Place du Bleu holder Julebazar og du er inviteret

I anledning af deres nye location og med julen lige om hjørnet, inviterer Place du Bleu til Julebazar hvor du er inviteret. Der vil være gode tilbud og mulighed for at lave et røverkøb fra deres 2. sortering.

Place du Bleu er især kendte for deres enkle grafik, farverige designs og ikke mindst deres personlige historie. For Place du Bleu er nemlig et særligt sted. Et sted, hvor kultur og kreativitet får lov til at mødes og komme til udtryk i form af passion for kvalitet og fine former. Alle deres produkter er lavet i hånden og er enten syet, hæklet eller broderet i deres eget værksted af indvandrerkvinder, der hver og én bidrager med deres kunsthåndværk. Disse kvinder har hidtil ikke kunne finde fodfæste på det danske arbejdsmarked, grundet sprogvanskeligheder, sygdom eller menneskelig sårbarhed. Derudover har Place du Bleu et ønske om intelligent brug af ressourcer og går ind for bæredygtighed. Alle produkter bliver fremstillet af overskudstekstiler, så hvert et stykke design er unikt og fortæller sin egen historie.

Kig forbi deres univers og køb en julegave til én du har kær eller forær dig selv det stykke Place du Bleu design, du synes er ekstra fint.

Lørdag d. 7 december kl. 10-16

Place du Bleu
Rentemestervej 80
2400 København NV

http://www.placedebleu.dk/

Victoria Beckham: Mine design er inspireret af familien

Den 39-årige modedesigner Victoria Beckham bliver inspireret af sin familie til at designe modetøj.

Victoria Beckhams yndlings-creme koster kun 52 kroner. Læs mere her

Den forhenværende sangerinde giver sin børn, 14årige Brooklyn, 12årige Romeo, niårige Cruz og toårige Harper, og manden David Beckham æren for hendes ideer.

“Alt inspirerer mig – især min familie. For eksempel var der en dag, hvor Romeo kom ud i køkkenet med en fodbold. Det gav mig en ide til et tema i min kollektion,”
siger Victoria Beckham til fransk Vogue.

Stjernen har arbejdet på at distancere sig fra sin status som kendis, da hun begyndte i modebranchen.

Nu da hendes succesrige mærke er etableret i modeverden, føler hun dog, at tiden er inde til, at hendes berømte familie sidder forrest ved hendes modeshows.

David er kun kommet til mine show i de to sidste sæsoner. Før ville jeg ikke have, at han kom. Hans tilstedeværelse ville have distraheret journalisterne for meget,” siger Victoria Beckham til magasinet.

Victoria Beckham fyldte 39 år i april. Læs mere om fødselsdagen her

Det er nok også de færreste der glemmer, at lille Harper sad på skødet af Victoria Beckhams mand under designerens sidste modeshow under modeugen i New York.

“Han er glad for at deltage, vi støtter altid hinanden. Det samme med Harper – hun gjorde det godt med fotograferne!,” siger designeren.

Fashionistaen tilskynder også hele tiden sig selv til at skubbe grænserne og eksperimentere med forskellige stilarter og teknikker i sine kollektioner.

“Som en generel regel skaber jeg tøj, som jeg selv ville have på. Det der er interessant er, at jeg langsomt mister mine referencer,” siger Victoria Beckham.

Hun forklarer, at hun ofte er blevet set i sin signatur-kjole der er skræddersyet efter hendes figur med lynlås i ryggen – en kjole, der i hendes optik er både sexet og passende.

“Jeg startede sådan ud, men jeg udfordrer konstant mig selv og mine tabuer er blevet kilde til inspiration. Jeg arbejder mere og mere med stilarter, jeg plejede at hade – masser af volumen for eksempel,” siger Victoria Beckham.

Designeren fortalte for nyligt i et interview med Vogue, at hun også går med planer om at skabe en børnekollektion i fremtiden.

Dyrberg/Kern lyser vinteren op

Juletiden er over os, og efter den venter nytåret.
Og efter nytåret venter en lang, kold tid, som kun bliver smukkere af funklende ædelstene og krystaller.

Vi har samlet et galleri af nogle af de sager, Dyrberg/Kern har på menuen denne sæson – måske bliver du inspireret til julegave-indkøbene (Man må også gerne købe julegaver til sig selv).

Marie Key er årets mest populære sangerinde

På verdensplan er der i 2013 blevet afspillet 4,5 milliarder timers – eller hvad der svarer til 50.000 års – musik på Spotify.

Marie Key var nomineret som årets sangerinde ved ELLE Style Awards

Danskerne er vilde med Marie Key. Det er endnu engang blevet slået fast med syvtommersøm efter, at Spotify har offentliggjort listerne over de mest afspillede kunstnere, sange og albums i 2013

Marie Keys album, De Her Dage, er det mest afspillede album i Danmark foran Calvin Harris’ album, 18 Months, og Macklemore & Ryan Lewis‘ album, The Heist.

“En stor tak til alle de danskere, der har lyttet til mine sange på Spotify,” siger Marie Key om den flotte placering på listen i en pressemeddelelse.

Marie Key er også den danske kunstner, der er højst på listen over de mest afspillede sange i 2013 hos de danske Spotify-brugere, hvor hun kommer ind på en sjetteplads.

Sangerinden Oh Land blev gift i sommer. Læs mere her

Denne liste toppes af engelske Passenger med sangen Let Her Go, mens Macklemore & Ryan Lewis tager både anden- og fjerdepladsen med hhv. Can’t Hold Us og Thrift Shop.

Tredjepladsen indtages af svenske Avicii med Wake Me Up. Kun på ét punkt må Marie Key se sig slået af sine egne landsmænd.

Det er Nik & Jay, som samlet set er de danske kunstnere, som danskerne har lyttet mest til på Spotify i 2013.

De tager en tredjeplads på listen, mens amerikanske Macklemore & Ryan Lewis samt svenske Avicii indtager en første- og en andenplads på listen over mest afspillede kunstnere i Danmark.

På denne liste hopper Marie Key ind på fjerdepladsen, mens Mads Langer tager femteplads og Rasmus Seebach ligger på en niendeplads.

På verdensplan var det i 2013 Macklemore og Ryan Lewis, der dominerede scenen og Can’t Hold Us er på verdensplan den mest streamede sang i 2013.

Alexa Chung: Jeg skifter tøj tre gange om dagen

Den 30-årige model og tv-vært Alexa Chung er ikke bleg for at indrømme, at hun skifter tøj tre gange om dagen.

Alexa Chung er netop fyldt 30 år. Læs mere om fødselsdagen

Hun indrømmer, at hendes status som stilikon kræver en masse arbejde, og derfor har hun altid en del skiftetøj med sig

“Jeg skifter tøj tre gange om dagen. En gang om morgenen, et outfit til arbejde og så, når jeg tager ud om aftenen,” siger hun til Tatler magazine.

Alexa Chung har vist lædernegle frem. Se billederne her

På den måde har Alexa Chung et friskt sæt tøj til enhver lejlighed, og selv om hun har en garderobe fyldt med dyrt tøj, så prøver hun at begrænse sit brug af solbriller til tre par, fordi hun ofte ødelægger dem.

“Jeg ejer tre par solbriller: Zac Posen, APC og Ray-Ban. Jeg sidder konstant på dem, og ødelægger dem,” siger Alexa Chung.

Den graciøse stjerne gør sig umage for at vedligeholde sine pjuskede, skulderlange lokker ved at vaske dem hver dag, og pleje det for at undgå spaltede spidser.

Jeg vasker mit hår syv gange om ugen med Inoa shampoo til farvet hår. Ellers bliver det fladt. Og jeg børster kun mit hår, når det er vådt,” siger hun.

Fashionistaen afslører samtidig, at hun altid starter sin dag med en sund smoothie fyldt med næringsstoffer i form af banan, soyamælk, honning og dadler.

Kate Moss modtog hæderspris ved British Fashion Awards

Den prestigefyldte ceremoni British Fashion Awards hædrede den 2. december en af de mest succesfulde briter i modebranchen.

Se Kate Moss nøgen på forsiden af Playboy

39-årige Kate Moss modtog nemlig en hæderspris for sin 25 år lange karriere på toppen af branchen.Hun modtog prisen fra en af de største, britiske designere – nemlig Marc Jacobs.

“Det kan godt være, at London har to Kates, men i mine øjne er der kun én,” sagde han ifølge Grazia Daily.

Kate Moss designer en ny kollektion for Topshop

Da Kate Moss modtog særprisen, havde hun sin egen takketale klar til publikum.

“Åh gud, det er så underligt, meget, meget surrealistisk. Tak til alle, der har arbejdet med mig, og blev ved med at booke mig. Jeg er virkelig meget taknemlig – tak!,” sagde hun.

Det er ikke første gang, at modellen modtager priser ved British Fashion Awards. Igennem de sidste år har hun vundet prisen som årets model i 2006, og gentog succesen i 2009.

Kate Moss er dog den første til at modtage hædersprisen, der er en anerkendelse af hele hendes karriere.

Det varer ikke længe, inden modellen fylder 40 år den 16. januar, og for at markere den runde fødselsdag har hun poseret nøgen i Playboy-magasinets december-nummer. Samtidig er forsiden også en markering af Playboys 60 års fødselsdag.

Varme fødder – varmt hjerte

Nu ér det altså blevet vinter, men derfor kan man heldigvis sagtens stadig se cool ud, mens man holder sig varm.
Derfor har vi fundet 10 lækre bud, på nogle flotte vinterstøvler på budget – lige fra elegante hæle til mere rå bikerboots.

12 varme vinter-accessories til under 1.500 kr.

De er hver især små nødvendigheder, som hver vinter ender som en integreret del af udendørsgarderoben. De skal helst passe til den varme vinterfrakke, og har derfor tendens til at blive udskiftet sæson efter sæson.

Leder du efter lækre vinter-essentials, som stort set kan gå til alt, og som udover at holde på kulden, også holder sig til tendenserne?
ELLE har samlet 12 vinter-nødvendigheder, som vil hjælpe dig gennem de kølige måneder. Alle til under 1.500 kr.

ELLE giver 20% på alt i shoppen

Vi har udvalgt fem ting med julegavepotentiale i galleriet nedenfor. Du finder det hele på ELLEs shop – og som noget helt særligt denne uge, er der penge at spare på de fem items i galleriet og i øvrigt også på alt andet i shoppen.
Besøg shoppen HER og brug koden “ELLEJUL” når du betaler for dine varer, og der trækkes 20% af prisen.

Koden virker hele ugen, til og med søndag d. 8. december – God fornøjelse!

Danske kvinder går i seng med sig selv

Har feminismen sejret så eftertrykkeligt, at det svage køn er endt som det stærke, og manden er blevet familiens overflødige køn? Og skal han have skilsmissepapirer i julegave?

Kurvede kvinder lægger sag an mod Karl Lagerfeld.

‘Der findes ikke noget mere livsforladt end et par med hinanden i hånden, og grødhovederne begravet i køddisken.’

Sådan lyder indledningen til forfatter Martin Kongstads nye roman, Fryser jeg. Kongstad går i krig imod det, han betegner som ‘det monogame parforhold, og hele dets følge af tidsindstillet sex, skemalagte bebrejdelser og rollespil fra wienerbrødsautomaten.’

Kvinderne kræver skilsmissen
Det lyder rigtignok ganske blodfattigt, og hans diagnose om, at mange mennesker er mere kedelige, når de er sammen, end når de er hver for sig, er tilsyneladende gået lige ind hos de danske kvinder.

Uffe Buchard mener, at kvinder er de nye mænd.

40,2 procent af alle danske ægteskaber ender med et brud, halvdelen inden for de første fire år, og om end der ikke findes nogen officiel statistik for, hvilket køn der tager initiativet, er eksperterne ikke i tvivl:

I tre ud a fire parforhold er det kvinden, der ønsker at stoppe, siger parterapeut og konfliktmægler Ingrid Ann Watson fra Institut for Krisehåndtering.

Mændene søger kærligheden
Hun siger på sin hjemmeside, at kvinderne vælger at blive skilt ‘frem for at gå at være skuffet’ og at ‘mændene bliver længere i ægteskabet, fordi de er mere konfliktsky end kvinderne.’

Og at de dertil er mere bange for at blive ensomme end kvinderne. Den vurdering passer som hånd i handske med en undersøgelse foretaget i Danmark af et af verdens største dating-netsites, Zoosk, i 2011.

Beyoncé og Gucci kæmper for kvinders rettigheder.

I målingen siger 43 procent af singlemændene, at de er lykkelige, når kæresten er i hus, mens kun 26,6 procent af kvinderne erklærer sig lykkeligere i tosomheden.

Mød Selected Femmes Åse Wasbrekke

Da Åse havde gjort sin skole færdig, forlod hun sit hjemland Norge for at studere litteratur, historie og kunsthistorie på universitetet i Bordeaux. Hun vendte senere tilbage til Skandinavien, hvor hun studerede på Teko i Danmark, hvor hun blev udlært produktions- og skrædderi-tekniker.

Åse startede sin professionelle karriere som tekniker, men indså meget hurtigt, at hendes virkelige lidenskab lå andetsteds. Hun brændte for at designe tøj i stedet for at producere det.
Hendes rejse imod at blive designer startede hos det danske brand Kello, hvor hun lancerede en yngre linje kaldet K’Å , som hurtigt blev en succes . Senere perfektionerede Åse sin viden om design på Martello, et dansk strik-firma, hvor hun var tilknyttet i mere end fire år.

Åse startede hos Bestseller som ansvarlig for det feminine linje på VERO MODA, og sideløbende hermed startede hun de to subbrands. VERY og VERY SMALL.
Disse forskellige udfordringer gav Åse en chance for at opbygge en værdifuld erfaring i meget forskellige produktgrupper.
De sidste tre år har Åse fungeret som design manager hos SELECTED FEMME, et job, som hun elsker højt!

Rabatkode til Polagram: Bestil prints af dine yndlingsbilleder, direkte fra telefonen.

Størstedelen af os får taget rigtig mange billeder i hverdagen. Vi deler dem glædeligt på Instagram og har dem altid på os i telefonen. Men hvor ofte får man lige taget sig sammen til at få dem sendt til print? Det er tit en besværlig og omstændig proces. Men det behøver det slet ikke at være. Med Polagram kan du gøre det direkte fra din telefon. Appen er ganske gratis og med bare tre enkle trin kan du vælge og bestille så mange billeder du vil. Du kan vælge imellem flere størrelser, og kan endda få lavet klistermærker (en ide til gaveindpakningen måske?), OG du kan få lavet dine yndlingsbilleder til skins – til din telefon eller tablet.

Det giver kun store pluspoint, at billederne kommer få dage senere i en fantastisk indpakning – vi snakker små lyserøde kuverter (!!)

Som noget helt særligt tilbyder Polagram lige nu ELLEs læsere 20% på prints. Download appen, vælg de billeder du vil have printet og indtast koden “ELLE20” i promocode boksen når du betaler. Koden virker frem til d. 10 december.
Afsted!