Kesis single 'Slem Dreng' udkommer i dag ...
Det startede med, at vi pludselig hørte navnet ‘Kidd‘ overalt i byen, og efter en googlesøgning gik det op for undertegnede, at det var ham, der kategorisk gik og anklagede mig og alle mine veninder for at have kysset med Jamel …
I efterdønningerne af den første (og sikkert ikke sidste) Kidd-craze lød så navnet ‘Kesi‘, som er en af Kidds homeboys (som de vist ville sige på Nørrebro). Og han har luret, at piger bare godt kan lide en slem dreng, som hedder Oliver … Om det så er Bjerrehuus eller Kesi, så kommer de begge to fra Nørrebro er er lige dele charme og slem dreng.
Sidstnævnte er 18 år gammel og laver musik i sit hjemmestudie i sin mors soveværelse.
Og det gør han så godt, at hans single, som udkommer i dag, allerede er Ugens Uundgåelige på P3 – noget som mange af hans ældre og mere erfarne kolleger stadig håber at opnå en dag.
Medina har fået ny frisure (igen) …
Hans single er den vildeste ørehænger, og selvom man er en poptøs, så kan man sagtens følge med i hiphop-universet, når det serveres så delikat. Bevares, han bruger nogle ord, som vi vil undlade at gengive her …
Omkvædet “Jeg kan godt vær’ sød, selvom jeg er en slem dreng …” leder tankerne hen på tonsvis af ungdomsforelskelser i bad boys, som bare var så uimodståeligt meget begge dele, og det giver én lyst til at danse med vennerne hele datten for til sidst at forsvinde ned på stranden med Kesi i hånden!
Vi glæder os til at høre mere fra den unge rapper!
Velkommen til, Kesi! Uhm!