Mode

Maison Martin Margielas nye solbriller

- 16/11/2011

Trænger du til nye solbriller i den skarpe vintersol?

Selvom du måske synes, at det er ved at være lidt sent på sæsonen at shoppe solbriller, så er en ny kollektion netop kommet I butikkerne. Maison Martin Margiela har nemlig slået sig sammen med Cutler & Gross Group for at lave en ny solbrille-kollektion.

Det er anden gang Maison Martin Margiela og Cutler & Gross arbejder sammen, og denne gang er formålet at kombinere deres unikke stil og ekspertise, for at skabe en ny kollektion af solbriller.

For første gang har Maison Martin Margiela tilpasset sin ‘Replica”-linje, så den nu også omfatter solbriller. Designet og temaerne til solbrillerne bliver forklaret på etiketten, og er lige så dragende som hans normale design. Inspireret af fortiden, anvender Maison sin stil til at skabe nyt, tidløst design – og solbrillekollektionen er det nyeste skud på stammen.

Solbrillekollektionen består af fire temaer: Replica France, Cable Temple, Rimless og Replica Turkey.

Kollektionen er i butikkerne allerede nu, så hvis du vil skåne dine øjne for den stærke vintersol, og samtidig se smart ud, så er det nu du skal investere i et par gode solbriller. Og husk, hvis de kendte kan bære solbriller året rundt, hvorfor skulle vi så ikke kunne?