Mode

Maria Black har fået webshop

- 21/12/2011

Shop de super-cool smykker online ...

Maria black har i løbet af efteråret reorganiseret sin virksomhed med nye partnere og en helt ny organisation. Resultatet af dette er blevet Maria Black Jewellery Aps.

De nye partnere i firmaet er Nicholas Hüttemeier, tidligere konsulent og direktør inden for modebranchen, som er indtrådt som adm. direktør og partner mens Anders Larsen, sales director for messerne CPH Vision & Terminal-2, er indtrådt som Salg- og PR-ansvarlig.

Så med hjælp fra to dygtige herrer kan Maria Black koncentrere sig om at designe flotte smykker, som vi helt sikkert vil elske fremover.

“Det har været fantastisk for mig at finde de rigtige partnere med god erfaring i at udvikle og lede et firma på alle fronter, så kan jeg koncentrere mig om at udvikle og designe Maria Black Jewellery”, udtaler Maria Black fra sit studio i London.

Så hvis du står og mangler nogle fine smykker til nytårsfesten, så klik forbi hendes nye webshop og blev inspireret.