50’er-hot kampagne fra Prada

Der er ikke megen julestress, sjap og regn over Pradas nye kampagne …
Himlen er azur-blå, modellerne er 50’er-agtige og smukke, som de troner over beskueren, og farverne er klare og indbydende.
Man får lyst til at hoppe en tur i poolen – hvis man da ellers kunne finde én.

Steven Meisel er (som altid hos Prada) fotografen bag de smukke billeder.

Man kan på en måde godt se en parallel til universet i Louis Vuittons nyeste kampagne, som viser pudderfarvede modeller med milkshakes og isdesserter på en diner, ikke?
Begge bevæger sig i 50’er-universet.
Note to self: Behold 50’er-kjolerne i skabet den næste sæson med.

Black Lily for Røde Kors

Julen er tiden til at tænke på andre, og det er Black Lily og Røde kors også enige i. Derfor ønsker begge at gøre opmærksom på deres samarbejde og inspirere folk til at give et lækkert tørklæde – og man må også gerne give gaver efter jul, for den varer jo lige til påske …

Tørklædet findes både i rødt og gråt og er designet af Black Lilys chefdesigner June Stevn, som sammen med stylist Melanie Buchhave og fotograf Bo Egestrøm ønsker at sætte ekstra fokus på indsamlingen.

June Stevn udtaler: “Balancen mellem billedets stærke udtryk, med det beskidte look og armen i slynge (lavet af støtte-tørklædet), og den gængse æstetiske opfattelse af mode, som vi normalt arbejder ud fra, er nyskabende og opsigtsvækkende – og det er netop det vi gerne vil”.

Tørklædet kan bl.a. købes på Black Lilys webshop eller på Røde Kors’ hjemmeside .
For hvert tørklæde der bliver solgt for 299 kr., går der ubeskåret 200 kr. til Røde Kors’ indsamling.

Last minute julegave

Du kan stadig nå det! Hvis ikke du har købt alle dine gaver endnu, er der stadig håb. Hvad med at give et rigtig flot ur fra Omega, Longines eller Certina til kæresten eller forkæle dig selv en smule, med et flot nyt armbåndsur?

Herunder kan du se en række flotte ure, som alle vil være den perfekte gave under juletræet.
Priserne ligger fra 3.950 til 35.500 kr., så der er nok at vælge imellem.

Senest i dag, d. 23. december, inden lukketid, og få de sidste pakker i hus.

Youheshe præsenterer nyt projekt

Selvom julen er ovre, kan man stadig godt gøre noget ud af indpakningen. Og hvad bedre end at pakke dine gaver ind i nogle flotte, specialdesignede æsker fra nogle dygtige designere?

Youheshe.com har indgået et samarbejde med ni hjælpsomme designere; Christian Linde, Maggie Kempinska, Steen Berg Hansen, Ruth Crone Foster, Vibe Lundemark, Malene Høegh, Karen Segall, Anne Lorenzen og Phuc van Dang.

Alle designere har hver især udsmykket youheshe.com’s almindelige, sorte æsker med deres kreativitet, så alle kan få pakket deres gaver flot ind, og samtidig støtte Røde Kors.

Hver enkelt gaveæske er enestående, og gavemodtageren – eller dig selv – kan bruge den til opbevaring eller pynt i boligen efterfølgende.
Æskerne fås i forskellige størrelser og bliver solgt i YouHeShe Boutique og salget går ubeskåret til Røde Kors.

Så hvis du godt kan lide at gøre noget ekstra ud af dine gaver, eller bare gerne vil have nogle flotte æsker til dit hjem, så smut forbi Rentemestervej 67D, baghuset i Københavns nordvest-kvarter og vælg din favorit.

2011-tendenser, som stadig holder i 2012

Hvad skal du så gemme, og hvad skal du udsalgsshoppe for at blive 2012-klar?
Farver & striber, chokers & tyvere, clutches & wedges!

Klik i galleriet og se, hvilke ting du skal beholde i dit klædeskab …

Duftlys fra Munthe plus Simonsen

Der er stadig tid endnu inden der skal spises, danses og åbnes gaver. Og hvad bedre at bruge denne tid på, end at sørge for julegaver til alle dem du holder af – hvis du altså ikke har sørget for det allerede.

Hvis du, som så mange andre, stadig mangler et par stykker, giver vi dog en god idé til, hvad du kan give kæresten, veninden, eller mor/svigermor.

Munthe plus Simonsen har nemlig designet en lækker serie af duftlys til HOME-kollektionen CASA de LUXE, som vil dufte skønt indenfor, når vinterstormen raser udenfor.

Serien består af fire udsøgte dufte, som Naja Munthe selv har udvalgt; Wild Fig som er den milde duft af vilde, solmodne figner, blandet med et strejf af lime, Mandarin Blossom, hvor de skønne og sødmefyldte mandariner fylder duften med varme undertoner af forblæste vilde hybenroser, French Lavender, som er rene og klare aner af lavendel og sarte syrener og sidst men ikke mindst, Sweet Rose som giver en duft som minder om gamle haver med buske, der bukker under for vægten af store, tunge roser.

Lysene brænder i henholdsvis 35, 60 eller 110 timer, og som bonus kan du bagefter bruge de smukke glas til at opbevare dine smykker eller andet småt i.

Du kan købe lysene hvor du normalt køber CASA de LUXE, og priserne starter fra 249,95 kr.

Verdens dyreste model i Givenchy-kampagne

Hun er verdens dyreste model, Gisele Bundchen.
Sidste år varhun i kampagner for blandt andre Balenciaga, Isabel Marant og Versace, og nu lægger hun op til at starte 2012 lige så flot.

Det første billede fra Givenchys spring/summer 2012-kampagne er nemlig lige blevet offentliggjort, og her ser man Gisele omgivet af de mandlige modeller Chris Moore og Simone Nobil på en mørk stand, der ikke rigtigt lægger op til surfing – og så alligevel.

Det er noget så specielt som goth møder surfer-girl-stil, og vi er vilde med det.
Kampagnen er skudt af fotograferne Mert Alas og Marcus Piggot.
Hvad synes I?

Marc Jacobs: Derfor afviser jeg Dior

Siden John Galliano, som var chefdesigner hos Dior, havede i måske årets skandale for at have råbt racistiske skældsord af nogle café-gæster ved nabobordet på en beværtning i Paris, har pladsen hos Dior været tom, og der har været rigtigt mange bud på, hvem der skulle være hans arvtager.

Seneste bud lyder på Raf Simons, men også Marc Jacobs, som i øjeblikket er chefdesigner hos Louis Vuitton, har været i spil.
Han afviser dog pure at skulle arbejde hos Dior – lige nu.

Dette begrunder han med, at han er hos Louis Vuitton nu, og dette er et job, han er meget glad for. Han vil ikke afvise, at han engang om mange år i fremtiden ville overveje at arbejde et andet sted – og måske sågar hos Christian Dior.
Men det eneste, der betyder noget for ham nu, er at arbejde hårdt og vedblive med at blive bedre til det, han gør, hos Louis Vuitton.

Det er da dejligt med noget loyalitet i den ellers ofte noget svigefulde modebranche!

Tromborgs guide til nemt festlook

Marianne Tromborg er grundlægger af sit eget mærke af makeup og skønhedsprodukter, og det er vi mange, der er superglade for! (Især Tromborgs fantastiske mineral foundation!)

Men først og fremmest er hun makeup-artist!
Og vi har overtalt hende til at give ELLE.dks brugere en nem guide til, hvordan man lækker den perfekte festmakeup, som holder hele natten, så vi kan danse natten væk nytårsaften uden bekymring!

Husk også, at du kan købe en masse forskelligt fra Tromborgs skønne serie i ELLEs egen webshop!
Og der er 25% rabat indtil på søndag!

Julegaver fra Björn Borg

Hvis du lige mangler at købe den sidste julegave til din veninde, mor eller søster (du kan også sende linket videre til din kæreste …), så bør du tage et kig på Björn Borgs julegave-idéer i galleriet her.

Björn Borg har lavet det fineste undertøj, og de har pakket det ind, så det næsten ligner små pakker med makeup eller chokolade.

Undertøjet er rødt og sødt, og de fine trusser fås i alle regnbuens farver – hvilket pynter flot på det noget grå vintervejr.

Happy shopping!

Find din nytårskjole

Når de kendte dresser op, er det med glimmer, glitter og funklende stene som set på catwalken hos Balmain, Lanvin og Miu Miu.
Gør dem kunsten efter og skab et lækkert look, der er perfekt til nytårsfesten.

Vil du ikke investere i en ny pailletkjole, kan du få det glitrende look ved at sætte funklende accessories til den sorte kjole, du allerede har hængende i skabet.

Lady-lak: Über-cool vinter-tendens

Der er smæk på vinterens tendenser – lak er back in business!

Tilfør et klassisk og elegant look en sexet og rå kant med enkle detaljer i det kinky materiale.

Husk også at toppe looket med en cool neglelak – f. eks. fra Tromborg.
Køb dem i ELLEs egen webshop lige her.