Fashion Editor, Johanne Brostrøm, overværede Tommy Hilfiger SS18-showet i Milano, der bød på læderbukser, crop-tops og masser af hestekræfter! Se Johannes fem favoritter fra see-now-buy-now kollektionen her.
Modeugen i Milano har budt på smukke kollektioner fra nogle verdens mest prominente modehuse, som har overrasket med overdådige (og overraskende) shows. Her kan blandt andet nævnes Gucci, som valgte at præsentere deres nye kollektion i hospital-lignende omgivelser med modeller, der gik ned af den turkisgrønne catwalk med både slanger og replica af modellens eget hoved i voks under armen.
Et andet modehus, som med garanti altid overrasker, er Tommy Hilfiger. Modeshowet #TommyDrive markerede det sidste samarbejde med topmodellen Gigi Hadid. Fashion Editor, Johanne Brostrøm, overværede et brag af et show i Milano, der dermed markerede et helt nyt samarbejde.
Efter show-locations som New York og London, dannede den italienske by Milano nemlig rammerne om et show, hvor Tommy Hilfiger fejrede sit nye partnerskab med World Champions Mercedes-Amg Petronas Motorsport, og dette nye samarbejde kunne naturligvis spottes i både kollektionen og de storslåede omgivelser.
”Og storslået, det var det virkelig!”, siger Johanne Brostrøm og uddyber: ”Tommy Hilfiger imponerer gang på gang med sine gennemførte showuniverser, og denne gang var absolut ingen undtagelse. En kæmpe hal var bygget om til en Formel 1 racerbane, hvor et modelcast, som foruden Hadid-søstrene bl.a. bød på vores egen Josephine Skriver og Winnie Harlow gik i højt tempo ned af den sportslige catwalk”.
Rød, hvid, blå og sort var gennemgående farver i kollektionen, der bød på rå læderbukser, sporty striber, crop-tops og prints à la ternede startflag kombineret med denim-looks og crispy blå skjorter i en samlet Spring/Summer 2018 kollektion.
Læs også: ELLEs forsidemodel, Nina Marker, dominerer catwalken i Milano
I galleriet kan du få del i den sporty magi, som Milano emmede af under modeugen. Her deler Johanne sine fem absolut favoritlooks fra TommyNow Spring/Summer 2018 see-now-buy-now kollektionen, du allerede nu kan få fingrene i – looks, som alle er indbregrebet af ‘All American’, der netop er det, Tommy Hilfiger gør bedst.