Se ELLEs favoritter fra mandagen i London

ELLEs modeteam, moderedaktør, Mie Juel, og assisterende moderedaktør, Johanne Brostrøm, er i London for, at dække London Fashion Week Spring Summer 2013. Her er tre af deres yndlings shows fra mandagens program, der stød i Britannia’s tegn, med tre britiske design darlings. Burberry, Erdem & Christopher Kane – Britain got’s talent!

Psst… Følg også ELLE dagligt på instragram hvor vi blogger om ALT – fra catwalken og kendisser til mad og musthaves, direkte fra de internationale modeuger! #elledanmark

Få hår som på Marc Jacobs catwalk

Redkens kreative chef, Guido Palau, stod for håret, da Marc Jacobs under New York Fashion Week sendte modellerne på catwalken iført sit nye design.

Guido kalder helstehale-frisuren med den brede sideskilning for et “styled-then-slept-in look“.
Det er meningen, at det skal se ud som om, pigen havde en fantastisk frisure aftenen før, og så er gået i seng og har sovet på håret, før hun dagen efter trisser ned ad gaden efter en kop kaffe.

Du kan sagtens sætte den samme frisure selv.
Du skal bare følge disse steps, så er du ready to go – fashion week style!

1. Påfør en generøs mængde af Redkens Guts 10 mousse fra rødder til spidser og føn håret tørt.
2. Lav skilningen i venstre side – men endelig ikke alt for lige. Dog skal den være defineret.
3. Begynd at skabe volumen på toppen af hovedet ved at holde mindre sektioner af håret lige op og væk fra hovedet og sprøjte de første 6-7 centimeter af håret fra rødderne med Redkens quick tease 15. Hold hårtotten op i et par sekunder, mens det tørrer, og lad den falde. Fortsæt, til du har gjort det samme i hele håret.
4. Saml håret i en lav hestehale i nakken, så kun toppen er høj, og påfør powder refresh 01 tør-shampoo for ekstra mat tekstur.
5. Træk et par totter ud af hestehalen for at sikre, at den ikke ser alt for perfekt ud.

Klik her for at få frisuren fra Pradas catwalk.

ELLEs favoritter fra London Fashion Week

ELLEs modeteam, moderedaktør, Mie Juel, og assisterende moderedaktør, Johanne Brostrøm, er i London for, at dække London Fashion Week Spring Summer 2013. Her er deres tre favorit-kollektioner fra søndagens shows, der bød på London coolness. Fra den britiske high-street kæde Topshop til svenske Acne. You don’t have to be brit to be chic!

Psst… Følg også ELLE dagligt på instragram hvor vi blogger om ALT – fra catwalken og kendisser til mad og musthaves, direkte fra de internationale modeuger! #elledanmark

Sådan vælger du øreringe til din ansigtsform

Det er let lige at kaste yndlingsøreringene på, der passer til det meste, når man skal hurtigt ud af døren om morgenen.

Men det er også vigtigt at kigge på både smykkernes farver og former.

Mai Manniche, der er smykkedesigneren bag mærket JEWLSCPH, forklarede til en IN-event om skønhed i Aller-huset torsdag, at nogle af de tendenser, man skal følge her til efteråret er at gå efter farven rosaguld, at bære store øreringe, asymmetriske smykker og at mikse sine smykker på kryds og tværs.

Designeren gav desuden følgende råd til, hvilke typer øreringe man skal vælge i forhold til sin ansigtsform:

Bredt/rundt ansigt
Til det runde ansigt er det rigtig godt at vælge de dråbeformede øreringe. Det giver en harmoni i ansigtet og får det til at syne længere.

Aflangt/spidst ansigt
Når ansigtet er aflangt, skal man gå efter runde eller dråbeformede øreringe. Det giver nemlig lidt volumen og fylde til det smalle ansigt.

En kort hals
Hvis man har en lidt kort hals, skal man droppe de lange øreringe. Det er bedre med små ørestikkere. Hvis du vil have lidt mere fylde på, skal du sørge for, at øreringene ikke går længere ned end til din hage.

En lang hals
Her handler det om at vælge de store og fyldige øreringe, og de må gerne gå ned over hagen.

Interview med makeupartist Zenia Jæger

Makeup-artist Zenia Jæger, som også tit står bag de smukke beauty-billeder i ELLE, var ansvarlig for looket under ONLYs kampagne-optagelse med topmodellen Jessica Hart.
Vi har fået et interview med Zenia, som elsker København, men er på nippet til at forlade hjemnyen for New York.

Fortæl om den nye ONLY kampagne?
“I efterårskampagnen er ONLY-pigen blevet mere moden. Hun er stadig rå, lækker og helt med på moden. Hun er en rigtig storbypige med god stil.”

Fortæl om looket på kampagnen?
“Jessica Hart er fra naturens hånd virkelig smuk, og har samtidig et råt, sexet look der understreges af de store læber og mellemrummet mellem hendes fortænder. Vi gav hende en naturlig og clean makeup for at komplimentere og fremhæve den moderne storbypige, som passer til ONLYs efterårskollektion.”

Hvordan var det at arbejde med Jessica Hart?
“Jessica er en ægte storbypige. Hun har en cool attitude, god stil og er samtidig sød, venlig og meget professionel at arbejde med. Det er helt tydeligt, at Jessica har arbejdet som model i mange år – hun kender arbejdsgangene, og ved hvordan vi som makeupartister arbejder. Hun er bare skøn!”

Hvorfra får du inspiration fra til dit job som makeupartist?
“Min inspiration kan komme alle vegne fra. Jeg bruger rigtig meget kunst, fotoudstillinger og rejser som inspiration i mit arbejde. Jeg elsker at blive inspireret i New York, for byen er virkelig intens, og der er så mange forskellige mennesker og muligheder.”

Fortæl om en vild oplevelse du har haft i dit job?
“For et stykke tid siden skulle jeg lave billeder til en modeserie for det amerikanske magasin V MAN. Skydningen foregik en lørdag nat i København, med 6 smukke modeller på hjørnet af Gammel Torv og Nytorv i styrtende regnvejr. Fordi det var lørdag nat, var der fulde og festlige mennesker alle vegne, så brandvæsenet måtte afspærre området og de omkringliggende gader, så vi kunne få lidt ro til at lave billederne færdige. Det var vildt!”

Hvis du kunne vælge hele verden som bopæl, hvor vil du så foretrække at slå dig ned?
“Lige nu bor jeg i København, men flytter til New York lige om lidt. Jeg elsker begge steder, og kunne man blande København og New York ville det blive et fantastisk sted på jorden… der ville jeg gerne bo!”

Se den færdige kampagne her.

Kom til city-loppemarked ved Strøget

En flok bypiger er gået sammen om at sælge ud af garderoben i en hyggelig baggård lige ved Strøget.

Lørdag d. 15. september kl. 12.00 til 17.00 i gården ved Vestergade 27 (lige ved siden af Weekday-butikken) kan du få fingrene i masser af tøj, sko, tasker og accessories.

En lille gruppe kvinder, som tæller blandt andre sangerinderne Szhirley og Karen, skuespilleren Laura von Lindholm, et par af tøserne her fra ELLE-redaktionen samt et par håndfulde af nogle af byens bedst klædte ladies, byder nemlig på gratis lækkerier fra Summerbird og hyggelig stemning, mens du roder rundt i gemmerne fra deres klædeskab.

Så hvis du alligevel er på lørdags-strøg-tur, skulle du måske smutte forbi!

Læs mere om arrangementet på facebook.

NN.07 holder vildt Japan-party

Nogle gange er det tid til at holde en fest – blot fordi, man kan!
Det valg har NN.07 taget, og man må sige, at folkene bag det cool brand ikke gør noget halvt.

Derfor inviterer de nu til kæmpefest i Pumpehuset, hvor alt er holdt i japansk stil!
Der vil således være et sumobryder-rum, et lokale med karaoke, selv DJ’en er af japansk afstamning!

Festen holdes fredag d. 14. september fra kl. 21.00 – 03.00 i Pumpehuset i København.
Hvis du vil med, så klik forbi NN.07s hjemmeside og sign up – så vil du modtage en bekræftelse på mail med detaljer.

Zadig & Voltaire åbner butik på Strøget

Selvom solens stråler er ved at forsvinde, er der stadig meget at glæde sig over – og ikke mindst til!

Man kan blandt andet glæde sig til, at det franske kultmærke Zadig & Voltaire i løbet af efteråret i år åbner deres første butik på dansk jord.
Med adresse i den ende af Strøget, som ligger tættest på Kongens Nytorv, kommer Zadig & Voltaire til at gnubbe albuer med andre eksklusive brands som for eksempel Hermès, Armani og Louis Vuitton.

De lækrer varer, som blandt anet byder på smukke strik-cardigans i eksklusive kvaliteter prydet med funklende stene formet som dødningehoveder, kan allerede nu købes flere steder herhjemme – blandt andet hos Companys Original i den anden ende af Strøget.

Men der blever en del mere af kollektionen at glæde sig til for de frankofile fashionistas.

Se chef-redaktricens shop-favorit

ELLEs egen webshop er altid fuld af lækre avoritter til badeværelset – men vi har meget mere end det!
I ELLEs shop kan du også shoppe varme sager fra eksempelvis det cool brand Amercan Vintage.

ELLEs chefredaktrice, Cecilie Christiansen, har forelsket sig i denne stribede favorit!

“Jeg ELLE-sker striber og denne strik vil redde mig på kolde efterårsmorgener, hvor jeg egentlig bare har lyst til at blive under dynen … Og at både Marc Jacobs og Tommy Hilfiger forleden under New Yorks modeuge viste striber i massevis, gør jo heller ikke noget”.

American Vintage, 799 kr.
Fås også med rød/brune striber.
Se og shop strikken her.

12 cool efterårs-must haves

Gå efteråret i møde med en varm strik og et par lækre jeans, og vær ikke bange for at bruge farver.

ELLE har udvalgt 12 musthaves til din efterårsgarderobe.

 

Michelle Obama skaber ny negle-trend

Da Michelle Obama holdt tale til Demokraternes kongres i North Carolina, blev hun både rost for sin tale og sit tøj.

Præsidentfruen bar en fin Tracy Reese-kjole og havde tilsat den rabarberfarvede sko og grå neglelak. Og det er netop denne neglelak, der nu er markant efterspørgsel på i USA.

Det Hvide Hus har bekræftet over for Wall Street Journal, at neglelakken er fra mærket Artistic Nail Design i farven Vogue, som er en grå-lilla-nuance.
Farven sælges ikke via producentens hjemmeside, men den kan bl.a. fås på diverse saloner i USA, og det er her, at efterspørgslen er steget markant.

“Vi har oplevet en stigning på 90 pct. i bestillinger på denne farve alene. Lige nu har vi omkring 1.000 flasker på lager, og vi vil få oparbejdet et lager på 5.000, så vi er klar på den øgede mængde bestillinger, vi modtager”, siger en talsperson fra firmaet ifølge Huffington Post.

Designeren bag den nu også meget eftertragtede kjole, Tracy Reese, har da også rost Michelle Obama for neglelakvalget til kjolen.

“Den virker fantastisk som tilbehør. Og der er ingen grænser i forhold til farver. Så det er bare sjovt at lege med”, har Tracy Reese udtalt.