Og så går det endda til et godt formål ...
Selvom julen er ovre, kan man stadig godt gøre noget ud af indpakningen. Og hvad bedre end at pakke dine gaver ind i nogle flotte, specialdesignede æsker fra nogle dygtige designere?
Youheshe.com har indgået et samarbejde med ni hjælpsomme designere; Christian Linde, Maggie Kempinska, Steen Berg Hansen, Ruth Crone Foster, Vibe Lundemark, Malene Høegh, Karen Segall, Anne Lorenzen og Phuc van Dang.
Alle designere har hver især udsmykket youheshe.com’s almindelige, sorte æsker med deres kreativitet, så alle kan få pakket deres gaver flot ind, og samtidig støtte Røde Kors.
Hver enkelt gaveæske er enestående, og gavemodtageren – eller dig selv – kan bruge den til opbevaring eller pynt i boligen efterfølgende.
Æskerne fås i forskellige størrelser og bliver solgt i YouHeShe Boutique og salget går ubeskåret til Røde Kors.
Så hvis du godt kan lide at gøre noget ekstra ud af dine gaver, eller bare gerne vil have nogle flotte æsker til dit hjem, så smut forbi Rentemestervej 67D, baghuset i Københavns nordvest-kvarter og vælg din favorit.