Shopping

ELLE elsker Copenhagen Cookathon

- 18/08/2011

Hvis man er glad for mad ...

Copenhagen Cookathon = et 42,195 timer langt mad-marathon! Det lyder måske lidt voldsomt, men konceptet (som min svoger så genialt har udtænkt) er simpelthen helt fantastisk og må bare deles!

Konceptet kort fortalt:
Fem mad-entusiastiske par mødes en weekend (både venner og familie), hvor herrerne over et særligt tema har fået tildelt en ret hver (forret, mellemret, hovedret osv.)

Marathonet starter fredag aften kl. 18.00 med et let middag, og hele lørdagen står mændene så i køkkenet og hygger sig med at forberede hver deres hemmelige ret. Imens mændene knokler, sidder vi damer og sludrer over diverse magasiner (ELLE, naturligvis!), mens vi bliver forkælet med en strøm af snacks og farverige drinks.

De fem retter og vine serveres over en laaang aften, og på tredje år har vi endnu kun oplevet, at retterne har matchet hinanden perfekt.

En dejlig weekend med madlavning og hygge slutter søndag kl. 12.12 efter en solid brunch (mavserne er nu blevet udvidet)

Hvis man er glad for mad, kan Copenhagen Cookathon absolut anbefales! – husk dog en aftale om moderate portioner, masser af køkkenvin til mændene og sidst, men ikke mindst; løbesko!!

God fornøjelse..

 

ELLEs assisterende moderedaktør Johanne Brostrøm