Kultur

Hvad er god og dårlig stil på de sociale medier?

- 23/05/2013

ELLE udpeger det, du gerne må skrue op for, og det, der bare skal dø - nu!

Hvad er god stil? Og hvad er dårlig? Især når det gælder måden, vi opfører os på de sociale medier. Er det for eksempel god stil at uploade billeder af stilikoner? Og er der oplysninger, du ikke behøver at dele med alle dine facebookvenner?

Her på ELLE-redaktionen har vi sat os ned og evalueret de forskellige trends på de sociale medier. Det har resulteret i en liste over de ting, vi gerne vil se mere af, og det, vi helst vil helt af med.

God stil: At have et billede af Audrey Hepburn, der slænger sig, som coverbillede på sin profil.

Dårlig stil: At have et billede af sig selv i en wannabeposering komplet med trutmund som coverbillede på sin profil.

God stil: At uploade et billede af sit fireårige barn og skrive: ‘Tak for hilsnerne på Stellas fødselsdag. Vi havde
en skøn dag!’

Dårlig stil: At opdatere sin Facebook-status i taxaen på vej til skadestuen med Stella, som har drukket vandfarve, hvor man udkrænger sin frygt for barnets helbred (evt. ledsaget af et billede af det grædende barn).

God stil: At skrive sjove updates, som får læseren til at grine – gerne nogle gange på egen bekostning.

Dårlig stil: Flere gange dagligt at skrive spydige og hadefulde opdateringer, hvor man brokker sig over alt fra
vejret til prisstigningen på dåsemarkrel.

God stil: At poste indlæg om politik, kunst og andet samfundsrelevant.

Dårlig stil: At tro, verden drejer sig om mig, mig, mig og det, at jeg er blevet forkølet. Luk for Facebook, og læs avisen!

Psst … Læs også vores generelle do’s and don’t’s i månedens magasin.