Italiensk spa og finsk natur: Her skal du på wellness-ferie ifølge dit stjernetegn

Med påsken lige om hjørnet har du måske allerede sikret dig en lækker feriedestination, hvor du kan slappe af og få koblet helt fra.

Men har du endnu ikke din ferie på plads, kan du finde inspiration i en måske lidt overraskende begivenhed, der finder sted i slutningen af marts, og som kan komme til at påvirke dig.

I hvert fald hvis du plejer at støtte dig til astrologiens verden. Den 23. marts går dværgplaneten Pluto nemlig ind i vandmandens tegn for første gang siden 1700-tallet. Det kan markere en tid med uønskede forandringer, der kan skabe uro hos mange. Pluto er i astrologiens termer nemlig transformationens planet, hvorfor skiftet blandt andet kan varsle nye tider for den måde, vi tænker på. Og forandring kan som bekendt skræmme.

Men hvilken bedre måde at håndtere urofremkaldende situationer end med et wellness-ophold baseret på dit stjernetegn, så du sikrer dig omgivelser med de helt rette, astrologiske energier på din næste ferie.

Herunder giver hotels.com deres bud på fire lækre wellness-destinationer baseret på de fire elementer, der tilsammen udgør alle stjernetegnene. 

Læs ogå

Horoskop: Sådan bliver din marts måned

Jordtegn: Tyr, jomfru og stenbuk – Italien
Jordtegn er i utrolig god kontakt med deres sanser, og det betyder, så de elsker naturligvis god mad og har en helt naturlig god sans for personlig stil. Det gør Rom til den perfekte destination til de hårdtarbejdende jordtegn. 

Her byder det smukke Mama Shelter  alt det, jordtegnene kunne drømme om. Med moderne værelser i lækker indretning for slet ikke at glemme de nye, romerske bade udført i en farstrålende palette, er scenen sat for jordtegnet, der kan koble helt fra i æstetiske omgivelser, der taler til sanserne.

Foto: PR

Mama Shelter i Rom.

Ildtegn: Vædder, løve og skytte – Mexico
Ildtegn er lidenskabelige, stærke og emmer af passion. Derfor er er Mexico den perfekte destination for løver, væddere og skytter. Resortet Papaya Playa Project i Tulum, er omgivet af vild natur med en smuk  strand, der er som taget ud af et postkort, og fremstår som en oase for kreative sjæle og alle, der elsker wellness. 

Spaen tilbyder en lang række behandlinger, der er skabt til at lindre både krop, sjæl og sind med blandt andet yoga og åndedrætsøvelser på stranden i solopgangen, og hotellet har flere forskellige værelser og suiter med den ene bjergtagende udsigt efter den anden. Har du børn, er der ligeledes masser at tage sig til for de små.

Foto: PR

Papaya Playa Project i Tulum.

Vandtegn: Krebs, skorpion og fisk – Portugal
Vandtegn er kendt for at være sensitive, empatiske og spirituelle med en stærk forbindelse til vand. Så er du krebs, skorpion eller fisk, bør du rejse et sted hen, hvor du kan komme i kontakt med naturen og slippe tøjlerne og hverdagens stress helt. 

Det gør Azorerne i Portugal til det oplagte sted, hvor hotellet Santa Barbara Eco Beach Resort tilbyder et væld af spabehandlinger, der kombinerer fysisk og spirituel velvære, så du kan lade dig inspirere af de vidunderlige omgivelser og lade dine følelser få frit løb – for eksempel med en massage under åben himmel til lyden af bølgebrus.

Foto: PR

Santa Barbara Eco Beach Resort på Azorerne.

Lufttegn: Tvilling, vægt og vandmand – Finland
Lufttegn er store tænkere og udrettere, og de er altid sultne efter nye og intellektuelt stimulerende oplevelser. I Finland finder du Arctic Treehouse Hotel, som ligger i hjertet af den arktiske natur, som er perfekt til en tiltrængt tænkepause, hvis du også elsker den nordlige natur.

De meditative træhytter har gulv-til-loft-vinduer og er en ren oase, der smelter naturligt sammen med de naturlige omgivelser, så du kan sidde i de hyggelige hytter og betragte naturen fra din moderne hule. Intet er overladt til tilfældighederne på det hotellet, og det gør det perfek til de detaljeorienterede lufttegn. 

Foto: PR

Arctic Treehouse Hotel i Finland.

Læs ogå

Her skal du tage hen på sommerferie ifølge dit stjernetegn

Eva Hurtigkarl er kok hos Ganni: “Der er flere krydsfelter mellem madlavning og kunst”

Jeg er vokset op i et hjem, hvor vindueskarmene var fulde af små underlige figurer – nogle var pænere end andre. Hele lejligheden på Christianshavn var fyldt op med ting. På væggene hang der malerier, som min oldefar havde malet, og mange print og plakater. Jeg boede primært hos min mor, som altid har samlet på alt muligt. Som teenager var jeg irriteret over, at der var så rodet. At der ikke var en ensrettet stil. Da jeg flyttede hjemmefra, havde jeg et enormt stort behov for nogle rene linjer. Jeg ønskede mig ens bestik, fordi det var umuligt at dække et bord til to med noget, som passede sammen, hjemme hos min mor.

I dag laver min mor selv kunst. Det er ikke altid, at jeg kan lide det, hun laver, men jeg har et grønt maleri, som er virkelig flot og passer godt ind. Det gør hende glad og stolt, at jeg har det hængende. Jeg har også en del af den keramik, hun laver, det er virkelig spændende. Hun laver mange figurer, især dyr, som er skabt ud fra de finurlige karakterer, der fylder hendes hoved.

Da jeg var i starten af 20’erne, arbejdede jeg for Morten Halberg-Møller på hans lille galleri Limited Works, som i dag hedder Bricks Gallery og er noget større. Det var et hyggeligt sted at arbejde. Dengang var der ikke så mange kunstnere tilknyttet galleriet, så jeg lærte hurtigt deres værker ret godt at kende. Kunstnere som Mathias Malling Mortensen og Peter Larsen.

Det var inspirerende at tale med de besøgende om de værker, de overvejede at købe. Flere kom mange gange og kiggede på de samme værker. Det er en stor beslutning at købe kunst. Det var også fra galleriet, jeg købte mine første kunstværker. To tryk af henholdsvis Jan S. Hansen og Parker Ito.

Læs ogå

Karl Oscar Olsen: “Det er en meget intern leg at være graffitimaler, man går kun op i, hvorvidt medlemmer fra de andre crew ser ens tags”

Lige siden jeg som helt lille så på kunst med min mor, har jeg besøgt adskillige museer og gallerier. Jeg havde en virkelig god lærer i folkeskolen, som tog os med på museer i danskundervisningen, og gav os til opgave at prøve at forstå kunsten. I starten af mine 20’ere tog jeg på SMK næsten hver søndag. Det var et fantastisk sted bare at hænge ud. Senere endte jeg som kokkeelev i deres café, Kafeteria, som et led i min kokkeuddannelse. Jeg følte mig heldig, fordi jeg så på kunst hver dag. Det var det smukkeste at gå ned gennem caféen om morgenen, når lyset faldt ind på skulpturerne og lamperne.

I dag forsøger jeg at se mindst en udstilling om ugen. Ofte er det sammen med min kæreste, Mikkel, som selv er billedkunstner. Vi ser mange udstillinger af vores venner på mindre gallerier eller kunstskoler. For nylig købte vi et maleri af vores ven, Frederik Lautrup, som minder mig om Hammershøis værker på grund af farverne og stemningen i det. Jeg får en lidt melankolsk og rolig følelse af at kigge på det. Normalt forsøger jeg ellers at købe mere lyst og humoristisk kunst, så jeg kan blive glad hver dag, når jeg kigger på det.

Jeg har aldrig selv villet være kunstner. Det er fedt, at der er nogle, som har noget vigtigt at sige, men sådan har jeg aldrig følt. Jeg tænker også, at det er et meget ensomt og tålmodigt arbejde. Det er slet ikke sådan, jeg kan lide at arbejde. Jeg er altid omgivet af mennesker, og når min mad er færdig og serveret, kan jeg ikke redigere den. Det kan jeg godt lide. Jeg er ikke så vild med at lave ting om. Det bliver man nok nødt til at gøre meget som kunstner.

“Der er flere krydsfelter mellem madlavning og kunst. For eksempel i det at skabe retter, som ikke findes i forvejen”

Der er flere krydsfelter mellem madlavning og kunst. For eksempel i det at skabe retter, som ikke findes i forvejen. Det er bare ikke sådan, jeg arbejder. Jeg kan godt lide at lave retter, som allerede er opfundet og så blive bedre og bedre til at lave dem.

Der er selvfølgelig også meget æstetik i at dække et smukt bord. Jeg har da æstetisk sans, men jeg vil hellere arbejde sammen med nogle, som virkelig er gode til det. Gerne kunstnere som min gode veninde Lulu (Kaalund, red.), der også har arbejdet som kok. Hun går til anretningerne på en anden måde, end jeg selv ville gøre, og giver retterne et helt nyt udtryk.

Det seneste værk jeg har fået, var et stort hæklet værk af Lulu, som hun gav mig i fødselsdagsgave. Hun hækler altid, når vi er sammen. Så sent som i går, sad hun og hæklede i min seng, mens vi så Formel 1. Jeg føler, at jeg er med i processen, når jeg ser, hvordan værkerne bliver til. Det er fascinerende at være vidne til. Hvor tidligt i processen mønstrene opstår. Jeg er meget opmærksom på, hvilke farver hun bruger i forskellige perioder, og hvordan hun sammensætter farver i kombinationer, jeg ikke selv var kommet på.

Læs ogå

Ditte Okman: “Man kan ikke være elsket af alle, så der er ingen grund til at forsøge”

Dette Ganni-samarbejde plejer at blive udsolgt med det samme: Nu er der ny kollektion

Hvordan vil I beskrive denne sæsons samarbejde mellem GANNI og 66 North?

Bjarney: Jeg er ikke designer, så Ditte kan uddybe, men det vi har gjort denne gang, er at bruge hårdt kurateret deadstock-materialer, der er lavet af 66 Norths-fabrikker i Europa, som lever op til verdens højeste krav indenfor performance wear og teknikker og skabt noget ud af det, der allerede fandtes. Og så er der blevet skabt smukke items ud af det, som kan både kan bruges i byen eller på vandretur.

Ditte: Hos GANNI vil vi altid gerne arbejde med mode med en teknisk tilgangsvinkel, og det er faktisk noget at det sværeste at arbejde med, fordi der er så høje minimumsstandarder, så det har været enormt god læring at arbejde med 66 North. Jeg elsker det upcycled approach, vi har taget denne her gang. Da vi startede med at arbejde med upcycling hos GANNI, var designteamet ikke særlig begejstrede. De synes, det var kedeligt at arbejde med de gamle print og farver fra tidligere sæsoner, men i dag er det helt anderledes, og det er faktisk noget af det, vores designteam elsker mest.

Hvad er jeres syn på deadstock og upcycling?

Bjarney: 66 North er skabt til den benhårde islandske natur, og vi har lavet outdoor- og performance wear i næsten 100 år. Vi reparerer alle gamle 66 North-items, der går i stykker i naturen, så vi har altid arbejdet med upcycling og har masser af deadstock, så vi kan fikse alt.

Ditte: Jeg vil gerne vise verden, at bare fordi noget er gammelt, er det ikke kedeligt. For nogle år siden handlede det hele tiden om at få fat i det nyeste. De talenter og influencere, vi arbejdede med, ville kun have ting på, der ikke engang var ude endnu, men i dag elsker jeg at se, hvordan særligt den unge generation på GANNI-kontoret bare gerne vil have fingrene i de gamle ting.

Har I et gammelt GANNI x 66 North-item I stadig bruger?

Bjarney: Jeg har en gammel GANNI x 66 North-jakke, som jeg stadig bruger hele tiden. Både derhjemme, men også når jeg skal på ski. Den er også lavet ud af deadstock-materiale, hvilket jo ofte betyder, at der ikke er særlig mange af hver style.

Ditte: Præcis. Jeg har en lang brun og rød GANNI x 66 North-dunjakke fra 2018, som jeg bruger hver vinter. Og hver vinter bliver jeg stoppet af piger og kvinder i København, der spørger, om jeg vil sælge den. Der kommer noget, der minder meget om i nye farver til efteråret, som vi viste under modeugen i februar.

Hvad er jeres yndlingsstyles fra denne nye sæson?

Ditte: Jeg har haft bukserne på, mere eller mindre siden jeg fik dem. Og jeg tror også, det er en af grundende til, jeg elsker det her samarbejde: Det er meget GANNI at have den er kontrast i at bære noget feminint og noget sporty og teknisk sammen for at mikse det og få en god kontrast.

Bjarney: Bukserne er også mine favoritter. De er så behageligt og lavet i det bedste performance-tekniske og genanvendte polyester. De er by-, løbe- og vandrebukser, men de ser så godt ud samtidig. Men jeg kan også virkelig godt lide vesten. Den er jo også lavet ud af deadstock, så de er ikke alle sammen ens, fordi vi ikke havde stof nok til det. Men det kan jeg godt lide.

Ditte: Jeg har en gammel 66 North-vest, som minder lidt om. Den købte jeg længe før, vi begyndte at samarbejde.

Hvad beundrer I mest ved hinandens brands?

Bjarney: Jeg ville så gerne arbejde med et ledende kvindebrand, og det ér GANNI. Det er et brand, der står som rollemodel for mange af os andre som nordiske brands. Jeg elsker, at GANNI er så laid back og nemt at gå med. Designet er genialt. Jeg beundrer i øvrigt Ditte for hendes musiksmag og danseevner, som jeg stiftede bekendtskab med under augustmodeugen i København.

Ditte: Noget, jeg virkelig beundrer ved 66 North, er arven og den historie, der ligger forud for i dag. I holder jer til det, I tror på, og I går aldrig på kompromis. Bare det at åbne sådan en her butik (66 Norths nye flagskibsbutik på Regent Street i London åbnede i december 2022, red.) er virkelig modigt. For mange andre brands handler det om at producere enorme masser og tjene mange penge, så jeg beundrer, at I ikke skynder jer, men gør det, I virkelig tror på. Jeg beundrer også jeres kærlighed til jeres hjem på Island. Det minder mig lidt om min opvækst i Hirtshals, hvor naturen også er hård, og man har et helt andet mindset end i København. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg også havde haft modet til at blive, hvor jeg var, ligesom I har gjort.

Nogle gange ville jeg ønske, at jeg også havde haft modet til at blive, hvor jeg var, ligesom I har gjort

GANNI x 66 North-samarbejdet plejer at blive revet væk, og I er begge vant til at se folk på gaden i jeres tøj. Hvordan reagerer I, når det sker? 

Ditte: Sidste gang jeg var i New York, fulgte jeg nærmest efter en pige, fordi hun havde GANNI på. Jeg lægger mærke til det hver eneste gang, og det putter et smil på min læber hver gang. Uden dem, der går i tøjet, var vi ingenting. 

Bjarney: Jeg har det på samme måde. Jeg bliver stolt. Det er som sagt en næsten 100 år gammel virksomhed, så jeg føler et enormt ansvar for at passe på den, mens den er under min varetægt. 

GANNI x 66 North-kollektionen lanceres onsdag den 22. marts. Se den fulde kollektion her.

Iran-e Man: Filmen og projektet, der giver håbet om friheden i Iran tilbage

I dag er den første dag i det iranske nytår, Nowruz. Det er forårsjævndøgn og det skal fejres, at naturen igen begynder at spire og sommerfuglene snart skal flyve igen. En fornyet verden er håbet for mange iranere – særligt i denne tid.

Håbet om det nye og en bedre fremtid skildres i filmen Iran-e Man (Mit Iran). En film, der med sin stærke, iranske æstetik med øje for kunst, mode, musik og poesi, giver håb til en fremtid, hvor unge kvinder og iranere har friheden til at udleve deres drømme uden at blive kontrolleret og holdt nede af systemet.  

I samspil med filmen har det italiensk-iranske modemærket PAIRI DAEZA, i samarbejde med 12 iranske kunstnere, skabt 12 unikke tørklæder med budskaber relateret til den aktuelle revolution i Iran. Woman Life Freedom – de tre ord, der har rystet et af de mest undertrykkende regimer i verden.

ELLE har mødt filminstruktør Naghmeh Pour og producer Sara Samsøe Moghaddas til en snak om filmen, budskabet, inspirationen bag, Iran og samarbejdet med PAIRI DAEZA. De er begge iranskfødte, danske kvinder, der tror på en lysere fremtid for hjemlandet Iran.

Foto: PR

Hvordan blev filmen og projektet med PAIRI DAEZA til?

Naghmeh: “Projektet blev til, da Sara fandt PAIRI DAEZA på Instagram. Deres visuelle identitet og vision appellerede til os. Vi følte os magtesløse over, ikke at kunne bidrage til kampen i Iran på anden vis end at være folkets stemme på vores sociale kanaler. Derfor kontaktede vi Sara Nastaran og Yasaman (grundlæggerne af PAIRI DAEZA). Og efter to måneders intens planlægning var der stablet et fantastisk projekt på benene.”

“Holdet bag filmen består af nogle af de mest kompetente mennesker i branchen, der alle bidrog med deres talent og vision for en god sag. Det her er mit første projekt som instruktør, og jeg er beæret over at have fået lov til at arbejde med så dygtige mennesker.”

Nu hvor kvinder smider og brænder deres tørklæder på gaderne i Iran, hvad inspirerede jer til have tørklæder som en kerne i filmen, og hvem står bag kollektionen?

Naghmeh og Sara: “De iranske kvinders mod inspirerede PAIRI DAEZA til at starte velgørenhedsprojektet. De besluttede at benytte modeverdenens indflydelse til at genere opmærksomhed og bidrage til revolution via ‘ABC for Human Rights in Iran’. Da vi kom indover projektet og brainstormede på filmen, var vi blæst bagover af den nye generations kreativitet til at skubbe revolutionen frem i gaderne. Og et af de første tegn på revolutionen var, da kvinderne smed deres tørklæder.”

“Som PAIRI DAEZA siger, så er tørklædekollektionen ikke beregnet til at dække håret, men at være et kanvas for kunstnere til at tegne revolutionære budskaber og holde samtalen om den første kvindeledte-revolution i live. Overskuddet fra salget af tørklæderne går til direkte støtte af bevægelsen i Iran.”

Hvilke elementer af iransk kultur, design og mode er indarbejdet i filmen? 

Naghmeh: “Jeg ville skabe så autentisk en visualitet som muligt ved at bruge traditionelle symboler som fx tæpper, granatæble og Daf (traditionel musikinstrument). Det kommer til udtryk i alt fra musikken, sproget i voice over, cast, styling og set-design. ”

“Dansen og musikken er til for at hylde alle de modige iranere, der ikke vil give op på deres ret til at udtrykke sig. Iranere er festlige mennesker. Det skulle der være plads til i filmen. ”

“Regnbuen er for 9-årige Kian Pirfalak og alle de børn der har mistet livet. Det lange hår er for frigørelsen af de modige kvinder, der fjerner deres tørklæder, selvom deres liv er på spil. Granatæblerne er for alle tabte liv og bægeret, der er flydt over. Duen er symbol for frihed. Vinden er for den forandring, der er på vej. ”

Iran er kendt for sine prisvindende film til Cannes Filmfestival, men også for mode, kunst, poesi, musik. Hvad kendetegner iransk filmkunst? 

Naghmeh og Sara: “Iranske film trækker ofte på metaforer og poesien, der er dybt indgraveret i vores kultur og historie. Iranske filmskabere har ofte fokus på sociale og politiske emner, gerne komplimenteret af smukke billeder. Det er vi begge meget inspireret af. Der er altid et eller andet vigtigt budskab gemt bag de smukke billeder. Både for den iranske befolkning, men også resten af verden. Den visuelle reference til vores film var ‘The Color of Pomegranates’ af Sergej Paradjanov. Vi er inspireret af poetiske fortællinger, der er helt nede i tempo og som giver plads til fortolkning og refleksion.”

Foto: PR

Hvilke barndomsminder, billeder eller ting indkapsler din følelse af, hvad Iran er? 

Naghmeh: “Jeg er vokset op i det nordlige Iran, hvor landskabet er grønt og frodigt. Mine bedste minder tager mig tilbage til en barndom, hvor jeg kravlede i træer og spiste friskplukkede frugter i mine bedsteforældres have. De dyrkede alt, der var muligt at dyrke. Det er helt magisk at tænke tilbage på. Iran er for mig sproget, maden, musikken og gæstfriheden. Det kan ikke sammenlignes med noget andet.”

Sara: “Jeg svømmer i gode barndomsminder fra Iran. Og jeg har så mange forskellige ting, at det næsten er svært at liste op. En af tingene, jeg kigger på hver dag, er en gammel the-kasse fra Golestan The. Den er fyldt med patina og den røde farve og duften, bringer altid mine barndomsminder frem. Den minder mig om de gode og frie tider i Iran. Den minder mig om min familie og ægte kærlighed.”

Hvor meget har kunst, kreativitet og design været en del af din opvækst?  

Naghmeh: “Jeg er vokset op i en arbejderfamilie i Iran, som ikke nødvendigvis dyrkede at være kreative. Det var der ikke tid til. Men du kan ikke sige Iran uden kunst og kreativitet. Det er bare indbygget i vores DNA. Da jeg kom til Danmark og boede alene med min far for første gang, opdagede jeg med tiden, at han skrev digte. Han gik op i film, musik og litteratur. Det har helt sikkert haft en indflydelse på mig.”

Sara: “Kunst og kreativitet er en stor del af min opvækst. Min Baba (far) tegnede, da han var ung, og så har han også en stor kærlighed til digte. Min iranske kusine er maler, og min anden kusine er musiker. Mavedans har også været en stor del af min opvækst, og så har vi altid haft persiske musikinstrumenter i mit barndomshjem.”

Hvordan håber du den iranske kultur bliver genopbygget, og hvad skal verden kende Iran for i fremtiden?

Naghmeh: “Jeg håber, at friheden til at udtrykke sig vil få Iran til blomstre igen. Det er spændende, hvordan den nye generation af iranere, kommer til at forme Iran. Vi skal kendes for alt det gode, Iran kan bidrage med til verden og har gjort igennem historien.”

Sara: “Verden skal kende Iran for sin kultur og sit folk. Den sødeste befolkning jeg nogensinde har mødt. Og så for farverne, kunsten, poesien, historien. Alt!”

Foto: PR

‘Free Iran’ er jeres budskab til verden. Hvordan føles det og hvordan ser det ud?

Naghmeh: “Et frit Iran vil ikke være meget anderledes, end hvad vi kender som frihed i Danmark. Basale menneskerettigheder for alle.”

Sara: “Duften af frihed. Følelsen af frihed. Et frit menneske. Et frit liv. Det føles magisk. Det føles langt væk, men alligevel ikke. Vi bliver ved og vi bevarer troen. Uden troen kommer vi ikke i mål. Jeg vil vise hele verden, hvad Iran er, og hvad Iran kan. Til dem som ikke har været der, er det ligesom en drøm og en anden verden. Det bedste af alt samlet ét sted.”

En fri, iransk kvinde. Hvem er hun?

Naghmeh: “Hun bestemmer over sit eget liv.” 

Sara: “En kvinde, som kan være sig selv. Vise sig selv, hvile i sig selv og være stolt af sig selv. En kærlighed til sig selv og alle andre kvinder omkring sig.”

Se filmen Iran-e Man her

Kollektionen med de 12 tørkælder kan ses og købes her.

Læs ogå

Aram Ostadian-Binai: “Vi skal slippe jerngrebet om kvinder og deres påklædning”

Er denne notoriske 80’er-frisure på vej tilbage? Ja, ifølge Bella Hadid og Katie Holmes

Tingene har det jo med at gå i ring, men hvor det oftest er i garderoben, at vi oplever gengangere fra et, to og tre årtier tilbage, er det (lidt) mere sjældent, at årstals-notoriske frisurer vender tilbage.

Men det sker.

Se bare hvordan ’the mullet’ fra 1990’erne for nyligt begyndte at vise sine tjavsede totter igen.

Og nu vender endnu en omdiskuteret frisure altså også tilbage. I hvert fald at dømme efter de seneste billeder af blandt andre Bella Hadid, Katie Holmes og Emily Ratajkowski.

Foto: Arlene Richie/Ritzau Scanpix
Foto: Ouzounova/Splash/Ritzau Scanpix

Alle tre kvinder er bedst kendt for deres mørke, glatte hår med kun lidt naturligt fald, men den seneste måned er de alle set til events med en frisure, der er noget mere vild end deres vanlige signatur; nemlig permanent.

Foto: Janet Mayer/Splash/Ritzau Scanpix

Det vilde, krøllede virvar var frisurEN i 1980’erne, hvor stjerner som Madonna, Brooke Shields, Julia Roberts, Sarah Jessica Parker og Barbara Streisand – blandt mange, mange andre – rockede de heftige krøller.

Men siden da er den omstændige frisures udbredelse blevet lige så sporadisk som gulerodsbukserne fra samme årti.

Foto: Ent_sah29291/Allstar/Ritzau Scanpix
Foto: Ent_saf21042/Allstar/Ritzau Scanpix
Foto: Doug Pizac/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Mediapunch/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Men efter at have set Hadid, Holmes og Ratajkowski, der immervæk har en vis portion ’influence’, så er det måske tid til at overveje de permanente krøller igen?

Alt andet lige er der med sikkerhed kommet mere skånsomme alternativer til 1980’ernes kradse permanentvæske, og en god frisør kan helt sikkert lave et flot resultat.

Alternativt, hvis du ikke er helt klar til at springe permanent ud i krøllerne, så kan du jo forsøge dig selv med en diffuser, dette smarte TikTok-trick eller klassiske Carmen-curlers for at teste frisuren af. Husk blot en varmebeskyttende spray i håret inden du går i gang med krøllejern og varmebehandling.

Læs ogå

 Stor test: Her er årets bedste varmebørste og varmluftsbørste

Kirstine og Matilde har skabt et surf-fællesskab for kvinder: ”Der opstod en elektrisk vibe, hvor det ikke handlede om, hvordan du så ud”

Surfing for kvinder har eksisteret i 100 år, men ikke så meget i det kolde vand. Faktisk er surfing herhjemme generelt en ny ting, da det evigt kolde vand og de ofte barske forhold kræver lidt mere mod, end hvis man padler rundt i en bikini på Bali.

Det gør også, at dem, der sætter sig for at gøre surfing til en hobby, ikke bare er nødt til at gå all-in på udstyr og gå-på-mod, men også er gjort af et helt særligt stof, der måske gør dem lidt sejere end så mange andre.

Men hvad nu hvis man som kvinde savner andre ligesindede vildbasser, der har mod på at kaste sig ud i en iskold bølge, i et land hvor langt de fleste har det bedst med at mødes over en komfortabel kop kaffe?

Det spurgte Kirstine Engell sig selv om, da hun under den første Corona-nedlukning var strandet i Sønderjylland hos sine forældre, inden hun stod og skulle flytte til Newquay i England for at blive en del af surf-fællesskabet ’Women and Waves’. For fandtes det overhovedet herhjemme?

Svaret var nej. Men det lavede Kirstine om på.

”Jeg oprettede en Instagram-profil, som jeg kaldte ’Surf Søstre’, fordi jeg gerne ville have flere piger med på vandet og surfe. Et par måneder efter tænkte jeg: ”Okay, nu prøver jeg bare at se, hvad der sker med Instagram-profilen”, da jeg selv var i Klitmøller og surfe. Så jeg postede et billede, hvor der stod: ”Hey, Surf Søstre har events i Klitmøller i weekenden.” Jeg troede ikke, at der var nogen, der ville komme, men jeg tænkte, at så kunne dem, der fulgte os, da se, at der begyndte at ske noget,” fortæller Kirstine.

Foto: Privat

Dagen efter stod der 17 piger på stranden i Klitmøller, som alle ville være med til Surf Søstre-eventet.

”Det var ret overvældende at slå noget op for sjov, og så var der seriøst 17 piger, der var klar. Så måtte jeg hurtigt ringe rundt i det lokale miljø og finde en sal til yoga, som jeg kunne låne, og booke bord til 20 mennesker på det lokale pizzaria. Det var sindssygt. Der kunne jeg mærke, at det godt kunne blive et fællesskab. Den måde vi var samlet på den aften, var det helt tydelig at mærke, at der var en elektrisk vibe. Folk gik ikke op i, hvordan de så ud eller hvilken status, de havde jobmæssigt. Det var virkelig fedt, og det var det, der gav mig et boost,” siger Kirstine.

Fællesskabet betyder lige så meget som surfing

Siden da er Surf Søstre-fællesskabet kun vokset. Det betyder, at de holder talks, tager på surf-rejser og mødes på kryds og tværs hver gang, vinden tillader det. Og der er altid plads til en ekstra i bilen og i gruppen. Men eftersom Surf Søstre er vokset, og er blevet et rigtigt fællesskab med over 200 meget aktive medlemmer og knap 3.000 følgere på sociale medier, har Kirstine fået en partner, Matilde, om bord. Matilde og Kirstine lærte hinanden at kende som hår- og makeupartister på TV2, hvor de bondede over deres fælles passion for surfing. Matilde er sidenhen gået selvstændig, og hun har derfor god erfaring med at drive en forretning og skabe struktur.

”Jeg ved, hvad det vil sige at drive en virksomhed, og hvordan man får noget til at leve, uden at man brænder ud. Det var det, jeg kunne se, at Kirstine kæmpede med i form af et one-woman-show. Vi skylder også vores community at kunne tilbyde noget mere struktureret, og det fungerer rigtig godt, at vi nu komplimenterer hinandens forskellige styrker, så Surf Søstre kan vokse på bedste vis,” fortæller Matilde.

Foto: Privat

Matilde har dog været med på sidelinjen i Surf Søstre siden dag ét, og hun var med til at så de frø, der siden skulle blive til det voksende surf-fællesskab. Men da Kirstine var klar til at gå i gang, var Matilde netop blevet mor for første gang, og hun var derfor i begyndelsen med som sparringspartner på sidelinjen. Nu er hun dog en aktiv del af fællesskabet og er trådt ind i den organisatoriske del af virksomheden, som er en stor del af dét at drive et fællesskab.

Men det, der til at starte med, blot handlede om at få nogle flere piger med ud på vandet, har vokset sig meget større end det.

”Vi troede i starten, at det ville være lidt ligesom, hvis man gik til fodbold. Hvis man sluttede sig til Surf Søstre, så kunne man surfe. Men det er simpelthen blomstret, så nu er fællesskabet og surfing på lige fod. Det handler om at høre til i et fællesskab, hvor det ikke handler om hverken udseende, størrelse, alder eller niveau. Men i meget højerede grad dét, at der er plads til alle, og at man bare kommer præcis, som man er,” siger Kristine.

”Vores mission var at få flere piger med på vandet og give dem følelsen af at have det godt i sin krop eller et “helle”, hvor man ved, at man er lige. Alle har den samme våddragt på og står på et board i den vilde natur, så man glemmer let det hele, for i stedet bare at være tilstede i nuet, mens al form for status er udvisket,” fortsætter hun.

“Det handler om at høre til i et fællesskab, hvor det ikke handler om hverken udseende, størrelse, alder eller niveau”

Fokus på mentalt velvære

”Jeg manglede selv et helle, hvor der ikke var nogen, der kiggede på, om man havde den rigtige taske eller vejede det rigtige. Jeg har selv været igennem en spiseforstyrrelse og lider af ADHD, og for mig har det hjulpet rigtig meget at komme ud i naturen i stedet for at kigge på medicin og prøve at passe ned i en boks,” siger Kirstine og fortsætter:

”De mest magiske venskaber opstår igennem surfing. Jeg har surfet on and off i 13 år, og den er stensikker hver gang: I det øjeblik jeg rammer havet, er der intet andet, der betyder noget. For mig er surfing den bedste måde at koble af fra hverdagens tankemylder, mærke min krop og udfordre mig selv både mentalt og fysisk. Surfing har lært mig, hvordan jeg tilpasser mig forskellige situationer i livet, men samtidig huske på at have det sjovt og surfe på livets bølger på bedste vis. Jeg drømmer om på sigt at kunne dele denne følelse med unge udsatte piger, fordi jeg selv har fået overskud og er blevet en stærk og kærlig Surf Søster,” siger Kirstine.

Foto: Privat

Og fokuset på det mentale velvære fylder meget i Surf Søstre. Både mellem linjerne og på et forretningsplan.

”Det sker helt naturligt i bilen, når man kører ud til bølgerne, så er det noget, man kommer til at snakke om. For eksempel åbnede Kirstine op om sin stress. Og derefter var der en pige, der fortalte at hun havde noget psykisk, hun havde problemer med. Det er et trygt rum for folk at åbne sig op i,” siger Matilde.

Kirstine har også arrangeret ’Salty Talks’, hvor der er fokus på at lære at surfe på livets bølger; det kunne være en depression, en livskrise eller en spiseforstyrrelse. For der er flere ligheder mellem livet og surfing, end man umiddelbart skulle tro, og hos Surf Søstre har de skabt et rum, hvor der er plads til, at man taler om tingene. Det er, ifølge de to kvinder bag, nemlig ofte lettere at tale om de dybe og alvorlige emner, når man laver noget aktivt sammen, end når man sidder over en kop kaffe og holder øjenkontakt.

Foto: Privat

”Der opstår en fællesskabsfølelse, hvor man surfer på livets bølger sammen. Ligesom i livet, så bliver man nogle gange slået af boardet, når man surfer, men man lærer at komme op igen. Pigerne hepper på hinanden i vandet. Vi hører også, at piger, der har været vant til at surfe selv eller er ude med drengene, men så prøver Surf Søstre, oplever en hel særlig måde, man hepper på hinanden på. Både på vandet, men også i københavner-miljøet, når vi tager ud og laver events. Der er en form for empowerment, som de tager med sig,” forklarer Kirstine.

Derudover afholder Surf Søstre yoga-events, arrangerer SUP-board ture og meget mere, så nej: man skal ikke nødvendigvis kunne surfe for at blive en del af fællesskabet, og nybegyndere er også mere end velkomne.

”Det er meget vigtigt for mig, at folk føler sig set og velkomne. Der skal ikke opstå kliker, og der ikke er noget, der hedder ’den gamle gruppe af Surf Søstre’,” siger Kirstine.

”Vi ved, at det er rigtigt svært at komme alene. Så det er vigtigt for os at sige inden, at hvis man er ny og har lyst, så er man velkommen til at skrive til os inden, hvis man er utryg ved noget. Jeg er selv introvert og ville have svært ved at sige: ”Okay, nu stiller jeg op til et arrangement, hvor alle kender hinanden”, så der prøver jeg virkelig at sørge for folk, eller tage dem i hånden inden, så de faktisk kommer med,” fortæller Matilde.

Ud over grænserne for det gængse surf-fællesskab

Og Surf Søstre er slet ikke færdige med at udvikle deres fællesskab, eller det de gør for unge piger, kvinder og garvede surfere, der søger sammenhold. Fællesskabet har eksempelvis tiltrukket flere expats, der var lige på nippet til at forlade Danmark, men som valgte at blive efter at have fundet sammenhold og venner i Surf Søstre. Dertil drømmer Matilde og Kirstine om, at deres fællesskab skal vokse endnu mere og kunne fungere som en hjælpende hånd til udsatte unge.

”Vi drømmer om at få en minibus, så vi hver tirsdag kan tage grupper som Pigegruppen Vesterbro med til Rødvig eller Amager Strandpark og lave vandsport. Jeg drømmer også om at lave en aftale med Røde Kors, og vi håber på, at vi på sigt også får et par ressourcestærke pædagoger, der kan være med til at bære sådan et samarbejde. Jeg er selv på vej til at uddanne mig til psykomotorisk terapeut, fordi jeg gerne vil kunne give fællesskabet noget mere ballast, så det på sigt også kan kombineres med frivilligt arbejde,” fortæller Kirstine.

Foto: Privat

”Vi kunne godt kunne tænke os at finde mere plads til at hjælpe, fordi der er så mange grupper, der kunne være spændende at inkludere. I stedet for medicin på recept, så kan man i udlandet få surfing på recept, og det bruges også til behandling af PTSD-ramte soldater i udlandet. Så der er bare så meget potentiale, som vi føler, at vi kan hjælpe med,” siger Mathilde, og fortsætter:

“Hverdagen kan være stressende, men havet har en beroligende effekt. Når man surfer, bliver man nødt til at slukke for al unødvendigt larm og være i øjeblikket. Hvis man mister fokus i bare få sekunder, falder man stensikkert af boardet. Gennem surfing får man styrke på alle niveauer – fysisk og følelsesmæssigt – og vi vil gerne dele den oplevelse og give andre en chance for at prøve det, selvom det måske blot er for en weekend. Man er aldrig for gammel til at prøve noget nyt,” afslutter Mathilde. 

Foto: Privat

Har du fået blod på tanden til at dyrke søsterskab – og måske surfing – så tjek Surf Søstre ud på Instagram, eller på surfsoestre.com, hvor du kan holde dig opdateret om kommende events.

Læs ogå

Katherine Diez: “Hvis kvinde er kvinde værst, så er det, fordi hun har en virus, som er skabt af patriarkatet”

Rotate lancerer brudekollektion, der rummer alt det, den ukonventionelle brud drømmer om

Er du så heldig at skulle giftes i år, men kæmper du med at finde det helt rigtige look til dagen, som ikke er som alle andre, ja, så er der netop dumpet en appelsin ned i din turban.

Danske Rotate Birger Christensen, der på blot få år er gået fra at være et sub-brand med få kjoler til den ultimative destination for festtøj, har nemlig lige lanceret deres tredje brudekollektion, Rotate Wedding 3 – og der er meget mere at komme efter end nogensinde før.

Kollektionen på knap 20 pieces indeholder både suits, minikjoler med og uden slæb, lange kjoler og kjoler med cutouts; alle i hvid, naturligvis, men også med øje for, at de kan bruges til mere end én anledning, og dermed ikke blot til brylluppets engangsaffære. Her er både indtænkt anledninger som brudens polterabend, brudepiger og begivenheder omkring selve brylluppet, hvor bruden kan bære hvidt. Mange af kjolerne kan dog også styles til andre festlige lejligheder, så de ikke ligner bryllupstøj.

Prøv eksempelvis en af de korte kjoler tilsat sorte habitbukser eller strømpebukser, leg med kontrastfulde jakker over de hvide kjoler eller bryd det hvide suit op og tilsæt jeans til blazeren. Mulighederne er uendelige .

Se alle styles fra Rotate Wedding 3 i galleriet nedenfor. Kollektionen er tilgængelig på Rotates egen hjemmeside samt hos forhandlere fra den 2. marts 2023.

Læs ogå

Kjoleudlejningskonceptet Marry Me, Millo: “Vi drømmer om at samarbejde med Saks Potts, Cecilie Bahnsen og Søren Le Schmidt.”

Han gjorde pomfritter og rengøringsmidler til couture: Nu er Jeremy Scotts tid hos Moschino slut

Siden 2013 har den amerikanske designer Jeremy Scott sat retningen for det italienske modehus Moschino, der blev stiftet af Franco Moschino i 1983, med kollektioner, der var alt andet end forudsigelige.

Men det er slut nu. For efter ti år ved roret har Jeremy Scott meldt sin afgang som chefdesigner og kreativ direktør for Moschino. I et Instagram-opslag skriver designeren, at “vi har haft det sjovt med at skabe designs, der vil leve videre for altid.”

Afgangen er bare den seneste i rækken af prominente designere, der for nylig har forladt deres poster hos kendte brands. For eksempel forlod Alessandro Michele sidste år posten som kreativ direktør hos Gucci efter syv år.

Foto: Luca Bruno/AP/Ritzau Scanpix

Jeremy Scott i 2017.

Jeremy Scott, der udover tjansen hos Moschino også har passet sit brand i eget navn, er kendt for at have transformeret det kitschede modehus Moschino ved at trække på husets arv og tilføre det popkulturelle elementer.

Dermed har han som designer givet modehuset en ny identitet, der rækker ud over deres ellers kendte logo-guldkæder og -bælter.

Det skifte gjorde han allerede tydeligt med sin første kollektion for Moschino. For husets AW14-kollektion var blandt andet inspireret af snacks og verdens mest kendte fastfoodkæde McDonald’s, hvorfor det ikoniske gule M var blevet fortolket på alt fra sweatre, tasker og caps, mens burgerkædens gule og røde farver også var at finde flere steder.

Foto: Tiziana Fabi/AFP/Ritzau Scanpix

Moschino AW14.

Forkærligheden for kapitalismens indflydelse på vores allesammens hverdag blev derefter kendetegnet for Scotts Moschino-kollektioner, der gang på gang gjorde hverdagens objekter, der ellers intet har at gøre med mode, til couture. 

Som da han til husets SS16-kollektion havde brugt refleks- og arbejdstøj, gul advarseltape, stopskilte og rengøringsgiganten Ajax’ velkendte, blå vinduesrens som udgangspunkt for både tøj og accessories.

Eller da SS17-kollektionen bød på kjoler til påklædningsdukker lavet som rigtigt tøj – komplet med de hvide foldemærker. For ikke at glemme dengang han sendte Gigi Hadid ned af catwalken som en levende blomsterbuket ved husets SS18-show.

Foto: Luca Bruno/AP/Ritzau Scanpix

Moschino SS16.

Foto: Fashion Pps/Ritzau Scanpix

Moschino SS18.

Også oppusteligt pool-legetøj, musikinstrumenter og chips- og chokoladeemballage er gennem gennem ti år blevet forvandlet til Moschino-couture under Jeremy Scott, der ligeledes har været bannerfører for tasker, der ligner madvarer og andre sjove ting. Som champagnekøler-tasken fra husets AW22-kollektion.

Samtidig har flere kendte superstjerner taget Scotts Moschino-kreationer og krøllede hjerne til sig. Blandt andre Katy Perry, der til Met Gala i 2019 dukkede op i Moschino-kjole udført som en lysende krystallysekrone, Lizzo og Gwen Stefani er blandt designerens fans.

Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix

Moschino AW22.

Hvad næste kapitel for Jeremy Scott står på nu, har han endnu ikke røbet noget om.

Men at dømme ud fra hans annoncering på Instagram, hvor han skriver “Jeg er fyldt med spænding og og forventning, og jeg glæder mig til at dele det, jeg har i ærmet til jer”,  så er der god grund til at glæde sig til designerens næste kapitel.

Læs ogå

Gucci annoncerer ny chefdesigner: Alt du skal vide om Alesandro Micheles efterfølger

Her er 5 kvindelige instruktører, der definerer Hollywood lige nu

Filmbranchen anses for at være overvejende mandsdomineret. Det er der en sandhed i, men det betyder ikke, at de er altdominerende. Der er kommet mere fokus på kvinder i filmbranchen, og anerkendelsen af dem er fulgt med.

Her er vores bud på fem af de bedste kvindelige instruktører, der er med til at definere filindustrien lige nu.

Greta Gerwig
Greta Gerwig er langt fra et ukendt navn i filmindustrien. Hun startede sin karriere som skuespiller og manuskriptforfatter i 2006-07. Det var dog først i 2017, at hun slog igennem som instruktør. Det var med filmen ‘Lady Bird’, der sikrede hende to Oscar-nomineringer, både for bedste manuskript og som bedste instruktør.

Hun har holdt trit med sit skuespil, men i 2019 vendte hun tilbage i instruktørstolen med ‘Little Women’, der blev nomineret til hele seks Oscars. En person, der kun har instrueret to film, men som tilsammen har fået 11 Oscar-nomineringer samt tilfredsstillet både anmeldere og publikum, er en, man skal holde øje med.

Den næste film i rækken for Greta Gerwig som instruktør er den stort anlagte ‘Barbie’ med Margot Robbie og Ryan Gosling i rollerne som Barbie og Ken. Næsten intet vides om plottet, men det bliver yderst spændende at se, hvad Gerwig gør med materialet.

Foto: Anthony Harvey/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Céline Sciamma
Den franske instruktør Céline Sciamma er en af de største stemmer i den franske filmverden lige nu, og det med god grund. Lige siden hendes instruktørdebut i 2007 med filmen ‘Naissance des Pieuvres’ har hun været fast deltager ved filmfestivalerne, og hun har ad flere omgange fået stor lovprisning for sit arbejde.

Temaer, der går igen i Sciammas film, er flydende køn og seksuel identitet, som man eksempelvis ser i hendes film fra 2011, ‘Tomboy’. Hun mener også, at tøjstilen er meget vigtig i en karakterskabelse, og hun er derfor ofte selv kostumedesigner på sine film.

Sciammas film har aldrig været de store finansielle succeser. Hendes største økonomiske succes er film ‘Portrait of a Lady on Fire’, der tjente godt 9,5 millioner dollars på et budget på lidt over 5 millioner dollars. Kvalitet skal ikke sidestilles med popularitet, og Schiamma har altid fået stor anerkendelse fra de højere lag af filmverdenen. Dem, der har set hendes film, er som regel gået derfra godt tilfredse.

Foto: Marechal Aurore/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Sofia Coppola
I starten var hun måske mest kendt som datteren af Francis Ford Coppola, der instruerede mesterværker som ‘The Godfather’trilogien og ‘Apocalypse Now’, men Sofia Coppola har udviklet sig til en storslået instruktør i sin egen ret.

Hendes debutspillefilm ‘The Virgin Suicides’ fik generelt gode anmeldelser, men skuffede ved billetlugerne. Det var først med filmen ‘Lost in Translation’ med Scarlett Johanson og Bill Murray, at hun virkelig slog igennem. Med den film cementerede hun sin status som en af de bedste kvindelige instruktører. ‘Lost in Translation’ sikrede hende også to Oscar-nomineringer for bedste film og bedste instruktør. Hun løb endda afsted med en sejr i kategorien ‘Bedste Originale Manuskript’.

Selvom hun er kendt for typisk at lave film ud fra et kvindeligt perspektiv, vil hun ikke beskrive sine film som feministiske. Den næste film fra Sofia Coppola er ‘Priscilla’, der vil dække forholdet mellem Elvis Presley og Priscilla Presley. I 2022 fulgte vi Elvis. Nu skal vi se det fra Priscillas perspektiv.

Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

Lena Dunham
Lena Dunham brød igennem med dramakomedien ‘Tiny Furniture’. Senest har hun været aktiv med filmen ‘Catherine Called Birdy’. Det er dog ikke på filmfronten, at Dunham har markeret sig mest.

En af kronjuvelerne i hendes karriere er HBO-serien ‘Girls’. I ‘Girls’ er hun både skaber, medforfatter på to tredjedele af alle seriens afsnit, var hovedrolleindehaver og instruerede næsten en tredjedel af serien.

Dunham er ofte både foran og bag kameraet i sine produktioner. Der er altså tale om en instruktør, der virkelig har styr på sit kreative udtryk. Du kan altid forvente relaterbare situationer og et godt grin, når du ser noget fra Lena Dunham. Vi ser frem til hendes næste projekt, hvad end det så bliver.

Foto: Bei/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Kathryn Bigelow
Oprindeligt var hun kunstmaler og fik sin uddannelse ved San Francisco Art Institute. Senere fik Kathryn Bigelow sin kandidatgrad i filmteori og -kritik. En fascination af vold på film ledte til hendes debut som instruktør i den 20 minutter lange kortfilm ‘The Set-Up’hvor vi ser to mænd slå hinanden til plukfisk, mens to professorer diskuterer filosofien bag volden.

Selvom hendes film ikke altid er blevet taget lige godt imod, er der nogle, der stikker ud. Eksempelvis ‘The Hurt Locker’, der gjorde Bigelow til den første kvinde nogensinde til at vinde en Oscar for Bedste instruktør.

En anden film, hun instruerede, som er ikonisk af andre årsager, er filmen ‘Point Break’ med Patrick Swayze og Keanu Reeves. ‘Point Break’ fik generelt positive anmeldelser, og blev et lille hit ved billetlugerne, men har siden fået et kultfølge. Set i det store hele sker det ikke ofte, og det er noget af en bedrift i sig selv.

Den næste film Bigelow har i horisonten er ‘Aurora’, der er baseret på spændingsromanen af samme navn fra forfatteren David Koepp.

Foto: Isabel Infantes/PA Images/Ritzau Scanpix

Denne artikel blev første gang delt på vielskerstreaming.dk. Dette er en redigeret version. 

Læs ogå

Se de første billeder af Prins William, Kate Middleton og Prins Harry i ’The Crown’ sæson 6

Årets bedste øjenbrynsgel: Brow gels til alle bryn

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Buskede, fyldige og flot formede – intet indrammer ansigtet så flot som øjenbryn. Men hvordan skaber man egentlig de perfekte øjenbryn? Selvfølgelig med en brow gel. Her lister vi favoritterne inden for øjenbrynsgel og forklarer, hvordan du bedst bruger produktet.

Bedst i test øjenbrynsgel – årets bedste brow gel

Scroll ned for at læse længere anmeldelser af produkterne.

  • Bedste brow gel med farve

DipBrow Gel Chocolate fra Anastasia Beverly Hills

  • Bedste transparente brow gel på budget

Control Freak Eye Brow Gel Clear fra NYX Professional Makeup

  • Bedste veganske brow gel

Browgel Perfect Eyebrows Medium fra Idun Minerals

  • Bedste brow gel

Gimme Brow+ fra Benefit Cosmetics

  • Bedste gennemsigtige brow gel

Brow Set Clear fra MAC

  • Bedste brow soap

Brow Freeze Clear fra Anastasia Beverly Hills

  • Bedste brow gel med et godt hold

Brow Gel Clear fra Kenny Anker

Foto: Launchmetrics/Spotlight

Hvad er en øjenbrynsgel?

Øjenbrynsgel, bryngel, brynmascara eller brow gel – kært barn har mange navne. En brow gel er som en mascara til øjenbrynene, med det formål at farve, forme og holde øjenbrynene på plads hele dagen. Der findes brow gels, der er gennemsigtige, med farve og med fibre og farve. Sidstnævnte er også rigtig gode, hvis du gerne vil give dine bryn et fyldigere look.

Hvad er brow gel godt for?

En øjenbrynsgel har mange fordele. Den kan forme, farve og frem for alt holde brynene på plads i vind og vejr.

Hvordan påfører man øjenbrynsgel?

Der er flere måder at påføre din brow gel på. Hvis du foretrækker at male dine bryn med en øjenbrynsblyant, bør du gøre det, inden du påfører en øjenbrynsgel. Børst derefter brynene med din gennemsigtige eller farvede brow gel, og form dem som du ønsker.

Et godt tip er at fjerne overskydende produkt fra børsten, før du børster gennem brynene. Vil du give et ekstra fyldigt resultat med en brow gel, der indeholder fibre, skal du først trække børsten mod håret og derefter med håret. På den måde sørger du for at dække brynene ordentligt.

Hvordan får man soap brows?

Supertrenden soap brows handler om, præcis som navnet antyder, at børste dine bryn med en sæbe. Det lyder skørt, men faktum er, at tricket allerede var almindeligt i 60’erne og længe har været brugt backstage. Vores favorit inden for brow soaps kan findes længere nede på listen.

Foto: Launchmetrics/Spotlight

Årets bedste øjenbrynsgel 2023 – bedst i test brow gel

Vil du give dine øjenbryn et ordentligt boost, så kan du med fordel bruge en brynserum sammen med din brow gel.

Læs ogå

Bedst i test: Årets bedste øjenbrynsserum

Bedste brow gel med farve, DipBrow Gel Chocolate fra Anastasia Beverly Hills

Den farvede brow gel gel ’DipBrow Gel’ fra Anastasia er den perfekte bryngel til dig, der ønsker dramatiske bryn med meget farve. Produktet har fine og stærke pigmenter, men er ikke desto mindre meget nemt at påføre og giver et perfekt resultat hver gang. Den prisvenlige brynmascara fås i hele 11 nuancer. Børsten opfanger den helt rigtige mængde produkt uden at lave klumper på brynene eller ujævne resultater. Øjenbrynsgelen tørrer hurtigt uden at føles sprød og tør på øjenbrynene. Den vandtætte formel sikrer også, at brynene bliver, hvor de skal hele dagen.

Du finder DipBrow Gel Chocolate fra Anastasia Beverly Hills her

DipBrow Gel Chocolate fra Anastasia Beverly Hills

Bedste transparente brow gel på budget, Control Freak Eye Brow Gel Clear fra NYX Professional Makeup

’Control Freak Eye Brow Gel’ er et rigtigt budgetfund, der klæder alle bryn. Den gennemsigtige bryngel har en lidt lettere formel (uden at føles flydende) og mærkes slet ikke på brynene. Brynene holder sig fint på plads fra morgen til aften. Størrelsen på penslen gør, at påføringen går hurtigt.

Du finder Control Freak Eye Brow Gel Clear fra NYX Professional Makeup her

Control Freak Eye Brow Gel Clear fra NYX Professional Makeup

Bedste veganske brow gel, Browgel Perfect Eyebrows Medium fra Idun Minerals

Denne farvede øjenbrynsgel giver et meget fyldigt look takket være dens naturlige fibre, der klæber sig til hårene og giver en 3D-effekt. Ønsker du ekstrameget fylde, kan du med fordel påføre flere lag – husk at stryge både mod og med hårene for at opnå den fulde effekt.

Du finder Browgel Perfect Eyebrows Medium fra Idun Minerals her

Browgel Perfect Eyebrows Medium fra Idun Minerals

Bedste brow gel, Gimme Brow+ fra Benefit Cosmetics

En klassiker af slagsen, som aldrig stopper med at imponere – ’Gimme Brow+’ brow gel er et must for brynentusiasten, der vil have fyldige bryn med en lækker farve. Bryngelen indeholder bittesmå mikrofibre, der ligger fint mellem stråene og giver et fyldigt og pænt resultat. Brynmascaraen har en rigtig god børste, der giver mulighed for præcision, og den holder nærmest evigt uden at tørre ud.

Du finder Gimme Brow+ fra Benefit Cosmetics her

Gimme Brow+ fra Benefit Cosmetics

Bedste gennemsigtige brow gel, Brow Set Clear fra MAC

’Brow Set Clear’ er det perfekte produkt, hvis du hurtigt vil rede dine bryn igennem og sætte dem på plads. Den gennemsigtige øjenbrynsgel føles ikke tør eller stiv på brynene og giver lidt glans, som giver et dejligt liv til brynene. Bryngelen er vand- og svedafvisende, og selv det værste regnskyl påvirker ikke brynene. Den er god at bruge alene eller over en brynskygge eller brynblyant.

Du finder Brow Set Clear fra MAC her

Brow Set Clear fra MAC

Bedste brow soap, Brow Freeze Clear fra Anastasia Beverly Hills

Soap brows er blevet noget af en trend, og i al sin simpelhed går den ud på at børste brynene opad for at få en fjeragtig volumen – oprindeligt med sæbe. Brow Freeze fra Anastasia er ikke en sæbe, men en voks, der hurtigt og nemt skaber et fantastisk brynløft. Den utroligt tykke brynvoks sætter hvert genstridigt øjenbrynshår på plads (og kan bruges over brynblyant og brynskygge), uden at være mærkbar. Det kan tage et par gange at lære at bruge produktet. Eller rettere at lære, hvor drøjt produktet er. Men når du lige har fanget den, er resultatet perfektion.

Du finder Brow Freeze Clear fra Anastasia Beverly Hills her

Brow Freeze Clear fra Anastasia Beverly Hills

Bedste brow gel med et godt hold, Brow Gel Clear fra Kenny Anker

Danske Kenny Anker er selvfølgelig ikke til at komme udenom, når vi taler styling af bryn. Hans bud på en brow gel er da også et af de bedste af sin slags, og gelen holder hele dagen uden at få brynene til at se hverken stive eller klistrede ud. Tværtimod kan du style dem, som du vil, med et helt naturligt resultat. Uden tvivl en storfavorit, som også kommer i farvede udgaver.

Du finder Brow Gel Clear fra Kenny Anker her

Brow Gel Clear fra Kenny Anker

 

 

Læs ogå

Årets bedste øjenbrynsgel: Brow gels til alle bryn

Læs ogå

Bedst i test: Her er årets bedste setting spray

Artiklen blev oprindelig udgivet på elle.se

Jennifer Aniston genskaber sin mest ikoniske frisure – og deler de hårprodukter, hun har sværget til i årevis

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Hvis der er noget, der er mindst lige så berømt som Jennifer Aniston selv, så er det hendes hår.

Gennem hendes snart 30 år lange karriere har hun været igennem flere frisurer, der alle er gået viralt, før det ’at gå viralt’ faktisk var en ting.

Men mens ’Friends’-stjernen de sidste mange år har holdt håret i en afslappet, dog ultra-velplejet ’California-blonde’ frisure, med lange, solkyssede lyse highlights, en mørkere bund og naturligt fald, er den mest ikoniske Aniston-frisure over dem alle, uden tvivl ’The Rachel’, som hun debuterede i 1995 i kultserien ‘Friends’ i rollen som Rachel.

Foto: Warner Bros/Ent_ctq53329/Allstar/Ritzau Scanpix

Jennifer Aniston med frisuren 'The Rachel'

Og eftersom der lige nu ikke findes nogle grænser for, hvad der kan graves frem af skatte (og skandaler) fra 90’erne og 00’ernes modediller, så var det vel blot et spørgsmål om tid, før ’The Rachel’ dukkede op igen.

Men vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at det var på Jennifer Aniston selv, at den legendariske etage-klipning skulle genopstå. Ikke desto mindre dukkede hun op til premieren på filmen ’Murder Mystery 2’ i Paris med en frisure, der umiskendeligt lignede den frisure, der spredte sig som en international landeplage i årene 1995-2000, hvor alle ville have hår som Rachel.

Foto: Lavu/Backgrid/Ritzau Scanpix

'The Rachel' anno 2023

Selvom den nye udgave af Anistons ’The Rachel’ er væsentligt længere end den, frisure hun gjorde populær i midten af 90’erne, så er lighederne alligevel ikke til at tage fejl af: sideskilningen, de tydelige highlights og etagerne, der lægger sig i en fin bue ind mod ansigtet.

Uanset hvilken frisure Jennifer Aniston har, så er hendes hår i en liga for sig, og derfor er der også utallige og uendelige søgninger på, hvad hemmeligheden bag hendes altid velplejede lokker er.

Det har hendes hårartist og farveekspert gennem mange år, henholdsvis Chris McMillan og Michael Canalé heldigvis svaret på, da de i anledning af Anistons 54-års fødselsdag delte hemmelighederne (og produkterne) bag hendes hår med Vogue.

11
Foto: PR

I følge hårstylisterne vasker Jennifer Aniston altid sit hår to gange, altså: shampoo, skyl, shampoo, skyl, for at få alle produktrester og snavs ud af håret.

No Frizz Shampoo, Living Proof , 218 kr.

12
Foto: PR

Anistons trick til ultra-blankt hår er at bruge balsam i hele håret. Mod forventning gør det ikke håret fladt.

Cocomino Marula Cream Conditioner, Drunk Elephant, 200 kr.

13
Foto: PR

Jennifer Anistons hår ser aldrig ’kunstigt’ stylet ud. I stedet sværger hun til naturligt fald som hun skaber med en naturlig rundbørste og en føntørrer.

Blow Dry Brush No. 2, Sisley, 535 kr.

14
Foto: PR

En hårolie er uundværlig for et velplejet look og denne fra Kérastase er en fast del af Anistons rutine.

Elixir Ultime L'Huile Originale Hair Oil, Kérastase, 415 kr.

15
Foto: PR

Et lille spray af tekstur og volumen-spray er nok for Aniston, der er den ukronede dronning af less-is-more looket.

Volumizing Spray, Sisley, 680 kr.

16
Foto: PR

Ligesom huden har håret også brug for ekstra fugt. Jennifer Aniston bruger en fugtgivende hårmaske en gang om ugen.

Restore Repair Mask, Living Proof, 250 kr.

17
Foto: PR

Du eksfolierer dit ansigt, men hvad med hovedbunden? Aniston scrubber sin hovedbund en gang om måneden for at fjerne døde hudceller og øje hårcelleproduktionen.

T.L.C Happi Scalp Scrub, Drunk Elephant, 280 kr.

Læs ogå

Her er de bedste tricks til langt og tykt hår