Deltag i ELLEs internationale beauty-undersøgelse

ELLE-familien består af i alt 43 lande, som hver måned udgiver sin udgave af ELLE-magasinet!
Og nu er hele familien ELLE gået sammen om at finde ud af, hvilken slags skønhedsprodukter, hele verdens kvinder bedst kan lide – og hvad vi går op i, når vi vælger de produkter, de forskønner og plejer vores krop, hår og ansigt.

Derfor ville vi blive SÅ glade, hvis du vil bruge 5-10 minutter på at udfylde dette spørgeskema!

Smuk Freja Beha i ny HUGO-kampagne

Hugo Boss’ linie HUGO har for andet år smukke, danske Freja Beha i front for deres efterårskampagne, og det valg forstår vi godt!

Den alfeagtige og lidt androgyne skøbnhed står nemlig perfekt til kollektionens skarpe og manimalistiske linier.

Se alle billederne i galleriet!

Freja Beha: “Modeljobbet er nemt!”

Tips til din festival-garderobe

Roskilde, Skanderborg og Langeland – se godt ud, mens du rocker.

Selvom festivaller i det danske klima (læs: regn!) tit er lig med mudder og gummistøvler, behøver du altså ikke gå helt ned på udstyret.
Du kan sagtens se lækker ud i denim, boots og en loose militærjakke.

ELLE hjælper dig til at rocke festival-looket.

Win/win-shopping på nettet

Youandmeshopping.dk er et nyt website, som drives udelukkende af seje, frivillige danskere, som gerne vil gøre en forskel.
Og den ekstra-gode nyhed er, at du kan bidrage til den gode gerning uden at slippe en krone.

Webshoppen, som hver uge byder på et nyt udvalg af alle mulige forskellige slags varer, har nemlig fået butikkerne til i dén uge at udbyder de udvalte varer til en særligt god pris.

For eksempel kan du købe den lækre duft Burberry Sport til kvinder. Se tilbudet her!
Normalt koster parfumen 520 kr., men der gives her 32% rabat, så køberens pris bliver i stedet 353 kr.
Oven i det donerer butikken 26 kr. pr. solgt parfume til youmeshopping.dk– og disse penge doneres til velgørenhed.

Det er da win/win over hele linien!

Her er lingeriet der passer din kropsform

Når du skal vælge tøj, er det formentlig både farve, kvalitet, mærke og form, du lægger mærke til. Men skal tøjet sidde godt, er det nødvendigt at have noget undertøj, der også sidder godt og former din krop bedst muligt.

Og det er ikke alle typer undertøj, der passer til alle kropsformer. Lingerimærket Aubade hjælper her med at udvælge netop den type undertøj, der gavner din kropsform:

H-figur
Kvinder med en H-form har stort set skuldre, talje og hofter i samme bredde. Derfor er det vigtigt for disse kvinder at bryde den rektangulære form.
Brug evt. en bodystocking, der giver mere form i taljen, og brug en V-udskæring til at give en harmonisk, smidig form ved brystet. Til den nedre del kan en g-streng have en god effekt, da det dermed ligner, at lårene er længere.

Undgå bandeau-bh’er og horisontale linjer.

Pyramide-figur
Denne kvindetype har smalle skuldre og lidt bredere hofter, så det gælder om at fremhæve skuldrene.

Derfor skal man bære en halv-skåls-bh eller bandeau-bh, der har horisontale linjer, som fremhæver skuldrene. Hertil kan du bære en italiensk trusse, der sidder højt oppe på hofterne, så de fremhæver de kvindelige former omkring hofterne.

Undgå vandrette linjer ved taljen og lavtaljede trusser.

Omvendt pyramide-figur
Kvinder med en omvendt pyramide-form har typisk brede skuldre og smallere hofter, og der er altså tale om de lidt mere sporty kvindetyper. Vil man dyrke de kvindelige former mere, skal man sørge for at trække opmærksomheden væk fra skuldrene.

Man kan eksempelvis bære en plunge-bh, der er lav i midten, danner en V-form og giver fin kavalergang, og den trækker dermed opmærksomheden fra skuldrene væk og giver mere balance i figuren. Vælg f.eks. en tanga-trusse eller en såkaldt shorty med blonder, der dækker en del af ballen og sidder lavt. Det kompenserer lidt for de smalle hofter.

Undgå helst bandeau-bh’er, som fremhæver brede skuldre.

Timeglas-figur
Kvinder med timeglas-figur er heldige. De kan nemlig stort set bruge alle typer undertøj, da de har velproportionerede skuldre, hofter i tilsvarende bredde og en slank talje.

Brug gerne en halv- eller trekvart-skåls-bh, der runder og giver en velsiddende pasform. Bær evt. en talje-shaper til at markere den slanke skikkelse og en g-streng eller tangatrusse til at forme hofterne.

Der er ikke umiddelbart undertøj, du skal undgå at bære.

Ny tattoo-Coca-Cola fra Gaultier

Tidligere i år designede Jean Paul Gaultier i sit hverv som kreativ direktør for Coca-Cola light to fine flasker, som han kaldte ‘Night and Day’, og samtidig lovede han, at der i løbet af sommeren ville komme endnu en flaske – og den er her nu.

Den nye flaske er lidt frækkere end de første to.
“Jeg ville holde det i Gaultier-stilen. Alle de ting jeg elsker, tatoveringerne, mønstret der går op ad armene, sømandsdrengene og noget rock and roll. Jeg gik til det på samme måde, som når jeg designer mine parfumeflasker,” siger Jean Paul Gaultier, der netop er fyldt 60.

Tattoo‘-flasken fuldender Jean Paul Gaultiers Coca-Cola light-trilogi og kan købes på udvalgte cafeer og i 7-Eleven fra juli 2012.

De to første flasker, “Night & Day“, sættes desuden i salg som dåser der kan købes i dit nærmeste supermarked fra slutningen af juli.

Hvor tager en fashionista hen i Berlin?

Berlin har aldrig været kendt for at være den metropol i Europa, hvor nye trends skabes. Ikke desto mindre er modeugen i den tyske hovedstad ved at komme godt efter det og kan eksempelvis, udover stigende besøgstal, prale med anerkendende besøg fra både fransk ELLE og italiensk Vogue i sommeren 2011.

For at du kan være ordentlig klædt på til det tyske modemarathon, der starter d. 4 juli, har vi spurgt danske Lise Uduak, som på 6. år lever og arbejder i Berlin under den utraditionelle jobtitel “urban explorer”, om modeugefester, kulinariske hotspots, dansegulve for natteravne samt tømmermændskaffe-tip.

Eating Out
PANTRY
“New kid in town”, når det kommer til fine dining!

MANI
Kulinariske fristelser á la Tel Aviv.

DUDU
Vietnamesiske cross-over delikatesser med elektronisk soundtrack

 

DUDU

Kække cocktails
Drayton
Cookies’ nye bar med Las Vegas-alter, spejlkabinett og isbar i underetagen

Drayton

Le Chat Gris
Cremant i lange baner og glødepærer som diskolamper

Kingsize
Dans på baren og hemmelig partykælder for “husets venner”

Shopping
Rebecca
Minimalistisk luksus på 1.000 kvadratmeter

 

Rebecca

Andreas Murkudis
Ung amerikansk couture

Sing Blackbird
Vintage-feeling (og vegetarmad) i Neuköln

Koffein-kick
The Barn
Kaffee og croissant “fra laden”

 

The Barn

Oliv
Kaffe med kærlighed – og lækre sandwiches og kager on top

Kaffebaren i Voo Store
Shopping og kaffe i én

Fester

De rebelske
Danda Diary vs. Facehunter
Berlin Fashion Week Opening by Projektgalerie

Trés chic
Hvis du er i Berlin under modeugen, skal du se, om du kan snige dig forbi dørmanden hos for eksempel G-Star’s fest, Vogue Salon, Stylenight, I LOVE YOU Magazine vs. Marshall Headphones og generelt til events hos Soho House, Cookies og Asphalt.

Få desuden tips til fester og special events op til modeugen på følgende sider:
www.heart-berlin.de
www.lesmads.de

Om Lise Uduak:
I 2006 år flyttede nu 29-årige Lise Uduak til Berlin for at færdiggøre sit kommunikationsstudie. Blandingen af professionelle færdigheder indenfor design og kommunikation og et veludviklet talent for at “connecte” med mennesker på kryds og tværs, lagde fundamentet for at starte egen virksomhed som “urban explorer”.
I dag definerer Lise trends for det europæiske marked og udvikler koncepter og kommunikationsstrategier til eksempelvis image-kampagner og produkt-launches rettet mod den urbane målgruppe. En tung finger på pulsen og kontakt til de “rigtige” mennesker spiller en central rolle i jobbet som “urban explorer”.
Få mange flere Berlin-tips på Lise Uduaks blog eller læs mere om hendes arbejde her.

A Question Of vs. Glacéau

A Question Of har i det forgangne år haft nogle forskellige spændende partnerskaber, og nu er de på vej til at søsætte endnu et!
Dette sker med Glacéau Vitaminwater® i hånden – samt en håndfuld af ambassadører, nemlig bloggen Anywho.dk, tøjbrandet Soulland, sangerinden Freja Loeb og TV-fyren Felix Smidt.

Under temaet “din dag – bare bedre” er ambassadørerne gået til farvepaletten og giver deres bud på, hvad der gør deres dag bedre.

A Question Of der er kendt for deres filosofi om bæredygtig mode, der har været vigtig for Glacéau Vitaminwater®, som netop tilbyder produkter, der hverken er tilsat konserveringsmidler eller farvestoffer.

Det er dog ikke kun de 4 ambassadører, der kan bidrage med design.
Fra d. 20. juni kan du også være med i konkurrencen og på facebook uploade dit eget T-shirtdesign. Via facebook kan du, udover at se de forskellige bidrag, uploade, dele, stemme og ikke mindst få din venner til at stemme på dig.
Af de tre prints med flest stemmer, vil juryen den 3. juli kåre en vinder.

De 5 endelige t-shirts vil blive fejret og udstillet side om side i Vess showroom på Vesterbro i københavn i starten af august.

Jimmy Choo forhandles i Illum

Carrie Bradshaw i TV-serien ‘Sex and the City’ var helt pjattet med Jimmy Choos fine stiletter, og hvis du har samme smag, så er der good news!

Butikken Collage the Shop, som har til huse i Illum i København, har nemlig netop åbenbaret, at de fra nu af sælger smukke Jimmy Choo stiletter og tasker i stormagasinet på Strøget!

Så hvis du er til animalsk leopard-mønster, eller nogle af de nye varer i galleriet herunder frister dig, så er det måske en idé at smutte forbi Collage the Shop – som i øvrigt netop har startet udsalg!

Nyt ELLE på gaden

Verdens største modemagasin er som altid fyldt med alt det bedste indenfor mode, skønhed, kultur og livsstil. Denne måned står i feriens tegn, og derfor sætter vi fokus på rejser.

Fem kvinder fortæller om, hvordan en rejse har ændret dem og deres liv, de nordiske ELLE-moderedaktører giver dig deres bedste insidertips til Helsinki, Stockholm, Oslo og København, og så har ELLE også den ultimative guide til klodens lækreste hoteller. Du kan også læse om redaktionens bedste rejsetips til (næsten) hele verden eller se de bedste beautysager i rejsestørrelse.

Glæd dig desuden til at møde to skønne skuespillerinder nemlig Emma Stone og nyforlovede Keira Knightley.

Ingen sommer (og intet ELLE) uden shopping: Find din nye bikini, solhat eller wedges, og lad dig inspirere af den smukke modeserie ‘Post Card’, der er skudt på paradis-øren La Réunion.

Skønhedssiderne byder som altid på masser af tips og tricks – i denne måned kan får du en guide til perfekte bryn. Gå heller ikke glip af sommerens lækreste dessert – citrontærten. Den er stærkt vanedannende, skulle vi hilse at sige.

God læselyst!


You need a browser that can handle Iframes to be able to view this page.

ELLEs chefredaktør: Fuldstændigt forkasteligt

Det bulgarske magasin, Twelve Magazine, sendte for nylig en billedserie på gaden, som i den grad har fået mode- og skønhedsbranchen frem i stolene.

Serien, som består af i alt seks billeder, bærer titlen ‘Victim Of Beauty’ og viser en række kvinder, som poserer for kameraet med smuk makeup – tilsat uhyrlige sår og skader på ansigt og hals.

ELLEs chefredaktør har udtalt sig til Ekstrabladet.dk omkring billederne, som hun beskriver som forfærdelige og fuldstændigt forkastelige.
Cecilie synes godt, det kan være relevant i oplysningsmæssige sammenhænge at afbillede kvinder, som har været ofre for vold, men budskabet med denne billedserie synes ikke lige sådan at afkode, og det er det, der ifølge Cecilie, gør den unødvendig og for meget.

Se billederne på Ekstrabladet.dk.

20% rabat på ‘Snyd dig smuk’

At kvinder skal have kvindelige former, det er vi vist allesammen enige om!
Men vi er også enige om, at vi helst selv vil bestemme, hvor de kvindelige former skal bule ud …
Det største hit blandt amerikanske celebs og stilikoner har længe været stram-op-undertøj, som giver taljen eller baddelen den kurve, vi GERNE vil have og ensarter huden der, hvor vi ikke vil have den.

I ELLE-shoppen har vi et stort udvalg af det, vi kalder ‘Snyd dig smuk’.
Det kan være hårdt arbejde at være en kvinde – og derfor er det helt okay at snyde lidt engang imellem!

Lige nu tilbyder vi 20% rabat på alle varerne i kategorien ‘Snyd dig smuk’!

Alt, du skal gøre for at få rabat, når du shopper, er at skrive rabatkoden ELLESMUK og huske at klikke på ‘Fratræk rabat’, når du er færdig med at handle.
Tilbuddet gælder fra d. 25. juni – 1. juli 2012

Klik her for at komme til ‘Snyd dig smuk’ i ELLE-shoppen!