Vi glæder os som gale til torsdag d. 15. november, hvor Maison Martin Margiela for H&M bliver sat til salg i butikker og på nettet! Og ÅH, hvor vi elsker H&Ms samarbejder med verdens skønneste designere! De er nu skyld i, at vores (og sikkert også jeres!) garderober har fået et velfortjent drys international ogeksklusiv finesse over sig, som det ellers ville være foruden.
Et er sikkert, når H&M lancerer et nyt samarbejde: Det er en god idé at være velforberedt! Ellers kommer man let til at spæne omkring som en hovedløs ELLEing, når dørene åbnes, og herlighederne åbenbares på den første dag i salgsperiode – for de af os, som ikke tør vente et par dage for at se, hvad de første fashionistaer har efterladt på hylderne.
Celebs har allerede vist sig i udvalgte items fra kollektionen på den røde løber – se for eksempel skuespilleren Mena Suvari herover, som er i MMM for HM fra top til tå – inklusive den sjove clutch formet som en karamel.
Maison Martin Margiela for H&M vil blive solgt i 230 butikker verden over – herunder den på Amagertorv i København – og selvfølgelig på nettet.
I galleriet har vi samlet nogle af ELLE-redaktionens favoritter fra kollektionen. En weekend-taske formet som en guitar, ankelstøvler med opfindsom hæl, super-cool læderjakke og meget mere, samt link til, hvor de kan ses og shoppes – fra torsdag formiddag!
Har du tit skabet fuld af tøj, du ikke får brugt, og er du altid klar til at gøre et godt kup på nettet, hvis en anden er blevet træt af deres Balenciaga-taske? Så er der godt nyt!
Den nye e-handelsplatform, Anywear, er nemlig lige gået i luften. Anywear er klar til at redefinere, hvordan consumer-to-consumer skal forstås i 2012. Virksomheden lancerer nemlig en helt ny og innovativ e-handelsplatform, som vil være med til at sætte standarden, hvordan vi handler med hinanden på nettet.
Anywear er både en hjemmeside og en iPhone-app, og planen er, at brugerne her kan købe og sælge secondhand-tøj til hinanden – lige meget hvor de er og direkte fra telefonen.
Målet for Anywear er kort og godt at gøre det nemmere for privathandlende at købe og sælge kvalitetstøj og mærkevarer i kategorierne tøj, sko og accessories – som f.eks. tasker, bælter, smykker og ure til både damer, herrer og børn. Med Anywear-app’en kan man shoppe, oprette annoncer og tage billeder af de ting, man ønsker at sælge – hvor som helst og når som helst.
Bag Anywear står blandt andre Pernille Rosendahl, som udover at være sangerinde også er lidt af en elektronista.
Appen kan hentes gratis i Appstore nu, dog foreløbig kun til iPhones. Man er igang med at udvikle appen, så den virker på andre smartphones …
Har du stadig ikke fundet den helt rigtige vinterjakke?
Det er ved at blive koldt, så man skal ikke vente for længe. Derfor har ELLE samlet ti af sæsonens lækreste og lune vinterjakker til dig.
Er du mest til den vamsede fra Kenzo, den futuristiske fra Diane Von Furstenberg eller den eksklusive fra MaxMara? Kig i shoppinggalleriet nedenfor og se alle de smukke jakker. Finder du den helt rigtige, kan du bare følge linket til højre for billedet direkte over til den webshop, der forhandler din drømmejakke.
Jule og nytårsfesterne er lige om hjørnet, og vi giver dig genvejen til den “perfekte” krop. Hvad der er den perfekte krop, er lige så individuelt, som alt andet, men mange kvinder har det til fælles, at de gerne lige ville kunne stramme sig en centimeter ind hér og gå en kjolestørrelse ned dér.
Shapewear hjælper til at glatte de uønsede buler på maven ind, stramme numsen op eller holde bryst og lår på plads, så du kan nyde festen og ikke skulle bekymre dig om, om kjolen sidder, som den skal.
Frem til og med d. 22. november giver vi 20% rabat på alle former for shapewear i ELLEs webshop! Vi byder på strømpebukser med stramop-effekt, underkjoler med korset-effekt, trusser, BH’er med plads til dyb udskæring og MEGET mere!
Med shapewear kan du let gå flere størrelser ned og komme til at se op til 10 kilo lettere ud.
Tilbudet gælder fra d. 11. – 22. november 2012. Alt, du skal gøre for at få rabat, når du shopper, er at skrive rabatkoden ELLESLIM og huske at klikke på ‘Fratræk rabat’, når du er færdig med at handle.
Blandt stilikoner som Kate Moss, Blake Lively og Patti Smith har vi de nye stilikoner: Kvinder der er blevet kendt som stilikoner efter at være blevet spottet af streetstyle-fotografer.
De har hver deres unikke stil, og de fleste af dem har aldrig nogensinde været på TV. Vi kender dem først og fremmest som stilikoner, og vi kigger først og fremmest på deres tøj – ikke deres cv. Hvor vi før fandt inspiration i filmens verden og på den røde løber, er dagens store stilstjerner helt ‘almindelige’ fashionistaer.
Især ti stilige piger er blevet navne, vi genkender, google’r og tager inspiration fra. Det gælder Olivia Palermo, Alexa Chung, Courtin-Clarins-pigerne, Leigh Lezark, Ulyana Sergeenko, Miroslava Duma og Anna Dello Russo.
Måske kan du genkende deres navne, måske ikke. Men du har sikkert set dem før. De er nemlig både kilder, bidragsydere til og skrevet om af verdens største modeudgivelser.
De mest indflydelsesrige Det er dog først efter flere gange at have set dem på streetstyle-blogs, at pressen er blevet nysgerrig og har undersøgt, hvem de er og hvor de kommer fra. De nye ikoner tilhører derfor en ny og stadig uklassificeret gruppe.
“Et karakteristika er, at ingen af dem for alvor skiller sig fysisk ud. De er alle slanke, smalle og med langt, naturligt udseende hår. Med andre ord: Neutrale. Det er ikke dem, men deres tøj og accessories, der er i fokus, og disse items er alle hver især håndplukkede; intet er tilfældigt. De dygtigste af dem (som f.eks. Alexa Chung eller Olivia Palermo) formår så at lade bestemte items gå igen, så de er med til at være pigernes karakteristika”, siger ELLEs redaktionschef Marie Louise Wedel Bruun om de nye it-piger.
Netop Alexa Chung er en af de piger på listen, der er blevet mest indflydelsesrig. Hun har på rekordtid forvandlet sig fra ukendt britisk tv-vært til stilsvane med fast plads på første række til modeshows.
“Alexa Chung er svær at komme udenom i disse år, senest som ambassadør for britisk mode og kampagnemodel for franske Maje. Hun har mere eller mindre egenhændigt fået Peter Pan-kraven (i form af halskæde/accessory eller skjortekrave) ind i alles garderober”, siger Wedel Bruun.
Også Anna Dello Russo mener ELLEs redaktionschef har udmærket sig. For hun er endnu et eksempel på, at de nye stilambassadører får indflydelse og når ud til masserne. Med fjer i håret, fugleformede tasker og farver en mas, mener Marie Louise Wedel Bruun dog, at Dello Russos stil er for utilgængelig til, at hun er et stilikon i ordets traditionelle forstand.
“Anna Dello Russo har senest gjort sig som accessorydesigner for H&M, men hun er næsten for meget af en forvandlingskugle til, at man helt kan tale om et stilikon – hun er svær at kopiere, fordi hendes look som regel er bygget op omkring et komplet outfit fra dagens mest toneangivende, og hendes ‘stil’ går på at være ‘too much’ – i form af mod, mønster- og farveglæde”, siger hun.
Streetstyleikonerne: Tidløse eller tøjstativer? Som en anden påfugl elsker Anna Dello Russo at vise sine klæder frem. Men er hendes (og de andre ikoners) til tider utilnærmelige stil et problem? Noget må de nye stilikoner kunne, for vi lader os forføre af dem, eller i hvert fald af gademoden. Spørgsmålet er, om vi er fascineret af selve fænomenet streetstyle, eller om It-pigerne har en helt særlig kvalitet, andre af tidens ikoner ikke har. Med andre ord, om de bidrager med noget nyt. “Verden bliver i enhver forstand mere og mere mangfoldig, og vi har brug for nogle til at guide os igennem støjen; nogle pejlemærker. De mange valgmuligheder skaber en utrolig usikkerhed blandt folk, for hvor skal man begynde? Så er der en tryghed i, at andre går forrest, udvælger og ‘liker’ valgene for os. På samme tid er der stor fokus på det individuelle, så vi vil ikke ligne en hvilken som helst stylist-klædt Hollywood-stjerne – det er ganske enkelt for nemt og for kedeligt. Her kommer streetstyle-ikonerne ind i billedet som dem, der dels er internationale (og dermed per definition attraktive), dels unikke og individuelle, dels er blåstemplede som havende god stil. De bedste af ikonerne har så også en interessant personlighed, men indtil videre er de primært kendte som tøjstativer”, konkluderer ELLEs redaktionschef.
Hvis de nye populære piger i (mode)klassen bare er mannequiner og billedmotiver, hvem har så magten? Forholdet mellem streetstyle-fotografer og deres gademodeller må nødvendigvis være gensidigt. Eller er det?
“Der er ingen tvivl om, at de to parter er dybt afhængige af hinanden og har skabt deres egne led i kendis/fotograf-fødekæden. Går du til et internationalt modeshow, er der nærmest lige så mange fotografer udenfor som indenfor, fordi de etablerede celebs er inde, og bloggerne og de andre mode-wannabees er ude. De mest ivrige sørger for at skifte tøj for hvert ny show-venue, så de kan posere i et nyt look op til flere gange dagligt”, siger Wedel Bruun.
Med en så lige magtfordeling ser fremtiden lovende ud for de nye stilikoner. Men hvad sker der, hvis fotograferne opsiger den uofficielle kontrakt? Kan streetstyleikonerne overleve, at fotograferne går på jagt efter nye muser? Er det indtryk, de har gjort dybt nok til, at vi ikke glemmer dem, hvis streetstyleblogs og magasiner bruger spaltepladsen på nye ansigter. Marie Louise Wedel Bruun vurderer, at de er nødt til at blive ‘tidløse’.
“Med mindre vi lærer dem at kende som interessante personligheder, så, ja, vil et streetstyle-ikon altid være et kortvarigt bekendtskab. Kan de formå at rendyrke deres stil baseret på tidløse items, men med et moderne tvwist som f.eks. en Jackie O. eller en Kate Moss, så er det en anden sag. Men der er langt mellem snapsene. Lige nu er streetstyle-ikonerne dem, der larmer mest og bedst i en utroligt støjfuld verden, men hvem ved, hvordan morgendagen lyder?”
Den excentriske italiener har for længst bevist, at man aldrig bliver for gammel til at lege med moden. Trods sine 50 år er Dello Russo nemlig kendt for sin særegne 'too much'-stil, der vandt hende et designsamarbejde med H&M.
Benene ser ud til at fortsætte i det uendelige, håret er sjusket på den lækre måde og stilen er britisk cool. Lagerfelds muse og tv-vært Alexa Chung har det hele. Og det har streetstyle-fotografterne for længst lagt mærke til.
Alle fire børnebørn og arvetagere af Jacques Courtins skønhedsimperium Clarins er på streetstyle-blogs og i modespalter verden rundt. Foruden god stil er streetstyle-ikonerne aktive i bedstefars firma og driver den populære blog Beauty Flash Blog.
Den 28-årige it-pige og medlem af DJ-trioen The Misshapes har været på forsiden af både amerikansk, fransk, australsk og tyrkisk Vogue. Som streetstyle-ikon bliver hun hyldet for sin vovede og personlige stil.
32-årige Sergeenko er en af verdens nyeste, men mest fotograferede streetstyle-ikoner. Sammen med en lille gruppe landsfæller turnerer hun modebyerne rundt under kaldenavnet The Russian Fashion Pack og debuterede i sommers som designer.
Russiske Duma har en ekstravagant og legende stil. Ligesom Sergeenko er hun medlem af The Russian Fashion Pack og er trods sin unge alder er hun chefredaktør for den populære russiske modeside 24/7 Buro.
Fra en birolle i reality-serien 'The City' til et job hos amerikansk ELLE som tilbehørsredaktør; det er gået den unge New Yorker godt. I dag er hun fetteret streetstyle-ikon og har været på forsiden af diverse modeblade.
Wood Wood Museum åbner d. 23. november på Frederiksborggade i København. Her kan man få fingrene i kollektionsprøver og udvalgte varer fra blandt andre Nike, Opening Ceremony og Wood Woods egne tidligere kollektioner.
Wood Woods nye butik – Wood Wood Museum – vil byde på kollektionsprøver og guld fra gamle kollektioner. Alle varerne vil være indsamlet i Wood Woods andre butikker, som ligger i både Berlin, Wien og aarhus, så på denne måde vil københavnerne kunne få fingrene i varer, de rikke tidligere har været tilgængelige i København.
“Vi har længe haft et ønske om at åbne Wood Wood MUSEUM og har med den tidligere symaskinebutik på Frederiksborggade fundet den helt rigtige adresse til konceptet. Museums referencen hentyder netop til muligheden for at gøre fund blandt sjældenheder, unikke og tidligere udgåede varer fra Wood Woods arkiv”, siger Karl-Oskar Olsen, som er grundlægger af Wood Wood.
For at visualisere hvilke typer Wood Woods designere lader sig inspirere af, har fotograf Hasse Nielsen portrætteret 15 personer fra København som alle hver især indeholder og udstråler nogle af de værdier Wood Wood er bygget op omkring. Fotografierne bliver udstillet i Wood Wood Museum fra åbningsdagen.
Der er næsten altid én på ELLE-redaktionen, som er iklædt et af de fine armbånd! Vi fik øjnene op for Claire/Anastasias fine, rå armbånd og halskæder under sommerens modeuge i år, og da vi viste billederne af vores nye favoritter på Instagram, var de rmange, der spurgte, hvor de kunne købes.
Nu har vi fået både armbånd og halskæder i vores egen webshop! De flotte halskæder, som fås i tre farver, koster 600 kr. og armbåndene fås i seks farvevarianter koster 300 kr.
Vi viste smykkerne på Instagram første gang under modeugen.På siden ‘Sidst på måneden’ i november-ELLE er Johanne Brostrøm iklædt halskæden.I november-udgaven af ELLE brugte vi halskæden i både en modeserie og på budgetsiden sidst i magasinet, hvor assisterende moderedaktør Johanne Brostrøm havde den på.
Nu kan du købe smykker fra Claire/Anastasia i ELLE egen webshop.
Se udvalget af Claire/Anastasia-smykker i webshoppen her!
Kvinder har igennem tiden altid brugt frisurer til at udtrykke sig selv med – og vi er ikke blevet mindre kreative med årene. Der var engang, hvor kvinder gemte boller og franskbrød i deres frisurer for at få højde på håret, som blev sat op i enorm. Senere kom glattejernet, og så skulle håret være fladt, glat og hænge ned langs skuldrene.
I galleriet nederst på denne side kan du se, hvordan forskellige frisurer fortæller forskellige historier om personen, der bærer dem, og her er i øvrigt nogle tips til, hvilke frisurer, der bedst klæder din egen ansigtsform.
Oval ansigtsform Dit ovale ansigt kan bære de fleste typer frisurer med pandehår. Det eneste du skal overveje, er, om det passer til din hårtype og længde.
Rund ansigtsform Dit runde ansigt har brug for lange, bløde pandelokker, der følger kinderne. På den måde undgår du at få et endnu mere rundt ansigt på grund af frisurer.
Aflang ansigtsform Vælg en type pandehår, der bløde dit lange ansigt op. Det kan f.eks. være et pandehår, der går lige til øjenbrynene (og dermed giver indtryk af, at dit ansigt er kortere, end det er). Du kan også vælge at få lange, graduerede lag, der følger dit ansigts form.
Firkantet ansigtsform Frisurer med skråt pandehår eller et langt pandehår, der følger din kæbelinje, vil bløde dit firkantede ansigt op og gøre det mere rundt.
Hjerteformet ansigtsform Dit hjerteformede ansigt vil tage sig godt ud med et skarpskåret pandehår. Men alt efter om du er ude på at fremhæve eller skjule din hjerteform, kan du også sagtens springe ud i andre typer pandehår.
Både modellen Helena Christensen og kollegaen Freja Beha har haft helt kort hår, men vi kender dem alligevel bedst med det skødesløse, lidt rodede, skulderlange hår, som også er blevet stilikonet Alexa Chungs varemærke.
Det ufriserede og let krøllede hår er let at style og udstråler, at selvom man ser cool og topstylet ud, så er det lidt tilfældigt ...
Det lange hår, som smyger sig om brustet og falder ned over den ene skulder er perfekt til at udstråle sexet diva-attitude, som vi ser det hos både Victoria's Secret-modellen Miranda Kerr og skuespillerne Penelope Cruz og Blake Lively.
Det lange hår kræver masser af pleje, og for at understreje dramatikken er en tur med krøllejernet (og gerne læbestiften) en god idé.
Den brede sideskilning, den løse opsætning og det halvlange pandehår, som man konstant skal feje væk fra øjnene med en flirtende håndbevægelse er underspillet sexet på den gammeldags facon, som vi ser det hos skuespillerinderne Christina Hendricks, Emma Stone og Cameron Diaz.
Looket klæder alle - uanset alder - og passer flot til en bred, sort eyeliner.
Halle Berry er notorisk kendt for at rocke det korte look, men de seneste år er flere under skuespillerinden hoppet med på vognen.
Det korte hår kan sagtens styles sexet og feminint, men udstråler stadig en maskulin styrke, som gør, at man kan tillade sig at give den lidt ekstra med makeup-penslen.
Det er ingen leg at holde sig i så super god form som supermodellen Miranda Kerr, der i øjeblikket er på forsiden af magasinet Esquire UK og som indtager catwalken til Victoria’s Secrets fashion show denne måned. Det afslører hun i et nyt interview med magasinet Esquire.
“Jeg tror på at hylde den kvindelige figur og at omfavne, hvad vi er blevet givet og ikke skjule det. Jeg lever efter filosofien, at skønhed kommer indefra og gør en bevidst indsats for at fylde min krop med den mad, jeg spiser”, siger 29-årige Miranda Kerr, der er gift med skuespiller Orlando Bloom og mor til sønnen Flynn. Det at blive mor er da også netop en af de ting, som har været med til at påvirke Miranda Kerrs bevidsthed om vigtigheden af at spise sund.
“At blive mor har gjort mig endnu mere bevidst og mere passioneret omkring ernæring og velvære, så meget, at jeg nu er blevet certificeret helsecoach. Jeg ville være naturopat eller ernæringsekspert, hvis jeg ikke var model. Jeg er så passioneret omkring sundhed”, har hun tidligere udtalt til det australske InStyle.
Spiser supersundt Derfor er daglig yogatræning, modstandsøvelser og intense motionsformer som løb eller boksning også en stor del af Miranda Kerrs tilværelse.
“Jeg er altid opmærksom på at træne en halv times yoga om morgenen, så jeg kan føle mig godt tilpas bagefter. Jeg har trænet en del Pilates, yoga og styrketræning med vægte og elastikbånd, og jeg spiser supersundt”, har hun tidligere udtalt til avisen Daily Mail.
Men samtidig sulter modellen på ingen måde sig selv. Hun har blot et stort fokus på, at det er den rigtige næring, som hun putter i munden.
“Jeg elsker mad, og jeg nyder at spise friske, økologiske råvarer. Jeg drikker varmt vand og citron hver morgen, og jeg drikker også masser af renset kvalitetsvand – helst basisk vand igennem hele dagen”, siger Miranda Kerr, som samtidig sværger til en diæt af fisk, frisk mad og dampede grøntsager og et indtag af kokosnøddeolie, der skal give hende en fejlfri hud.
Victoria’s Secret fashion show er altid et kæmpe tilløbsstykke! Showet er fuld af glamour og verdens mest kendte modeller på podiet sammen med nogle af verdens mest feterede stjerner, som optræder under showet.
Sidste år optrådte Adam Levine fra Maroon 5 på podiet, hvor han endte med at give sin daværende modelkæreste Anne V et kys. (I år har han skiftet hende ud til fordel for en anden, yngre Victoria’s Secret-model, Behati Prinsloo …) Et år optrådte Seal sammen med sin daværende kone, Heidi Klum.
I år indtog Justin Bieber,Rihanna og Bruno Mars podiet, men ingen af dem kyssede dog med modellerne … Se billederne fra det yderst spektakulære show her.
I mandags blev det offentliggjort, at Nicolas Ghesquière stopper som chefdesigner for modehuset Balenciaga.
Mens han de sidste femten år har siddet i chefstolen, har han i dén grad været med til at præge modebilledet og står bag nogle af årtiets mest ikoniske accessories. Derfor sendte beskeden om hans afsked en chokbølge gemmen modeverdenen.
I lyset af nyheden husker ELLEs chefredaktør Cecilie Christiansen tilbage på den kollektion, Ghesquière præsenterede under modeugen i Paris i september og vurderer selve kollektionen, samt spår, hvordan Ghesquières fratrædelse kommer til at påvirke modebilledet og Balenciagas image.
Hvilken indflydelse har han haft på modebilledet de sidste femten år, og hvilke ikoniske items skal vi huske ham for?
“Han har haft en KÆMPE indflydelse – på sin egen cool og underspillede måde. Han har formået at sikre at det gamle modehus konstant har været i fornyelse under ham – og ikke mindst fået enhver fashionista til at hungre efter de ikoniske Balenciaga-tasker!”
Hvordan vurderer du hans sidste kollektion for Balenciaga, og hvilke items spår du en fremtid på musthave-listerne?
“I mine øjne slutter han for Balenciaga på toppen. SS2013-kollektionen, som han viste under den parisiske modeuge i september, er en af hans stærkeste (sammen med hans AW2009-kollektion) – og jeg spår at både hans mavekorte bluse og hans oversize-flæsedetaljer på toppe og skørter bliver et hit på røde løbere verden over. At de to danske modeller Kristen Liljegren og Juliane Grüner var booket eksklusivt til showet, dæmper naturligvis ikke min begejstring!”
Hvordan tror du, det vil påvirke modebilledet, at Nicolas stopper hos Balenciaga, og hvem vil eventuelt være en værdig efterkommer?
“Den respekt for design-arven som Nicolas Ghesquière har forvaltet på fornemmeste vis – og som hans fans og muser fra Charlotte Gainsbourg til Kristen Stewart elsker ham for – bliver uden tvivl svær at erstatte.”
Har du et bud på, hvad han nu vil foretage sig? Tror du, han vil starte sit eget brand, eller kan vi forvente, at han starter som chefdesigner for et andet modehus – med andre ord, er der en chefrokade på vej?
“Vi så jo en stor chefdesigner-rokade i foråret, hvor Raf Simmons forlod Jil Sander for Dior – Jil Sander herself satte sig endnu en gang i chefstolen hos, ja, Jil Sander, Hedi Slimane overtog Yves Saint Laurent efter Stefano Pilati – og måske er rokaden endnu ikke færdig. Bill Gaytten, som midlertidigt overtog Dior efter en vis Hr. Gallianos kontroversielle udtalelser, er et bud ligesom også Christophe Decarnin (tidligere Balmain-designer) kunne være en mulighed. Phoebe Philo (red. Céline) er måske jokeren, mens det nok er for tidligt at sætte John Galliano i spidsen for et modehus igen.”
Se Nicolas Ghesquières sidste kollektion for Balenciaga i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet det bedste fra S/S 13-kollektionen.
Her på ELLE-redaktionen savler vi over denne fantastiske jakke. Stilen er enkel, men rå, men det symmetriske snit gør den alligevel klassisk. Vi spår den musthave-status.
Kollektionen var kontrastfyldt. Denne kjole er et fint eksempel på kollektionens farvespil og kontrast mellem det feminine og skarptskårne.
Stilen er karakteristisk for Nicolas Ghesquières Balenciaga-kollektioner. Vesten er eksklusivt hvid og snittet klassisk med et twist.
Endnu et eksempel på et Balenciagisk sæt. Bortset fra den diskrete 80'er top er stilen androgyn, enkel og stylingen minimalistisk.
Lad os dvæle et øjeblik ved den lille top, mange af modellerne havde på til modeshowet i september. Den er på mange måder en fin analogi til Ghesquières gennemgående designtema: Råt er godt, med et feminint strejf.
Her er crop-toppen tilsat et par stilrene højtaljede bukser. Endnu engang understreger looket kontrasten mellem det feminine og det maskuline.
Kjolen leder tankerne hen på 1700-tallets overdådige rokoko-kjoler. Dog er det ikke en nostalgisk fortolkning, vi ser. For kjolen har fået et moderne løft med det monokrome look.
Hvis du fæster blikket ved den lille taske, modellen har i hånden, ser du en ny og anderdeles Balenciaga-taske. Den minder i hvert fald ikke om it-tasken, som vi kender den. Mon den bliver et kæmpe hit til forår?
Endnu et af Ghesquières bud på mavetoppen. Her er klædeligt kig til maveskindet, mens et par højtaljede bukser sikre, at det ikke bliver for meget.
Chanel har længe været kendt for det fine strik, men også Nicolas Ghesquière har på Balenciagas vegne givet bouclé-jakken sit comeback.
Trods brug af rå materialer, har Ghesquière skabt et feminint look. Flæsen på nederdelen og den pigede krave på blusen er velvalgte detaljer og gør tilsammen sættet spændende.
En nederdel med et flot grafisk print tilføjer looket kant, mens striktrøjen gør det anvendeligt.
Selvom Nicolas Ghesquière ikke er bange for at lege med farver, har han alligevel valgt at arbejde med en ret dæmpet farvepalet. Den sarte gule farve mpde den blege lilla spiller flot sammen.
ELLEs chefredaktrice spår nederdele som denne en lovende fremtid på den røde løber, så nu glæder vi os bare til muligt gensyn med denne kreation, når der er prisfester i Hollywood.