg 300 kr. i en fin én af slagsen!

Resultat: Total ømme mavemuskler i dag – så jeg tror altså på, at det virker!

Hulahopringen fås i forskellige vægtklasser og der følger instruktion til træningen med. Det er ikke mange daglige minutter der skal bruges.
Køb den her!

 

ELLEs chefredaktør Cecilie Christiansen

Fordi piger kan li’ en Slem Dreng

Det startede med, at vi pludselig hørte navnet ‘Kidd‘ overalt i byen, og efter en googlesøgning gik det op for undertegnede, at det var ham, der kategorisk gik og anklagede mig og alle mine veninder for at have kysset med Jamel …

I efterdønningerne af den første (og sikkert ikke sidste) Kidd-craze lød så navnet ‘Kesi‘, som er en af Kidds homeboys (som de vist ville sige på Nørrebro). Og han har luret, at piger bare godt kan lide en slem dreng, som hedder Oliver … Om det så er Bjerrehuus eller Kesi, så kommer de begge to fra Nørrebro er er lige dele charme og slem dreng.

Sidstnævnte er 18 år gammel og laver musik i sit hjemmestudie i sin mors soveværelse.
Og det gør han så godt, at hans single, som udkommer i dag, allerede er Ugens Uundgåelige på P3 – noget som mange af hans ældre og mere erfarne kolleger stadig håber at opnå en dag.

Medina har fået ny frisure (igen) …

Hans single er den vildeste ørehænger, og selvom man er en poptøs, så kan man sagtens følge med i hiphop-universet, når det serveres så delikat. Bevares, han bruger nogle ord, som vi vil undlade at gengive her …

Omkvædet “Jeg kan godt vær’ sød, selvom jeg er en slem dreng …” leder tankerne hen på tonsvis af ungdomsforelskelser i bad boys, som bare var så uimodståeligt meget begge dele, og det giver én lyst til at danse med vennerne hele datten for til sidst at forsvinde ned på stranden med Kesi i hånden!

Vi glæder os til at høre mere fra den unge rapper!
Velkommen til, Kesi! Uhm!

Upcomming designer stormer frem

Den 23- årige Natasja Qvitzau er designeren bag Nuit Comme Oui og er en ny lovende designerstjerne på modehimmelen.
Hendes designs er bygget op over et koncept af origami, som er en gammel japansk kunstform, der handler om kunsten i at kunne folde kvadratisk papir uden brug af lim eller saks.

Denne kunstform udgør hele konceptet bag hendes mærke Nuit Comme Oui. Mærket blev lanceret i 2009 og så er det ellers gået stærkt. Dette års efterårs/vinter kollektion er udført i rene materialer som bomuld og silke og farverne er sort og naturfarver. Kollektionen fra den dygtige designspire er i butikkerne fra august.

LANVIN åbner butik i København

Vi var mange, der var rigtigt kede af at vinke farvel til Chanel-shoppen hos Birger Christensen denne sommer, men nu får vi altså et gevaldigt plaster på såret!

I starten af september åbner Birger Christensen nemlig en LANVIN shop-in-shop i butikken på Østergade i København.

LANVIN, der er et af Frankrigs ældste haute couture-huse, blev grundlagt i 1889 af Jeanne Lanvin. I dag er det med sine foreløbigt 37 butikker et af verdens hurtigst voksende luksusbrands.

”Netop derfor er LANVIN også en værdig afløser for Chanel”, siger Jens Birger Christensen, der glæder sig til samarbejdet og fortsætter: ” Vi er stolte af, at vi er blevet valgt som samarbejdspartner, og vi forventer os meget af Lanvin i de kommende år”.

LANVIN er kendt for sine kollektioners underspillede, humoristiske elegance, og efter at huset i 2001 satte designer Alber Elbaz ved roret, har det oplevet enorm fremgang, som især skyldes hans evne til at videreføre Jeanne Lanvins vision om et modehus fyldt med kærlighed, passion og talent for kunstnerisk komposition.

“Vi har gennem de seneste 4 år forhandlet LANVIN, og med vores nye shop-i-shop får kunderne nu mulighed for at opleve hele LANVINs eksklusive univers i en butik, der helt i tråd med Lanvins ånd, skal give oplevelsen af at træde ind i sit helt eget klædeskab“, fortæller kommerciel direktør Sysser Zachau.

Birger Christensen bliver eneforhandler af LANVIN i Danmark.

Ny high street-kæde i København

Den engelske highstreet-kæde Warehouse har netop i dag åbnet sine to allerførste butikker i Danmark – én i Magasin i Field’s og én i Magasin i Lyngby!

Og forhåbentlig er det blot de første to af mange, for de lækre butikker bugner af cool tøj til dejlige, tilgængelige priser, så vi kan komme til at se fashionable ud uden at betale en formue.

Warehouse åbnede for første gang i 1076 i London, og visionen var at skabe moderigtigt tøj, som var tilgængeligt for alle.
Og det gør de stadig!

 

Louise Sigvardt for Bel Sac

Afgangsshowet 2011 på Kolding Designskole var et vindue ind til morgendagens talenter inden for mode og design.

Louise Sigvardt viste sin kollektion, og hun var uden tvivl et af årets stærkeste talenter. Hendes kollektion var et miks af old luxury vs. new luxury, og hendes taskedesign foregik i samarbejde med lædervarefirmaet Bel Sac.
 
Derved blev udsøgt design og det fineste håndværk indenfor skindkvaliteter kombineret i en smuk og sammenhængende kollektion.

ELLE elsker Copenhagen Cookathon

Copenhagen Cookathon = et 42,195 timer langt mad-marathon! Det lyder måske lidt voldsomt, men konceptet (som min svoger så genialt har udtænkt) er simpelthen helt fantastisk og må bare deles!

Konceptet kort fortalt:
Fem mad-entusiastiske par mødes en weekend (både venner og familie), hvor herrerne over et særligt tema har fået tildelt en ret hver (forret, mellemret, hovedret osv.)

Marathonet starter fredag aften kl. 18.00 med et let middag, og hele lørdagen står mændene så i køkkenet og hygger sig med at forberede hver deres hemmelige ret. Imens mændene knokler, sidder vi damer og sludrer over diverse magasiner (ELLE, naturligvis!), mens vi bliver forkælet med en strøm af snacks og farverige drinks.

De fem retter og vine serveres over en laaang aften, og på tredje år har vi endnu kun oplevet, at retterne har matchet hinanden perfekt.

En dejlig weekend med madlavning og hygge slutter søndag kl. 12.12 efter en solid brunch (mavserne er nu blevet udvidet)

Hvis man er glad for mad, kan Copenhagen Cookathon absolut anbefales! – husk dog en aftale om moderate portioner, masser af køkkenvin til mændene og sidst, men ikke mindst; løbesko!!

God fornøjelse..

 

ELLEs assisterende moderedaktør Johanne Brostrøm

Ny cupcake-shop i København

I lørdags var der åbningsreception i den måske smukkeste butik i hele københavn!

Indehaveren hedder Mariam, og hendes drøm er nu gået i opfyldelse, da hun endelig har åbnet sin egen cupcake-butik, Serenity Cupcakes.

De fantasifulde kager fylder butikken sammen med smukt interieur, yndigt tapet på væggene og hyggelige siddepladser, hvor man kan nyde de lækre kager, som både er en fryd for øjet og ganen.

Nu er København jo allerede beriget med én cupcake-forretning (Agnes Cupcakes), men oplevelsen hos Serenity Cupcakes er meget mere personlig, hyggelig og æstetisk – og så er kagerne faktisk også billigere, og de smager MINDST ligeså godt.

   
Butikkens indretning minder om, hvis Paris og New York kyssede hinanden ….

Man kan få kager med blåbær, hindbær, lemon, gulerød og meget andet, og hvis man bestiller kagerne (som koster 25 kr. pr. styk) med hjem, får man dem med i en fin æske, som er formet som et lille hus, hvor kagen kan sidde og nyde udsigten ud af vinduet på turen hjem.
Mariam laver også cupcakes på bestilling, hvis man skal fejre noget, som kunne bruge et lille touch af …’something’…

  
Blomster og glitter …

ELLE
anbefaler et smut forbi Grønnegade 32, hvor Serenity Cupcakes bor lige på hjørnet overfor skobutikken Kassandra (Two birds with one stone…?).
Læs mere og følg med i, hvilke kager, der serveres på hvilke dage, på Serenity Cupcakes’ facebookside.