Jessica Hart er med sin internationale klasse og udstråling det perfekte ansigt for kampagnen.
Med over 300 butikker worldwide har ONLY, siden den første kollektion blev lanceret i 1995, været med til at sætte sit præg på det internationale look, image og attitude inden for denim-mode og stil.
Kollektionen byder på en ny og moderne identitet og lækre styles med international klasse. Kampagnen blev skudt i sidste uge i København, og et professionelt hold blev fløjet ind fra hele verden for at skyde ONLYs nye kampagnebilleder på roof-top terrassen på Hotel Stay.
Med på holdet var den australske topmodel Jessica Hart, makeupartist Zenia Jæger, stylist Alexandra Carl og den amerikanske modefotograf Amy Troost, som skød billederne til efterårskollektionen.
ONLYs flirtende og rebelske identitet får fra denne sæson et nyt, modent twist med fokus på den feminine styrke, selvtillid og stil.
Jessica Hart er med sin internationale klasse og udstråling det perfekte ansigt for kampagnen.
“Vi har valgt at bruge topmodellen Jessica Hart som vores nye kampagneansigt, fordi hun udstråler nøjagtig det look, vi ønsker at signalere fremadrettet for ONLY. En retning hvor vi ønsker at løfte ONLY op til endnu større højder, hvad angår en international approach. Jessica har en moderne og international stil, hun er meget modebevidst, ambitiøs og er eftertragtet globalt set – hun er indbegrebet af den moderne ONLY pige.” siger ONLY selv om valget af smukke Jessica Hart.