Tekla slår dørene op for sin første butik i København: Ugens udvalgte Nikita Hoffmann Andersen

Teklas første butik 

Lørdag den 22. april åbner Teklas første butik, og du kan godt glæde dig (jeg har smugkigget i løbet af ugen). Forbered dig på at sukke over bl.a. pyjamasser, sengetøj og håndklæder i virkelig smukke omgivelser. 

Tekla, Vognmagergade 7, 1120 København.

1

Hot girl spring 

... vibes hos spanske Gimaguas, der altid leverer, når man mangler lidt inspiration.

2

Suk ... 

Jeg har været forbi The Darling denne uge, der er spækket med vidunderlig samtidskunst og forelskede mig særligt i dette lille værk af Ditte Ejlerskov.

3

Kunst og pasta 

Jeg har været til visning på den canadiske kunstner Erica Eyres' udstilling Do I Have to Love You hos OTP Copenhagen og i samme omgang været en tur forbi Bar Pasta, der ligger lige rundt om hjørnet. En genial kombination, jeg vil anbefale dig at kopiere denne weekend. 

OTP Copenhagen, Rantzausgade 9, 2200 København. 

Bar Pasta, Griffenfeldsgade 17, 2200 København.

4

Nineties

Mit yndlingsitem i Josefine Vogts kollektion for Modström er denne SATC-inspirerede minikjole. Den er udsolgt, men jeg vil lade mig inspirere af den chikke og minimalistiske 90'er-vibe.

5

Spring has sprung!

... Og det fejrer jeg selvfølgelig med hvide jeans. Jeg styler dem med ballerina og en tynd kashmir-strik på toppen. 

Jeans, Closed, 1.700 kr. 

6

Forårsmiddag 

Jeg har inviteret gode venner på forårsmiddag denne weekend og bruger Easypeacylimonesqeezys 'spring supper'-vibes som inspiration. I hvert fald på den visuelle front. Jeg får det nok ikke til at smage lige så godt ... 

7

Sweet suede

Jeg dagdrømmer om at kaste denne her ruskindsjakke over mine føromtalte hvide jeans. Jeg kan se mig selv leve i den hele foråret og igen i efteråret. 

Jakke, Remain Birger Christensen, 3.700 kr. 

Læs ogå

Tipsy brunch og nye, cute colabs: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

 

Sophie Turner stjal showet med sit overraskende tøjvalg til koncert i London

Sophie Turner har virkelig fat i den lange ende i øjeblikket med sine modevalg.

Først lagde hun internettet ned, da hun ankom i et rødt Magda Bytrum-look, da hendes mand, Joe Jonas, og hans brødre Nick og Kevin fik deres stjerner på Hollywood Bouleward, og nu til brødre-bandets koncert i London.

Efter den totalt udsolgte koncert i Royal Albert Hall, kom en afslappet-klædt Joe Jonas ud fra spillestedet med sin hustru på vej til efterfesten ’A Cup of Joe’, er blev holdt på en bar i den engelske hovedstad.

Men selvom det var Jonas-brødrenes aften i rampelyset, var det alligevel Sophie Turner, der løb med opmærksomheden.

Hun var nemlig iført en stram, blomstret buksedragt i gennemsigtig blonde, tilsat brun læderjakke, råhvide Manolo Blahnik ’Maysale’ slip ind-pumps og Louis Vuitton-taske.

Foto: Ldts Jupa/Backgrid/Ritzau Scanpix

Billeder fra viser, at ’Game of Thrones’-stjernen smed jakken under koncerten, hvilket afslørede at buksedragten endte i brede stropper og rund flatterende rund udskæring. Desuden kan man se, at Turner flittigt sang og dansede med på alle bandets sange – det er da ægte hustru-støtte.

Foto: Unboxphd/Splash/Ritzau Scanpix
Læs ogå

Sophie Turner bringer de ultra-stramme bukser tilbage i et af sine mest modige looks

Rihanna forener to af de største trends fra 00’erne i én top

I 00’erne, altså tiden omkring og lige efter årtusindeskiftet, var der to ting, du var stensikker på holdt, når du skulle være ekstra smart klædt på: tube-toppe og plys.

Særligt tube-toppen, altså den stropløse top, var uundgåelig som ’fest-top’ tilsat lavtaljede jeans, og gerne heftigt krydret med bælter med similisten, lange og mange halskæder og måske en smart mælkedrengekasket, hvis det gik vildt for sig.

Toppen blev særligt populær efter stilikoner – fiktive så vel som levende – som Carrie Bradshaw, Beyoncé og Cameron Diaz lystigt optrådte i dem til festlige lejligheder.

Men skulle et outfit være ekstra krydret i de herrens Y2K-år, ja, så skulle der altså et element ind i looket af plysset kunstpels, og gerne i uundgåelige farver som pink, neongrøn eller orange. Pelsen indfandt sig på alt fra frakker til tasker, og jo mere ’fake’ det så ud, des bedre.

Og nu har Rihanna, den ukronede dronning af Y2K-nostalgi, altså formået at forene de to 00’er-trends i ét look: På en aften ude var sangerinden nemlig trukket i en tube-top fra JW Andersons AW23-kollektion – altså den der kommer ud til efteråret – og toppen var skabt i intet mindre end et plysset brunt materiale. Toppen havde tilmed en kænguru-lomme foran, hvilket jo er perfekt til Rihanna, der i sine lykkelige omstændigheder ofte har en hånd hvilende på den voksende mave.

Foto: Agence/Ritzau Scanpix

Riri havde sat sin 00’er-top sammen med smalle blå bukser med let svaj, også fra JW Anderson, og en monogram Louis Vuitton-taske, der også sendte associationerne direkte tilbage til årtusindeskiftet.

Læs ogå

Rihanna bringer 00’erne tilbage med en taske og støvler, vi ikke har set i 20 år

3 trin til at vælge den rette foundation

At finde den rette foundation kan føles som en udfordring – måske fordi de fleste af os stadig gyser ved tanken om 00’ernes uigennemtrængelige masker af foundation, som oftest var lige et par nuancer for mørke.

I dag skal vores foundation lægge sig jævnt på huden og give et naturligt resultat og en smuk glød uden at dække vores huds kendetegn og struktur.

Er du i tvivl om, hvad du skal gå efter, og hvilken nuance der passer til dig? Vi har samlet tre trin, der vil hjælpe dig med at finde den rette foundation og få en perfekt jævn og smuk hud.

Maybelline

Ny Maybelline Superstay 24H Skin Tint Foundation

Med Maybellines nyeste innovation inden for ansigtsmakeup får du en foundation, der både dækker, plejer og holder. Beriget med Vitamin C*, dækker Maybelline Superstay 24H Skin Tint Foundation nemlig effektivt huden med et naturligt og jævnt resultat, og med op til 24 timers holdbarhed** er du sikret smuk glans og perfekt dækningsevne hele dagen igennem. 95 % af forbrugerne fortæller, at deres hud ser sund ud, efter de har brugt Maybelline Superstay 24H Skin Tint Foundation***. Et bredt udvalg af farver gør det muligt at finde lige den nuance, der passer til din hudtone – og så skader det ikke at foundationen er vegansk, egnet til følsom hud, parfumefri og ikke-komedogen.

*beriget med Vitamin Cg, et derivat af Vitamin C

** selvbedømmelse, n = 110

*** i en forbrugertest, efter 4 ugers daglig brug.

1. Vælg et brand, der er godt for huden

Når du vælger en foundation, er det vigtigt at tænke over, hvad din hud har brug for. Nogle foundations gør nemlig mere end blot at udjævne huden. Der findes foundations, som også har plejende egenskaber ved hjælp af ingredienser som vitaminer.

Tænk over, om du gerne vil være god mod din hud og undgå parfumer og skadelige ingredienser. Du kan gå efter en vegansk og parfumefri foundation, som er egnet til sensitiv hud. Endelig kan du vælge en foundation, der ikke tilstopper porerne (ikke-komedogen).

Vælger du en foundation med C-vitamin, som den helt nye Maybelline Superstay 24H Skin Tint Foundation, opnår du en helt naturlig glød. Samtidig tilføjer du fugt til ansigtet og får en mere ensartet hudtone.

Den nye Maybelline Superstay 24H Skin Tint Foundation er beriget med Vitamin C (Vitamin Cg, et derivat af Vitamin C), der forbedrer hudens glans og plejer huden samtidig med at give en naturlig dækning. Det er også vegansk, egnet til følsom hud, parfumefri og ikke-komedogen, hvilket betyder, at det ikke tilstopper porerne.

2. Sørg for, at din foundation holder

De fleste af os har prøvet at have makeup på, som hele tiden skal tilrettes, og få ting er lige så irriterende som evindelige ture ud til spejlet og følelsen af at makeuppen ikke sidder, som den skal.

Derfor er det en rigtig god idé at se på holdbarheden, når du skal vælge foundation, og gå med en, der bliver siddende pænt i ansigtet hele dagen. Du kan sagtens finde en, der holder hele dagen. Maybellines nye Superstay 24H Skin Tint Foundation holder nemlig i 24 timer, så du kan være på farten lige så længe, som du har lyst til. 

Skal din foundation holde endnu længere, kan du bruge en primer eller en setting spray til at sikre dig, at din foundation bliver, hvor den skal.

Maybellines nye Superstay 24H Skin Tint Foundation er testet til at holde op til 24 timers holdbarhed (selvbedømmelse, n=110). Det betyder, at du kan have tillid til, at det vil holde hele dagen, uden at du behøver at bekymre dig om at skulle løbe frem og tilbage til badeværelset for at opfriske din makeup.

3. Find den rette nuance

Det er nok de færreste, der er uenige i, at den rette foundationnuance er alfa og omega for en smuk og naturlig hud. Derfor er det en rigtig god idé at gå efter et brand, der har mange nuancer på paletten, som Maybellines nye Superstay 24H Skin Tint Foundation, så du kan finde den, der passer perfekt din hudtone.

Det er ikke altid let at finde den rette farve foundation, men en tommelfingerregel er, at foundationen skal smelte sammen med din hud. Et godt tip er at teste farven på dit kæbeben, som du finder lige ved overgangen mellem din hals og dit ansigt.

Gå efter den farve, der bedst matcher din hudtone. Vælg hellere en lidt for lys foundation, end en lidt for mørk – især hvis din valgte foundation dækker godt. Her kan den mørke se unaturlig ud på din hud og ødelægge hele dit look. Husk, at du kan lægge lidt blush eller bronzer, som giver ekstra farve, hvis der er behov for det.

Foundations kommer i forskellige farver med forskellige undertoner, og derfor er det en god idé at overveje, om din hud har kolde, varme eller neutrale undertoner. Det kan du teste ved hjælp af dine smykker. Passer sølvsmykker bedst til din hud, har du kolde undertoner. Passer guldsmykker bedst, har du varme undertoner. Passer begge typer smykker lige godt, har du neutrale undertoner.

Den nye Maybelline Superstay 24H Skin Tint Foundation fås i mange forskellige nuancer, så du let kan finde den, der passer perfekt til din hud.

Nagin Ravand, Imane Asry, Fatimah Gabriella og Adidaddi: Sådan fejrer vi Eid

Dette års Ramadan slutter i dag fredag den 21. april, og dermed starter Eid.

Ramadan-måneden er en tid, hvor muslimer faster, beder og reflekterer både spirituelt og personligt, og i slutningen af måneden samles de i fællesskab for at fejre Eid, som er festen, der skal symbolisere, at fasten brydes. 

‘Eid Mubarak’ eller ‘glædelig Eid’ er måden, hvorpå man hilser blandt muslimer, og når man møder en, som fejrer højtiden.

Vi har talt med fire kvinder om, hvordan de fejrer Eid i deres kultur. Og fælles er, at det er masser af lækkert mad, fællesskab, gaver og festligt tøj, der fylder ethvert muslimsk hjem de kommende dage. 

Imane Asry
Svensk- marokkansk content creator og kreativ konsulent

“Det er en helt særlig følelse at vågne op til Eid. For mig er det duften af ​​friskbagte lækkerier, som min mor tilbereder, og huset, der bliver dekoreret til Eid. Min familie og jeg spiser morgenmad sammen og gør os klar til at gå til Eid-bønnen i moskeen. På denne dag giver man gaver til sine nærmeste, og man klæder sig på sit pæneste festtøj. Jeg kommer til at have en kjole på fra COS, som skal styles med guldsmykker og en lille brun taske.

I år er det mig og mine fætre, der arrangerer sammenkomsten for familien, da vi nu er voksne og har vores egne familier. Så er planen at sætte et helt nyt præg og æstetik på Eid-arrangementet, og det er alt fra design og pynt til mad og aktiviteter. Vi har planlagt en familiebrunch og skal spille spil om eftermiddagen med familien. I år er vejret jo helt idyllisk, hvilket gør, at Eid-festen bliver ekstra lækker.”

Nagin Ravand
Dansk-afghansk fodboldtræner, stifter af og direktør for WeAreGloball

“Mit evige yndlingsøjeblik ved Eid er familiesammenkomster og middage. I vores familie ringer vi sammen for at ønske de ældste glædelig Eid – både dem i Danmark og Afghanistan. 

Den allerførste ting, som jeg gør hvert år, er at fokusere på Eid-bønnen. Jeg synes, at det er så smukt at stå sammen med tusindvis af mennesker for at fejre vores spirituelle vækst og tro på Ramadan. 

Noget andet, jeg glæder mig til i år, er at lægge fodbolden til side og hoppe i et glimtende, lyserødt pailletsæt fra Stine Goya i anledning af Eids festligheder.”

Fatimah Gabriella
Dansk-irakisk-iransk stylist, creative director og podcast vært på ‘Perkologi’

“Der er aldrig rigtig fastsat en plan for Eid-fejringen hos os. Vi ved sjældent præcis, hvilken ugedag Eid ligger på, da den islamiske kalender er baseret på månens faser. Det ved vi først, når nymånen er blevet set og bekræftet. Jeg værdsætter virkelig, hvor spontant det er. 

Mens mange fejrer Eid i dag, er jeg blandt dem, som først fejrer Eid i morgen. Fælles for vores Eid-fejringer er, at vi – vigtigst af alt – er samlet til morgenmad, store som små. Vi husker at ringe til vores familie, som bor forskellige steder, og ønsker dem Eid Mubarak. I moskeen samles vi til fælles bøn. Det er en virkelig smuk afslutning på en lærerig måned. I vores familie har vi en familiechat, som jeg sætter stor pris på. Det hjælper os med at opdatere hinanden på, hvordan det står til. Det er enormt vigtigt, at vi selv værner og har et ansvar for vores højtid og kultur, da vi ikke bor i et land, hvor rammerne er sat for os. 

Eid er altid en meget vigtig tid for mig, for min kultur og religion.“

Adidaddi
Dansk-marokkansk DJ og co-founder af Flady Sound

“Eid er en vigtig højtid for mig. Det er en tid, hvor jeg samles med familie og mine tætte venner for at fejre og markere afslutningen på en ubeskrivelig smuk, lærerig og hellig måned. 

Traditionen tro besøger jeg mine forældre, som altid forbereder den lækreste brunch, og hvor vi sammen markerer ramadanens afslutning og spiser det første Eid-måltid. 

Derefter beder vi en fælles bøn, hvor vi efterfølgende inviterer familie og venner over til god mad. 

Ramadan er for mig en tid, der styrker min selvdisciplin og selvkontrol. Eid er for mig en påmindelse om at værdsætte de små ting i livet; heriblandt alt det, jeg formår at opnå under ramadanen.”

Læs ogå

Aram Ostadian-Binai: “Vi skal slippe jerngrebet om kvinder og deres påklædning”

Pamela Anderson indtager den røde løber i glimmerbesat heldragt – og vi kan ikke få nok

Selvom det egentlig var lanceringen af H&M’s nyeste samarbejde med det legendariske, franske modehus Mugler, der var i centrum, var det en særlig person, der løb mest med opmærksomheden.

For da den svenske modekoncern havde inviteret over 800 gæster til at markere samarbejdet, der rammer butikkerne den 11. maj 2023, på Park Avenue i New York onsdag, var der selvfølgelig også et væld af kendte mennesker iblandt – blandt andre Pamela Anderson.

Stjernen, der siden premieren på sin Netflix-dokumentar har fået noget af en renæssance, dukkede således op i glimmer fra top til tå – bogstaveligt talt. 

Iført en sort, glimmerbesat heldragt stylet med en oversize, sort blazer fra den nye H&M-kollektion og selvfølgelig stjernens blonde signatur-frisure, mødte Anderson op og stjal billedet med det samme.

Foto: Evan Agostini/Invision/AP/Ritzau Scanpix

Det er for nylig blevet noget af en tour de force for den tidligere ’Baywatch’-stjerne at indtage modens verden med mindeværdige looks. For eksempel da hun tilbage i december 2022 overværede Jacquemus’ SS23-modeshow iført det, der lignede en moderne version af et af hendes mest ikoniske looks fra 1999.

Eller da hun i februar sprang ud som catwalkmodel side om side med Naomi Campbell i Miami, hvor tyske Boss præsenterede deres SS23-kollektion med et storstilet modeshow.

Pamela Anderson var ikke den eneste celebre gæst, der prydede gæstelisten. Også skuespiller Chloë Sevigny, Lourdes Leon, Dominique Jackon og Charlie XCX var med til fejringen, hvor de alle bar items fra den nye kollektion, der efter alt at dømme bliver noget af et hit.

Læs ogå

H&M x Mugler: Få det første smugkig på det eksklusive designsamarbejde

Datingchatten: En ægte Nørrebrogade-situation

Bea: Hej skatter! Skal vi tage ud og få et glas vin? Jeg har noget dødsjovt at fortælle dig.

Mathilde: Kan ikke, chefen har lige smidt en kæmpe opgave på mit bord med ultrakort deadline så jeg har lige hentet sushi, jeg spiser på kontoret med teamet … øv øv. Hva så?

Bea: To ting! 1: Jeg er blevet totalt solbrændt i ansigtet. Ligner jeg har været på skiferie. 2: Sara og jeg sætter os ned på Gården & Gaden forleden, hvor vi får et af de helt gode borde, så vi rigtig kan kigge på alle, der kommer forbi os. Vi er et par glas vin inde og har lige bestilt nogle østers. Jeg sidder og fortæller hende om daten med ham fyren fra Wood Wood, jeg var på supercute date med, da jeg var på G&G sidst. Og GÆT så hvem der går forbi!

Mathilde: Haha åh, hvor er det københavneragtigt det der. Føler altid man løber ind i folk, lige når man sidder og snakker om dem. Men ret babe setting lige helt henkastet at sidde med solbriller og lidt vin på Nørrebrogade?

Men ret babe setting lige helt henkastet at sidde med solbriller og lidt vin på Nørrebrogade?

Bea: Ja, han stopper så op, og vi er helt heeej heej, men han er superakavet. Og det samme er min veninde lige pludselig? Det var superunderligt. Han havde også ET BARN med (hvilket han 100 % ikke lige havde nævnt tidligere), ved ikke lige helt hvor potential stepmom-material, jeg er?

Mathilde: omg 

Bea: Ja, så omg. Så snart han smutter, går jeg selvfølgelig helt ‘hva fuck skete der lige der’ på den, og Sara begynder bare at grine totalt. Det viser sig så, at han også har inviteret hende på date!!!!!!!!!!!!!!! Seriøst samtidigt med mig. Vi sad og gik igennem vores DMs, og han skriver PRÆCIS de samme beskeder, præcis det samme tonefald, præcis den samme date han foreslår!

Vi sad og gik igennem vores DMs, og han skriver PRÆCIS de samme beskeder, præcis det samme tonefald, præcis den samme date han foreslår!

Mathilde: HAHAHA åh gud, åh hvor er det sjovt og kikset! Så er det da klart, han var ved at løbe skrigende væk?

Bea: Totalt, jeg tror ikke, han har anet, at vi kender hinanden, og så løber han bare ind i to piger, han prøver at score samtidigt. København er alt for lille

Mathilde: Hvad gør du? 

Bea: Jeg tror sgu bare, jeg lukker den ned. For det første var han lidt for på og lidt for sms-ivrig, hvis det giver mening? Og for det andet: da vi kyssede på daten, var der ikke så meget kyssekemi? Kender du?

Mathilde: Ok drop ham skat, hvis ikke der er fysisk chemistry er det altså ud. Så kan han være nok så sød på sms. Hvis du ikke føler den, når I snaver, tvivler jeg på, du egentlig er så interesseret i at tage tøjet af ham.

Bea: Du har så meget ret. Videre! Måske Sara vil give den et skud, haha.

Mathilde: Lad os ses efter deadline <3 og arbejde lidt mere på vores solbrilletan. 

Læs ogå

Datingchatten: One night in Aarhus

 

Ny version af københavnsk bageri er det perfekte sted til en weekendbrunch

I det gamle posthus ved København Hovedbanegård har du siden 2020 kunne træde ind på det store luksushotel Villa Copenhagen, hvor du som gæst ikke bare har kunnet dvæle i den opvarmede pool, men også gå ombord i lækre cocktails og smagfulde retter.

Nu skruer hotellet endnu mere om for deres udvalg af mad, når Rug Bakery slår dørene op for en ny version af deres bageri, der er rykket op på gadeplan efter at have haft til huse i hotellets rummelige kælder siden åbningen for tre år siden.

Her har de fået større lokaler i de smukke, gamle omgivelser og flere lækre ting på menuen.

Foto: PR

Du må ikke snyde dig selv for de sprøde og luftige croissanter.

Bageriet, der ligger med indgang fra Tietgengade lige akkurat overfor perrontrapperne på hovedbanen, byder ikke bare – som sædvanlig – på klassisk bagværk og morgenmad som surdejsboller med ost og friske croissanter, men også større brunchretter og desserter, der er perfekt til en weekendbrunch lidt ud over det sædvanlige.

Du kan for eksempel sætte tænderne i en croque madame med løbende æggeblomme og ostesauce, eller smage bageriets sprøde og saftige foccacia, der enten fås i en version med løg eller med tomatpassata og cremet stracciatella. 

Der er blandt andet focaccia med løg at finde på menuen.

Er du mere til de klassiske morgenmadsretter, finder du blandt andet også havregrød på menukortet, men det er for alvor wienerbrød som croissanter og spandauere samt sprøde morgenmadsboller og luftigt brød, som bageriet gør sig særligt godt i.

Det er ikke underligt med den tidligere Noma-kok, Gonzalo Guarda, i spidsen for bageriets køkken, der også har introduceret en saltet version af wienersneglen. Hvor den normalt kommer med kanel eller kardemomme, fås den hos Rug med spinat. Og kombination af den smørfyldte wienerdej og den friske spinat er overraskende afhængighedskabende. 

Adresse:

Rug Bakery
Tietgensgade 39
1704 København

Læs ogå

120 år gammel restaurant genopstået som bistro i København: “Vi vil skabe et stamsted, hvor folk kan sænke skuldrene”

 

Bella Hadid genintroducerer en taske, vi ikke har set i over 20 år

Louis Vuitton er ’the OG’, hvad angår kreative designsamarbejder.

Allerede i 2001, hvor Marc Jacobs styrede slagets gang hos Louis Vuitton, og ikke var bange for at bringe lidt ballade ind i det traditionsrige franske lædervarehus, introducerede han det første designsamarbejde i husets historie.

Og det var et samarbejde, der havde til hensigt at provokere.

Jacobs hyrede nemlig ingen ringere end graffiti-modekunstneren Stephen Sprouse, der ligesom Jacobs var kendt for at forene punk- og streetkultur med graffitiprint og mode. Han fik således frit lejde til at spraymale hen over Louis Vuittons klassiske monogram kanvastasker og give dem et nyt – og for nogle meget provokerende – look, hvor ’Louis Vuitton’ stod skrevet i hvidt og neon med ukurant frihånd i spraymaling over de ikoniske brun/beige tasker.

Foto: Pierre Verdy/AFP/Ritzau Scanpix

Louis Vuitton SS01

Taskekollektionen blev naturligvis kult – og selv i dag er Stephen Sprouses værker i høj kurs i vintage-verdenen, da de markerer en ny tid; ikke bare for Vuitton, men også for high end mode generelt, da dette samarbejde blev startskuddet til den kaskade af designsamarbejder, der siden da er overgået moden.

Både hos Louis Vuitton selv (vi nævner i flæng Takashi Murakamis kirsebær-kollektion, Jeff Koons kunstværker, Kusamas psykedeliske prikker og Supreme-kollektionen), men også H&Ms årlige designer-kollektioner med brands som Versace, Jimmy Choo, Balmain og senest Mugler, som bliver lanceres i maj 2023, eller crossover-kollektionerne mellem Balenciaga og Gucci og Gucci og Adidas.

Men tilbage til Stephen Sprouse og Louis Vuitton, for selvom kollektionen har fået kultstatus, er det alligevel sjældent, at vi ser dem i levende live i gadebilledet.

Lige ind til Bella Hadid luftede sit vintage-eksemplar på en tur i New Yorks gader. Ja faktisk var hele hendes look den dag, som taget ud af år 2001: baggy bukser i faldskærmsstof, tanktop i camouflageprint, en Supreme puffer-jakke ud over i grungede skovmandstern tilsat sorte Nike-sneakers, smalle solbriller og en scrunchie i håret.

Foto: Mega

Looket, og genintroduktionen af Stephen Sprouses 22 år gamle mesterværk, vidner blot om, at hvor meget vi end troede (eller håbede), at Y2K-dillen var en døgnflue, så lever trenden stadig i allerbedste velgående.

Drømmer du selv om at erhverve dig et originalt Stephen Sprouse-eksemplar fra Louis Vuitton, skal du dog være ekstremt tålmodig, grundig og heldig, da taskerne – både de oprindelige fra Louis Vuittons SS01-kollektion og fra den limited edition-kollektion, som Louis Vuitton (gen)udgav i 2009 – er i vanvittig høj kurs på vintagemarkedet. Men du kan være heldig på sider som Vestiaire Collective eller gennem auktionshuse.

Læs ogå

Emily Ratajkowski går all-in på Carrie Bradshaw-stilen, med en kjole, der er som taget ud af ’Sex and the City’

Gigi Hadid tager forskud på sommeren med et genialt denimshorts-look

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Det er ingen hemmelighed, at New York er lidt mere vejrmæssigt begunstiget, end vi er herhjemme, og derfor er foråret allerede i fuld gang med temperaturer over 20 grader i den amerikanske storby.

Det betyder naturligvis også at lokalbefolkningen, herunder modellen Gigi Hadid, er hoppet i de kortere og lettere gevandter, for at matche de lune temperaturer.

Og hvilket look hun tog forskud på sommeren med. Iført afklippede, løse denimshorts, der nåede til lige over knæet, og tilsat en cropped tanktop, en oversized, åbentstående pyjamasskjorte, Adidas sneakers og kasket kompenserede modellen for forårsvarmen med en softice – og alt ved looket; fra shorts til is skriger præcis den slags afslappede sommer-coolness, vi ønsker at gå sommeren i møde med.

Foto: Kevy/Backgrid/Ritzau Scanpix

Nedenfor har vi samlet nøgleelementerne fra looket, så du selv kan gøre Gigi kunsten efter, når temperaturerne tillader det herhjemme. Isen må du dog selv gå på jagt efter.

8
Foto: PR

Skjorte, Second Female, 800 kr.

9
Foto: PR

Shorts, Arket, 390 kr.

10
Foto: PR

Kasket, Ganni, 600 kr.

11
Foto: PR

Sneakers, Adidas, 900 kr.

Læs ogå

Gigi Hadid beviser, at et beige suit er alt andet end kedeligt

Årets bedste eyeliner – til nybegyndere og øvede

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

En smuk sort farve, elegant indramning og cat eyes – en eyeliner har meget at byde på og har været et must i makeuppungen i årtier.

Som med de fleste ting inden for skønhed, har vi set trends komme og gå. I 60’erne var en double-liner på både vippekanten og i øjeæblet à la Twiggy et must, mens 80’erne bød på eyeliners i alle regnbuens farver. I dag er den mere afskårne og tynde eyeliner mere trendy end nogensinde, men samtidig ser vi, at farver og grafiske mønstre fylder mere og mere. En eyeliner aldrig går simpelthen af mode.

Det kan dog være svært at få den knivskarpe linje på plads. Vi har derfor samlet de tricks, du skal huske på, når du påfører eyeliner, de fejl, der skal undgås – og selvfølgelig favoritterne, der aldrig fejler.

Bedste eyeliner 2023 – hele toplisten

Scroll ned for længere anmeldelser af produkterne.

  • Bedste eyeliner på budget

Epic Ink Eyeliner fra NYX

  • Bedste eyeliner til tynde linjer

Lash Idôle Liner fra Lancôme

  • Bedste eyeliner med pensel

Glossy Eyeliner fra Isadora

  • Bedste brune eyeliner

Couture Eyeliner fra YSL

  • Bedste kohl

Le Köhl Naturel fra L’Oréal Paris

  • Bedste eyeliner til nybegyndere

High Impact Easy Liquid Liner fra Clinique

  • Bedste vandfaste eyeliner

Flyliner Longwear Liquid Eyeliner fra Fenty Beauty by Rihanna

  • Bedste kohl med brun farve

Phyto-Khol Star Matte 6 Chestnut fra Sisley

  • Bedste gel eyeliner

Pro Longwear Fluidline fra MAC

Bedst i test eyeliner – årets bedste eyeliner 2023

Lette at påføre og med lang holdbarhed; her er favoritterne i alle kategorier.

Bedste eyeliner på budget, Epic Ink Eyeliner fra NYX

Præcis som navnet Epic Ink Eyeliner antyder, er produktet her nærmest episk. Den kompakte og tynde spids på tuschpennen glider let over øjenlåget, samtidig med at den efterlader et spor af en flot sort og smudsfri linje. Hverken regn, tårer eller en irriterende pollenallergi kan få denne eyeliner til at bevæge sig en millimeter.

Du finder Epic Ink Eyeliner fra NYX her

12
Epic Ink Eyeliner fra NYX

Læs mere og køb den her

Bedste eyeliner til tynde linjer, Lash Idôle Liner fra Lancôme

Den nye Lash Idôle Liner har en super tynd pensel, der samler den perfekte mængde produkt op og gør det muligt at skabe en smal linje og den perfekte vinge – uanset om du er en professionel eller nybegynder. Farven, der får en glansfuld finish, tørrer hurtigt og holder hele dagen.

Du finder Lash Idôle Liner fra Lancôme her

13
Lash Idôle Liner fra Lancôme

Læs mere og køb den her

Bedste eyeliner med pensel, Glossy Eyeliner fra Isadora

En budgetvenlig klassiker, der aldrig svigter. Penslen er tynd og utrolig let at arbejde med og glider let langs vippekanten. Den veganske eyeliner holder hele dagen og kommer i flere forskellige varianter og farver. Denne er ovenikøbet vandfast.

Du finder Glossy Eyeliner fra Isadora her

14
Glossy Eyeliner fra Isadora

Læs mere og køb den her

Bedste brune eyeliner, Couture Eyeliner fra YSL

Brun eyeliner er mere populær end nogensinde, og vi forstår godt hvorfor. Den brune farve rammer ind på en flot måde, men giver samtidig et naturligt resultat. Couture Eyeliner fra YSL findes både i sort og brun, har en tynd og fleksibel pensel og holder fantastisk hele dagen.

Du finder Couture Eyeliner fra YSL her

15
Couture Eyeliner fra YSL

Læs mere og køb den her

Bedste kohl, Le Köhl Naturel fra L’Oréal Paris

Er du til den mere bløde streg, frem for den helt skarpe, så er Le Köhl Naturel fra L’Oréal Paris lige noget for dig. Den er desuden meget let at anvende, og du kan nemt styre, hvor tydelig en streg, du får.

Du finder Le Köhl Naturel fra L’Oréal Paris her

16

Læs mere og køb den her

Bedste eyeliner til nybegyndere, High Impact Easy Liquid Liner fra Clinique

Er du nybegynder og lidt rystende på hånden, er High Impact Easy Liquid Liner en stabil følgesvend. Pennen ligger godt i hånden, har en tynd spids, der let kan glide over de mindste bump, og efterlader en elegant farve uden de store anstrengelser.

Du finder High Impact Easy Liquid Liner fra Clinique her

17
High Impact Easy Liquid Liner fra Clinique

Læs mere og køb den her

Bedste vandfaste eyeliner, Flyliner Longwear Liquid Eyeliner fra Fenty Beauty by Rihanna

Den vandfaste eyeliner kan klare både vind, vand, tårer og sved uden at blive udtværet. Spidsen er lidt længere, hvilket gør det lettere at få en jævn påføring, og farven, som på øjenlåget bliver semi-mat, tørrer hurtigt. Flyliner Longwear Liquid Eyeliner har en ultratynd spids, der gør det muligt at komme helt ind i øjenkrogen uden at risikere at fedte.

Du finder Flyliner Longwear Liquid Eyeliner fra Fenty Beauty by Rihanna her

18
Flyliner Longwear Liquid Eyeliner fra Fenty Beauty by Rihanna

Læs mere og køb den her

Bedste kohl med brun farve, Phyto-Khol Star Matte 6 Chestnut fra Sisley

En eyeliner behøver selvfølgelig ikke at være kulsort. Den bløde kohl Phyto Khol Star Waterproof glider med bravur over øjenlåget. Kohlen har god pigmentering og sidder fejlfrit hele dagen. Takket være den utroligt cremede konsistens er det intet problem at blende stregen ud. På få sekunder kan du skabe et flot, fadet look.

Du finder Phyto-Khol Star Matte 6 Chestnut fra Sisley her

19
Phyto-Khol Star Matte 6 Chestnut fra Sisley

Læs mere og køb den her

Bedste gel eyeliner, Pro Longwear Fluidline fra MAC

Pro Longwear Fluidline er en gel-eyeliner i dip-format, der giver dig fuld kontrol, når du påfører den langs vippekanten. Børsten (som købes separat) dyppes i krukken og trækkes derefter let over øjenlåget. Eyelineren er også rigtig god at bruge, hvis du vil komme det let ind mellem vipperne. Den er utroligt drøj, og en krukke holder i evigheder. Resultatet på øjenlåget bliver blødere end med en traditionel tusch-eyeliner og kan også bruges på hele øjenlåget, hvis du vil lave en flot smokey eye-effekt.

Du finder Pro Longwear Fluidline fra MAC her

20
Pro Longwear Fluidline fra MAC

Læs mere og køb den her

Foto: Unsplash Årets bedste eyeliner

Hvordan påfører man eyeliner?

Trin et er at finde den eyeliner, du er mest komfortabel med. Foretrækker du flydende, dipliner eller kohl? Din erfaring med at påføre eyeliner spiller selvfølgelig også en rolle. Når du påfører flydende eyeliner, er det en god idé at se direkte ind i spejlet og arbejde i små trin – du behøver ikke trække hele linjen i én bevægelse.

Vil du lave en vinge, er det en god idé at starte med selve vingen. Tænk på, at eyeliner-linjen skal være en forlængelse af din nedre øjenvippekant og trækkes derefter lige op til den ønskede længde på vingen. Træk derefter eyelineren mod den øvre vippekant, og lav så en linje langs vippekanten.

Hvis du vil have en simpel linje på vippekanten uden vinge, er det bedst at starte inderst i øjenkrogen og trække let med hånden mod yderste øjenkrog.

Hvad er forskellen på eyeliner og kohl?

En eyeliner og en kohl adskiller sig både i resultat og konsistens. En flydende eyeliner ligner ofte en tusch og giver også et resultat som en sådan, mens en kohl giver et blødere resultat og kan tones ud for en mere sløret effekt.

Foto: Unsplash Årets bedste eyeliner – til nybegyndere og øvede

5 tips til at lægge eyeliner

  • Træk ikke i øjenlåget. Det er uden tvivl svært at få eyeliner til at glide over fine linjer og rynkede øjenlåg, men hvis du trækker i øjenlåget, vil resultatet blive ujævnt, når du slipper øjenlåget. Husk, at en let hånd er altafgørende, når det kommer til at lægge eyeliner.
  • Husk primer. En øjenprimer er super af mange grunde. Det gør dels, at eyelineren glider lettere over øjenlåget, og dels sidder eyelineren bedre i løbet af dagen.
  • Undgå at blinke, når du påfører eyeliner. Det gør resultatet ujævnt og gør påføringen sværere. I stedet skal du kigge lige frem og ind i spejlet, når du påfører.
  • Bliv ikke for ivrig. En eyeliner eller kohl behøver ikke påføres i et enkelt strøg. Tag det skridt for skridt.
  • Fjern den ikke for hurtigt. Vi begår alle fejl, både begyndere og professionelle. Men en god idé er at vente med at slette fejlene, indtil eyelineren er tørret. Ellers risikerer du at tvære det ud, der skal blive på vippekanten. Et godt tip er at duppe en vatrondel i micellarvand og derefter forsigtigt fjerne overskydende eyeliner. Brug derefter en smal børste og concealer for at skjule fejlene.

 

Læs ogå

Bedste CC cream: Årets favoritter til naturlig glød

Læs ogå

Bedste serum: 11 favoritter til alle hudtyper

Artiklen blev oprindelig udgivet på elle.se.

Emily Ratajkowski går all-in på Carrie Bradshaw-stilen, med en kjole, der er som taget ud af ’Sex and the City’

Da Sarah Jessica Parker aka Carrie Bradshaw i sidste afsnit af tredjesæson i kultserien ’Sex and the City’, forlod sin lejlighed og gik ned ad sin ikoniske trappe, var det iført en helt særlig kjole.

’The Newspaper Dress’ som den hurtigt blev døbt, var en mindre genistreg fra John Gallianos AW00-kollektion for Dior, og placeringen af kjolen på Carrie Bradshaw – der erhvervede sig som klummeskribent i en ’rigtig’ papiravis – var mindst lige så genial som kjolens design.

Derfor er avis-kjolen også blevet nærmest synomym med alt, hvad Carrie Bradshaw stod for; high fashion, det skrevne ord og overraskende design. Og flere; herunder brands som Zara og Reformation har siden genskabt kjolen; dog ikke med samme succes som den originale.

Men rekreationerne af Carries kult-kjole er ikke forbi, for nu melder endnu en fan sig under fanen og slutter sig til den skare, der har forsøgt at gøre Carrie Bradshaw og hendes Dior-kjole kunsten efter.

Modellen Emily Ratajkowski er nemlig blevet spottet i en kjole, som er meget lig ’The Newspaper Dress’, fra brandet Miaou, og referencen er ikke til at tage fejl af.

Foto: Mega

Ratajkowski havde sat kjolen, der – modsat Carries kjole med vandfaldsudskæring – har halterneck, sammen med slanke Dior-støvler i lyst kernelæder med spids snude og tynde hæle (endnu et levn fra 00’erne), en taske fra Miu Miu og rektangulære solbriller.

Læs ogå

Har Kim Kardashian lige overgået sig selv med denne outfit-reference til ’Kill Bill’?