Glem Mermaidcore: ‘Shipwreck chic’ er trenden, du skal være på fornavn med denne sæson

Lad os sætte scenen. Vi er på en øde bountystrand. En heftig storm ulmer i det fjerne og har sendt høj bølgegang ind over kysten. I slipstrømmen fra uvejret skyller en skikkelse op. En sirenelignende kvindeskikkelse, der øjensynligt har befundet sig midt i orkanens øje.

Tøjet er revet itu, og de flænsede laser smyger sig om hendes krop som slyngplanter. Vandet har klistret de bølgende lokker til hendes glinsende hud. Makeuppen er tværet ud, men kun akkurat til det punkt, at det bringer en cool kant til looket. Kan du se det for dig?

Så kan du meget vel have fod på trenden, der bogstavelig talt kommer i kølvandet på dette års Mermaidcore. Den er blevet døbt Shipwreck Chic og henviser – som navnet afslører – til et skibsforlis. Og det bringer os unægtelig i en mere dyster retning end den romantiske Mermaidcore. Tænk Pirates of the Caribbeans heks Tia Dalma møder den lille havfrue. 

Ved vinterkollektionerne for 2023 så man modehuse som Acne Studios, amerikanske Eckhuas Latta og græske Di Petsa kredse om den samme æstetik med mørke toner af rød og grøn, ødelagte tekstiler og ’wet look’.

Foto: Launchmetrics

Acne Studios FW23

Foto: Launchmetrics

Eckhaus Latta FW23

Og det fik stylister og modeskribenter til at spå, at vi nu var trådt ud af Mermaidcores romantiske univers og ind i æraen af ’Shipwreck Chic’. Væk var de romantiske pailletter, muslinge-bh’er og azurblå nuancer, som vi blandt andet tidligere havde set bannerført af mærket Blumarine.

I stedet indtrådte en mørk farvepalette og iturevne tekstiler, der lignede de havde lagt arm med den værste søstorm. Med andre ord et metaforunivers, der spiller på naturens mørkere kræfter.

Foto: Launchmetrics

Acne Studios FW23

Det er dermed også en trend, der byder på en mere samfundskritisk bredside end den idylliske Mermaidcore, hvor havet er blikstille, så langt øjet rækker.

For med sit rodede, trashy look forsøger trenden også at afspejle samfundsordenen anno 2023 med alt fra klimaforandringer til krig og at understrege menneskets forbindelse til naturen på godt og ondt.

Foto: Launchmetrics

Di Petsa FW23

Designeren bag Di Petsa, Dimitra Petsa, udtaler, at hendes kjoler er tænkt til at afspejle menneskekroppens naturlige forbindelse til vand og se havvand som noget helligt. Di Petsa er med sine ’wet look’-dresses blevet udråbt til en af bannerførerne for trenden, og kendisser som Gigi Hadid og Kylie Jenner har allerede taget hendes designs til sig.

Dermed tyder noget på, at ’Shipwreck Chic’ meget vel kan blive trenden, vi skal kende den kommende sæson. Har du lyst til at prøve kræfter med ’Shipwreck’-æstetikken, har vi her samlet tre nedslag i trenden, så du kan blive fortrolig med hvad, der meget vel kan blive den helt store trend dette efterår. 

Vådt, vådt, vådt

I et univers, der beskæftiger sig med det vandede look, kan det næppe overraske, at en primær ingrediens i ’Shipwreck Chic’ netop er vand. Eller rettere sagt; alt, hvad måtte indgyde illusionen af, at man for nylig at trådt ud af bølgerne. Her gælder derfor, at tøjet gerne skal glinse eller være i et materiale, der understreger det våde look. Her præsenterede Di Petsa sin version med en glinsede metallic-kjole med asymmetriske udskæringer ved sit AW23-show. 

Foto: Launchmetrics

Di Petsa FW23

Det våde look er dog ikke kun forbeholdt tøjet, men i den grad også både lokker og makeup, hvor den ’dewy’ hud går sin sejrsgang. Det sås også hos italienske Diesel ved dette års AW23-kollektion, hvor modellernes fugtige lokker glinsede om kamp med kindbenene. 

Foto: Launchmetrics

Diesel FW23

Kig til hud

Materialer, der giver kig til bar hud, er ligeledes en vigtig komponent i trenden. Her gælder både i form af gennemsigtige materialer som mesh, men også tøj, der er konstrueret med huller og asymmetriske tilskæringer understreger trendens flirt med den lidt lurvede, ødelagte æstetik a lá grunge-looket. Her viste Acne Studios hullede strikkjoler i bedste Nirvana-stil ved sit AW23-show i år. 

Foto: Launchmetrics

Acne Studios FW23

Flerstrenget

Snore, strenge og netlignende mønstre løber som en bogstavelig tråd gennem trenden. Her er overdele og kjoler konstrueret af forviklede, asymmetriske snore med til at indgyde illusionen om forviklet sejlgarn. Dette sås blandt andet hos Blumarines SS23-kollektion, der præsenterede en kjole udgjort i lyseblå snore som til forveksling lignede sejlgarn. Looket er også gået igen hos albanske Nensi Dojaka, der også kredser om komplekse systemer af snore og transparente materialer i sine designs. 

Foto: Launchmetrics

Blumarine SS23

Foto: Launchmetrics

Nensi Dojaka SS23

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

Denne støvle fra 2010 gør massivt comeback dette efterår

 

Johanne Brostrøm: Her er mine favoritter lige nu

Denne artikel indeholder sponsorerede links

1
Foto: PR

Jeg vil bruge sæsonens transparente kjoler med en oversize blazer eller lang strik over.

Kjole, Graumann, 1.800 kr.

2
Foto: PR arket blazer

Blazer, Arket, 1.290 kr.

3
Foto: PR saint laurent taske

Drømmetasken med de fineste striber, som både er elegante og lidt finurlige.

Taske, Saint Laurent, 19.230 kr.

4
Foto: PR anni lu halskæde

Halskæde, Anni Lu, 500 kr.

 

5
Foto: PR lovechild cardigan

Jeg vil tilføre lidt farve til min efterårsgarderobe, med denne chunky cardigan i den skønneste rosa nuance.

Cardigan, Lovechild 1979, 4.000 kr.

Læs ogå

Stjæl stilen: Sådan styler du sommerens zebraprint a la Elsa Hosk

 

6
Foto: PR skall studio t-shirt

T-shirt, Skall Studio, 450 kr.

7
Foto: PR

De lange denimshorts er supercool og perfekte ind i sensommeren med en chunky strik og et par små hæle.

Denimshorts, Totême, 2.000 kr.

8
Foto: PR hm sandal

Sandaler, H&M, 200 kr.

9
Foto: PR af agger jakke

Den korte AF Agger trench er en klassiker, som kan hives frem sæson efter sæson.

Jakke, AF Agger, 5.780 kr.

10
Foto: PR miu miu spænde

Hårspænde, Miu Miu, 2.350 kr.

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

Shoppegalleri: 8 volumiøse bukser til sommeren

 

Sæt kryds i kalenderen: ’Bridget Jones 4’ er måske tættere på, end du tror

Det er seks år siden Bridget Jones, Mark Darcy og co. sidst kastede komiske situationer ud i biografsalen i ’Bridget Jones and Baby’, hvilket kun fik efterspørgslen på endnu en ’Bridget Jones’-film til at stige yderligere. For hvordan klarer den altid lidt kluntede Bridget sig egentligt som mor?

Men nu lader det til, at fans af den uheldige heltinde har fået deres bønner hørt, og at endnu en ’Bridget Jones’-film er på vej – 22 år efter den første film ramte skærmene i 2001, hvor den dengang 30-årige Bridgets singleliv med alt hvad det indebar af cigaretter, forliste forhold og kæmpestore trusser ramte en tidsåre, og blev en af de mest ikoniske symboler for tiden.

I den seneste film fra 2016 blev Bridget Jones endelig gift med sin drømmemand, Mark Darcy, som det efter flere forviklinger viste sig var faderen til hendes baby.

Den film, vi har i vente, er dermed et nyt kapitel i Bridget Jones’ dagbogsliv, og vil derfor centrere sig om hendes nye rolle som mor baseret på bogen ’Bridget Jones: Mad About The Boy’ fra 2016 af Bridget Jones-forfatteren Helen Fielding.

Forfatteren sagde i dette radiointerview, at: ” … vi arbejder på filmversionen og håber på at den kommer til at blive lavet.”

Og hovedpersonen selv, Bridget Jones aka. Renée Zellweger er også ombord med en film til. Hun har udtalt til SiriusXM: ”Jeg håber. Jeg håber. Filmene er sjove, og hun (Bridget Jones) er sjov. Jeg elsker at være i hendes sko. Det får mig til at grine og hver dag på settet handler kun om hvor akavet vi kan gøre de situationer, hun er i. Det er bare så sjovt.”

Det forlyder at optagelserne til filmen skulle have været indledt denne sommer, men er blevet forsinket grundet den omfattende strejke i Hollywood. Renée Zellweger, som er en populær dame i Hollywood har derudover skrevet kontrakt til to andre film, hvilket kan forsinke projektet yderligere – eller i værste fald blive det, som ’Bridget Jones 4’ falder på.

Læs ogå

Samantha vendte tilbage i ‘And Just Like That’ med den mest geniale reference til ‘Sex and the City’

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

 

Nu kan du leje Lily Colins’ Søren Le Schmidt-kjole hos populært kjoleudlejningskoncept

Hvorfor spendere en formue på en kjole, du kun bruger én gang?

Det var et af de spørgsmål stifterne bag kjoleudlejningskonceptet Marry Me, Millo, Sascha Weismann Lund og Mathilde Heslev-Rasmussen, stillede sig selv da de startede deres kjoleudlejning, hvor man i dag kan leje designer brude- og festkjoler fra mærker som Magda Butrym, Khaite, Cecilie Bahnsen, Vivienne Westwood og Christopher Esber til en brøkdel af kjolernes nypris.

Både fordi der er en økonomisk fidus i at leje en lejlighedskjole i stedet for at købe den, men også set i et ansvarligt perspektiv, hvor stifterne gerne ville tilbyde et mere cirkulært alternativ til mode, der gjorde op med den evindige køb-nyt-og-glem-kultur, der ellers har præget særligt markedet for anledningstøj.

For produktionen af én kjole bliver på sin vis meget mere legitim, når en kan glæde mange personer, der alle kun bruger den én gang, fremfor at blive brugt én gang af én person, for derefter at bliver glemt bagerst i skabet.

Det har dog hele tiden været en drøm og et ønske fra stifterne bag Marry Me, Millo ikke blot at kunne tilbyde eksisterende designerkjoler, men også skabe deres egne unika-kjoler – allerhelst fremstillet af overskudsmaterialer og lignende.

Det blev i foråret til en særlig brudekollektion skabt i restmaterialer af designeren Rikke Hubert, og nu er Marry Me, Millo endnu engang klar med en unik kjolekollektion – denne gang skabt af den anerkendte couture-designer Søren Le Schmidt.

Kollektionen består – ud over fem helt nye kjoler, skabt efter Søren Le Schmidts principper om udelukkende at producere et eksemplar af hver style og kun anvende bæredygtige- og overskudsmaterialer – også af tre helt særlige kjoler, der fik deres ilddåb båret af kendte kvinder.

De tre såkaldte ’iconic’-kjoler er en smuk, gulvlang gul couture-kjole med tyl og lange ærmer Lily Colins (’Emily in Paris’) bar på forsiden af Vogue Scandinavia tidligere i år.

Desuden er det muligt at leje en voluminøs metallisk sølvkjole, som oprindeligt blev skabt til Jacqueline (Friis Mikkelsen) Svane og en sort, hellang kjole med lag i tyl, som har været båret af Nukaka Coster-Waldau.

”Vi elsker Søren Le Schmidt. Han er det mest ydmyge og dygtige menneske, og vi har ville arbejde med ham længe. Han har selvfølgelig travlt med shows, brudekjoler og sine kollektioner samt at klæde nogle meget kendte nationale og internationale stjerner på, men heldigvis synes han ideen om at lave noget, der kunne lejes ud og derved få mange liv og ikke kun blive brugt få gange var en super idé og også noget, han kunne resonere med,” fortæller Sascha Weismann Lund og Mathilde Heslev-Rasmussen.

Se de fem nye kjoler samt de tre ’iconic’-kjoler nedenfor og læs mere på @marrymemillo.

11
Foto: PR

'Iconic' Søren Le Schimidt kjole, båret af Lily Colins.

Nypris: 18.500 kr.

Lejepris: 1.500 kr. for tre dage (plus 1.000 kr. for rens)

12
Foto: PR

'Iconic' Søren Le Schimidt kjole, båret af Nukaka Coster-Waldau.

Nypris: 12.900 kr.

Lejepris: 1.500 kr. for tre dage (plus 500 kr. for rens)

13
Foto: PR

'Iconic' Søren Le Schimidt kjole, båret af Jacqueline (Friis Mikkelsen) Svane.

Nypris: 11.200 kr.

Lejepris: 1.500 kr. for tre dage (plus 500 kr. for rens)

14
Foto: PR

Kjole, Søren Le Schmidt for Marry Me, Millo, 1.500 kr. for leje i tre dage

15
Foto: PR

Kjole, Søren Le Schmidt for Marry Me, Millo, 1.500 kr. for leje i tre dage

16
Foto: PR

Kjole, Søren Le Schmidt for Marry Me, Millo, 1.500 kr. for leje i tre dage

17
Foto: PR

Kjole, Søren Le Schmidt for Marry Me, Millo, 1.500 kr. for leje i tre dage

18
Foto: PR

Kjole, Søren Le Schmidt for Marry Me, Millo, 1.500 kr. for leje i tre dage

Læs ogå

Kjoleudlejningskonceptet Marry Me, Millo: “Vi drømmer om at samarbejde med Saks Potts, Cecilie Bahnsen og Søren Le Schmidt.”

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

 

 

Anmeldelse: ‘Red, White & Royal Blue’ leverer alt det, en romantisk komedie skal

Denne artikel blev første gang delt på vielskerserier.dk

USA’s darling, præsidentsønnen Alex Claremont-Diaz (Taylor Zakhar Perez) er på vej til den britiske kronprins’ bryllup som Amerikas repræsentant. Noget, han ikke er synderligt begejstret for, for hvem gider at befinde sig i et rum, hvor den mindste fejl kan resultere i chokeret gispen fra de snobbede gæster. Værst af alt er dog at skulle tilbringe tid sammen med kronprinsens lillebror, Henry (Nicholas Galitzine).

Deres foragt for hinanden stiger til takten af ‘An der schönen blauen Donau’, indtil der går kage i hele receptionen, bogstaveligt talt. Alle står naturligvis klar med kamera, som man jo gør nu til dags, og hele optrinet løber over de sociale medier som en steppebrand.

Præsidenten, spillet med lige dele texansk hårdførhed og moderlig kærlighed af Uma Thurman, frygter, at skandalen vil påvirke den kommende handelsaftale med Storbritannien og hendes kommende genvalg. Løsningen er lige så simpel, som den er til Alex og Henrys store frustration: En stor, offentlig “Se, hvor gode venner vi er”-tour.

For enhver, der kender forlægget eller bare har set traileren, så står det soleklart, at de indleder et romantisk og yderst fysisk forhold, og deri opstår udfordringerne. For hvordan vil en homoseksuel prins og præsidentsøn blive taget imod af deres befolkning og familie?

En prins og en præsidentsøn
Man kan tilgive meget i en romantisk komedie, men noget af det, der bare ikke må gå galt, er kemien mellem de to hovedroller. Det er heldigvis ‘Red, White & Royal Blues’ stærkeste træk. Taylor Zakhar Perez og Nicholas Galitzine spiller herligt overfor hinanden og giver både charme og ømhed til deres karakterer.

Alex og Henry omsluttes af en rolleliste, der måske ikke har meget at foretage sig, men som får lov til at komme med flere små komiske øjeblikke. Bedst blandt dem må siges at være Sarah Shahi som præsidentens assistent, der med et temperament forsøger at holde styr på Alex. Uma Thurman, der bringer boss lady-attituden ind i det ovale kontor. Sidst men ikke mindst, Stephen Fry som den altoverskyggende patriark i monarkiet, og Henrys største frygt.

Konflikten i filmen opstår altså ikke i spørgsmålet om, hvorvidt de mon til sidst kan samle modet til at fortælle modparten, at de elsker dem, men mere hvilken effekt det vil have på ikke kun dem selv, men også på omgivelserne.

Offentlige personer har også ret til et privatliv
Centralt for historien er spørgsmålet om at indtage den rolle, som samfundet gerne vil have, du skal indtage, uanset hvordan du føler. Det er et tveægget sværd, der svinger over til spørgsmålet om offentlige figurers ret til privatliv og det at springe ud som homoseksuel eller biseksuel.

Det er ikke noget, filmen for alvor går i dybden med, og i en forholdsvis let romantisk komedie ville det også være noget malplaceret at have det som et seriøst omdrejningspunkt for forholdet mellem de to. Men det fungerer godt som en tematisk rød tråd og giver et pust til handlingen og karaktererne, så det ikke kun centrerer sig om spørgsmålet om, hvorvidt de ender sammen.

En glad film, der rammer alle de rigtige punkter
Et kritikpunkt, der ofte bliver rejst mod romantiske komedier, er deres forudsigelighed og opbygning, der nærmest er lavet over en skabelon. Det samme kan langt hen ad vejen siges for ‘Red, White & Royal Blue’. Du ser den ikke nødvendigvis for at blive udfordret eller for at tænke synderlig meget. Du gør det for den varme fornemmelse, du får i kroppen af denne genre.

‘Red, White & Royal Blue’ bliver næppe husket for at være nyskabende indenfor genren. Den vil formodentlig heller ikke blive husket som en klassiker mange år frem. Den følger formularen, som denne form for film gør, til punkt og prikke. Fra filmens start og frem til, at rulleteksterne glider over skærmen, kan man næsten ikke være i tvivl om, hvordan ‘Red, White & Royal Blue’ ender. Man kan bare håbe, at den underholder undervejs, og at det handler om lidt mere end spørgsmålet om, de forelskede ender sammen. Det lykkedes den heldigvis med på herlig vis.

Red, White and Royal Blue

Streamingtjeneste: Prime Video
Premieredato: 11. august 2023
Genre: Komedie, romance
Instruktør: Matthew López
Manuskriptforfatter: Matthew López, Ted Malawer og Casey McQuiston (bog)
Medvirkende: Taylor Zakhar Perez, Nicholas Galitzine, Uma Thurman, Sarah Shahi, Sthephen Fry m.fl.
Land: USA og England
Spilletid: 1 time og 58 minutter

Læs ogå

Anmeldelse: ’The Lost Flowers of Alice Hart’ får dig til at hige efter næste afsnit

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

 

Samantha vendte tilbage i ‘And Just Like That’ med den mest geniale reference til ‘Sex and the City’

Denne artikel indeholder spoilers om ‘And Just Like That’, så læs kun videre, hvis du har set det sidste afsnit af anden sæson. 

Endelig kom dagen, hvor Kim Cattrall genoptog sin mest kendte rolle som Samantha Jones i ‘And Just Like That’.

Øjeblikket har fans af den nye spin-off-serie – men særligt den oprindelige ‘Sex and the City’-fanskare – ventet spændt på, lige siden det kom frem, at Samantha ville vende tilbage i allersidste afsnit af anden sæson.

Og selv om det kun var for en ganske kort stund – 74 sekunder for at være helt præcis – så var det hele ventetiden værd.

For det var et glædeligt gensyn med universets mest savnede karakter, der endda kom med en helt genial reference til ‘Sex and the City’, der siden har fået superfans op at ringe over genistregen – inklusive os. 

Det sker, da Samantha ringer til Carrie for at røbe overraskelsen om, at hun havde tænkt at komme til New York fra London for at være med til den allersidste aften i Carries kendte og elskede lejlighed, men er blevet forhindret.

Her stiller Carrie spørgsmålstegn ved Samanthas overraskende britiske accent, hvortil PR-dronningen svarer “Hvem er Samantha? Det her er Annabelle Bronstein”.

En genial reference til sjette sæson af ‘Sex and the City’, som seriens überfans uden tvivl vil have opfanget.

I afsnit 10, sæson 6, der har titlen ‘Boy, Interrupted’, tilsniger Samantha sig nemlig New Yorks eneste pool midt i en hedebølge, ved at bruge et mistet medlemskort til medlemsklubben Soho House, der tilhører Annabelle Bronstein. 

Foto: HBO

Samantha Jones som Annabelle Bronstein i 'Sex and the City'

Kortet udnytter hun til fulde ved at invitere hele kliken til poolfest lige indtil en medarbejder i Soho House kommenterer, at Annabelle Bronstein er britisk, hvortil Samantha med en tvivlsom britisk accent prøver at undgå offentlig ydmygelse. Det virker ikke for den ellers tjekkede New Yorker, og hun må se sig nødsaget til at flygte fra poolområdet. 

Og det er ikke bare en genial reference til et af Samanthas sjoveste øjeblikke i serien – det er også præcis 20 år siden, at ‘Boy, Interrupted’-afsnittet blev sendt. 

Så helt tilfældigt er det nok ikke, at Annabelle Bronstein gjorde sit comeback sammen med Samantha Jones. Nu er der bare tilbage at vente på, om Kim Cattrall mon bliver overtalt til at vende tilbage i den nyligt annoncerede tredje sæson af ‘And Just Like That’.

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Læs ogå

Kim Cattrall havde dette strenge krav til sin optræden i ’And Just Like That’

 

Denne støvle fra 2010 gør massivt comeback dette efterår

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Der var engang, tilbage omkring år 2005-2010, hvor det absolut hotteste fodtøj du kunne stikke fødderne i, var en grov biker-støvle. Jo mere rå, patineret, brugt og pyntet med store spænder des bedre.

Og det var ikke så underligt, at de dengang virkelig steg i popularitetsgraderne, da de engelske it-girls som Sienna Miller og Kate Moss en overgang stort set ikke var iført andet end netop biker-støvler.

I Millers tilfælde tilsat sine typiske boho-elementer som bløde materialer og mælkedrenge kasketter, mens Moss holdt sin grunge-y fane højt og satte de grove støvler sammen med ålestramme jeans og accessories med nitter i patineret sølv.

Og nu er støvlerne, der stort set ikke har set dagens lys, siden vi pakkede dem væk i 2010 til fordel for lave cowboy-støvletter fra Toga Pulla, altså tilbage igen.

Det startede da Miu Miu til deres AW22-show sendte modeller ned ad catwalken iført biker-støvler i patineret, lysebrunt kernelæder med brede skafter og utallige spænder.

Foto: Mega

Miu Miu AW22

Foto: Mega

Miu Miu AW22

Derfra gik der ikke lang tid før nutidens svar på Sienna Miller og Kate Moss, nemlig stilikoner som Elsa Hosk, Pernille Teisbæk, Dua Lipa og Emili Sindlev tog støvlerne til sig – gerne tilsat knælange nederdele og store, puffy bomberjakker i brugt vintagelæder.

Med andre ord: Der er dømt ’bikercore’ over hele linjen dette efterår – særligt hvis man tager besættelsen med både moto-jakker og de førnævnte gigantiske bomberjakker i læder med i ligningen.

Men er det decideret biker-støvlerne, man har set sig varm på, er det ikke kun Miu Miu, der er leveringsdygtig i værdige eksemplarer.

Biker-støvlerne findes både hos highstreet-mærker som H&M og naturligvis også hos eksklusive brands som Acne og Jimmy Choo.

Nedenfor har vi samlet et udvalg af biker-støvler, der kan give dit efterår et strejf af år 2010.

19
Foto: PR

Støvler, H&M, 600 kr.

20
Foto: PR

Støvler, Jimmy Choo, 5.925 kr.

21
Foto: PR

Støvler, &Other Stories, 1.550 kr.

22
Foto: PR

Støvler, Miu Miu, 10.435 kr.

Læs ogå

En helt særlig støvle, som måske kommer til at præge moden næste år, dukkede op hos to brands

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

 

Olivia Rodrigo tager hul på efteråret med farven, der spås til at blive sæsonens helt store trend

Er du træt af Barbie-lyserød? Så er der gode nyheder. En af efterårets helt store farver – ud over de splashes af elektrisk lime-grøn, der er begyndt at dukke op – er nemlig en mere dyb og sensuel nuance på den røde farveskala.

Vi taler naturligvis om den smukke, bourgogne-farvede dybrøde, der changerer over i moden kirsebær til variationer af mørk, brændt orange. Altså essensen af efterår på et farvekort.

Hvis det ikke var fordi, at vi allerede var overbeviste efter at have set farven på catwalken hos alt fra Bottega Veneta til Burberry, Chanel og Alberta Ferretti, så blev vi det i hvert fald, da Olivia Rodrigo tog forskud på efterårsmoden (og farverne) med et look i den nuance, der kommer til at kaste det mest sensuelle skær over de kommende køligere måneder.

Til en middag i London ankom sangeren nemlig i en smuk, cherisefarvet minikjole, og de dybrøde fornemmelser blev fuldendt, fordi hun havde valgt at afrunde looket med matchende, højhælede sandaler.

Foto: Mega

Looket landede blot få dage efter, at der gik billeder verden rundt af sangeren, der viste helt nye stilsider af sig selv, og hvis dette look er en indikation på, hvad vi kan forvente os at se fra Rodrigos side fremover, så tyder meget altså på, at vi har noget rigtig lovende i vente.

Men Olivia Rodrigo er som nævnt ikke alene om at bannerføre den mørkerøde trend. Det sås i den grad også hos de store modehuses AW23-kollektioner.

Hos Bottega Veneta kræsede den varme farve om et A-formet læder look, som fik tilført et blødt touch af den dybe nuance.

Foto: Mega

Bottega Veneta AW23

Alberta Ferretti fik os til at drømme hede drømme om bordeaux-farvet overtøj og lange elegante frakker.

Foto: Launchmetrics/Spotlight

Alberta Ferretti AW23

Hos Chanel var det husets klassiske spadsererdragter i tweed og bouclé, der i sæsonens anledning havde fået erstattet de mønstrede uld-ærmer med ensfarvede ditto i bordeaux, mens looket som helhed blev pillet ned fra sin ’damede’ piedestal ved at tilsætte hvide blondestrømpebukser, der gav det ellers konservative bouclé et mere ungt look.

Foto: Launchmetrics/Spotlight

Chanel AW23

Burberry gik mere punket til værks og satte ’slidte’ 80’er rockbands t-shirts sammen med asymmetriske ternede nederdele i bordeaux, hvilket kun understregede at der her er at gøre med en farve, der som en kamæleon kan passe ind i enhver stilmæssig konstellation.

Foto: Launchmetrics/Spotlight

Burberry AW23

… og netop det gør farven helt oplagt at satse på til efteråret, for der findes vitterligt ikke den anledning – eller beklædningsgenstand – hvor den dybrøde farve ikke passer ind.

Læs ogå

Dit favoritsmykke dette efterår indeholder en helt særlig farvet sten 

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

 

Tom Ford-æraen hitter: Denne vintage Gucci taske skal du have fingrene i

I en (mode)tid, hvor referencer fra 90’erne og 00’erne går sin sejrsgang, kan det næppe undre nogen, at den hotteste taske netop nu også har sin oprindelse fra denne periode.

Tasken, der er tale om, er Guccis ‘Horsebit’ clutch, som blandt andet er blevet spottet på modellen Kendall Jenner og Rihanna ved flere lejligheder.

Særligt Kendall Jenner har taget tasken til sig som en stilig følgesvend.

Flere gange er modellen spottet med den samme model af ‘Horsebit’ clutchen i Guccis brune signaturcanvas og limegrønne læderdetaljer. Et design, der sender os direkte tilbage til tærsklen af det nye årtusinde, hvor tasker helst skulle være med logo og petite af slagsen.

Guccis ‘Horsebit’ clutch havde sin debut tilbage i 2003, hvor daværende chefdesigner Tom Ford fremviste sit bud på ‘Horsebit’ signatur-tasken fra 1955. 

Foto: Paolo Cocco/AFP/Ritzau Scanpix

Tom Ford for Gucci SS2004

Her var det karakteristiske Gucci-bidsel, der refererer til et hestebidsel, forstørret op i et format, der fyldte hele tasken, og hanken erstattet med en guldkæde. Tasken gik igen i adskillige af Tom Fords kollektioner, hvor materiale og farver versionerede. 

Det var en provokerende nyfortolkning, der lå i tråd med den legendariske designers genfødsel af det dengang lidt gammeldags modehus.

Med sine tætsiddende silhuetter, afslørende designs med kig til bar hud og masser af guld og glam er Tom Ford i dag krediteret for at gøre Gucci sexet tilbage i de tidlige 00’er. Og selvom vi i dag skriver 2023 lader det til, at hans designs lige nu oplever et momentum.

Foruden ‘Horsebit’ clutchen er adskillige stjerner nemlig blevet spottet i vintage Gucci fra Tom Ford-æraen, der puster nyt liv i den hedengangne epoke i det italienske luksushus. Heriblandt modellen Bella Hadid og popstjernen Olivia Rodrigo. 

At særligt de yngre generationer har taget Tom Ford-æraen til sig er heller ikke gået det italienske modehus’ næse forbi.

Ved Guccis seneste vinterkollektion genintroducerede modehuset nemlig ‘Horsebit’ clutchen på catwalken. Foruden det klassiske design i monogram-kanvas bød nyfortolkningen denne gang på alt fra lilla læder til rødt plys.

Foto: Launchmetrics

Gucci Fall Winter 2023

Foto: Launchmetrics

Gucci Fall Winter 2023

Vil man med på bølgen, er der derfor nu atter en mulighed for at få fat i en splinterny version af den populære taske. Man kan vel og mærke også gøre Jenner & co. kunsten efter og sætte søgningen igang på diverse vintage-websites for Gucci anno Tom Ford.  

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

Emily Ratajkowski genopliver yndet accessory fra 00’erne

Ny udvikling i Lizzo-sagen: Nu vil stjernen sagsøge sine tidligere ansatte

Det kom som noget af et chok for fans, da Lizzos tidligere dansere sagsøgte rapperen for blandt andet tykfobiske udtalelser. Og noget tyder på, at det også er kommet bag på stjernen selv, der siden ikke har ladet høre fra sig – indtil nu.

Det sker gennem hendes advokat, Marty Singer, der til det amerikanske medie TMZ har fortalt, at Lizzo nu agter selv at sagsøge de tre tidligere dansere Crystal Williams, Ariana Davis og Noelle Rodriguez, der i starten af august lagde sag an mod popstjernen for at have udsat dem for et yderst seksualiseret arbejdsmiljø og for at have opsagt en af dem på grund af sin vægt. 

De anklager har dog ikke noget på sig, fortæller advokaten og peger på en række billeder, der netop er kommet frem i sagen. Billederne forestiller de tre dansere i selskab med en række topløse dansere i godt humør på en parisisk natklub. 

Billederne er taget en måned efter episoden på en klub i Amsterdam, hvor danserne påstår, at Lizzo skulle have tvunget dem til at interagere med klubbens performere. 

Foto: Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix

Lizzo blev mandag den 21. august set for første gang offentligt, siden anklagerne blev rettet mod hende.

Advokaten mener altså at billederne står i stærk kontrast til anklagerne, fordi de tre tidligere dansere ikke ser ud til at være tvunget til noget som helst, og stiller derfor spørgsmåltegn ved, om de egentlig har været så krænkede, som de påstår. Han mener dermed, at de tre dansere har fundet på anklagerne for egen vindings skyld.

Det er de tre danseres advokat, Naema Rahmani, dog rivende uenig i.

Hun fortæller til TMZ, at de selvfølgelig smiler, fordi de gerne ville beholde deres arbejde, men at de på et senere tidspunkt fik nok af den dårlige behandling og nu ser frem til at tage sagen videre i retten.

Dansernes advokat fortæller samtidig, hvordan hun har flere vidneforklaringer på, at Lizzo har opført sig krænkende. Det ser dog ikke ud til at skræmme Lizzos advokat, der mener at have endnu mere bevismateriale på, at de tidligere ansatte lyver. 

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

 

5 TikTok-kreatører om deres forhold til Pride: “Man ved, at der her er et trygt rum”

Da sidste uges Pride-week fyldte hovedstadens gader med alt fra fester til debatter, og lørdag kulminerede med den store Prideparade, der kørte gennem byen fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuspladsen i København, var tusindvis mennesker med for at støtte om budskabet.

Blandt dem var også en række digitale kreatører fra ind- og udland, som TikTok havde inviteret til København for at tage del i Pride-paraden sammen med ELLE for at støtte op Copenhagen Prides budskaber.

Vi mødte en håndfuld af dem for høre mere om, hvad Pride betyder for dem og om deres Pride-minder 

For Jonas Braaten fra Norge, som over 64.000 personer følger på TikTok, når han deler ud af alt fra sine inderste tanker og hverdagsrutiner til sin garderobe og mange ture i Norge og udland, er Pride særligt forbundet med kærlighed.

Jonas Braaten

“Pride for mig er kærlighed. At mennesker elsker hinanden uanset. Når man møder folk, som er en del af LGBTQ-miljøet, kan man faktisk blive glad på hinandens vegne og blive bekræftet i, at kærlighed betyder så meget for så mange,” fortæller han. 

Og netop den kærlighed, som for Jonas Braaten særligt definerer Pride, skaber en helt særlig tryghed blandt queerpersoner, mener han.

“kærlighed betyder så meget for så mange”

“Jeg har været til en del Pride-arrangementer, hvor jeg har mødt masse mennesker, som jeg normalt ikke ville møde, og der kan man alligevel skabe et bånd og blive venner, fordi man har det tilfælles at være en del af miljøet. Så ved man, at der her er et trygt rum.”

Også for britiske Soph Galustian, der blevet kendt for sine sjove og relaterbare videoer om at være lesbisk, som har fået mere end 190.000 personer til at følge hende på TikTok, knytter der sig et helt særligt minde til netop Pride.

Soph Galustian

“Sidste år var jeg til Manchester Pride med min kæreste. Hun var også min kæreste, da jeg var 14 år, hvor vi begge stadig var i skabet. Sidste år var så den første Pride, hvor vi tog sammen af sted, og det var for mig et virkelig monumentalt og specielt øjeblik, som jeg altid vil huske,” fortæller hun inden sin første Copenhagen Pride. 

Nico Glad Golden

For danske Nico Glad Golden, som på TikTok deler særligt ud af sin kærlighed til mode sammen med sjove øjeblikke fra hverdagen til sine over 12.000 følgere, er budskabet med Priden såre simpelt:

“Pride for mig betyder retten til at være den, man er – fuldt ud!”

En anden dansk kreatør, Andres Artiles, bedre kendt som Copenhagen Kid med over 70.000 følgere på TikTok, hæfter sig særligt ved et helt bestemt minde, som næsten var en drøm, der gik i opfyldelse.

@copenhagenkid ❤️🧡💛💚💙💜 #fouryourpride #copenhagenpride #cphpride #pride #happypride ♬ Bongo Cha Cha Cha – Goodboys

“Mit bedste Pride-minde er fra sidste år, hvor mange af mine unge følgere var mødt op. Jeg gav dem en highfive hver og én, og jeg kunne virkelig mærke, hvordan det gjorde en forskel både for mig og for dem, at de så mig i paraden. Min drøm har altid været at være den, jeg ikke selv havde at se op til som barn,” fortæller han.

Lignende oplevelse har den britiske beauty-kreatør Damilola Adejonwo med TikTok-navnet Senorfenty, der også havde taget turen til København i anledning af Copenhagen Pride: 

@senorfenty First thoughts on Kylie Cosmetics 😍🥰 first time . How does it look on me ? #makeup #kyliecosmetics #fypシ ♬ original sound – Damilola Pattrik Ade

“At gå Priden med alle og se alle børnene give mig highfives som jeg kom gående på gaden, fik mig virkelig til at indse, at vi er kommet lang og har taget folk med os. Det var virkelig et smukt øjeblik,” fortæller han, mens han samtidig understreger, hvad Pride betyder for ham: 

“Pride betyder for mig frihed. Det, at jeg kan være mig selv uden frygt for dømmende blikke eller for, hvad andre vil sige. Det er en fejring af dem, vi er.”

Stjæl stilen: Sådan styler du sommerens zebraprint a la Elsa Hosk

 Denne artikel indeholder sponsorerede links

23
Foto: PR

Top, Christopher Esber, 3.580 kr.

 

24
Foto: PR

Nederdel, Rat & Boa, 1.080 kr.

 

25
Foto: PR

Taske, Loewe, 9.750 kr.

 

26
Foto: PR

Sandaler, Hermès, 4.550 kr.

 

27
Foto: PR

T-shirt, Arket, 250 kr.

 

28
Foto: PR

Ankelkæde, Pilgrim, 299 kr.

 

29
Foto: PR

Top, Jacquemus, 1.860 kr.

 

30
Foto: PR

Solbriller, Cos, 990 kr.

 

Læs ogå

Elsa Hosk fik os til at se dobbelt med denne kjole i Cannes – bogstaveligt talt