Få looket fra Phillip Lims catwalk i New York

ELLE var med backstage hos 3.1 Phillip Lim under modeugen i New York. “A new take on summerglow” var temaet for Francelle Daly og hendes makeupteam fra NARS Cosmetics, da de skulle skabe catwalklooket til 3.1 Phillip Lims SS14 kollektion.

Resultatet blev et futuristisk summerglow look, med skinnende hud, stærke pastelfarver og metallic negle.

Francelle Dalys inspiration til looket kom efter at have set Phillip Lim´s accessories, heriblandt solbrillerne med spejleffekt. Francelle Daly mener at det naturlige sommerlook vil kunne gå til alle, og hendes bedste tip til at opnå looket er at påføre produkterne med fingrene.

For at efterligne Phillip Lims catwalklook skal du starte med huden, hvor shine og sund glød er nøgleordene.

Bland lidt fugtighedscreme med “Copacabana illuminater” for at få den rigtige glow, og tilfør et strejf af den “icy blue” side af “iceland Due Eyeshadow” på næseryk og øjenbrynsben som ekstra highlight.

Den “icy blue” side af “iceland Due Eyeshadow” bruges derefter igen, denne gang på øjnene sammen med “Gold lamé” siden af “Kauai Duo Eyeshadow” (kommer til foråret) efterfulgt af mascaraen “Larger than life Lengthening Mascara” .

Fuldend summerglow looket med “Années Folles Larger than Life Lipgloss” (kommer til foråret) og slut af med at lakere dine negle i en smuk metallisk nuance, med neglelakken “Rose Gold” som tilhører “Easy Walking Nail Polish” duen.

Slutresultatet skulle gerne blive, som Francelle Daly fra NARS siger: “like a future perfect day at the beach”

Find NARS produkter hos Sephora.

Her afslører Drew Barrymore sin skønhedshemmelighed

Det er ikke lige til at gætte, hvad der lige præcis gør den 38-årige skuespiller Drew Barrymore så stilrigtig, og gisningerne herom er nok mange. Men en af de åbenlyse faktorer er nok, at hun formår at sminke hele ansigtet som modellerne på catwalken ved hjælp af farver fra hendes egen kosmetikserie Flower Beauty.

Det viste hun sidste uge ved en event for Estée Lauder i New York, hvor hun mødte op med et friskt og strålende ansigt med orangefarvede læber, og derfor blev de fremmødte journalister nødt til at få hende til at dele ud af sine tricks.

“Jeg ønskede at undersøge, hvad der foregik i forbindelse med modeugen, og jeg opdagede en masse hudfarvede negle og en masse orange læbestift. Så i aften bærer jeg Go With The Flow-er neglelak og vores Coral Floret læbestift. Hvis folk ønsker at bære noget, som er oppe i tiden, kan det ske med disse to artikler,” siger Drew Barrymore til PEOPLE.

Hendes makeup var ikke det eneste catwalk-inspirerede over Drew Barrymore denne aften. Stjernens design fra Marc Jacobs komplimenterede hendes smarte tilbehør og vintage-jakken fra Chanel og udgjorde en mundering, som de fleste kvinder nok kunne tænke sig at kopiere dette efterår.

Få Julia Roberts’ store skønhedshemmelighed på IN.dk

Men selv om det nok er et prisleje, som er lidt uden for rækkevidde for de fleste kvinder, så kan Drew Barrymores skønhedsprodukter fra Flower beauty stadig købes for billige penge på det amerikanske marked.

The right ankle

De er behagelige at gå i, og tilpasser sig enhver situation. De er trofaste på arbejdspladsen såvel som de lange nætter på dansegulvet, hvor et par høje tynde stilletter ofte svigter. De kan som regel gå til alt lige fra den pæne kjole til de slidte jeans, hvilket gør dem obligatoriske! Den omtalte darling er selvfølgelig ankelstøvlen.

ELLE har udvalgt 12 par lækre ankelstøvler, som med sikkerhed vil klæde dit look og komforten!

20 % rabat på makeup fra Too Faced

Vi elsker Too Faceds fine makeup, som både pynter i ansigtet – og på toilethylden!
Det fine, farverige design giver en ekstra dimention til det lækre univers.

I denne uge giver vi 20 % rabat på ALLE varer fra Too Faced i ELLEs webshop.
Se udvalget her.

Rabatkoden: ELLETOO
Rabatten gælder frem til søndag d. 22. september 2013.


Too Faced blush, 299 kr.
Pris lige nu: 239,25 kr.

Street style fra London Fashion Week

Blogger Isabella Thordsen er lige nu i London for at fotografere cool fashionistaer udenfor de mange shows, som lige nu løber af stablen i forbindelse med London Fashion Week.

Victoria Beckham kommer til Århus

I oktober åbner Møhge & Maude sin anden butik. Denne gang i Vestergade i Århus. Lotte Riis er kvinden, der har fået modehusene Victoria Beckham, Diane von Furstenberg, See by Chloe, RedValentino og mange flere først til sin butik i Aalborg og nu også til Århus.

Butikken i Aalborg er blandt andet kendt for sin parisercharme og håndplukkede udvalg fra de internationale modeuger. I Århus vil kunderne få samme personlige service og høje niveau af styling samt et endnu større udvalg af tøj og smykker.

Møhge & Maude butikken i Århus bliver stilmæssigt lidt anderledes fra butikken i Aalborg. Der bliver rummeligt og smukt med højt til loftet og en cool New Yorker stemning. Jeg tror på, at vi kan genskabe atmosfæren fra Aalborg, hvor vi har en spændende kontrast mellem nogle af modeverdenens smukkeste og mest spændende kollektioner og så vores service og personlighed, der er jysk; det vil sige venlig, uprætentiøs og ustresset’, fortæller indehaver Lotte Riis.

Den nye Møhge & Maude-butik i Århus kommer blandt andet til, som de eneste i byen, at tilbyde tøj fra mærkerne DVF, Theory, RedValentino, Mauro Grifoni, Victoria Victoria Beckham, Victoria Beckham denim, See by Chloe og The Seafarer.

Butikken i Vestergade i Århus åbner i oktober måned.
Læs mere på butikkens hjemmeside her.

Shop det rene retro

Der har længe været masser af retro til din bolig, og ikke altid med lige højt stilsnit, men lad ikke det holde dig fra at lade den nye moderne version indtage dine rum. Der behøver nemlig ikke gå mormors kolonihave i den. Gå mere stilsikkert til tendensen med geometrisk print og en oldschool farveskala med babyblå og beige, og med varmt træ som det, der lægger bunden.

Christiane designer støtte-t-shirt

Når den mørke, lækre chokoladeserie Toms EKSTRA ruller sin efterårskampagne ud, er det med Christiane Schaumburg-Müller som frontfigur. Sammen med Kim Grenaa fra GrenaaBuchard har hun designet den T-shirt, hun bærer i annoncerne og som eksklusivt kan købes via trendsales.dk for 249 kr. og er lavet i et begrænset oplag på 1.200 styks.
Overskuddet går til de 4.800 ghanesiske kakaofarmere og deres familier, som dyrker al kakaoen til Toms EKSTRA-chokoladen.

‘Design en lækker t-shirt til danske kvinder, kræs om detaljen og gør den så smuk, at man vil ønske at købe den og dermed støtte kakaofarmere i Ghana’. Sådan lød udfordringen fra Toms EKSTRA i foråret til det venneparret Christiane Schaumburg-Müller og Kim Grenaa, og de var begge klar.

Christiane Schaumburg-Müller i t-shirt og Kim Grenaa

“Jeg er virkelig glad for, at jeg kan repræsentere et mærke som Toms EKSTRA. Der er en samvittighed bag mærket. En af de ting som har gjort mest indtryk på mig er, at når Toms EKSTRA køber kakaobønner betaler de en merpris. En merpris som bliver brugt til brønde, skoler og uddannelse og andre ting. Det synes jeg er fantastisk. Det gør en forskel for fremtiden”, forklarer Christiane Schaumburg-Müller.

Sammen med Danida og Ibis har Toms siden 2007 arbejdet for bedre uddannelse, øget indtægt til farmerne og bæredygtig udvikling i Ghana. Netop det har fået Christiane til at involvere sig endnu mere i år. Den t-shirt Christiane bærer i kampagnen ‘EKSTRA Kræsen’ sættes til salg i begrænset oplag:

“Når vi arbejder med et mærke, som gør så meget for deres farmere og deres familier, synes jeg at det er dejligt, at jeg også kan være med til den del. Det er en fantastisk idé ned enT-shirt. Det er virkelig personligt. Jeg bærer den også fordi jeg har valgt, at flere skal kende det gode arbejde i Ghana, og have mulighed for at give deres personlige bidrag.”

 

På sporet af den gode kakao
Siden 2007 har Toms aktivt arbejdet med at forbedre arbejdsforhold, uddannelse og livsvilkår for 4.800 kakaofarmere og deres familier i Ghana og samtidig øge kvaliteten af kakaobønnerne som Toms køber. Midlet har været at få fuld sporbarhed på kakaobønnerne. Og i dag kan Toms spore præcis hvilken landsby, der har dyrket kakaobønnerne til din chokolade. Den viden er ikke bare sjov og forbrugervenlig, men hjælper Toms med at lave en mere målrettet indsats – og kontrollere at indsatsen giver resultater.

Pengene fra salg af t-shirten kan gå til fem særlige projekter, som gennemføres med hjælp fra Ibis og Danida. På Toms EKSTRAs facebookside kan fans være med til at vælge hvilket projekt der skal modtage de ekstra midler. Læs mere om de fem projekter og stem på, hvilket der skal have gavn af pengene her.

ELLE elsker Rützous efterårs-kærlighed

Mange af os elsker sommeren og bliver helt tunge om hjertet, når efterårets første kølige brise blæser ind over terrassen og minder os om, at det er tid til at pakke parasollen væk og paraplyen frem.

Men Rützou har gjort sig meget umage i år med at give os en grund til at glæde os til, at det bliver tid til lange bukser og ditto kjoler.

Designeren Susanne Rützou har med tanker på Sixten Sparre og Elvira Madigan skabt et drømmende og romantisk univers med en rå kant, som har fået navnet ‘Rigorous Romance’.

Med “Rigorous Romance” som credo har Rützou skabt en kollektion, hvor en ny æra fortolkes og afspejles i et spil mellem nostalgi og stilistisk modernisering. En stor indflydelse har også været filosofien om “det friere liv”, italesat af kunstnerkollektivet Bloomsberry Group, der fremhæver værdier som åben kærlighed, frisind og æstetik, der designmæssigt har åbnet op og elimineret kompleksiteten.
Silhuetten har fået et diskret ryk med nyt perspektiv på talje og skuldre, og de art nouveau’ske organiske og sensuelle linjer er blevet renset op i strukturerede og rene snit.

Kollektionen er holdt i en række klassiske og maskuline uniformsfarver spillende op mod feminine og sarte puddertoner. Palletten bliver komplimenteret med ekspressive og intense farveblokke bestående af røde og lilla nuancer og tilsat nedtonede og facetterede prints, der indgår som teksturer.

We are in love!

Se ELLEs 10 favorit-looks fra kollektionen nedenfor.

Første afsnit af Coco Chanels historie

Historien om den forældreløse pige, Gabrielle Chanel, bedre kendt som Coco Chanel, som endte sit liv som én af verdens allermest anerkendte designere og stadig er det i dag takket være hendes excentriske arvtager, Karl Lagerfeld, er én, der stadig fascinerer mange af os.

Chanel-huset har gjort os allesammen en tjeneste og har lavet 6 små, smukke film, som langsomt og fint folder historien ud, og som verdens største modemagasin har ELLE i hele verden fået lov at vise disse film først.

Se også: Tillykke med de 129 år, Coco Chanel

Se første afsnit af historien her om, hvordan Gabrielle Coco og hendes søstre kom på børnehjem, da hun var bare 12 år.

Historien om Coco Chanel: Første afsnit

Coco Chanel startede sit ikoniske modehus tilbage i 1909 – altså mere end 100 år siden. Alligevel drømmer vi alle i dag om at have en af hendes tasker over skulderen.

Hun står personligt bag tidsløse klassikere som No. 5 – parfumen, den lille sorte kjole og 2.55 tasken. Vi kan lige så godt sige det som det er. Vi ELLEsker Coco Chanel og Chanel-huset, og glæder os usigeligt til at bringe de næste, smukke afsnit. 

Chanel hylder Gabrielle ‘Coco’ Chanel

Historien om den forældreløse pige, Gabrielle Chanel, som endte sit liv som én af verdens allermest anerkendte designere, og stadig er det i dag takket være hendes excentriske arvtager, Karl Lagerfeld, er én, der stadig fascinerer mange af os.

Chanel-huset har gjort os allesammen en tjeneste og har lavet 6 små, smukke film, som langsomt og fint folder historien ud, og som verdens største modemagasin, har ELLE i hele verden fået lov at vise disse film først.

Her først en lille teaser …

Lækre prints til din væg

Bølgen med printede illustrationer til din væg fortsætter og der kommer hele tiden nye tid. Og tanken er jo også, at vi gerne må skifte illustrationerne ud efterhånden, som vi falder for nye. Det er en hurtig måde at forandre et udtryk og en nem måde at føle sig opdateret i forhold til farver og former. Køb nemt over nettet, men vær opmærksom på størrelsen af de prints, du bestiller.
Indimellem er vi nede i meget små proportioner og et postkort er en slem skuffelse, når man drømmer om en plakat. Når det er sagt, der er noget lækkert over en god illustration.

Se bare vores favoritter i galleriet nedenfor.