Kom til livsstils-aften med Peugeot

Peugeots CLUB208 inviterer til en aften, hvor design, passion og fashion er i højsædet.
Julie Steincke er vært for aftenens program, hvor stærke partnere byder ind med inspiration inden for rejser, mad, hoteller & slotte, vine, fashion, biler og smykkelooks. Aftenen toppes med en række konkurrencer, lækker tapas og live musik fra det nydannede ColorKaleido med Christine Milton og Kim Vagn Wagner.

Alt dette finder sted den 4. juni, og det er gratis – men bindende at tilmelde sig eventen.
Sidste frist for tilmelding er den 29. maj 2013.

I løbet af aftenen vil du kunne vinde flere store præmier og deltage i konkurrencen om at vinde ‘Fashion-bilen’ i 2 uger.

Alle deltagere får en lækker, fyldt goodiebag med sig hjem.

Aftenens program:
17.00 – 17.30: Ankomst
17.30 – 19.00:
– Velkomst ved Julie Steincke
– Kranz & Ziegler har hyret Stylist Tini Owild til at dele sine gode idéer til, hvordan du ved hjælp af smykker kan fremhæve din personlighed
– Small Danish Hotels og Friferie giver gode idéer og inspiration til ferier, tendenser og ophold i Danmark og Europa
– Designeren Tine Gustav bag det eksklusive tøjmærke Gustavson fortæller om design og tendenser i samspil med Camilla Kjems og løfter sløret for den ultimative fashionbil fra Peugeot

19.00 – 20.00:
– Der serveres lækkert tapasbord fra verdens største osteproducent Lactalis og du kan nyde vin dertil
– ColorKaleido ved Christine Milton og Kim Vagn Wagner giver live koncert
– Få inspiration fra de forskellige partnere
– Prøvekør en Peugeot 208
– Mulighed for at vinde gavekort til hoteller, fashion-bilen i 2 uger, gavekort fra friferie, lækre ostekurve og ikke mindst flotte smykker

Tilmeld dig gratis her!

BACKSTAGE INFO OM:

# CLUB208
Der åbner sig en verden af fordele med CLUB208. Stærke partnere fra forskellige brancher har skabt et mødested, hvor inspiration, konkurrencer, rabatter, faste lodtrækninger, VIP-billetter til den røde løber og meget mere bliver en del af din hverdag. Få en fornemmelse for klubben ‘live’ til eventen.
På aftenen kan du deltage i konkurrencen om at vinde ‘Fashionbilen’ i 2 uger.

# Julie Steincke
Multitalentfuld skuespillerinde, sangerinde, sangskriver og danser og uddannet skuespiller fra Italia Conti Academy of Theatre Arts i London, hvor hun også er opvokset. I 2005 havde hun et top 20-hit i Storbritannien med sangen “California Soul” (oprindeligt skrevet af Ashford & Simpson i 1968). Hun var med til at sparke Talent 2008 fra DR1 i gang som dommer og startede 2013 som hovedrolleindehaver af ‘Shrek the Musical’ .

# Kranz & Ziegler præsenteret af Tini Owild
Kranz & Ziegler dækker med deres brede smykkesortiment enhver kvindes ønske om at udtrykke sin unikke personlighed og få den indre lækkerhed til at blomstre. Den 4. juni sætter stylist Tini Owild fokus på smykker og deres evne til at forme et udtryk, som passer til personligheden. Hvad enten du er den feminine eller den rå type, boheme eller helt igennem klassisk. Tini hjælper dig og andre stilbevidste kvinder på vej.
På aftenen kan du vinde lige præcis det armbånd, der passer til dig.

# Friferie
Hos Friferie.dk har du friheden til selv at sammensætte din bedste ferie nogensinde. Du bestemmer selv feriens længde og hvordan du kommer frem til feriestedet. Man kan vælge mellem luksuscamping, ferielejligheder og All-Inclusive hoteller, i alt over 1200 feriesteder i hele Europa.
På aftenen kan du vinde en overraskende ‘Surprise Ferie’.

# Small Danish Hotels
Small Danish Hotels består af 100 kroer, hoteller, slotte og herregårde over hele Danmark. Fælles for dem alle er, at de oser af charme, nærvær og varme. Og så lægger de vægt på den personlige betjening og det gode værtskab.
På aftenen udlodder Small Danish Hotels 3 gavekort med hotelovernatning inkl. morgenmad.

# Lactalis
Hvis der er nogen, der har passion for ost, så er det osteproducenten Lactalis. Sammen med deres leverandører finder de frem til de mest spændende og smagfulde specialoste i Europa. På www.passionforost.dk kan du finde en masse inspiration.
På aftenen bliver der trukket lod om 3 kurve fyldt med lækre oste.

# Tine Gustavsson
Tine Gustavsson er designeren bag det superfede mærke – GUSTAV. Hun rammer plet med det perfekte mix mellem casual og feminint, råt og elegant. Og så er det med superfine detaljer hele vejen igennem.

Shop chefredaktørens boucléjakker

Vi er mange, der gerne ville have lov at rode lidt i chefredaktørens gemmere. Og nu har du chancen for at score Cecilie Christiansens skønne boucléjakker.

ELLEs chefredaktør har netop doneret to luksusjakker fra danske Heartmade til Schleroseforeningens celebrity-tøjauktion på Trendsales.

Auktionen afholdes for at samle penge ind til de mange danskere, som lider af schlerose og til videre forskning.

Cecilie har blandt andet fået selskab af Szhirley, Clara Sofie og Lina Rafn, som sammen bortauktionerer skønne designerfund til højest bydende. Overskuddet går til Schleroseforeningen, og auktionen slutter søndag den 16. maj.

Shop de kendtes luksusfund her.

Fakta om sclerose

Sclerose er en kronisk sygdom, der angriber centralnervesystemet. Cirka 12.500 danskere har sclerose. 700 får hvert år stillet diagnosen, og flere kvinder end mænd får sclerose. Vil du vide mere om sygdommen, kan du læse videre på siderne i denne sektion om symptomerne på sclerose, hvordan diagnosen bliver stillet, og hvilke muligheder der er for at formilde sygdommens konsekvenser.

Den ene af chefredaktørens jakker, som du kan købe på Trendsales.

Begge jakker er i størrelse 38 og er designet af det danske mærke Heartmade.

Stine Goya åbner butik i København

“ENDELIG!” er der nok mange, der fristes til at udbryde.

Mange kvinder i både Danmark og udlandet har igennem mange år elsket Stine Goyas fine design-univers af guld, ferskenfarver, spejle og humoristiske henvisninger til gamle karrusseller, cirkus og forlystelsesparker.
Og nu kan vi endelig glæde os til at kunne se Goya-universet i sin helhed, mens vi shopper, for nu åbner Stine Goya sin egen – og første – butik.

Stine Goya-butikken kommer til at ligge i Gothersgade i København, og den åbner i forbindelse med modeugen i august denne sommer.

Vi glæder os!

Se ELLEs video fra Stine Goyas SS13-kollektion, som er på gaden nu.

Sådan får du sommerens sporty stil

Sommerens mest atletiske look kan fortolkes både til fritid og fest.

Fidusen er at gå efter sporty silhuetter og detaljer i den aktive verdens stof numero uno: bomuld. Kombiner med antifitness-materialer som læder og silke for en sofistikeret version, og som prikken over i’et (eller som golfkuglen på tee’en): et par høje hæle.

Ready, set, (s)hop!

Hvad er god og dårlig stil på de sociale medier?

Hvad er god stil? Og hvad er dårlig? Især når det gælder måden, vi opfører os på de sociale medier. Er det for eksempel god stil at uploade billeder af stilikoner? Og er der oplysninger, du ikke behøver at dele med alle dine facebookvenner?

Her på ELLE-redaktionen har vi sat os ned og evalueret de forskellige trends på de sociale medier. Det har resulteret i en liste over de ting, vi gerne vil se mere af, og det, vi helst vil helt af med.

God stil: At have et billede af Audrey Hepburn, der slænger sig, som coverbillede på sin profil.

Dårlig stil: At have et billede af sig selv i en wannabeposering komplet med trutmund som coverbillede på sin profil.

God stil: At uploade et billede af sit fireårige barn og skrive: ‘Tak for hilsnerne på Stellas fødselsdag. Vi havde
en skøn dag!’

Dårlig stil: At opdatere sin Facebook-status i taxaen på vej til skadestuen med Stella, som har drukket vandfarve, hvor man udkrænger sin frygt for barnets helbred (evt. ledsaget af et billede af det grædende barn).

God stil: At skrive sjove updates, som får læseren til at grine – gerne nogle gange på egen bekostning.

Dårlig stil: Flere gange dagligt at skrive spydige og hadefulde opdateringer, hvor man brokker sig over alt fra
vejret til prisstigningen på dåsemarkrel.

God stil: At poste indlæg om politik, kunst og andet samfundsrelevant.

Dårlig stil: At tro, verden drejer sig om mig, mig, mig og det, at jeg er blevet forkølet. Luk for Facebook, og læs avisen!

Psst … Læs også vores generelle do’s and don’t’s i månedens magasin.

Uffe Buchard: Det skal være slut med ligegyldige benrader!

Jeg har produceret hundredvis af modeopvisninger gennem tiden, men særligt en står tydeligt i erindringen. Nemlig da modehuset Sand lod en af verdens første rigtige supermodeller, den legendariske og nu 57-årige Jerry Hall, være showets hovedattraktion. Hun blev – som kutymen foreskriver – instrueret i at suse ned ad podiet i det sædvanlige moderigtige, hæsblæsende tempo, lave en velturneret, selvsikker posering med det gængse blanke blik for dernæst at drøne retur til backstage. Ingen ben i det! Da stjernen blev sendt på podiet for at åbne showet, var det fra første sekund tydeligt, at hun ikke havde forstået den simple brief. Refrase: Hun havde ikke tænkt sig at følge den! I stedet for at spankulere målrettet mod fotograferne tog hun sig rigelig tid, valsede fra den ene side af podiet til den anden, vrikkende med agterpartiet, mens hun til min rædsel gestikulerede med armene og endog flirtede heftigt med mænd og kvinder på første række, som befandt vi os på Studio 54, hvor modellen – dengang i slutningen af 1970’erne som sidekick til Mick Jagger – havde sin storhedstid.

Mrs. Hall var ikke til at drive af scenen. Jeg var harmdirrende. Sådan gjorde (og gør) man bestemt ikke på et Prada-show, og det var ligesom tidens cooleste reference. Hos toneangivende modehuse sendte man purunge, ukyndige piger på podiet med vaklende ben, perifere udtryk i øjnene og en udstråling som en dåse gule ærter. Kun nye piger var cool. Fuldstændig uprøvet var megacool. Men hvorfra skulle Jerry Hall vide, at det i mellemtiden var blevet moderne …?

The Jerry Hall Way

I den efterfølgende evaluering – altså mig, der efter endt show stormede den arme kvinde i møde med et spørgende udtryk og et brølende “what the hell were you thinking …?” – forklarede hun sit stunt med en enkelt sætning. “I am a supermodel and I work for my money!” Jeg forstod aldrig helt divaens argument og forblev forurettet. Siden har jeg fået min vilje hvad angår absolut neutral og magiforladt modelopførsel på podierne, for det er blevet den gyldige opskrift på ‘cool’. Alt andet er noget så tacky, hedder det sig. Men for helvede, hvor jeg keder mig alt for ofte, når jeg ser et show – og jeg må gå ud fra, at alle andre keder sig med mig. Branchen er i akut underskud af Jerry Halls intimiderende, ophøjede og kokette form for selvforherligelse. Fremover nægter jeg at se på andet end kvinder, der elsker sig selv The Jerry Hall way. Og hvorfor skulle man også nøjes?

Det er direkte bizart, at vi har vænnet os til et forpint, infantilt, kontrolleret ideal, blot fordi det åbenbart ikke kan blive nyt og ‘cool’ nok. Tiden er inde til at hente de få velbevandrede modeller tilbage i rampelyset. Dem der har en slags udfarende kraft, aura af selvbevidsthed, overjordisk sexappeal, humor og drive. Modeller, der som Hall arbejder for pengene. Tak! Tøjet sælger jo ikke sig selv, og i hvert fald er det ikke nok blot at kunne gå lige – for selv den dåd synes nu om dage (no kidding) at være en udfordring. Ret beset er hovedpinen, at der bliver fostret for mange modeller, der ganske enkelt hverken har auraen, looket eller talentet – og den begavelse, der ligger i at gå lige for den sags skyld.

For lavt niveau

Det kan være en fortvivlende pinsel at afholde en simpel casting. Alt for mange er ikke noget særligt. De ligner bare alle os andre. De kan ikke bruges af branchen, men er modeller, fordi det vist fungerer som tidens adgangsbillet til nemmere scoring på Crazy Daisy. Og således fordamper magien som dug for morgensolen. Modelbranchen er blevet en tand for demokratisk, når en hvilken som helst lille Lis fra Køge har faretruende nemt ved at blive lukket ind på et eller andet tvivlsomt modelbureau, hvis hun blot tilnærmelsesvis (og oftest med lidt for god vilje) har de påkrævede mål og et ansigt, som ser interessant ud, hvis beskueren altså hopper meget hurtigt op og ned samtidig med, at denne blinker heftigt med øjnene og – hvis den er helt gal – også samtidig svinger hovedet fra side til side. Den manøvre kan man jo ikke bede et helt publikum om at foretage. Og herfra er der altså langt til det, der er det historiske udgangspunkt – at blive bedåret, forført af et look og at aspirere til det, der er meget mere beundringsværdigt end medianen.

Heldigvis er der en international reaktion på fænomenet. Allerede for et par sæsoner siden brugte Louis Vuitton de såkaldte ‘katalogpiger'(fy-føj!) på deres shows, og chefredaktøren for den engelske modebibel Love, Katie Grand, smækkede de lækre og perfekte piger fra den forbudte kategori på coveret af sit magasin til stor undren for branchen. Navnkundige modehuse som Tom Ford, førnævnte Prada samt Calvin Klein med flere har denne sæson taget affære. Her sås – efter modelkarrierestandarder – bedagede (men magiske) modeller som Julia Stegner, Kirsten Owen og Carolyn Murphy, der egentlig for længst var blevet bortdrevet fra podierne af de nye ‘cool’. Ingen anden årsag til at fortrænge disse sande stjerner kan man argumentere for.

Lidt mere umpff, tak!

Genopstandelsen af disse kvinder har været et næsten modepolitisk manifest og kommer til at danne skole fremover. Vi vil – for første gang i mange år – have de forbilledlige modeller tilbage. Dem, der møder op med ordnede negle, velduftende hår og fugtet hud. Lidt mere umpff! og lidt mindre eeewww! Et glimrende eksempel på tendensen er de yppige, såkaldte ‘angels’ fra de populære Victoria’s Secret-shows. For få sæsoner siden blev de betragtet som andenrangsmodeller med et anti-fashion-stempel i panden, og karrieren var lagt i benlås i en helt bestemt katalogkategori. Indtil nu. Modebranchen låner nu flittigt ovre hos det før så ‘tacky’ segment af modeller, der nyder tidens allerhøjeste status med navne som Adriana Lima, Alessandra Ambrosio og Candice Swanepoel placeret på toppen. Kaster man et enkelt blik på Forbes’ liste over de ti mest indtjenende kvinder sidste år, konstateres det, at hele seks ud af disse er enten tidligere eller nuværende ‘angels’! Flere af dem – heriblandt Heidi Klum og Tyra Banks – har som bekendt siden fået lukrative tv-karrierer. Med andre ord – ‘cool’ does not pay the bills. Amaaazing does!

Kom til luksusloppemarked, og shop stilikonernes garderobe

Nogle af Danmarks mest stilbevidste kvinder har slået sig sammen og sælger nu ud af garderoben. Det drejer sig blandt andet om modeblogger og designer Pernille Teisbæk, model Caroline Brasch Nielsen og damerne bag luksusbutikken Holly Golightly.

Fredag den 24. og lørdag den 25. maj kan du derfor få fingre i designerfund til gode priser.

Hvor?
I Notabenes lagerlokale, Rosengården 12, 1174 København K.

Hvornår?
Fredag den 24. maj, kl. 14:00-20:00
Lørdag den 25. maj, kl. 11:00-17:00

OBS: Husk kontanter, for der tages ikke imod Dankort.

12 fine par solbriller

Gå sommeren i møde iført et par superfede solbriller, som er uundværlige i enhvers garderobe.

Ikke bare er de anvendelige, men et par solbriller kan altid redde et outfit eller bare pifte det lidt op.

Om du er til rock’n roll, det feminine eller mere funky, så har ELLE fundet 12 solbriller til dig. Shop dem i galleriet!

COS er budgetvenlig kvalitet

COS på meget kort tid blevet kendt i både Danmark og hele verden som god kvalitet til en acceptabel pris.
COS’ priser er højere end søstermærket H&M, varerne er mere basale og alders-neutrale, og COS-butikkerne er blevet kendt som et godt ‘go-to’-sted, når man lige mangler en klassisk blazer til jobbet eller en elegant top til en fest.

COS åbnede sin første danske butik i København og har siden også åbnet i Århus.
Og sidst er turen kommet til Odense.

COS åbner ny butik i Danmark

I foråret 2013 åbnede COS en ny butik i Odense på Fyn, den tredje COS-butik i Danmark.

Den nye COS-butik har valgt at placere sig i nr. 20 i den populære Vestergade, en gade der allerede har et spændende udvalg af mode- og designerbutikker med store danske og udenlandske mærker.

COS-butikken vil være i to plan på i alt 550m2 og vil indeholde hele kollektionen til både kvinder og herrer. Indretningen af butikken vil afspejle COS’ designunivers og æstetiske stil ved at benytte naturlige elementer kombineret med moderne funktionelt design.

Ved åbningen vil hele forårs-/sommer-2013 kollektionen være fremme i butikken.

Maria Honda, Brand Director for COS, udtaler:
“Vi er meget spændte på åbningen af vores tredje COS-butik i Danmark, særligt i en by hvor der er så meget historie og kultur, som tilfældet er med Odense.”

www.cosstores.com

Fin fashionista-reol

Vi ELSKER sko i (næsten) alle former og farver – lige fra sneakers til ballerinaer, men der ér nu noget magisk over stiletter!
Det rette par stiletter ser ikke kun godt ud for enden af et ben – de tjener også som fin udsmyking i hjemmet (en skam, bankrådgiveren ikke ser sådan på det …).

Det sørger sko-reolen Flash Up også rigtigt godt for med deres fine vægreol, som nu også er blevet lanceret i en sort farve.
På den måde får du stiletterne væk fra gulvet, og de fine favoritter kan hænge og pynte, der hvor du synes, de klæder dit hjem allerbedst.
Der er plads ét eller fem par stiletter på en af Flash Ups to modeller, som koster henholdsvis 399 kr. og 1.499 kr. – men heldigvis er der ingen grænse for, hvor mange man må købe.

Læs mere på flashup.dk

Shop redaktionens favoritter med 20% rabat

Vi elsker at forkæle dig, og i denne uge har vi derfor udvalgt vores favoritter fra ELLEs shop, og du får 20% rabat på dem alle.

Så er du ligesom chefredaktør Cecilie afhængig af Rudolph Cares skønne scrub til ansigtet, eller er du ligesom digitalassistent Miriam helt vild i varmen efter striber til garderoben, eller vil du ligesom assisterende moderedaktør Johanne beskytte fødderne mod sommerregnen i et par stilige gummistøvler fra Rains, ja, så kan du i denne uge forkæle dig selv – du sparer jo faktisk penge!

Tilbuddet gælder fra mandag den 20. maj til og med søndag den 26. maj.

Du får de 20% i rabat ved at indtaste rabatkoden ‘ELLEFAVORIT’.

Se hvilke favoritter, du får rabat på i denne uge, i galleriet.

God shoppelyst!

ELLE Style Awards: Detaljer fra festen

ELLE havde en snedig fotograf luskende rundt blandt de mange fashionable gæster onsdag aften i Skuespilhuset, da ELLE Style Awards havde dansk verdenspremiere.

Se gæsterne ankomme på den sorte løber her.

Se de flotte sko, de sjove detaljer, de fine negle og de funklende smykker her.