Få Bianca Baltis bedste beautytips

29-årige Bianca Balti er vanvittigt smuk, irriterende sød og sjov, og så er hun nyt ansigt for Dolce & Gabbanas berømte ‘Light Blue’-duft. ELLE har mødt den italienske Dolcedarling i Milano og talt med hende om italienske kvinder, favoritprodukter og de bedste beautytips, hun har fået fra en makeupartist.

Hvem er ‘Light Blue’-kvinden?
Det er mig! Jeg synes faktisk, at jeg er den perfekte ‘Light Blue’-kvinde. Selvfølgelig fordi jeg har blå øjne, men også fordi det endelig er en helt igennem italiensk pige, der er kampagnemodel. Jeg har faktisk arbejdet for Dolce & Gabbana i ni år, min karriere begyndte takket være dem, så for mig er det et bevis på, at de virkelig godt kan lide mig. Jeg elsker at være model for deres tøj, tasker og briller, men jeg ved også, at parfumen er noget, der er meget vigtigt for dem, særligt ‘Light Blue’. Det var faktisk min egen første parfume – jeg fik den i julegave, da jeg var 13 år.

Hvad er det særlige ved italienske kvinder?
Jeg tror, italienske kvinder er ret forskellige fra andre nationaliteter. Vi er enormt passionerede omkring alt, og det betyder, at vi enten er meget glade, meget vrede eller meget kede af det. Vi er jaloux, fordi vi er besidderiske, og så har vi meget fokus på vores familie. Jeg blev selv mor som 23-årig.

Hvorfor bruger du parfume?
For at føle mig særlig, men det afhænger lidt af mit humør. Nogle gange bruger jeg parfume kun for at føle mig speciel, så tager jeg den f.eks. på, når jeg skal ud at spise. Jeg sprøjter parfumen på håndleddet, i nakken. En af min mors veninder har også lært mig at spraye parfumen ud i luften og så gå igennem den.

‘Light Blue’ i tre ord?
Frisk, sensuel og det blå hav. Når du snuser til den, minder den dig virkelig om dage på stranden …

Hvad er dit yndlingsprodukt?
Jeg bruger mange olier. Når jeg ikke arbejder, bruger jeg hårolien ‘Extraordinary Oil’ fra L’Oréal Paris, og så beholder jeg den i håret natten over. Når jeg rejser, kan jeg også finde på at komme den i håret, mens jeg flyver.

Hvad er det bedste tip, du har fået fra en makeupartist?
Jeg har fået mange, men bruger dem sjældent, da jeg ikke bruger så meget makeup til daglig, men det har været små ting – f.eks. at duppe læbestiften på med fingeren. Det er meget nemmere og ser ofte bedre ud. Jeg har faktisk lagt mærke til, at de bedste makeupartister ikke bruger pensler eller børster til makeup, de bruger fingrene både til foundation, blush og læber. Jeg har også lært, at det oftest er nok blot at bukke vipperne – det åbner øjet, og så behøver man ikke nødvendigvis mascara.

Få looket fra ELLE Style Awards catwalk

L’Oréal Paris stod for makeuppen, da modellerne blev sendt over catwalken til de flotte stylistshows på scenen under ELLE Style Awards.
Der var tre nominerede stylister og derfor selvfølgelig også tre forskellige makeup-looks.

L’Oréals chefmakeupartist Anne Staunsager stod for makeuppen, og i denne video kan du trin for trin lære, hvordan du selv lækker makeuppen i de flotte looks – samt få nogle tips til, hvad der hitter her til sommer.

God fornøjelse!

You need a browser that can handle Iframes to be able to view this page.

 

Hold øje med: Shourouk

Shourouk er indenfor et år gået fra at være et relativt ukendt smykkemærke til at få kultstatus blandt celebs og smykkefans verden rundt. Net-a-porter begyndte blot for under et halvt år siden at sælge Shourouks skønne hverdags-statement-smykker, og siden har vi andre da også fået øjnene op for det franske brand.

Navnet Shourouk er også navnet på mærkets chefdesigner og grundlægger, som har tunesisk og fransk baggrund. Hun har studeret på den prestigefyldte designskole Studio Berçot og har siden at være blevet færdig med sin uddannelse arbejdet for modehuse, som Chloé, Galliano, Roberto Cavalli.

Shourouk arbejder primært med Swarovski-krystaller, som hun farver kombinerer med enkle, men elegante håndsnoede armbånd og halskæder. Stilen er en harmonisk fusion mellem den tunesiske farverigdom og den parisiske overdådighed.

Fans af Shourouks smukke statement-smykker tæller blandt andre Lady Gaga, Beth Ditto fra bandet Gossip, Blake Lively, Sofia Coppola og Michelle Obama. Og der er virkelig ved at ske noget. Shourouks statement-smykker bliver udsolgt på rekordtid. Også på trods af, at smykkerne er en smule dyrere end smykker i samme stil. Det skyldes blandt andet, at Shourouk ikke går på kompromis. Kun Swarovskis krystaller er gode nok – det skal jo ligesom sige ‘bling bling’, ikke?

Her på redaktionen er vi parat til at investere i hele Shourouks kollektion, men vi starter nok lige med et armbånd. Eller et enkelt kig. Bare kigge.

Se vores favoritter fra Shourouk i galleriet nedenfor!

12 par espadrillos i alverdens farver

De gode gamle espadrillos er for alvor kommet ind i modebilledet igen og ses i øjeblikket hos samtlige designere.

Vil du være med på en af sommerens hotteste tendenser(som samtidig er superbehagelig!), så kig her, hvor ELLE har fundet 12 par til dig.

De skønne espadrillos fås i alle farver og mønstre, og så er de super-fine til sommerbrune ben.

ELLE vinder 5 design-priser

I fredags blev den årlige Magasin Design Konkurrence afholdt af foreningen Magasindesignere i Danmark (MDID), her i Allerhuset og det var en fantastisk aften for ELLE. Vi vandt nemlig 5 priser for vores design og de billeder, du hver måned kan se i dit ELLE.

De fem priser var:

Årets design af en trin-for-trin artikel: Har du råd til det gode liv, ELLE maj 2012
Årets design af en forside: ELLEs december 2012 forside skudt af Olivia Frølich
Årets design af småstof: ELLE Collections farveskala-serie
Arets design af en modeserie: Cheap&Chic foto af Olivia Frølich
Årets foto i en modeserie: Lazy Lady foto af Signe Vilstrup

Smukt ser det ud, og vi er stolte over at have vundet i priskategorien ‘Årets foto i en modeserie’.Vores farveskala med catwalkmodeller fra ELLE Collections vandt os prisen ‘Årets design af småstof’.

Sådan bliver du smuk som Nadja Bender

Drømmer du om at få Nadja Benders lækre beautylook fra forsiden? ELLE har spurgt makeupartisten bag, Sabrina Szinay, og fået alle hendes bedste tips og tricks.

Hvordan forberedte du dig før skydningen?
Vi taler altid om looket, inden vi går i gang med at arbejde, så vi har en ramme at holde os indenfor, og derfra lader jeg min inspiration komme frem. Hvis jeg skal sætte ord på inspirationen, ville jeg sige sommer, sund glødende hud og kys.

Hvad var dine tanker bag looket?
Temaet var fransk, og sjovt nok kom jeg hjem fra job i Paris to dage inden, vi skød serien med Nadja Bender, så jeg havde stadig en summen af den dejlige by og forår i mig. Jeg synes, at der er noget frisk og sommerligt i makeuppen. Nadja har en let fugtet og highlightet hud, som jeg synes, passer til sommerens solstråler. Jeg følte, at tøjet bar en stor del af det franske, så derfor besluttede vi at køre et rent og simpelt makeuplook, lidt a la Isabel Marant S/S 2013.

Hvor lang tid tog det at lægge makeuppen?
Det tog cirka en times tid. Det behøver det selvfølgelig ikke at gøre, hvis man selv kaster sig ud i det.

Hvad er dit bedste tip til måden, du lavede huden på?
At massere cremen godt ind i huden, til den er helt mættet af fugt. Derefter påførte jeg ‘Ultra Dewy Complexion Perfector’-foundation med hænderne – den og alle de andre produkter er i øvrigt fra Edward Bess. Varmen fra hænderne gør, at den smelter bedre ind i huden. Jeg brugte desuden mandelolie oven på ‘All Over Seduction’-highlighteren for at give ekstra highlight-effekt. Modeller kan tit godt have en lidt sart hud, så jeg bruger en ren olie, så jeg er sikker på, at de kan tåle det. Til dagligt ville jeg dog kun bruge én af delene, da der er stor forskel på, hvordan huden tager sig ud på billeder og i virkeligheden.

– Og øjnene?
Jeg ville ikke have øjnene for mørke, så jeg lagde ‘Ultra Luminous Bronzer’ tæt ned til vipperne og tonede den meget let op til globen. Jeg tonede den også under de nederste vipper og sluttede af med mascara på de øverste vipper. Derefter duppede jeg lidt af ‘Ultra Slick Lipstick’ i farven ‘Deep Lust’ på øjenlåget for at give det lidt shine.

– Og læberne?
Jeg kan godt lide, at læberne har en tone, uden at det virker for makeuppet. Derfor duppede jeg kun læberne med ‘Ultra Slick Lipstick’. Derudover highlightede jeg også amorbuen en smule.

Makeupartistens 3 favorit-produkter

1. Jeg er fan af ‘Ultra Slick Lipstick’ fra Edward Bess. Jeg synes, at det er sjovt at bruge dem til f.eks. øjnene, som de ikke ligefrem er lavet til. De er cremede, men stadig holdbare.

2. ‘Ultra Lumious Bronzer’ er jeg blevet glad for. Den giver en rigtig fin glød og er dejligt nem at tone ud. Hvis jeg holder en fridag og lader makeuppen stå, kan jeg alligevel ikke lade være at komme lidt af den på.

3. Jeg bliver nødt til at snige et hårprodukt ind her, da jeg er lidt af en hårtosse. ‘Lavender Smooth Balm’ fra Less Is More passer rigtig godt til mit monsterkraftige hår og giver det fugt. Og så dufter den himmelsk.

Sådan køber du dig til god stil

Hvad er god stil? Og hvordan får man det, hvis man ikke er født med netop dét gen? Vi har søgt eksperthjælp hos en af landets dygtigste stylister, Denis Bjerregaard, der har arbejdet som stylist i 11 år. Han styler alt fra boliger (bl.a. til ELLE Decoration) til reklamekampagner, privatpersoner og smukke kvinder i dit ELLE, og vi har fået lov til at dele hans allerbedste tips med jer!

Få Denis Bjerregaards bedste stilråd i galleriet nedenfor.

Her er moderedaktørens 10 favoritter

ELLEs moderedaktør, Mie Juel, har en parisienne i sig og har derfor fokus på det franske i juni.

Hun glæder sig til sommerhygge og god musik – helst tonerne fra Hôtel Costes – og vil gøre neglene sommerklar med fine lakker. Fødderne skal helst forkæles lidt ekstra med et par skønne stiletsandaler fra en af Frankrigs bedste designere, og så skal der også lige være tid til at skrive postkort til venner og familie.

Se Mies 10 favoritter i galleriet nedenfor.

Læs også mere om ELLEs moderedaktør, Mie Juel

3 bud på sporty workwear

Få lidt sport ind i workwear-garderoben med en lækker bomberjakke. Tilsæt lyse stumpebukser og spinkle sandaler, så looket også bliver feminint og sommerligt.

Brug en let skjorte under bomberjakken, for at gøre looket mere kontorvenligt, og tilsæt lidt pynt, f.eks. i form af en statement-halskæde.

Vi har samlet tre bud på workwear, som egner sig perfekt til en lang på kontoret, men også til fyraftensdrinks med veninderne. Se dem i galleriet nedenfor!

Hårguide: Sådan får du det franske twist

Står du og har brug for den perfekte frisure til sommerens bryllupper og fester? Det franske twist er en smuk og chik frisure, som giver dig volume på toppen, men fremhæver din hals, så du får et elegant look.

Indrømmet – den er ikke nem at lave selv, men prøv alligevel, eller få et sæt hjælpende hænder til det, og høst så de beundrende blikke. Très chic.

Følg de seks nedenstående trin:

10 spørgsmål til Maria Black

 

ELLE har taget en snak med Maria Black

Maria Black er en af Danmarks hotteste smykkedesignere. Hun startede sin smykkevirksomhed, Maria Black Jewellery, i 2010, kun et år efter at være blevet færdigudlært som guldsmed, og imponerede straks med sin rock’n’roll-æstetik og fine, enkle smykker. Resten er historie, som man siger.

Har man en idé om, at smykkedesigneren Maria Black er lige så kantet og rå som sine smykker, kan man til gengæld godt tro om igen. Maria Black er lige så ligetil, som hun er smuk. Hendes lange bølgede hår signalerer mere hippie end punk, og hendes tøjvalg er feminine. Hun smiler, er varm og selvom hun har modelmål med lange, lange ben, taler Maria Black i øjenhøjde til folk.

Måske er det fordi, at Maria Black har prioriteret at blive ved med at sidde med smykkerne i hænderne – hun sidder fortsat med det kreative arbejde hos Maria Black Jewellery – at hun formår at være så jordbunden, trods det, at hun har opnået forretningsmæssig succes på rekordtid. Det er nemlig vigtigt for Maria Black at blive ved med at lave det, hun er god til, og derfor har hun anskaffet sig nogle dygtige forretningspartnere, som “kan det der med at få forretningen til at køre”. Og samarbejdet har været så godt, at Maria Black tirsdag den 4. juni kunne byde indenfor i sin allerførste flagship store. Den ligger på Silkegade i indre København; en fornem adresse, som harmonerer med hendes eksklusive smykkeunivers.

ELLE.dk har mødt Maria Black til 10 hurtige om karriere, sunde livsværdier og historien bag Maria Black Jewellery.

Se også: Maria Black har fået webshop

Hvornår fandt du først ud af, at du ville være smykkedesigner?
Det var faktisk da jeg boede på Ibiza, hvor jeg boede i et års tid. Alle arbejdede jo på klubber og barer, men det kunne jeg ikke lige overskue, og så fik jeg et job hos to israelske smykkedesignere, som havde en smykkeforretning i Bambhudda Grove. De viste mig, hvordan jeg skulle vaske ting og lave hurtige reparationer. Der skete egentlig ikke så meget (i forretningen), så jeg stod bare der hver aften, omringet af smykker, og så begyndte jeg bare at tegne og forestille mig de ændringer, jeg ville foretage, hvis det var mig, som designede dem. Så da jeg kom hjem fra Ibiza, tænkte jeg bare: Ej, jeg prøver lige at se, om det der guldsmed-halløj er noget for mig. Det var kærlighed ved første filestrøg! fortæller Maria Black

Hvordan kom du så i gang med at lave smykker selv?
Da jeg kom hjem havde jeg jo lige været et år på Ibiza, så jeg kunne slet ikke få nok af fjer! Jeg sad med tråd og bandt tingene sammen, men da jeg havde gjort det i noget tid, blev jeg så frustreret, for man kan ikke lave andet, end det man lige finder. Jeg ville gerne se, om jeg kunne lave tingene selv, og så besluttede jeg mig for at uddanne mig til guldsmed. Så det startede det med – og så var jeg i lære hos Michael Strøm i Grønnegade i 3 år, hvorefter jeg tog til London og var i lære hos en guldsmed derovre. Derefter blev jeg færdig og tænkte: åh nej, jeg er i London! Hvor skal jeg nu få penge fra? For i England kan du jo ikke sådan bare få understøttelse. Derfor tog jeg på markeder og solgte mine smykker – blandt andet på Brick Lane og Portobello, siger Maria Black

Kunne du leve af at sælge dine smykker på markeder?
Jamen jeg lavede min stand med sorte krager, så det passede til min designæstetik, og det hele var skidesmart, for så sad jeg og lavede mine smykker i løbet af ugen, så de kunne sælges på markederne – jeg var jo afhængig af indtægten – og det betød også, at jeg hurtigt fik sorteret det ud, som ikke fungerede. Jeg fik skabt hele min kollektion på de markeder.

Hvordan vil du beskrive dit univers?
På engelsk ville jeg sige ‘playful’. Jeg prøver at have den tilgang til mine smykker, for mine smykker er ret rå, så jeg prøver altid at have det feminine med i det – det var der jeg selv kom fra. Jeg kan godt lide rock’n’roll-smykker, men jeg var jo ikke selv helt rock’n’roll, så det passede ikke til mig. Men jeg har heller aldrig kunnet gå med blomster – det var heller ikke mig. Jeg vil beskrive mit univers som sofistikeret og tidløst – det skal ikke være noget, der kun er cool nu og her.

Men er der ikke også noget punk over dine smykker?
Jamen min første kollektion var jo inspireret af punk og 80’erne, men der var smykker, som blev pillet ud, fordi de var alt for punk. Og nu er det jo punk, der er ‘all the rage’. Jeg tror egentlig ikke bare, det er en trend, som bliver skyllet ud næste sæson. Jeg tror, den er kommet for at blive, fortæller Maria Black

Var det svært at komme fra et kreativt hippiemiljø på Ibiza til modeverdenen?
Både-og, for jeg havde erfaringer fra moderverdenen, fra da jeg var yngre. Jeg havde en tøjforretning, da jeg var meget ung, og der var jeg med på indkøb og på messer. Så det var aldrig et problem for mig at forbinde de to ting. Men jeg ville også være fri som fuglen – jeg ville ikke have en forretning. Nu har jeg jo så fået en forretning, men jeg ville holde fast i det kreative, og det har jeg gjort.

Hvilke personlige kerneværdier tror du har hjulpet dig frem til det stadie, du er på nu?
Jeg kom virkelig fra en arbejderfamilie, hvor det bliver anset for at være det bedste i verden at arbejde hårdt og sætte en ære i at være god til det, man laver. Fejer man gaden, så fejer man den simpelthen så godt, og man smiler til folk, mens man gør det. Det nytter ikke noget at have rundsave på albuerne – man skal huske at have et smil på læben, det andet holder bare ikke.

Hvordan har det været at skulle starte en virksomhed alene?
Nu er vi jo et team. Men i sin tid lavede min veninde min hjemmeside, og en anden veninde tog billeder af smykkerne, mens en tredje veninde stillede sig op og poserede i smykkerne – og jeg knoklede med at designe og lave alle smykkerne selv. Det hele foregik i min stue, og jeg sad og arbejdede 12 timer om dagen. Det første år lavede jeg 3.000 pieces! På et tidspunkt regnede jeg ud, at det svarer sig til, at jeg lavede 10 færdige pieces om dagen. Men jeg har også været heldig – jeg har været på det rette sted på det rette tidspunkt. Der var jo simpelthen ventelister i starten. Jeg kunne slet ikke følge med! Og det har nok været med til at gøre smykkerne eksklusive, siger Maria Black

Nu har du jo lige åbnet din første flagship store. Hvad er dit næste mål?
Jeg kunne godt tænke mig at åbne flere butikker – især i Norge, hvor det også går rigtig godt med salget, og i London, hvor jeg bor. Og så kommer jeg meget snart til at sælge mine smykker på net-a-porter.com, hvilket virkelig er en “game changer”. De har jo tre afdelinger: USA, Europa og Asien. Og alle kender den side, så det er for vildt!

Har du nogle gode råd til en, som sidder og overvejer en kreativ karriere i modebranchen?
Jeg tror, at man skal være meget ærlig overfor sig selv – forstået på den måde, at man skal være klar til at indrømme, hvad man er god til, og hvad man ikke er god til. Og om det er kunst, smykker eller whatever, man vil arbejde med, så skal man finde sin egen stil og holde fast i den. Og man skal arbejde hårdt! Husk at være passioneret og ærlig overfor dig selv, fortæller Maria Black

Besøg Maria Black Jewellery på Silkegade 13, 1113 København K.

Acne holder lagersalg

Så er det med at kridte udsalgsskoene, folkens! For Acne inviterer til sommerlagersalg.

Nu har du chancen for at få fingre i dine Acne-favoritter til særdeles favorable priser, og vi har i hvert fald sat kryds i kalenderen!

Lagersalget afholdes fra den 8. juni til og med den 11. juni, men vi anbefaler, at du kommer tidligt, hvis du vil have dine favoritter med hjem i shoppeposen.

Hvornår:

Den 8. juni til og med den 11. juni kl 10-17 alle dage.

Hvor:

Elmegade 21
2200 København N

God shoppelyst!