Hypet kjolebrand lancerer sin første bryllupskollektion – lige i tide til sommerens bryllupper

Nogle brands kommer ind fra højre og tager verden med storm, og et af dem er Christopher Esber.

Den australske ready-to-wear designer gik nærmest fra den ene dag til den anden i 2020 fra at være et relativt ukendt niche-brand til at hænge over skuldrene på chikke damer som blandt andre Camilie Charriére, som var med at sætte Esbers sensuelle signatur cut-outs på den internationale modeagenda.

Og siden da er det gået hurtigt for brandet, der er blevet uundgåeligt til alt fra rød løber-arrangementer til en smart middag i byen.

Indtil videre har Esbers leg med elegante cut-outs, lange længder og fine, underspillede detaljearbejde været forbeholdt ’almindelige’ fester. Men nu er der godt nyt: Christopher Esber lancerer nemlig sin første bryllupskollektion i samarbejde med luksus-platformen Net-a-Porter.

Foto: PR

Kollektionen, der er til salg fra 28. april 2023, er særligt henvendt til dem, der skal til bryllup i år; uanset om man er brud, brudepige eller gæst.

Den består af syv kjolestyles i Esbers umiskendeligt tilbagelænede sensuelle signatur-stil i farver som magnolia-hvid, sart rosa, salvie-grøn og nattehimmelblå. Kjolerne, der alle er gulvlange, leger med de håndværksmæssige teknikker, der kendetegner Esbers design; draperinger, cut- outs og en enkelhed, der kombineret med håndværket fremstår ualmindeligt eksklusiv.

Foto: PR

”Jeg er beæret over at arbejde sammen med Net-a-Porter om en bryllups-kollektion,” siger Christopher Esber. ”Jeg har designet flere brudelooks på bestilling til venner og bekendte før, og jeg anerkender den betydning, det endelig udtryk har for en brud. Denne kollektion er en kurateret forlængelse af, hvordan mit brand fortolker glamour; hvor en ophøjet lethed og nonchalance møder et udtryk af selvsikkerhed og styrke.”

Kollektionen er tilgængelig på net-a-porter.com fra 28. april 2023 med priser fra 3.700 kr.

Se hele kollektionen her:

Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Læs ogå

Glem selve brudekjolen: Sofia Richies minikjole fra Chanel er et levende stykke modehistorie

 

 

25 nemme IKEA-hacks, du skal prøve derhjemme

Der findes nærmest ingen grænser for, hvordan du kan pifte dine IKEA-møbler op. En klat maling, et nyt greb eller en kreativ idé er ofte det eneste, der skal til. Så har du et helt nyt møbel! 

Der er ikke noget nyt i, at få billige møbler og køkkener fra IKEA til at ligne en million. Se blot her, hvordan du kan gøre et billigt IKEA-køkken lækkert. På den måde kan du få et nyt udtryk i dit hjem, uden at det koster dig en formue.

Det er blevet en større trend at ‘hacke’ sine IKEA-møbler enten ved at opgradere dem eller bruge dem på en ny måde. Det kan blandt andet være at bruge en skammel som planteholder eller forvandle en reol til en bænk til entreen. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

På det sociale medie Pinterest kan du finde hundredevis af kreative løsninger med IKEAs møbler. Vi har håndplukket 26 af dem her:

26 IKEA-HACKS DU BØR PRØVE

Bogreol lavet af smalle ‘Billy’-moduler, der er skruet sammen. 

IKEAs ‘Lisabo’ skrivebord, som er spraymalet sort og dækket med en guldkant på hvert ben.

Denne ‘Bekväm’-taburet er malet sort i toppen og bruges som bord ved siden af sofaen.

Nye greb giver et nyt udtryk. Her er det ‘Brimnes’-sengen, der får en makeover. 

IKEAs ‘Bestå’-serie kan bruges til fx tv-bord. Det her er blevet opgraderet med en træplade.

‘Metod’ køkkenskabe, der er blevet malet beige og fået tilføjet lister.

Garderobeskabet ‘Pax’ er blevet malet rosa og har fået nye greb og lister.

Håndklædestang i modellen ‘Hjälmaren’ er blevet spraymalet kobberfarvet.

Denne ‘Vittsjö’-reol er blevet spraymalet med kobberfarvet og fungerer som endebord til sengen.

De hexagonformede spejle i modellen ‘Hönefoss’ kan forvandles til en kunstinstallation.

Bryg en ‘Ekby’ svævehylde som skrivebord med nye ben og en flot ramme. 

Et ‘Hemnes’ skoskab får hurtigt nyt liv med greb i læder og en træplade på toppen.

Opgrader din ‘Hemnes’-kommode med nye fronter og greb.

Endnu et ‘Bestå’-møbel, der er opgraderet med maling, nye fronter og greb.

‘Ekby’-hylde, der er hængt op med to læderremme.

Med greb og en bordplade kan du opgradere din ‘Malm’-kommode.

En ‘Kallax’-reol kan nemt forvandles til en praktisk bænk.

Spray dit ‘Grundtal’-spejl med din yndlingsfarve og gør det personligt.

Lav et smukt sofabord med skuffefunktion ud af et ‘Bestå’-element og en bordplade

Lav din egen personlige opslagstavle med et ‘Barsö’-espalier

Lav en sød svampe-lampe ud af en ‘Karaff’-kande og en ‘Blanda’-skål samt tekstur-maling

Køkkenskabe kan sagtens bruges på badeværelset. Se blot her, hvordan ‘Metod’-elementerne indgår i badeværelsesindretningen – opdateret med maling.

Mal dine ‘Billy’-reol i samme nuance som væggen for et rent, indbygget look.

‘Björksnäs’-vitrineskabet kan med lidt voks og maling få et ægte vintage-look.

To ‘Malm’-kommoder og en bordplade, så har du den fineste kontorplads.

Læs ogå

Ugens boligfund: 11 farverige vand- og vinglas til bordet

Se billederne: Kenzo-skaberens japanske oase i Paris er sat til salg

Hvis du altid har drømt om at bo i hjertet i Paris i omgivelser, der er som taget ud af et rejsekatalog, har du nu chancen. Hvis altså du har et par millioner på din bankkonto.

Et helt særligt hus i den franske hovedstad er nemlig blevet sat til salg hos auktionshuset Christie’s, der ikke ligefrem ligner noget, du ellers er vant til at se i byernes by. Det er nemlig den legendariske modedesigner Kenzo Takadas hus, der er kommet på markedet. 

Takada stiftede i 1970 modehuset Kenzo, der hurtigt blev kendt for sine ekstravagante shows, mønstrede og eklektiske print og brug af farverig strik. Du kender helt sikkert også mærket for sine sweatre med tigerhoveder på i utallige afskygninger, som i 2010’erne ikke var til at overse i mode- og gadebilledet. 

Foto: Pierre Verdy/AFP/Ritzau Scanpix

Kenzo Takada på catwalken til modehusets AW97-show.

Designeren, der blev født i Japan og i 1964 flyttede til Paris, hvor han boede frem til sin død i 2020, var stærkt optaget af at forene japansk æstetik med europæisk håndværk, og det er tydeligt at se på hans eksklusive hjem, der nu er sat til salg. Her er Takadas japanske nemlig ophav ikke til at misse i det smukke hus, der er gemt væk i en gård i distriktet Bastille.

Alle rum i boligen vender ud til den smukke, japanske have komplet med kirsebærtræer og dam med Koi-fisk, mens husets interiør er gennemført indrettet med egetræ og minimalsike møbler, heriblandt den danske Y-stol af Hans J. Wegner. Og så rummer det fireetagers hus også et fitnessrum, musikrum, elevator og hele to køkkener. Også det traditionelle, japansk te-rum med tatami-måtter og shoji-skydedøre er der blevet plads til i huset, hvilket gør den rolige zen-stemning komplet.

Nok er det kun ganske få, der kan få fingerene i det unikke hus fra 1993, men man har vel lov til at drømme.

Se selv med på billederne nedenfor.

Foto: Christie's International Real Estate
Foto: Christie's International Real Estate
Foto: Christie's International Real Estate
Foto: Christie's International Real Estate
Foto: Christie's International Real Estate
Foto: Christie's International Real Estate
Foto: Christie's International Real Estate
Foto: Christie's International Real Estate

 

Læs ogå

Se Ahlem Main-Platts Paris-lejlighed: “Vi rev alt ned, skiftede gulve og byggede den helt op fra ny. Hvis du ser den før, vi gik i gang, er det som nat og dag”

 

Horoskop: Sådan bliver din maj måned

Maj måned står i Tyrens tegn.

Tyren styres af den sensuelle planet Venus. Personer født i Tyrens tegn, bryder sig ikke om forandringer og har svært ved at lukke nye mennesker ind, men når det først sker, er de loyale uden sammenligning. Tyre kan flytte bjerge med deres overbevisning, men skråsikkerheden kan også give problemer, når ting forandrer sig, og de skal være fleksible og lydhøre. Tyre elsker luksus og omgiver sig ofte med smukke ting.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan din maj måned bliver, så vil ELLEs astrolog Felicia Stålkranzt Baurén herunder give dig svaret.

Hun har nemlig taget et kig mod stjernerne, og i nedenfor spår hun om, hvordan din måned vil udfolde sig.

Vædder – 21/3 – 20/4

Foto: Adam Hale

Du blomstrer i takt med foråret. Det er den tid på året, du føler dig bedst tilpas, og selvom du møder udfordringer, er du ikke bange for at lade din mening blive hørt, når det er nødvendigt. Dine chefer respekterer dig og kan se, at du er flittig og drevet. Privat er der interessante forandringer i vente, og du udvikler dig kreativt. 

Tyr – 21/4 – 21/5

Foto: Adam Hale

Maj er din måned. Du udvikler dig, og på trods af udfordringer er du positiv og fuld af energi, så du kan tackle selv de sværeste problemer. Privat er livet en fornøjelse uanset om du er i forhold eller single. Din udstråling og charme gør at folk flokkes omkring dig. I slutningen af måneden skal du have styr på din økonomi. 

Tvilling – 22/5 – 21/6

Foto: Adam Hale

Du har næsten truffet en beslutning omkring din fremtid, men du vejer stadig på visse punkter. Maj bliver på mange måder der, hvor det hele tipper, da du bliver nødt til at træffe et endeligt valg. Du knytter tætte bånd med en kollega og sidst på måneden er du meget social, hvilket giver mindre tid med din familie. 

Krebs – 22/6 – 22/7 

Foto: Adam Hale

Der er en person i dit liv, du ikke ser så tit, men som du ofte tænker på. Du er selv overrasket over, hvor svært det er at slippe relationen, på trods af at den er bittersød. Denne måned ses i lidt mere, og det styrker venskabet og gør følelserne mere håndgribelige. Midt på måneden er der nyt om et job eller en uddannelse. 

Løve – 23/7 – 23/8

Foto: Adam Hale

Når lyset vender tilbage øges din energi. Du kan overskue mere både om aftenen og i weekenderne, og du udvikler dig personligt. Du vil ændre noget radikalt og har taget flere skridt i den retning, du vil gå. Du tænker over din karriere og muligheder for videreuddannelse, da du ikke er rigtigt glad i dit nuværende job. 

Jomfru – 24/8 – 23/9

Foto: Adam Hale

Maj er en udemåned, og du nyder at se verden vågne igen. Som jordtegn påvirkes du af naturen, og årstiden giver dig håb. Der er mange komplicerede følelser i dit tegn, der både berør relationer på dit arbejde og i dit privatliv. Er du single, føler du dig klar til at møde en ny flirt, men du er samtidig nervøs for, hvad det kan indebære. 

Vægt – 24/9 – 23/10

Foto: Adam Hale

Du er fokuseret på arbejdet. Tempoet er højt, og du når knapt dine ting. Du har travlt til op over begge ører, men ved ikke hvordan du skal fortælle det til din chef. Som modvægt til jobbet er dit privatliv passivt. Når du har fri, prioriterer du dig selv. Sidst på måneden kommer en ny person ind i dit liv, som tager dig med storm. 

Skorpion – 24/10 – 22/11

Foto: Adam Hale

Du udfordres på arbejdet og udvikles privat. Du skal tage, hvad du kan få, og ikke være bange for at vise dine talenter. Du er en god leder, men en endnu bedre ansat og arbejder bedst i en etableret gruppe, uden at være den der træffer beslutningerne. Privat er kærlighed og stærke følelser i centrum. 

Skytte – 23/11 – 21/12

Foto: Adam Hale

Der er mange forårsfølelser i dit tegn, og det gør dig glad. Du nyder livet og er ikke bange for at gribe de muligheder, du får i denne tid. Privat forsøger du at sætte gang i flere projekter, men det går lidt trægt eftersom dine venner er optaget af andre ting. Du indser, at det måske er tid til at udvide bekendtskabskredsen en smule. 

Stenbuk – 22/12 – 20/1

Foto: Adam Hale

Maj er udfordrende. Du vil vise, hvem du er, hvad du kan, og at du har potentiale, som mange overser. Når du vil, kan du skubbe bjerge for at få dine mål igennem, og det er denne mentalitet, du trækker på nu. Du ser ikke problemer, men muligheder. I midten af maj får du den pause fra hverdagen, som du behøver. 

Vandbærer – 21/1 – 18/2

Foto: Adam Hale

Måneden starter i raskt tempo, men stilner af mod slutningen. Du har mange planer som giver dig energi og mentalt overskud, og du har en god balance mellem arbejde og fritid og får mest muligt ud af begge dele. Du overraskes af et familiemedlem, der gør det godt, og indser, at du måske har fejlbedømt dennes vilje

Fisk – 19/2 – 20/3

Foto: Adam Hale

Du får en ny ven eller kollega, der lærer dig meget om livet, men også om dig selv. Personen er meget intuitiv og har et inspirerende syn på livet. Denne tid er du meget udenfor og dyrker en ny interesse. I slutningen af måneden er du meget familieorienteret, da der opstår et problem, I skal løse sammen. 

Læs ogå

Her skal du tage hen på sommerferie ifølge dit stjernetegn

 

Influencer og stylist Mohammed Chahrour: “Jeg var flamboyant og elskede at have kjole på i børnehaven”

De første kulturoplevelser fik jeg som lille dreng hjemme i vores lejlighed. Fredag aften dansede min mor og søstre mavedans. De røg vandpibe, drak sort kaffe og spiste snacks. De havde smukke kjoler på og makeup. Vi sang arabiske kærlighedssange, og jeg fik også lov til at danse med. Det var magisk.

Jeg er født og opvokset i Danmark og er på den måde både en del af den danske og mellemøstlige kultur. I perioder har det været forvirrende, men i dag er jeg stolt af at være palæstinenser. Og jeg stolt af at have en mor og fire søstre, der har givet mig lov til at være den, jeg er. Jeg var flamboyant og elskede at have kjole på i børnehaven.

Foto: Kavian Borhani

Jeg er opvokset i ghettoen, i Gellerupparken i Aarhus. Nummer 24, 7.th. Jeg elskede at bo der. Det var trygt. Jeg var omringet af venner med samme baggrund – og de accepterede mig – selvom jeg var feminin, gik i stramme jeans og åbentstående læderjakke.

Da jeg blev 12 år, flyttede vi i rækkehus i Tilst. Det var en helt anden verden. Der var ikke en arabisk købmand, og jeg skulle tage to busser for at komme i skole. Og nu blev jeg udsat for mobning. ”Men du skal holde fast i, hvem du er,” sagde min mor altid. Hun gjorde alt for at beskytte mig mod den sindssyge verden, og da jeg blev 16 år, begyndte jeg at blive ligeglad med, hvad andre tænkte om mig.

Jeg gik op i at se sej og kreativ ud og blev supportet i min drøm om at blive model. Min mor har altid været min bedste veninde. I dag kan jeg se, at det betyder alt at have en familie, der støtter op om ens drømme. Og dem havde jeg mange af.

Hvis jeg ikke lavede det, jeg laver i dag, så ville det klart være tøjdesigner. Men det kræver stort talent. Som barn brugte jeg timer på at kigge i bryllupsmagasiner. En dag skal jeg designe smukke kjoler, tænkte jeg. I dag, hvor jeg bor i København, er jeg tættere på at få opfyldt min drømme. Og hvis det går, som jeg håber, bliver jeg creative director for et cool brand – gerne i udlandet.

Foto: Kavian Borhani

”Minde med mama.”

Gadget, jeg ikke kan undvære, er mine AirPods. Jeg har altid musik i ørerne – når jeg gør rent, laver mad, ligger i min seng. Alt fra pop, afrobeat til elektronisk musik. Det handler om humør. Og når jeg går på gaden, hører jeg altid musik, der gør mig confident.

Når jeg har brug for inspiration, kigger jeg på mine venner eller folk på gaden. Jeg bruger selvfølgelig også Instagram. Men alle mine venner er stylish, og vi er gode til at give hinanden komplimenter. Vi er en lille gruppe, en tryg boble, og det har jeg brug for.

Livretter har jeg mange af. De fleste får jeg hjemme hos min mor. Ofte med linser og ris. Jeg aner ikke, hvordan hun laver retterne. Hun serverer dem på tallerkenen, og jeg spiser og spiser. Min ene roomie, jeg bor sammen med tre veninder, laver verdens bedste danske kyllingeboller i karry.

Foto: Kavian Borhani

”Barndoms-æsken, jeg samlede ting i. Nu bruger jeg den til mine accesories.”

Skønhedsproduktet, jeg bruger igen og igen, er Ole Henriksens ‘Truth Juice Daily Cleanser’ morgen og aften. Jeg har altid gået vildt meget op i min hudpleje og kan heller ikke leve uden ansigtsmasker, øjencreme, dagcreme og natcreme.

Mit forbillede er min mor. Hun har været alene om at tage sig af seks børn. Vi har levet godt uden mange penge. Jeg har aldrig følt, at vi har manglet noget. Hun er kreativ og stærk. Damn … hvordan har hun dog klaret det hele? Jeg elsker min mor og vil gerne være som hende.

På ønskelisten er der en ferie langt væk fra Danmark. Min veninde var for to år siden på Zanzibar, jeg håber, at jeg en dag vil få råd til sådan en dyr ferie. Jeg vil også gerne have et par Tabi Margiela – de flade i sort lak. De er så sexede.

Foto: Kavian Borhani

Favorittasken er fra Diesel.

I min taske er der altid tyggegummi, god ånde er altafgørende, en miniparfume og en pung med 100 kort, jeg aldrig bruger, solbriller og selvfølgelig mine nøgler.

Den bedste duft i verden er parfumen ‘Etat Libre d’Orange’. Jeg bliver stoppet på gaden og får komplimenter, når jeg dufter af den. Den er krydret uden at være stærk, og selvom det anbefales kun at bruge to sprøjt, forkæler jeg mig selv med fem – på krop, trøje og jakke. Det er dyre dråber, men det hele værd.

En egenskab, jeg sætter pris på, er ærlighed og at man kan stole 100 procent på hinanden. Min bedste ven er min soulmate. Vi er yin og yang, og der er mange, som tror, at vi er kærester, fordi vi er så tætte. Vi kan både feste, snakke og hygge os. Han er der altid for mig og omvendt – også på de dårlige dage.

Min favorittaske er fra Diesel. Det er min første designertaske, og jeg vidste med det samme, at den skulle være min. Den er Silver Metallic og kostede 3.500 kroner. ”It’s the last one,” sagde sælgeren. Og der var en anden, der var interesseret i den! Jeg slog til – og et par uger senere blev jeg stoppet af en pige på gaden: ”Det er dig, der købte den for næsen af mig.” ”Yes, sorry! I took the bag!” I dag er den lidt ridset og slidt, men det giver den bare endnu mere charme.

Foto: Kavian Borhani

Tyggegummi, AirPods og nøgler er altid med i tasken fra Ganni.

Byen, jeg ikke kan vente på at komme tilbage til, er Paris. Her føler jeg mig hjemme. Smukke kvinder i høje hæle, med røde læber, drinks og cigaretter.

Jeg elsker også at være der under modeugen, hvor så mange kreative mennesker er samlet. Det er altid superinspirerende at være i Paris.

Bedste souvenirs, jeg har bragt hjem, er vintage- læderjakker fra Rom, Paris og London. Jeg har en ting med læderjakker.

Blå er min yndlingsfarve. Ikke fordi jeg er en dreng, men fordi det er en farve – i alle dens nuancer, der gør mig glad.

I mit køleskab er der altid sixpack Pepsi Max. Dem i dåse, for de smager bedst.

Foto: Kavian Borhani

”Bedste læder-køb fra Remain Birger Christensen x (Di)vision, som jeg sparede op til.”

En kunstner, jeg elsker, er den amerikanske R&B-sangerinde Sza.

Filmen, jeg ser igen og igen, er Mean Girls. Mine roomies er meget trætte af den. Og så selvfølgelig RuPauls Drag Race – som kører på repeat.

Bedste køb er en fucking fed jakke fra Remain Birger Christensen x (Di)vision. Det er det dyreste, jeg ejer – og jeg har virkelig sparet op til den. Det er en sort og hvid læderjakke, og da jeg fik den på, følte jeg mig så fashionabel. Den vil altid være min favorit.

Foto: Kavian Borhani

Mohammed samler på vintage-læderjakker – og har ofte en med hjem, når han har været i udlandet.

Hvis jeg kunne lave en forandring i verden, skal det være at stoppe al krig. Og racisme. Hvorfor gå op hvor man kommer fra, og hvilken hudfarve man har. Der er så meget skabsracisme. ”Du ligner ikke en Mohammed…” det hører jeg igen og igen. Jeg håber også, at os, der er en del af LGBTQIA+, i fremtiden kan blive accepteret mere bredt.

I år vil jeg vildt gerne arbejde med større projekter. Jeg vil også gerne blive bedre til at tale om mine følelser. Ikke kun være ekstrovert i mit outfit, men også som person. Jeg vil gerne turde mere, og så vil jeg arbejde hårdt for at opnå mine drømme. 

Læs ogå

Kom med indenfor hos Hanna Stefansson: “Jeg er lidt en wannabe-dansker, så vi har meget dansk design herhjemme”

 

Skræddersy din manicure: Chanel lancerer nailstickers

Kalder alle nailart-entusiaster! Chanel lancerer nailstickers, så du nu nemt kan skræddersy din manicure. Faktisk har det franske modehus tidligere haft nailstickers, men nu hvor interessen for nailart aldrig har været større, er timingen særligt god. 

Det nye sæt, der er lavet i et begrænset antal, indeholder den smukke røde neglelak ’Incendiaire’, den hvide ’Insomniaque’ og ’Gel Coat’- topcoaten og altså også to ark nailstickers – i alt 45 stk. i sort og hvid – med forskellige tegn og symboler og selvfølgelig også med Chanels ikoniske logo.  

Så selv hvis du skulle få brugt alle 45 klistermærker, er der stadig tre gode neglelakker tilbage og altså massevis af smukke røde eller hvide neglelook. 

11
Foto: PR Chanel

Sættet lander på hylderne i maj, og kan købes via Chanels egen hjemmeside. 
'Set Le Vernis de Chanel', Chanel, 755 kr. Limited edition. 

Læs ogå

Glem ’glazed donut’: ’Watermelon Sugar Manicure’ er den eneste negle-inspiration, du behøver dette forår

Fra Donatella og Gianni Versace til Cher og Kate Moss: De mest mindeværdige Met Gala-looks gennem tiden

Det årlige Met Gala, der afholdes af Vogue i samarbejde med The Metropolitan Museum of Art i anledning af årets modekunstudstilling, er måske den fest på året, hvor kjolerne er allermest ekstravagante.

Hver år hyldes en designer, en periode, en tendens eller lignende fra modens verden og de celebre gæster indgår samarbejder med tidens mest toneangivende designere og skaber de mest overdådige kreationer til at matche temaet.

Nogle år skiller sig mere ud end andre; eksempelvis da Christian Dior blev hyldet i 1996, hvor Prinsesse Diana var med blandt gæsterne; eller i 2009, hvor temaet var ”The Model As Muse: Embodying Fashion” og Kate Moss ankom på armen af Marc Jacobs, ligesom temaerne ”Manus x Machina: Fashion in an Age of Technology” (2016) og ”Heavenly Bodies: Fashion and the Catholic Imagination” (2018) også skiller sig ud.

Indtil videre kan vi kun gisne om, hvordan gæsterne til årets fest vil fortolke dresscoden ’In honor of Karl’ til udstillingen: ”Karl Lagerfeld: A Line of Beauty”, men mon ikke der er masser af formidable fortolkninger af Chanel, Fendi og Balmain i sigte?

Vi varmer op til årets Met Gala mandag d. 1. maj 2023 med et tilbageblik på de 25 bedste Met Gala looks gennem tiden.

Bianca Jagger, 1981

Kaia Gerber genskabte Bianca Jaggers look i 2021

Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

Cher, 1985

Naomi Campbell, 1990

Christy Turlington, 1992

Kate Moss, Naomi Campbell og Christy Turlington, 1995

Elle MacPherson & Valentino, 1995

Donatella & Gianni Versace 1996

Prinsesse Diana, 1996

Sarah Jessica Parker og Alexander McQueen, 2006

Foto: Stuart Ramson/AP/Ritzau Scanpix

Iman og David Bowie, 2007

Foto: Seth Wenig/AP/Ritzau Scanpix

Kate Moss og Marc Jacobs, 2009

Foto: Peter Kramer/AP/Ritzau Scanpix

Kim Kardashian & Kanye West, 2015

Foto: Charles Sykes/AP/Ritzau Scanpix

Beyonce, 2015

Foto: Charles Sykes/AP/Ritzau Scanpix

Rihanna, 2015

Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Blake Lively, 2018

Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Rihanna, 2018

Foto: Charles Sykes/AP/Ritzau Scanpix

Cardi B, 2019

Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

The Kardashians, 2019

Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

Lady Gaga, 2019

Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

Kendall Jenner, 2021

Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

Zoe Kravitz, 2021

Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Blake Lively, 2022

Foto: Mega

Kim Kardashian, 2022

Foto: Mega

Hailey Bieber, 2022

Foto: Dprf/AP/Ritzau Scanpix
Læs ogå

Teaser Rihanna for sit look til årets Met Gala med en Fendi-frakke fra 1999?

Kommentar: “Det er hårdt at være woke – men jeg bliver ved alligevel”

Jeg er stor tilhænger af, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at skabe plads til alle. Og selvom en stor del af den mission ligger på skuldrene af vores politikere, kan vi som enkeltpersoner også gøre noget – gennem vores sprog. 

Derfor forsøger jeg altid med mit sprog at være mest mulig inklusiv – både gennem mit arbejde som journalist på ELLE og i det private.

Helt konkret betyder det for eksempel, at jeg gør en indsats for at finde ud af, om dem vi skriver om, identificerer sig som binære eller nonbinære, ligesom jeg finder termer, der ikke nødvendigvis er kønnede og holder mig fra at beskrive kropstyper. 

Bevares, jeg skal ikke lyde hellig, for det glipper også en gang imellem for mig at få brugt det korrekte pronomen og være politisk korrekt. For identitetspolitik og inkluderende sprogbrug kan være svært at finde rundt i. Men det koster intet for mig at gøre alt det, jeg kan, for at skabe et rum, hvor flere føler sig set og hørt. 

“Den umiddelbare irritation over ‘besværligheden’ ved at skulle rette sit sprog til, overrasker mig mildt sagt”

Og så alligevel. For det koster uendeligt mange himmelvendte øjne og opgivende suk omkring mig, når jeg gør opmærksom på det. Jeg er nemlig ikke bleg for, på respektfuld og pædagogisk vis, at rette både kollegaer, familie og venner, hvis de beskriver eksempelvis beklædningsdele med kønnede termer eller bruger et forkert pronomen om en person – også selvom den pågældende person ikke er til stede. For ellers husker vi det aldrig. 

Den umiddelbare irritation over ‘besværligheden’ ved at skulle rette sit sprog til, overrasker mig mildt sagt. For selvom vi i min familie, min vennegruppe og på min arbejdsplads deler forholdsvis samme værdier, virker det som om, at jeg til tider skal undskylde for, at jeg prøver på at gøre det rigtige. 

I min optik er det faktisk det mindste, jeg kan gøre i forsøget på at bidrage til et ændret – og mere inkluderende – sprog i vores samfund. 

Ja, det er rigtigt – nogle gange kan det virke som om, at “man da heller ikke må noget mere”, som er en kommentar, jeg ofte får, når jeg “retter” folk. Jeg kan bare ikke se problemet i at respektere andre mennesker gennem nogle få, sproglige ændringer, som kan have enorm effekt på de mennesker, der i så mange generationer har følt sig enten misforstået, set ned på eller helt overset i sproget. 

“Hvad hvis man ikke kan genkende sig selv i hverken det ene eller det andet?”

For eksempel har jeg altid undret mig over beskrivelser af ting som værende ‘feminint’ og ‘maskulint’. For hvad hvis man ikke kan genkende sig selv i hverken det ene eller det andet? Skal vi ikke bare beskrive de ting med andre beskrivende ord, der siger mindst ligeså meget om den pågældende ting, men ikke giver dem et unødvendigt køn?

I forbindelse med et interview om tidens tendenser blev jeg spurgt, om “mænd også kunne have pailletter på?” Jeg blev noget paf, for udover at være et, for mig at se, fuldstændig irrelevant spørgsmål, gik det først der op for mig, at journalisten havde tænkt mit interview som værende rettet mod kvinder, selvom jeg på intet tidspunkt havde brugt kønnede vendinger. 

På et mere personligt plan har mit tøjvalg affødt kommentarer, der med et kønner det, jeg har valgt at tage på – fra tasker til smykker. Kommentarer, der ikke altid har været ment ondt, men som har sat sig i mig i en sådan grad, at jeg først i mine 30’ere har turde tage lige præcis det på, jeg havde lyst til. Og det til trods for, at jeg umiddelbart ikke vil betegne min stil som værende normativ udfordrende. 

Jo mere jeg støder på opgivende reaktioner fra folk, jo mere undrer det mig, at det er mig, der skal undskylde for at være besværlig og ikke dem, der skal undskylde for endnu en gang at bruge forudindtagede ord og vendinger.

Uanset alle de løftede øjenbryn og himmelvendte øjne, holder jeg dog fast – for hvis vi skal ændre diskursen i vores samfund og skabe et trygt og rummeligt rum, skal det påpeges igen og igen, indtil det bliver en naturlig del af vores sprogbrug – og det er også OK – og det er hermed gjort.

Læs ogå

Kommentar: Derfor ville jeg ønske, at jeg havde oplevet drag-shows som barn

 

Shoppegalleri: 8 flagrende midinederdele til foråret

En midinederdel er perfekt, hvis du lige skal vænne dig til tanken om at lufte benene i forårssolen. Brug dem nu med en strik og sneakers, eller gør som Marie Sander Persson, der har stylet sin Skall Studio-nederdel med matchende top og flade chunky sandaler.

Når sommersolen står højt, vil nederdelen også være god med en tanktop og klipklappere.

Læs ogå

Nålestribet sæt og yndig blondetop med cut-out: Ugens bedste budgetfund

Restaurantbesøg, nyudgivet bog og 2 x modelagersalg: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

12

All eyes on ...

Posse! Jeg har lige som alle andre på internettet fulgt flittigt med i Sophia Richies bryllup og ikke mindst bryllupsgarderoben. Et af weekendens sæt var dette fra australske Posse, som jeg synes er virkelig cute.

13

Saks Potts-lagersalg 

I dag løber Saks Potts' lagersalg af staben, og hvis man trodser køen, er jeg sikker på, man kan gøre sig et scoop! 

Bredgade 71, 08.00-16.00. 

Strikkedronningen 

Det samme gør sig gældende hos A. Roege Hove, der også holder lagersalg i dag (d. 28. april). Man kan i øvrigt blive klogere på kvinden bag brandet, Amalie Røge Hove, i ELLEs majnummer, der er på gaden nu. Her fortæller hun om at strikke sig til succes. 

Sølvgade 30, 08.00-16.00. 

14

Forår på en tallerken 

Jeg har længe gerne ville besøge Nr. 30 på Nansensgade, og nu har jeg endelig fået booket bord. Ud fra billederne ser det lovende ud. 

Nansensgade 30, 1366 København.

15

Rowse 

Jeg elsker en god bodyoil til forår og sommer, som får (en forhåbentlig solkysset hud) til at skinne og dufte dejligt. Jeg glæder mig til at prøve denne fra Rowse Beauty, som i hvert fald dufter vidunderligt. 

Bodyoil, Rowse Beauty, 370 kr. 

16

All That Glitters ...

Titlen på et virkelig godt SATC-afsnit, men også min første tanke, da jeg så de her perfekte ballerina fra Alaïa.

17

Jeg husker dagen som lys

Olav Hergel har skrevet en roman om sin mor og om at leve i skyggen af psykisk sygdom. Jeg håber på at finde et solspot i weekenden og kaste mig over den. 

Jeg husker dagen som lys, Politikens Forlag, 300 kr. 

18

Klædt på 

Der er nyt afsnit af ELLEs podcast Klædt på i din podcastapp. Denne gang har Mads Emil inviteret model og kreativ direktør i Studio Force Majeure Christine Sofie Johansen og stylist og indkøber hos Magasin Du Nord Kristian Hindø-Lings i studiet for at tale om kropsdiversitet i modebranchen.

19

Spring denim 

Lækkert og lige det, man gerne vil have på. Jeg vil i hvert fald. Spottet hos Totemes smugkig på pre-fall-kollektionen.

Læs ogå

Tekla slår dørene op for sin første butik i København: Ugens udvalgte Nikita Hoffmann Andersen

 

Kom med indenfor hos Hanna Stefansson: “Jeg er lidt en wannabe-dansker, så vi har meget dansk design herhjemme”

Den svenske influencer og digitale kreatør Hanna Stefansson beskriver sig selv som wannabe-dansker. Derfor er der heller ikke meget svensk design at spore i hende og familiens hjem på Islands Brygge, hvor Ikea-møblerne fra Hannas barndom er skiftet ud med gode klassikere og masser af friske blomster

Foto: Marie Louise Munkegaard. Styling: Sidsel Alling

I lejligheden fylder Ikea næsten ingenting, men pendlen over spisebordet er dog købt i det svenske varehus.

Hvad betyder dit hjem for dig?
“Varme og tryghed. Jeg flyttede en del i min tyvere, så jeg nyder virkelig at have en mere fast base til vores familie. Det lyder som den største kliché, men jeg føler mig hjemme, hvor Frederik er. Vi kommer nok til at flytte et par gange, før vi lander det sted, hvor vi skal blive gamle, men lige nu føles lejligheden her helt rigtig for os.”

Hvor søger du inspiration til indretningen?
“Frederik boede i lejligheden flere år, inden jeg flyttede ind. Vi har malet vægge og gulve og flyttet lidt rundt, men ellers har vi ikke lavet de store ændringer. Faktisk har jeg fortsat ladet indretningen af lejligheden være Frederiks domæne. Ligesom min tøjstil stikker min indretningsstil i mange retninger, og det kan nemt blive rodet at se på. Frederik har til gengæld et godt øje for designklassikere og kan bedre se, hvad der fungerer i lejligheden.”

Foto: Marie Louise Munkegaard. Styling: Sidsel Alling

På Wire trådreolen af Verner Panton står Hannas kæreste materielle eje. Nemlig den beige glaslampe fra Helle Mardahl, som hun har fået i gave af Frederik.

Foto: Marie Louise Munkegaard. Styling: Sidsel Alling

Hanna har et svagt punkt for friske blomster og fik ikke mindre end otte vaser af sine venner, da hun fyldte 30 år.

Hvilket rum i lejligheden er du mest tilfreds med?
“Det er uden tvivl stuen. Det er her, vi bruger langt størstedelen af vores tid. Her er vi sammen som familie, spiser og leger med børnene. Når børnene sover kan rummet ryddes op på ingen tid, og så indbyder det til ren afslapning.”

Hvilket møbel eller detalje i jeres hjem, holder du mest af?
“Det må være min lampe fra Helle Mardahl, som jeg fik af Frederik, da jeg fyldte 31 år. Jeg beundrer den hver eneste aften, hvor den lyser som en fuldmåne. Den er virkelig en fryd for øjet. Jeg håber aldrig, den går i stykker, så den altid vil være en del af vores liv.”

Foto: Marie Louise Munkegaard. Styling: Sidsel Alling

Reflections Copenhagen står bag de smukke multifarvede vinglas, mens glassene med sart lyserød stilk er fra Jore Copenhagen.

Foto: Marie Louise Munkegaard. Styling: Sidsel Alling

Stakken af keramikskåle er et miks af skåle fra Shy Cheramics og Hannas egne kreationer, lavet på et keramikkursus.

Du kommer fra Sverige, har du bragt noget svensk med ind i jeres indretning?
“Faktisk ikke. Jeg er lidt en wannabe-dansker, så vi har meget dansk design herhjemme. Kigger du til gengæld i vores køkken, gemmer der sig mange gode svenske ting. Jeg elsker at shoppe mad i Sverige, og tage det med hjem til Danmark. Jeg har f.eks. lige fyldt hylderne med Gridelli-olier, Ballarina-kiks og svensk Grevé-ost.”

Hvad ser du som den største forskel på danskere og svenskeres indretningsstil?
“Nu vil jeg ikke smide alle svenskere under bussen, men jeg er selv vokset op i et “Ikea-hjem”. Når der skulle ske noget nyt derhjemme, tog vi altid i Ikea. Det er min opfattelse, at danskere er bedre til at investere i designklassikere, og derfor synes jeg også, den danske indretningsstil er evig aktuel og smuk. Det kan jeg godt lide.”

Foto: Marie Louise Munkegaard. Styling: Sidsel Alling

De blide farver i soveværelset får modspil af Hannas altid farverige garderobe.

Foto: Marie Louise Munkegaard. Styling: Sidsel Alling

Magien opstår i detaljen, som her hvor lampen af Isamu Noguchi slår stemningen an i det simpelt indrettede soveværelse.

Læs ogå

Kom indenfor hos Gant-designer Alina Brane: “Selvom man har en tydelig vision, kan man godt sadle om flere gange”