Rihanna for Armani

Hvis du kunne tænke dig at få Rihanna lidt tættere på kroppen, så har du chancen nu. Popsilden har nemlig indgået et samarbejde med Armani Underwear og Armana Jeans om at lave en kollektion, som indeholder en række “must haves”.

Den kække sangerinde, som har solgt over 30 millioner albums og 100 millioner singler verden over, er det nye ansigt for både Armani Jeans og Armani Underwear. Og om hun skal slænge sig foran kamperaet til kampagnebilleder for Armani eller sin nyeste video, gør vist ikke den store forskel for Rihanna.

Den nye kollektion fra Armani Jeans giver en rocket, sexet of positiv følelse, med en stærk maskulin kant. Kollektionen indeholder to tshirts, to forskellige jeans-styles i forvasket sort eller blå denim, en læderjakke og en lædertaske.

Armani Underwear byder derimod på en kollektion af ultra-feminint undertøj, som kan bruges til hverdag, og ikke koster en halv månedsløn. Kollektionen består af to to bh’er og tre forskellige trusser, som alle kan fås i to forskellige farver: koboltblå eller perlegrå.

Kollektionen er i butikkerne fra midten af november, så det er med at holde øje med dine Armani-forhandlere, hvis du vil have fat i nogle af de lækre ting – designet specielt til dig fra Rihanna!

Benetton opfordrer til kys i stedet for krig

Med sin seneste kampagne opfordrer United Colors of Benetton verdens ledere og befolkning til at stå sammen imod had.
Dette har de manifesteret ved at grundlægge organisationen UnHate.

Organisationen har til formål at skabe opmærksomhed omkring hadkulturen og fremme samhørighed mellem mennesker på tværs af trosretninger og kulturer. UnHate-organisationen lanceres med en verdensomspændende kampagne af samme navn i United Colors of Benettons flagskibsbutik i Paris.

Kampagnen opfordrer til samhørighed, og på klassisk Benetton-manér provokerer kampagnen ved at opfordre til et enkelt kys.

Se bl.a. USA’s præsident Barack Obama låse læber med Kinas præsident Hu Jintao, på billedet herover.
Derudover portrætterer kampagnen andre markante par som Tysklands Kansler Merkel og Frankrigs præsident Sarkozy samt Palestinas præsident Abbas og Israels præsident Netanyahu.

Kom til cool lancering i aften!

Hvis du er til mode, musik og kunst, er det nyeste samarbejde mellem Samsøe & Samsøe, Traplite og Jimmi Birdy lige noget for dig.
Samsøe & Samsøe er nemlig gået med til at lancere en t-shirt, som er inspireret af Traplites musik og udtrykt af kunstneren Jimmi Birdy.

Samarbejdet hedder “Fashion-meets-Music-meets-Art” og er en måde for de tre navne, at udtrykke deres forkærlighed for musik, kunst og clubbing. Og for at fejre lanceringen af den nye t-shirt-kollektion, afholder nogle udvalgte Samsøe & Samsøe-butikker events i aften, fredag og lørdag i udvalgte butikker i landet to største byer, København og Århus.

Eventsene vil foregå på Værnedamsvej i København i aften (torsdag) mellem kl. 16.30 og 18.30, på Klostergade i Århus på fredag mellem 17 og 19 og sidst men ikke mindst, på Pilestræde i København på lørdag mellem 14 og 17.

Der vil være DJ gig af Traplite og udstilling med Jimmi Birdy, samt blive serveret noget lækkert til alle tre events.

Efter lanceringseventsene vil kollektionen være at finde i diverse Samsøe & Samsøe-butikker og på deres hjemmeside.
T-shirtsene koster 300 kr.

Maison Martin Margielas nye solbriller

Selvom du måske synes, at det er ved at være lidt sent på sæsonen at shoppe solbriller, så er en ny kollektion netop kommet I butikkerne. Maison Martin Margiela har nemlig slået sig sammen med Cutler & Gross Group for at lave en ny solbrille-kollektion.

Det er anden gang Maison Martin Margiela og Cutler & Gross arbejder sammen, og denne gang er formålet at kombinere deres unikke stil og ekspertise, for at skabe en ny kollektion af solbriller.

For første gang har Maison Martin Margiela tilpasset sin ‘Replica”-linje, så den nu også omfatter solbriller. Designet og temaerne til solbrillerne bliver forklaret på etiketten, og er lige så dragende som hans normale design. Inspireret af fortiden, anvender Maison sin stil til at skabe nyt, tidløst design – og solbrillekollektionen er det nyeste skud på stammen.

Solbrillekollektionen består af fire temaer: Replica France, Cable Temple, Rimless og Replica Turkey.

Kollektionen er i butikkerne allerede nu, så hvis du vil skåne dine øjne for den stærke vintersol, og samtidig se smart ud, så er det nu du skal investere i et par gode solbriller. Og husk, hvis de kendte kan bære solbriller året rundt, hvorfor skulle vi så ikke kunne?

Tom Ford for H&M?

Åh, der er så mange designere, vi gerne ville se designe budgetvenlige yndlingskollektioner for H&M.
Vi tænker med glæde tilbage på ‘Lanvin for H&M’, ‘Jimmy Choo for H&M’, ‘Victor & Rolf for H&M’, Stella McCartney for H&M’ …

Og nu har Margareta van der Bosch fra H&Ms hovedkontor for nyligt udtalt, at hun da ville elske, hvis hun kunne overtale Tom Ford til at blive den næste gæstedesigner for den svenske highstreet-kæde.
Men selvfølgelig … That does not a marriage make!

Vi må nok væbne os med tålmodighed og glæde os til, at ‘Versace for H&M’ fra I MORGEN kan shoppes i H&Ms butikker landet over.
Men skynd jer! Det orlyder, at alle H&Ms designersamarbejder er forløbet virkelig godt – helt tilbage fra det første, som var med selveste Karl Lagerfeld i 2004.
Ofte bliver kollektinerne udsolgt næsten med det samme.

I galleriet kan du se Versaces kollektion for H&M.

YSL’s muse er død

Yves Saint Laurent (død 2008) havde to muser, der satte deres tydelige præg på hans kollektioner. Den rå, urbane Betty Catroux, og den blide, bohemede Loulou de La Falaise. Nu er Loulou død efter længere tids sygdom, og modeverdenen er blevet en markant personlighed fattigere.

Loulou de La Falaise var datter af engelske Maxime Birley, en af den tids store modeller i Paris, og en fransk greve, Alain de La Falaise. Hun voksede op i London og New York, men flyttede snart til Paris, hvor hun var blevet en del af inderkredsen omkring Yves Saint Laurent. Det internationale præg forlod hende dog aldrig.

Hendes stil var farverig og markant, selvsikker og unik med et umiskendeligt kreativt præg, der skilte hende ud fra resten af den sortklædte fashion crowd. Hun var ganske enkelt en dronning af venstre bred; excentrisk, aristokratisk og charmerende, og hendes sans for farver var til markant inspiration for Saint Laurent, for hvem hun især designede smykker og accessories.

Samarbejdet varede fra 1972 til 2002, hvor YSL trak sig tilbage fra modescenen. Herefter kastede Loulou sig med stort held over at skabe sin egen tøj- og smykkelinje, med egne butikker i Paris og salg i bl.a. USA.

Loulou de la Falaise: født 04.05.1948 i England, døbt Louise Vava Lucia Henriette Le Bailly de La Falaise, død 05.11.2011 i Frankrig. Hun efterlader sig ægtemanden, kunstner Thadée Klossowski, og datteren Anna.

ELLE festede til Hilfiger Denim Live

Fredag aften inviterede Hilfiger Denim til fest på natklubben Simons, og ELLE var med. Siden 2009 har det amerikanske denimbrand afholdt koncert-events ved navn Hilfiger Denim Live, som hylder brandets tætte forbindelse til musikkens verden.

Blandt gæsterne var glade musikentusiaster og Hilfiger-fans, og aftenens mest udbredte uniform var slidte jeans og ternede skjorter – to styles der altid er at finde i Hilfiger Denims kollektioner. When Saints Go Mashine og Neon Indian spillede koncerter og derefter fortsatte festen til den lyse morgen med Le Gammeltoft og Djuna Barnes bag DJ-pulten.

Som en ekstra gimmick var et af Simons lokaler blevet omdannet til en photobooth, hvor alle gæster fik taget billeder, som straks blev uploadet på Facebook. Se dem her!
Desværre fik man kun et forsøg, så ELLE fortsatte fotofesten med vores egen ‘IncrediBooth’-app.

Tak for en festlig aften!

Super-lækre nyheder fra Björn Borg

Den feminine hipstertrusse Love All er efter blot et år på markedet godt på vej til at blive en ny klassiker i de danske pigers undertøjsskuffer. Den behagelige mikrofiber-trusse i lipstick-indpakning får nu kamp til stregen af dens nye, frække lillesøster Love All Lace.

Den sexede blonde trusse Love All Lace er i butikkerne nu, og der er hele 7 lækre farver at vælge imellem.
Love All Lace fås både som string og hotpants, og den er som sin storesøster Love All indpakket i en delikat lille gaveæske. De sexede blonde-hotpants præsenteres i en “makeup-brush” æske, mens string-trussen præsenteres i en lille rund “blush” indpakning.
Love All Lace, der både er sexet og yndig på samme tid, vil med sikkerhed vinde de danske kvinders (og mænds) hjerter og blive en uundværlig del af undertøjsskuffen…og makeuptasken!

Trusserne koster 129 og 149 kr.

ELLE elsker Lauras Bakery

‘Laura‘ – sang Scissor Sisters, der også er navnet på Københavns nyåbnede gourmetbager. Om det er der, navnet stammer fra, vides ikke men, men, men – du kan jo spørge det New York-inspirerede bageri, når du alligevel ligger et visit forbi Torvehallerne, hvor det er placeret, for bageriet er i den grad et besøg værd…

ELLE har blandt andet testet:

Hindbærsnitter:
Som barn var ‘himbærsnitter‘ (som jeg udtalte det dengang) min yndlings morgen-treat i weekenden. Derfor havde jeg ekstra høje forventninger til, om Laura kunne slå min gamle lokale bagers. Men det kunne de, faktisk BIG time. Til alle hindbær-ELLEskere er det en smagsoplevelse værd!

Romkuglerne:
Normalt er jeg ikke den store romkugle-ELLEsker, men Lauras romkugler slår ALT. hvad jeg har prøvet før! Om det er fordi margarinen er byttet ud med ægte, dansk smør (som alle Lauras kager er) er ikke til at vide, men de er i hvert guddommelige lækre.

Lauras Bakery er i samme cool stil som storesøster, cupcake-stedet Agnes. Ligesom Agnes Cupcakes er der hos Lauras Bakery kræset om detaljerne, og der er ikke gået på kompromis med noget.
Fra smagsoplevelsen til bæredygtig indpakning – det er kvalitet til mindste detalje!
Udover det, så bliver ALT overskydende brød bliver hver dag efter lukketid doneret til hjemløse.

Her kan man virkelig tale om at der bliver bagt med hjertet!


ELLEs moderedaktør Mie Juel

Gaver fra Miu Miu

Nu er Miu Mius gavekollektion i butikkerne!

Julen nærmer sig, og i den anledning er Miu Miu kommet i gavehumør. Dette har resulteret i en gavekollektion med nogle af de ikoniske Miu Miu-produkter – i miniformat!

Den klassiske matelassé-taske fås både i lux- og metalversion, mens mink-, strudse- og krokodilleversionerne er tilgængelige i lyse nuancer af blå, pink, orange og rød.

Så selvom du er vant til de større modeller, vil du ikke føle dig snydt af denne minomodel – hver enkelt detalje er nemlig nøje kopieret på de ca. 15 cm.

De fine, små gaver kan allerede nu købes på Miu Mius hjemmeside.
Så hvis du ikke kan vente til juleaften, eller bare gerne vil forkæle dig selv med en tidlig julegave, så slå et smut forbi hjemmesiden, og lad dig friste af søde tasker.

Sophie Bille Brahe hos Lubarol

Fra næste uge kan du shoppe noget nyt i Lubarol i København. Butikken får nemlig SOPHIE BILLE BRAHE’s nye smykkekollektion ind af døren, og de glæder sig til at vise den frem.

Kollektionen hedder Le Fenêtre som betyder ‘Vinduet’ på fransk, og hvis man ser, hvordan smykkerne bliver udstillet, er man ikke i tvivl om hvorfor. Kollektionen indeholder et stort udvalg af både guld- og sølvsmykker i et råt, men stadig feminint design, og Lubarol har mange forskellige af dem i butikken.

Udover SOPHIE BILLE BRAHE fører Lubarol også Antipast, Sportmax, Sys Bjarnhof, Munderingskompagniet, Stine Goya og mange flere.
Se mere på deres fine hjemmeside.

Den hyggelige, lille butik ligger på Gothersgade 34, og vi kan klart anbefale, hvis du er et smut inde i byen, at kigge forbi og lade dig blive fristet af alle deres lækre varer.

Stjernestil du har råd til

En af efterårets hotteste tendenser er pencilskirtet, og det er ikke kun her på ELLE, vi er vilde med trenden.
Også stjernerne elsker at vise sig i de lækre nederdele!

Hvis du også kunne tænke dig at være med på moden og være lækker som stjernerne, så er pencilskirtet et absolut must!
Og for at hjælpe dig lidt på vej har vi fundet seks forskellige styles til dig, så du for eksempel kan efterligne Victoria Beckham, Kristen Cavallari, Jennifer Aniston eller en af de andre piger.

Klik videre i galleriet, og bliv inspireret til hvordan netop du kan bære pencilskirtet…