ELLE guider: Her er forårets bedste lagersalg

Kalenderen (ikke vejret – men kalenderen!) velkommer foråret hvilket betyder, startskuddet til sæsonens mange lagersalg allerede er gået. Og faktisk er der virkelig mange gode muligheder for at spare og samtidig forny din garderobe til forårets bedste lagersalg.

For i sæsonen for lagersalg er der virkelig besparelser at hente på mærker som Baum und Pferdgarten, Designers Remix, Stine Goya og Hoffmann Copenhagen.

Så skynd dig at swipe din vej gennem galleriet, der giver dig en stilig oversigt over de bedste lagersalg på forårsprogrammet lige nu – og få sat kryds i kalenderen med det samme. Alle lagersalg på listen plejer nemlig at være særdeles velbesøgt, så det handler om at have overblikket og være det rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt!

Psst! Listen opdateres løbende, så sørg for at hold skarpt øje…

Dit stjernetegn guider: Her er den type, du skal date i 2018

En overgang datede du ham den søde litteraturstuderende, der citerede Michael Strunge og inviterede dig ud til brætspil og øl. Senere så du konsulenten, der altid gik i jakkesæt, og som du drak champagne med til langt ud på natten. Selvom du sørger for, at være alsidig i din tilgang til dating og de typer du lukker ind i dit liv, så har du måske oplevet, at ingen af dem har ført til et forhold?

Det kan der være en ret simpel grund til; for du har i virkeligheden kigget efter det forkerte stjernetegn på det forkerte tidspunkt. 

Et spørgsmål, du måske derfor bør overveje at stille på første date, er nemlig hvilket stjernetegn, dit selskab er født i. For faktisk kan det spare dig meget tid og energi, hvis du målrettet går efter en person med det stjernetegn, som astrologien dikterer for dig i 2018.

Læs også: 7 ting, du ikke skal gøre på første date 

Grunden til, at astrologi kan hjælpe dig på vej mod kærligheden er, fordi planeternes positioner kan fortælle rigtig meget om hvem, du er som menneske, og hvilke karaktertræk du har brug for i en potentiel partner for at forholdet kan vare ved. Derudover kan stjernerne altså give dig den helt rigtige indsigt i, hvilket stjernetegn du bør gå på både 2. og 3. date med – og hvilket stjernetegn du omvendt bør afslutte daten med, med det samme (din veninde har jo akut brug for din hjælp til det-der-du-ved-nok!)

Så i stedet for at swipe hurtigere til højre på tinder, var det måske en idé at kigge mod stjernerne – ordsproget ”Det står skrevet i stjernerne” må jo betyde noget, ikke sandt?

Find dit stjernetegn i galleriet herunder, få et indblik i dit eget stjernetegn og hvilken type, du skal date samt hvilke stjernetegn, du passer godt sammen med i 2018. Lad stjernerne guide dig til et meningsfuldt forhold i år…

Kilder:

Thought Catalog
Relationship Rules
Astrology Companion 

Få Caroline De Maigrets ’less-is-more’-look på budget

Den parisiske darling, Caroline De Maigret, er model og musikproducer, og så er hun i dén grad også et stilikon.

Den stilfulde parisienne er en trofast ’less-is-more’ kvinde, som næsten altid kan spottes i gadebilledet med en naturlig make-up, en casual frisure og et lækkert outfit.

Vi er vilde med Caroline De Maigret, der med sine smukke træk og afslappede udstråling forstår at forvandle selv en kedelig basic t-shirt og et par slidte boyfriend jeans til et cool og ladylike look.

Hendes hverdagsuniform består typisk af et par jeans og en basic overdel, men hun ved lige præcis, hvordan hun skal opgradere det hverdagsagtige look med unikke items. 

Læs også: Emily Ratajkowski er blevet gift i det fineste suit fra Zara

ELLEs Fashion Director, Josephine Aarkogh, har afkodet den skønne parisiennes stil og fundet 10 lækre items, så du også kan få et råt og minimalistisk look i bedste Caroline De Maigret-stil!

Og det bedste af det hele? Det er selvfølgelig på budget det hele. 

Josephine anbefaler, at du fylder garderoben med minimalistiske, men kvalitetslækre items, så du altid kan sammensætte et hvilket som helst par jeans med en hvilken som helst top fra din garderobe.

Invister i et par lækre denimjeans og en enkel sort t-shirt, og hvis du gerne vil give dit look lidt ekstra kant, så brug en farvestrålende jakke eller en lækker håndtaske. 

Vil du også gerne have Caroline De Magreits naturlige skønhedslook, så sørg for at give dine læber godt med fugt og brug en saltvandsspray til at give liv til dit vintertætte hår. 

Swipe igennem galleriet nedenfor for at se de 10 lækre items, der alle er inspireret af den skønne parisiennes look: 

Her er de sødeste hunde på catwalken nogensinde

Ifølge den kinesiske årskalender er 2018 officielt hundens år, og det har modeindustrien så sandelig taget til sig. Senest under modeugen i Milano, hvor topmodellerne Gigi og Bella Hadid gik i Tod’s Fall/Winter 2018 modeshow.

… Dog var det ikke de to søstre-skønheder, der løb med opmærksomheden, men derimod de ultra søde hunde, herunder en sød bulldog hvalp og flere chihuahuas, som blev båret af modellerne under armen. 

Tod’s var dog ikke det eneste modehus til at give publikum en firbenet overraskelse – også mærket Gauntlett Cheng havde medbragt super-cute følgesvende til modeugen i Milano – og vi tror endda, vi kan spotte et lille smil på den ene hunds snude i Gauntlett Chengs fashionshow! 

Læs også: Monclers nye kollektion er et must til fashionistaens hund

Så selvom de verdenskendte Hadid-søstre gik hjemmevant på catwalken, så var det altså hundene, der stjal alt opmærksomheden og blev dermed på mange måder de helt store stjerner i Tod’s seneste kollektion, som også bød på hunde-formede charms i læder til håndtasken. 

Swipe dig gennem galleriet og se de sødeste hunde på catwalken (nej – dogwalken!) nogensinde – fra Isaac Mizrahi i 2011 til Tod’s i 2018. 

ELLE-redaktionen: Sådan styler vi forårets fineste tasker fra Decadent Copenhagen

Vi er næppe de eneste, der har mærket solens stråler i ansigtet på vej til arbejde og glædet os over de lysere morgen- og aftentimer, som alt sammen minder os om, at foråret er på vej.

Og med forårsvejret lige om hjørnet er ELLE-redaktionen naturligvis også allerede begyndt at foreberede forårsgarderoben, som i år består af masser af feminine forårsfund, cool blazere, flagrende skørter i pastelfarver, asymmetriske snit og forårets uundgåelige denimtrend. 

Og hvis der er én accessories, som er uundgåelig i moderedaktionens garderobeskab til foråret, er det tasken.

ELLEs Style Director, Mie Juel, Fashion Director, Josephine Aarkrogh, og Digital Director Laura Lawaetz har alle set sig lune på Decadents fine SS18-kollektion, som byder på et væld af forskellige modeller, friske forårsfarver og lækre materialer.

Laura Lawaetz har fundet den ultimative “shopper”, som er genial til at tilføre looket et sporty og uhøjtidligt look samtidig med, at der er plads til alle de ting, vi slæber rundt på i løbet af hverdagen. For et endnu mere casual look er “shopper”-tasken også fin at gå med i foldet version under armen.

For Josephine og Mies vedkommende gælder det, at de har forelsket sig i en af sæsonens hotte farver; rød. En rød taske er det perfekte “touch up” til et hverdagslook bestående af jeans og en striktrøje eller en t-shirt, hvor den hurtig bliver et blikfang. 

I galleriet kan du se hvordan Josephine, Mie og Laura har valgt at style deres favorittaske fra Decadents SS18-kollektion.

18 ting, du (muligvis) ikke vidste om The Oscars

Hvert år bliver den røde løber år fyldt med et hav af smukke kjoler, smykker og designersko, imens salen fyldes med de største stjerner fra filmens verden.

Læs også: Her er de 88 film, der har vundet en Oscar for “Bedste Film” fra 1927 til nu

Er du inkarneret Oscar-fan, og følger du år efter år med i det prestigefyldte awardshow, troede du måske også, at du havde rimelig godt styr på detaljerne, siden den første prisuddeling fandt sted tilbage i 1927. Men har du nu også det?

På ELLE har vi fundet 18 finurlige facts om prisuddelingen, som du næsten med sikkerhed ikke vidste, og som du kan ryste ud af ærmet på din silkepyjamas, når dig og dine veninder sidder og ser showet.

Se også: De største Oscar-øjeblikke på den røde løber

Se med i galleriet, hvor vi har samlet de sjoveste facts om The Oscars siden 1927, så du kan blive helt klar til den store aften.

Det er slut med at dase på sofaen - Nyt samarbejde fra Nike x FKA Twig

Emily Ratajkowski er blevet gift i det fineste suit fra Zara

Model og skuespillerinde, Emily Ratajkowski, er netop blevet gift med sin kæreste, Sebastian Bear-McClard. Parret har kun kendt hinanden i få uger, og den smukke model offentliggjorde den glædelige overraskelse med nogle søde bryllupsbilleder på Instagram.

Billederne, der viste de to nygifte turtelduer stå tæt omslynget, afslørede samtidig at Emily ikke var klædt i en hvid kjole på hendes store dag – men derimod i det fineste sennepsfarvede suit. 

Et opslag delt af Emily Ratajkowski (@emrata) den

23. Feb, 2018 kl. 1.32 PST

Læs også: Årets brudekjole på budget finder du i den nye H&M Conscious Exclusive kollektion

Og den allerbedste nyhed er, at du faktisk selv har muligheden for at få fat i den smukke models bryllupsoufit. Det lækre suit er nemlig fra Zara, og det koster ikke mere end 1200 kroner.

Men når nu den smukke model har valgt at iføre sig det flotte suit på hendes bryllupsdag, er det næsten helt sikkert, at der ikke går lang tid før det sennepsfarvede sæt bliver revet af hylderne – så hvis du vil have fat i det flotte suit, skal du nok skynde dig!

Men indtil videre er suitet stadig til at få fat på, og du kan købe både bukserne og jakken online hos Zara.com

Foto: All Over Press, Produktfoto: Zara

Selvom Emily Ratajkowski ikke valgte at blive gift i den traditionelle hvide kjole, så så hun som sædvanligt fejlfri ud i det lækre bryllupsoutfit.

Og hun gav alligevel looket nogle fine og enkle bryllupsdetaljer med en stor, sort hat og et kort slør foran ansigtet.

Prikken over i’et var selvfølgelig vielsesringen!  

 

Et opslag delt af Emily Ratajkowski (@emrata) den

24. Feb, 2018 kl. 12.10 PST

Oven på denne lækre nyhed har vi fundet Emilys bedste stiløjeblikke, så du kan blive inspireret af den smukke model: 

Prins Nikolai skriver modelkontrakt med Scoop Models

Prins Nikolai, den ældste søn af prins Joachim og grevinde Alexandra, har nu for alvor bevist, at den fashionable fremtræden på Burberrys AW18-runway under Londons modeuge var alt andet end en engangsforestilling.

Faktisk har den 18-årige prins netop slået fast, at han er dybt seriøs når det kommer til en spirende modelkarriere- for den unge, fotogene herre har skrevet kontrakt med det danske modelbureau Scoop Models. Det bekræfter Bente Lundquist, indehaver af Scoop Models til TV2“Det er os, der har formidlet kontakten mellem prins Nikolai og Burberry. Og jeg kan også bekræfte, at han er hos os”.

Prins Nikolai fyldte 18 år den 28. august 2017, og beslutningen om den fashionable levevej er altså kommet i forbindelse med, at prinsen blev myndig og dermed ikke kan modtage apanage (årspenge fra staten, red.). 

Læs også: Her er 6 single-prinser, du stadig kan gifte dig med

Så udover at være dansk prins, nummer 326 i arvefølgen til den britiske trone og elev på Herlufsholm Kostskole, så kan prins Nikolai altså også nu skrive model på det royale CV. Der er ingen tvivl om, at vi glæder os til at se meget mere til prinsen på de nationale- og internationale catwalks! 

 

 

 

7 trends, Spice Girls startede, som er på mode igen!

Rygterne om Spice Girls’ genforening fortsætter med at svirre, om end det desværre ikke betyder, at de giver koncerter (i første omgang – man har lov til at håbe!). For vi er da en del, der bliver ramt af en seriøs 90’er nostalgi, hver gang der bliver spillet hits som ”Wannabe” og ”Say you’ll be There” over radioen eller på anlægget.

I wanna, (ha) I wanna, (ha) I wanna, (ha) I wanna, (ha), I wanna really, really, really wanna zigazig ah – bedre bliver det altså bare ikke! 

Og dem, som tror at Spice Girls ikke berigede os med andet end mega-hits, må tro om igen. For udover hit på hit, med tekster der går direkte i vores teenage-hjerte, så har 90’ernes mest ikoniske popgruppe altså også beriget os med trends, der går igen den dag i dag, og som store modehuse, herunder Balenciaga og Tommy Hilfiger nu har taget til sig.

Nysgerrig efter de 90’er tendenser, du nu skal inkorporere i din garderobe? Så på med dine dad sneakers og den smalle solbrille og swipe din nostalgiske vej gennem galleriet, hvor vi har samlet de 7 trends, som Spice Girls på mange måder startede.

Sporty Spice, Scary Spice, Baby Spice, Ginger Spice og Posh Spice approves!

via GIPHY

Margot Robbie: ”Scenen med Leonardo DiCaprio på gulvet i Wolf of Wall Street var pokkers akavet!”

Hvis man har fulgt med på Hollywoods ’hot lists’ og holdt øje med de stjernespækkede røde løber-begivenheder de seneste måneder, har man ikke kunne undgå Margot Robbie. Den blot 27-årige skønhed, der for alvor slog sit navn fast i 2013, hvor hun spillede overfor Leonardo DiCaprio i ’Wolf of Wall Street’, og nu i 2018 er nomineret til en Oscar med sin nye film ’I, Tonya’, som hun ikke blot spiller hovedrollen i, men også er producent bag. For selvom Margot Robbie udadtil er den klassiske definition på en Hollywood ’bombshell’, så har hun med ’I, Tonya’ bevidst, at hun er meget mere en blot et kønt ansigt.

I ELLEs marts-magasin har ELLEs faste Hollywood-skribent, Tina Jønck Christensen, mødt Margot Robbie, der til ELLE fortæller, at man som kvinde i Hollywood mest bliver spurgt om sine modevalg og sit privatliv, og aldrig det bagvedliggende. ”Der er så mange, der spørger mig om, at være gift, og der er ingen, der spørger mig om, hvordan det er at være en af de yngste skuespillerinder, der også har sit eget produktionsfirma og gør forretning med studier,” siger Margot Robbie i interviewet i ELLE, der kan læses på side 40-43.

Den blonde, australske skuespillerinde er nemlig ikke mere end 27 år, og etablerede sit produktionsselskab i 2014, da hun blot var 24 år gammel. I dag driver hun selskabet sammen med sin mand, Tom Ackerley, som hun blev gift med i 2016. Det er også de to, der sammen har produceret ’I, Tonya’, der ved årets Oscar-uddeling er nomineret til tre Oscars: Margot Robbie for Bedste Kvindelige Hovedrolle, Allison Janney for Bedste Kvindelige Birolle og Tatiana S. Riegel for Bedste Filmklipning. Men til trods for parrets fælles indsats med ’I, Tonya’ ses de sjældent på den røde løber sammen. ”Tom har andre ting at bekymre sig om,” fortæller Margot Robbie til ELLE.

Læs også: Penelope Cruz: “Det var intimiderende at spille Donatella Versace”

Men selvom det først er med ’I, Tonya’ at det hæderkronede Hollywood Academy, der uddeler de årlige Oscar-statuetter indstiller Margot Robbie til en af de eftertragtede priser, var det i 2013, da den dengang kun 23-årige Robbie gav den som ’trophy wife’ overfor Leonardo DiCaprio i Scorseses’ ’Wolf of Wall Street’ at hele verden crushede på Margot Robbie for alvor. Særligt én scene har skrevet sig ind i den moderne filmhistorie, nemlig gulv-scenen, hvor en næsten Barbie-lignende Margot Robbie i stram, kort pink kjole, dominerer en kravlende og bedende Leonardo DiCaprio i et lyserødt børneværelse. De pikante scener, der udviklede sig hedt, var den unge skuespillerindes første af den slags. Og hvordan var det så at optage de sexede scener med en af Hollywoods allerstørste charmører? ”Det var så pokkers akavet,” fortæller Margot Robbie til ELLE.

Uanset har scenerne malet sig ind i Hollywoods tidsbillede, og nu, med ’I, Tonya,’ er vi klar til at se endnu mere af den gudeskønne Margot.

I forbindelse med premieren på ’I, Tonya’, og som optakt til interviewet i månedens magasin, har dansk ELLE lavet et eksklusivt video-interview med Margot Robbie, der fortæller om sin producerrolle og om at spille overfor Hollywoods allerstørste ikoner.

Se med her! 

Interview: Tina Jønch Christensen, Filmklip: Rose Maria Boelsmand, Fotos: All Over Press

Læs det fulde interview med Margot Robbie i ELLEs marts-magasin, der er på gaden fra 22. februar – 22. marts 2018. 

Prinsesse Dianas niece på catwalken for Dolce & Gabbana

Under den snart overståede Milano Fashion Week, var der traditionen tro mange spændende og overdådige modeshows, men i år gav Dolce & Gabbana deres gæster en eventyrlig overraskelse, der var lidt ud over det sædvanlige.

Dagen før Dolce & Gabbanas store prêt-à-porter-show præsenterede modehuset nemlig deres galla- og festkjoler med showet ’Secrets & Diamonds’. De lange, elegante og festlige kjoler lyste catwalken op i et hav af glimmer og diamanter, som ville kunne gøre selv en prinsesse misundelig.

Men festkjolerne var ikke det eneste eventyrlige, der blev vist frem under modehusets overdådige show. 

Læs også: Moderedaktørens fem favoritter fra Tommy Hilfiger F/W18-kollektionen

Prinsesse Dianas niece, Lady Kitty Spencer, overraskede nemlig alle, da hun gik ned ad den glitrende catwalk iført flere af modehusets overdådige kreationer.

Lady Kitty Spencer indtog blandt andet catwalken iført tiara, diamanter og elegante kjoler, og med hendes sikre gang og elegante figur lignede hun en moderne inkarnation af den ikoniske Prinsesse Diana.

Foto: @kitty.spencer

Den 27-årige model er den ældste datter af Prinsesse Dianas bror, Charles Spencer, og den tidligere model, Victoria Lockwood. Som datter af Prinsesse Dianas bror har Kitty Spencer næsten været garanteret en glamourøs tilværelse, lige siden den dag hun blev født, og allerede da hun var 17 år gammel, begyndte hun sin karriere som model og influencer.

Her ti år efter har Dolce & Gabbana for alvor fået øjenene op for den lyshårede skønhed, der udover at gå model på catwalken, også er kampagnemodel for modehusets S/S18-kampagne.

Den nye kampagne viser blandt andet Lady Kitty Spencer gå rundt omkring og nyde livet i Venedigs solrige gader iklædt modehusets dyre og farverige kreationer.

Men Lady Kitty Spencer er ikke den eneste adelige, der var værd at lægge mærke til under det overdådige modeshow.

Blandt de smukke modeller på catwalken til Dolce & Gabbannas show sås også de tre døtre af den engelske Hertug af Rutland, Lady Violet Manners, Lady Alice Manners og Lady Eliza Manners. De unge kvinder er alle influencers og stilikone og en del af Englands sociale elite.

Dolce & Gabbana er dog ikke det eneste modehus, der har brugt modeller med blåt blod i årene til at fremvise deres kollektioner i år. Under London Fashion Week skabte den danske Prins Nikolai også overskrifter, da han blev spottet på catwalken klædt i Burberrys A/W18-kollektion.

Se med i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet nogle af Lady Kitty Spencers bedste stiløjeblikke gennem tiden. 

Moderedaktørens fem favoritter fra Tommy Hilfiger SS18-kollektionen

Modeugen i Milano har budt på smukke kollektioner fra nogle verdens mest prominente modehuse, som har overrasket med overdådige (og overraskende) shows. Her kan blandt andet nævnes Gucci, som valgte at præsentere deres nye kollektion i hospital-lignende omgivelser med modeller, der gik ned af den turkisgrønne catwalk med både slanger og replica af modellens eget hoved i voks under armen.

Et andet modehus, som med garanti altid overrasker, er Tommy Hilfiger. Modeshowet #TommyDrive markerede det sidste samarbejde med topmodellen Gigi Hadid. Fashion Editor, Johanne Brostrøm, overværede et brag af et show i Milano, der dermed markerede et helt nyt samarbejde.

Efter show-locations som New York og London, dannede den italienske by Milano nemlig rammerne om et show, hvor Tommy Hilfiger fejrede sit nye partnerskab med World Champions Mercedes-Amg Petronas Motorsport, og dette nye samarbejde kunne naturligvis spottes i både kollektionen og de storslåede omgivelser.

”Og storslået, det var det virkelig!”, siger Johanne Brostrøm og uddyber: ”Tommy Hilfiger imponerer gang på gang med sine gennemførte showuniverser, og denne gang var absolut ingen undtagelse. En kæmpe hal var bygget om til en Formel 1 racerbane, hvor et modelcast, som foruden Hadid-søstrene bl.a. bød på vores egen Josephine Skriver og Winnie Harlow gik i højt tempo ned af den sportslige catwalk”.

Rød, hvid, blå og sort var gennemgående farver i kollektionen, der bød på rå læderbukser, sporty striber, crop-tops og prints à la ternede startflag kombineret med denim-looks og crispy blå skjorter i en samlet Spring/Summer 2018 kollektion. 

Læs også: ELLEs forsidemodel, Nina Marker, dominerer catwalken i Milano 

I galleriet kan du få del i den sporty magi, som Milano emmede af under modeugen. Her deler Johanne sine fem absolut favoritlooks fra TommyNow Spring/Summer 2018 see-now-buy-now kollektionen, du allerede nu kan få fingrene i – looks, som alle er indbregrebet af ‘All American’, der netop er det, Tommy Hilfiger gør bedst.