ELLEs juni-nummer er på gaden, og det betyder, at sommeren officielt er skudt i gang – og heldigvis følger vejret med!
Det er topmodellen, Kirstin Liljegren, der pryder forsiden på det nye magasin, og der findes ingen undskyldninger for ikke at gøre som hende og hoppe i de flade sommersandaler og en smuk boho-kjole.
I denne måneds ELLE kan du nemlig finde utallige inspirerende items, som gør dig og din garderobe sommerklar.
Her har ELLEs moderedaktion udvalgt 10 items til dig, så du kan blive lige så sommerlækker som Kirstin Liljegren. Dit sommeroutfit skal nemlig styles med tunge guldsmykker, chikke solbriller og selvfølgelig en stor stråhat.
Scroll igennem shoppegalleriet nedenfor, hvor du blandt andet finder en smuk maxikjole og en uundværlig kimono, som både kan bruges på stranden, ved poolen og som slå-om-kjole…
Foto: PR
Solbriller, Exo Eyewear hos Zalando.dk, 450 kr.
Foto: PR
Skjorte, Helmut Lang hos Mytheresa.com, 3.540 kr.
Foto: PR
Sandaler, Cult Gaia hos Net-a-porter.com, 1.615 kr.
Foto: PR
Kjole, Totême, 1.900 kr.
Foto: PR
Badedragt, Marysia hos Net-a-porter.dk, 2.530 kr.
Foto: PR
Ring, Orit Elhanati, 14.200 kr.
Foto: PR
Kimono, Sissel Edelbo, 950 kr.
Foto: PR
Stråhat, Zara, 180 kr.
Foto: PR
Bukser, By Malene Birger, 1.600 kr.
Foto: PR
Kjole, Isabel Marant Étoile hos Mytheresa.com, 2.610 kr.
Kærlighed til livet er også kærlighed til frihed og til impulsivitet.
At møde nye mennesker.
At opdage nye horisonter.
Eller bare nye, små smutveje eller kroge.
Så smid dine ting ind i bagagerummet, slut din yndlingsmusik til anlægget og kør af sted, med udsigt til himlen over glastaget i din Peugeot 3008 SUV.
Med andre ord: come on, join the joyride!
Hvis du ikke allerede kender den nye Peugeot 3008 SUV, kan vi fortælle, at det er bilen, hvor der er perfekt balance mellem power og elegance. Bag rattet vil du opleve både forførende køreegenskaber og en række assistancesystemer, der giver tryghed på vejen, bl.a. automatisk nødbremsesystem og træthedsovervågning.
Du kender garanteret allerede Josephine Aarkrogh som en del af ELLEs modeteam, nærmere betegnet som moderedaktør på magasinet.
Men udover at være moderedaktør på verdens største modemagasin og drive rejsebloggen Never Not Going, hvor hun guider til alle de unikke, personlige og fashionable spots, som ikke nødvendigvis er de mest turistede rundt omkring i verden, så bruger hun selvfølgelig også tid på andre ting.
I samarbejde med det eksklusive urmærke TAG Heuer, har vi fanget Josephine til en lille snak om netop tid, hvad den betyder for hende, og hvad hun ville gøre, hvis hun havde lidt mere af den.
Hvordan sørger du for at få lidt ’me-time’ i en travl hverdag som Fashion Director på ELLE – og hvad er ’me-time’ for dig?
Det er en god kombination af at hygge mig med min kæreste og mine veninder, gå ud at spise og i disse solskinsdage bare nyde at være udenfor. Før jeg arbejdede på ELLE, kunne jeg aldrig drømme om at lave morgen-aftaler med mine veninder, men nu er det som om, at det er den nemmeste måde at få tid til det – og jeg elsker det. Der er noget virkelig hyggeligt over at mødes til morgenmad inden arbejde og lige catche up, inden dagen går rigtigt i gang. Mit arbejde er meget socialt (hvilket jeg elsker), og ofte med mange aftenarrangementer, og det gør også, at jeg nogle gange har brug for totalt me-time, altså alene-tid hvor jeg med god samvittighed bare ligger på sofaen. Jeg er også ret stor fan af lækre ansigtsmasker, at lægge neglelak osv. så det er også automatisk me-time for mig.
Hvad er det bedste du kan komme i tanke om at bruge din tid på?
At rejse! Det er det jeg elsker allermest, og det som inspirerer mig. Jeg får nok aldrig stillet min rejselyst, og har lyst til at planlægge en ny tur det sekund jeg kommer hjem. Denne sommer går turen bl.a. til Italien og Mallorca. Jeg elsker hvordan tiden næsten står stille når man holder ferie – at man kan glemme hvilken dag det er, bare sove længe eller være sent oppe på en tilfældig hverdag.
Hvis der var 25 timer i døgnet, hvad ville du så bruge den sidste time på?
Jeg burde nok bruge den på at rydde op… Det har jeg en tendens til at nedprioritere lidt. Jeg er gravid, så spørg mig til oktober, der gad jeg nok godt bruge den sidste time på at sove!
Vil du inspireres til dit næste ur, så se med i galleriet. Her har Josephine udvalgt sine fire ur-favoritter fra TAG Heuer og skrevet lidt om, hvordan hvorfor hun er faldet for lige præcis dem.
Jeg elsker et helt klassisk, tidløst ur, der bare virker til alt. Jeg kan hurtigt føle mig for pyntet med for mange detaljer, så derfor er dette helt perfekt.
Der er noget virkelig cool over dette sorte keramik-ur – det er både sporty og elegant på samme tid.
Et lidt mere feminint valg, men jeg er vild med den lyseblå skive – en af mine yndlingsfarver.
Jeg er vild med kombinationen af rosegold og sølv, det er både elegant og samtidig lidt overraskende.
ELLEs juninummer er på gaden nu, og vi har som altid fyldt det med det bedste inden for mode, skønhed og interview.
Dette nummer er dedikeret til kærlighed, så vi har bedt tre par om at dele deres kærlighedsfortællinger, ligesom vi har fokus på sæsonens helt store romantiske bohotrend med alt hvad det indebærer af tie-dye, frynser, flade sandaler og flet!
Vi bringer også en stor garderobeguide med alt det, der får dig stilfuldt gennem sommeren – tænk skjorter, blazere, kjoler og tasker med et sommerligt tvist.
Glæd dig også til at møde modellen med mellemrummet – den åbenhjertige Lauren Hutton, der lige nu er aktuel i Amy Schumers film I feel pretty, det evige stilikon Alexa Chung og til at blive klogere på tidligere model Miranda Kerrs lækre økologiske hudplejelinje Kora Organics, og få et kig i vores seneste girl crush Jeanne Damas’ skoskab.
Det er også i juninummeret, at vi bringer den halvårlige reportage fra haute couture-modeugen i Paris – et overflødighedshorn af detaljer og rober der er to die for!
Glæd dig også til at læse vores rejseguide, som denne måned går til Georgiens Tbilisi – den nye (og stadig lidt hemmelige) must-go destination!
Sidst, men ikke mindst kan vi også præsentere alle vores læsere for en verdenspremiere i form af et madtillæg, som følger med gratis denne måneds ELLE. I samarbejde med Vanløse Blues-bloggeren Maria Engbjerg har vi skabt en række lette og sommerlige opskrifter, som vil holde dig sund hele sommeren.
Rigtig god læselyst!
Foto: Anja Poulsen
Oplev den danske topmodel og månedens forsidemodel Kirstin Liljegren i modeserien 'Lazy days', som med garanti vil få dig til at drømme dig væk til middelhavsferielooket med stærke farver, markante detaljer, en turban og tunge guldsmykker.
Foto: All Over Press
Husker du Kronprinsesse Marys drøm af en kjole til Dronningens nytårstaffel og -kur i år? Det var Danmarks nye kjolekonge Søren Le Schmidt, der stod bag den smukke kjole og flere af de andre royale kjoler den aften, og derfor har vi taget en snak med manden selv - for hvis der er en, du skal kende lige nu - og skrive dig bag øret - så er det ham!
Vi elsker, at sommeren er kommet til Danmark! Derfor har vi dedikeret månedens trend-sider til sommerens Ibiza boheme-trend med masser af tie-dye, frynser, flade sandaler og flet tilsat flagrende hår, og fregner på næsten!
Foto: Asger Mortensen
Kan man have både firma og familie sammen? Mød Frederik Bagger og Julie Elisabeth Schulin og læs om deres første møde, hvor Frederik var overbevist om, at Julie var 'The One'. Men der skulle lige gå et år med champagne og pomfritter, før de blev et par. Og idag har de en familie samtidig med, at de arbejder sammen i designfirmaet Frederik Bagger. Få hele deres - og to andre pars - fine kærlighedshistorie i ELLEs juni-nummer.
ELLEs Beauty Director Anne P, har taget en snak med den tidligere topmodel Miranda Kerr om hendes nye økologiske skønhedsmærke Kora. Et mærke, der blev startet fordi hun ikke kunne finde et hudplejemærke, som både var økologisk og leverede resultater. Udover det blev det også til en snak om superstjernens hang til kraft fra krystaller og gode vibes. Læs hele interviewet på side 126 i det nye ELLE.
Tag med os til Maldiverne, hvor modeserien 'Med paradis i sigte' blev til - et navn som i den grad lever op til de smukke billeder og de omgivelser, de er skudt i. Glæd dig til masser af kulørte kjoler, en flettet stråhat og sæsonenes fineste badetøj.
Du kender hende måske bedst som 'hende med mellemrummet', men modellen og superstjernen Lauren Hutton er så meget mere end det. I år fylder hun 75 år, men det kan hverken ses på energien, livsglæden eller udseendet. Glæd dig til at lære Lauren Hutton bedre at kende på side 38, hvor ELLEs Editor Malou Wedel Bruun har interviewet den ikoniske superstjerne.
Endelig kan vi løfte sløret for en lille baby, som vi længe har arbejdet på. Med månedens ELLE får du nemlig et madtillæg, hvor vi sammen med Vanløse Blues-madbloggeren Maria Engbjerg har lavet den ene lækre, lette sommerret efter den anden, der kan give ny inspiration til dit sommerkøkken. Velbekomme!
De gamle villaer på Frederiksberg rummer mange historier, og huset, som den danske interiørfotograf Line Thit Klein bor i med sin familie er ingen undtagelse. Huset er oprindeligt et gammelt børnehjemfra 1895, og derfor føler Line, at er helt rigtigt, at det netop er her hun bor med sin mand og sine tre børn – for det betyder, at der den dag i dag næsten er ligeså mange børn og et lige så stort liv i huset, som dengang det fungerede som børnehjem.
I dag fremstår huset dog med alle de moderne indretningsløsninger, der passer til en storfamilie anno 2018. Rummene er åbnet op, og hjertet i huset er et stort, åbent køkken-allerum med snedkermøbler, og der er omkring det store, massive langbord at familien tilbringer det meste af deres tid sammen, og gerne i selskab med familiens venner, legekammerater og dem der ellers kommer forbi til mad, kaffe eller et glas vin. Man er ikke i tvivl om, at der er plads til alle i familiens køkken, og at det er et rum der er indrettet for at blive brugt og omfavne en med god stemning.
Modsat den typiske, sort-hvide og nedtonede skandinaviske indretningsstil, har Line Thit Klein fokuseret på samspillet mellem naturlige og rustikke materialer. Køkkenet er er massivt snedkerkøkken i mørkt træ, væggene er støvede grønne – men der er sikkert kun et spørgsmål om ganske kort tid før den farve skifter igen, ifølge Line.
På væggen i det store, lyse rum hænger et maleri af danske Cathrine Raben-Davidsen og i vitrineskabet, der rummer et helt bibliotek af kogebøger om alt fra nordisk mad til italienske delikatesser og sæsonens salater (som Line selv har skudt mange af billederne til) findes også finurlige små objekter med masser af sjæl: Eksempelvis en unik keramiksamling, der er gået i arv i Lines familie, hvor bedstefaderen var keramiker. På toppen af vitrineskabet står desuden en skøn teaterrekvisit – et pariserhjul i gips, som Line også har fået gennem sin familie, der har relationer til de skrå brædder.
Med andre ord: alt i huset har en funktion eller en historie, der er med at give hjemmet sjæl og karakter og den umiddelbare fornemmelse af velkommenhed. Og det er også vigtigt for Line, at denne følelse også gør sig gældende for de møbler, hun har indrettet sit hjem med.
Hun fortæller, at hun er meget inspireret af spillet mellem farver og naturlige materialer som varm grå, læder, mørkt træ og marmor, og at særligt det mørke træ er med til at give rummet varme. Hun siger, at det er vigtigt for hende at have det rart når hun er hjemme, og at det er den guideline familien har holdt sig til, da de indrettede sig: Når man træder ind skal det ikke blo se pænt ud – det skal føles rart og hjemligt og alle skal føle sig velkomne og tilpas.
Den varme fornemmelse var også udslagsgivende i valget af Trinidad-stolen, der står omkring familiens spisebord, hvor familien samles hver dag.
”Jeg kan særligt godt lide Nanna Ditzels stol, fordi den for det første er utrolig behagelig. Det er en meget rar stol at sidde i, for det er næsten som om, den omfavner en, når man læner sig tilbage i den,” siger Line Thit Klein.
I videoen nedenfor kan du se, hvordan Line Thit Klein har indrettet sig med Trinidadstolen i sit hjem på Frederiksberg.
Nanna Ditzel var inspireret af husfacaderne på den caribiske ø Trinidad, da hun fik ideen til stolens form. Det var måden, facaderne fangede og reflekterede lys og skygge, der fik den danske møbelkunstner til at ønske at genskabe samme effekt i en stol. Det har resulteret i et banebrydende design med det perforerede rygstygstykke, der i dag kaster smukke, dekorative skygger på Line Thit Kleins stuegulv, og som fascinerer interiørfotografen.
“Jeg er vild med at rygstykket er buet, og at det er perforreret, hvilket giver stolen en helt særlig lethed,” siger Line Thit Klein.
I dag, mere end 25 år efter at stolen blev lanceret første gang, har Trinidadstolen opnået status som en moderne designklassiker, der har sat nye standarder for udformningen af skalstole i træ. Før Trinidad var det nemlig ikke lykkedes at lave udskæringer i skallen af det formbøjede træ – men det ændrede Nanna Ditzel på. Trinidadstolen er i produktion hos Fredericia, der nu introducerer Nanna Ditzels post-moderne klassiker i tre nye udgaver; røget, grå og lysegrå eg, der fremhæver materialets naturlige skønhed. Derudover fås Trinidad i 5 andre træsorter, seks farver og seks stålrammevariationer. Med andre ord er der ingen grænser for det personlige udtryk, der kan fremskabes i Trinidadstolen, så den bliver en naturlig del af en personlig indretning – hvad enten man holder den røde tråd i indretningen med en gennemgående gråtoneskala eller er til mere finurlige fortolkninger.
En hengemt juvel nær de store shoppe-gader, som ligger lige over for Christiansborg – smækfyldt med smukke blomster og en af byens mest velplejede haver. Lige rundt om hjørnet langs vandet, ligger café Kgl. Bibliotek, hvor du kan nyde en kop kaffe ved en af Københavns bedste udsigter, inden shoppingen skal fortsætte.
2. OFELIA PLADS
Citys multifunktionelle byrum, Ofelia Plads, har afløst mange års diskussion om p-pladser ved Skuespilhuset. I stedet for biler på rad og række kan du nyde udsigten til Operaen, mens du lytter til musik eller sipper på et glas vin fra en af pladsens udendørs serveringssteder. Senere på foråret kan du glæde dig til forskellige dansearrangementer og små koncerter.
3. TA’ EN SMUTVEJ TIL REFFEN
Hvis du ikke har oplevet afløseren for Parpirøen, nemlig det nye Reffen, så er det op på cyklen og over Inderhavnsbroen. Her kan du udover lækker street food opleve kultur, design og håndværk, da målet med Reffen er, at skabe en ny urban legeplads i byen for medskabelse, innovation, mad og kreativitet.
Med idylliske grønne pletter, alskens botanik, der er holdt til perfektion, og vandhuller er Landbohøjskolens Have på Frederiksberg det perfekte pusterum for de studerende. Men alle andre er også velkomne til at slå sig ned med en bog og en kop kaffe. Trænger sulten sig på, har Café Væksthuset et let menukort, så du har mulighed for at tanke op og blive længere i den historiske have fra 1858.
5. NYD HIPSTER-HØJBORG MED CHOKOLADE I MUNDEN
Slå dig ned på en bænk foran Ankers Chokolade på Vesterbro, hvis du for eksempel har været på besøg i Kødbyen eller på Fisketorvet. Her kan du få håndlavede fair-trade-chokolader og sågar en hjemmebrygget øl, som er skræddersyet til chokoladen. Her er der også hyldeblomst og æblemost at få.
6. OPLEV ALLE VERDENS BLOMSTER MIDT I BYEN
Botanisk Have er endnu smukkere end nogensinde siden dens renovering. Her kan du opleve planter og blomster fra hele verden midt i København. Ved det smukke gamle Palmehus holder der en gammel varevogn – hvis regnen ikke siler ned – her kan du få en god kop kaffe og nyde en is, mens du indhalerer alle blomsterduftene. Pludselig føles byen langt væk.
7. GRØN PERLE MED UNDERJORDISKE OPLEVELSER
Udover at lufte hunden eller slappe af i Søndermarken overfor Frederiksberg Slot kan du komme ned i de gamle cisterner, Cisternerne, der gemmer på en underjordisk oplevelse med et kunsterisk islæt. Cisternerne er en kunsthal for samtidskunst med rumklang, høj luftfugtighed og drypsten. Du kan glæde dig til en ganske særlig oplevelse under jorden her.
Det er snart 30 år siden, at det første afsnit af ’Sex and the City’ havde premiere på amerikansk tv, og det betyder, at den ikoniske serie har underholdt os i mere end to årtier – og fået os til at drømme om selv at vandre velklædte gennem New York Citys gader med vores bedste veninder, mens vi jagter både nye kærlighedsinteresser og den næste Cosmopolitan.
Udover drømmene har serien også bidraget med samtalestarteren: ‘Hvem er du fra ‘Sex and the City’?
Du behøver ikke tænke over det længere, hvis du er i tvivl, om du er en Carrie eller en Miranda, for dit stjernetegn kan sagtens give dig svaret.
Se med i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet 12 af de mest ikoniske ‘Sex and the City-karakterer’, og hvilket stjernetegn der passer til dem:
Foto: HBO
Vædderen: Samantha Jones
Du kan godt begynde at starte alle samtaler med sætningen, ’Hello, my name is fabulous’. For ligesom Samantha er du et meget selvsikkert væsen, der lever efter dine egne regler. Du vil kæmpe hårdt for at få alt, hvad du ønsker – uanset om det er at nyde de varme solskinsdage i en pool på en tagterrasse i SoHo House, den helt nye Birkin-taske eller at slippe af med brystkræft.
Foto: All Over Press
Tyren: Aidan Shaw
Ligesom møbeldesigner Aidan Shaw er du både rolig og pålidelig. Du kan bedst lide det, du kender, og du nyder at komme langt væk fra store menneskemængder – fx i en træhytte langt væk fra byen. Men du har også en tyr gemt i dig, og hvis folk bryder din tillid, behandler dig dårligt eller du synes, at de er etisk ukorrekte, så angriber du – hvem glemmer fx Aidans slåskamp med Mr. Big i den mudrede skovbund?
Foto: HBO
Tvillingen: Carrie Bradshaw
Det eneste, der er sikkert for dig, er konstant forandring. Ligesom Carrie Bradshaw kan du være hovedkulds forelsket det ene øjeblik og være klar til nye udfordringer i det næste. Når du først har bearbejdet dine eksistentielle kriser – med cosmopolitans og gode veninder, selvfølgelig – så vender du dem hurtigt til lærerige oplevelser.
Foto: All Over Press
Krebsen: Trey MacDougal
Ligesom Trey MacDougal, som bogstaveligt talt fejede benene væk under Charlotte, drømmer du om at skabe et godt liv for dem, du elsker. ’Familien først’ er dit motto – også når de kommer lidt for tæt på. Det kan være svært for dig at være dig selv og at sige nej til folk – som fx til en moderfigur som Treys mor Bunny – fordi du er bange for at skuffe dem.
Foto: All Over Press
Løven: Mr. Big
Mere, mere og mere! Det er sådan, den luksuriøse løve helst vil have det. Uanset om du jager kærligheden i en lækker bil med chauffør, eller om du forsøger at få årets største business-aftale i hus, så lever du dit liv så passioneret som muligt. Du har en uimodståelig charme og en dramatisk sans, der tiltrækker mange mennesker – men du kan også virke uopnåelig. Men selvom du måske har brug for noget luftforandring og forsvinder en gang imellem, så kommer du oftest tilbage igen – fuldstændig ligesom Big.
Foto: HBO
Jomfruen: Charlotte York
Lige som Charlotte York er du en kræsen dame, der absolut ved, hvad du går efter i livet. Du er evigt støttende og klar på at rådgive dine veninder over en brunch – også når du bliver udfordret af deres livsstil. For selvom du har nogle klare værdier og holdninger, så er du også villig til at udvikle dig for de mennesker du holder af.
Foto: All Over Press
Vægten: Steve Brady
Du lever for kærlighed, ligesom den håbløst forelskede Steve Brady. Og du arbejder for det med sød charme og ukuelighed. Du er rolig og tålmodig, også når andre bliver ophidsede. Det eneste, der kan bringe dig ud af fatning, er, når du ser folk blive behandlet uretfærdigt, eller når noget ikke er i balance.
Foto: Sex and the City
Skorpionen: Bunny MacDougal
Ligesom Bunny MacDougal skal der ikke meget mere end ét misbilligende blik til at stoppe folk, der truer din verden. Du er meget loyal, og så har du et meget stort behov for at beskytte dem, du elsker – men nogle gange involverer du dig lidt for meget. Tænk bare på Charlottes tidligere svigermor, der fandt alle mulige listige måder at forblive involveret i Trey og Charlottes liv på.
Foto: All Over Press
Skytten: Jerry ’Smith’ Jerrod
Ligesom Samanthas store kærlighed (udover sig selv altså), skuespilleren Smith, lever og elsker du frit og uden bånd. På nogle dage lever du for store romancer, som da Smith fik overtalt Samantha til at flette fingre i et kort øjeblik, men andre dage lever du for frihed. Du er en fri sjæl, selvstændig og ambitiøs – og så står du klar til på heroisk vis at hjælpe dem, du elsker.
Foto: HBO
Stenbukken: Miranda Hobbes
Ligesom den ambitiøse Miranda Hobbes er du født til at gå efter dine mål. Du stopper ikke, før du når toppen, og selv dér, hvor du kan bestemme og være i kontrol, har du ikke rigtig brug for folk – du er nemlig glad, så længe du har et par gode mennesker omkring dig. Du tager kærlighed seriøst, og selvom det kan tage sin tid, så vil du være hundrede procent sikker på, at du har fundet kærligheden, før du forpligter dig i et forhold.
Foto: All Over Press
Vandmanden: Stanford Blatch
Du er den ultimativt bedste ven. Du er altid støttende, og du forstår at redde de fleste situationer med din humoristiske sans, præcis som Carries ven Stanford Blatch. Du elsker at være social, og du hader at gå glip af et event – og så er du selvfølgelig helt klar på drikke cosmopolitans morgen, middag og aften!
Foto: All Over Press
Fisken: Aleksandr Petrovsky
Hvis Aleksandr Petrovskys liv gør dig misundelig, så kan vi godt forstå dig. Du er nemlig styret af planeten Neptun, der er planeten for fantasi, magi og romantik. Det er ikke svært for dig at forestille dig et liv, hvor tid og rum ikke betyder noget, og hvor kunst fylder alt.Men pas på med at blive så optaget af dit eget liv til, at du ikke opdager kærligheden, når den står foran dig.
Vi er vant til at se Emilia Clarke med sine lange lyse lokker som ’Khaleesi’ i HBO’s absolutte hitserie ’Game Of Thrones’, men i virkeligheden har den yndige skuespillerinde en cool frisure, der passer meget bedre til sommer og varme dage – nemlig en lækker page.
Tilbage i januar afprøvede hun for første gang det lyse dronninge-look på sit eget hår, der fra naturens side er brunt og bølget, hvilket hun så fint forevigede med et billede på Instagram med teksten: ’Jeg har gjort det. ’Mother of dragons’ mød Emilia. Emilia mød ’Mother of Dragons’.
Men det er hårdt for håret at blive afbleget, og det har givet den smukke skuespillerinde et par slidte spidser, som hun nu har fået klippet – hvilket har resulteret i den lækreste, korte page.
Artiklen fortsætter under billedet
Foto: All Over Press
Og den skønne skuespillerinde var slet ikke færdig med at referere til sit alter ego, Daenerys Stormborn og den populære serie. Hun lagde nemlig en fin video med sin nye frisure på Instagram med teksten:
‘Denne SKØNNE nye page er den mest chikke måde at fjerne nogle brændte ‘mother of dragon’-spaltede spidser. #everypunintended#Nårdulignerenwildlingerdettidtilatklippe’
Pagen er altid er en tilbagevendende hårtendens i Hollywood, og det er ikke kun Emilia Clarke, der har ladet lokkerne falde. Stjernerne er nemlig vilde med den korte frisure, der altid kan spottes på den røde løber.
Blandt andet har Beyoncé, Jennifer Lawrence og Emma Stone også rocket den korte frisure – og vi har samlet de lækreste stjerner med page i galleriet nedenfor.
Mon ikke du (også) får lyst til at gøre Emilia Clarke kunsten efter?
Selvom det tog lidt tid for hele Danmark at forstå, at det virkelig var Prins Nikolai, den ældste søn af Prins Joachim og Grevinde Alexandra, der havde lavet en fashionabel modeldebut for Burberry, så fik han hurtigt en modelkontrakt hos Scoop Models – og nu kan vi vist godt kalde den unge Prins Nikolai for en vaskeægte, spirende dansk topmodel.
Nu har Prins Nikolai nemlig landet sin første magaisnforside.
Det tysk-engelske magasin, Dust Magazine, har fornyligt lanceret deres efterårs- og vinterudgave af magasinet – og det er ingen ringere end den danske prins, der pryder en af magasinets i alt 6 forsider med sit store, krøllede hår og sine intense brune øjne:
Forsidebilledet er en del af en fotoserie for magasinet, der er lavet i samarbejde med fotografen, Brett Loyd, og den prisvindende designer Grace Wales Bonner.
Og denne gang er der ikke nogen tvivl om, hvorvidt det er den 18-årige danske prins, der pryder billederne. Hans navn og titel ses nemlig tydeligt – og vi skal ikke være de sidste til at indrømme, at den unge prins i dén grad klæder magasinets sider:
Med den nye forside er Prins Nikolais modelkarriere officielt skudt i gang, og det bliver spændende at følge den royale model og hans fremtidige karrierevalg i den fashionable modeverden. For én ting er helt sikker: Hans modeljobs bliver helt sikkert en prins værdig!
En anden ting, der er sikkert er, at den danske prins efter sigende stadig er fri på markedet – præcis ligesom 5 andre royale prinser rundt omkring i verden. Så hvis du stadig går med en lille prinsessedrøm i maven, er der intet mindre en 6 ledige prinser at gå efter.
Skjorten er en klassiker, der altid har en plads i vores garderobe, og (også) i denne sæson er den et absolut musthave.
Den klassiske blåstribede skjorte kommer i forskellige varianter med flæser og bindebånd, men er du til en mere farverig én af slagsen, kan du sagtens vælge en skjorte i vilde og farvestrrålende prints – i denne sæson er alt nemlig tilladt!
ELLEs moderedaktion har fundet 10 forskellige bud på fine og sommerlige skjorter her, så du kan få et klassisk og afslappet look på sommerens varme dage.
Brug din skjorte med et par denimshorts, en læderjakke og et par hvide sneaks til hverdagens afslappede outfit, eller style den med et par løse boyfriend jeans, et par stiletter og selvfølgelig et par vilde øreringe til sommerens lune aftener.
Udover at Pernille Teisbæk er Creative Director i Social Zoo, er hun også stylist, influencer og et af Danmarks ubestridt største stilikoner.
Selvom Pernille rejser meget i forbindelse med modeuger, modeshows og projekter i forbindelse med sin position som førende stilikon, så er Pernille mindst ligeså meget at spotte i det københavnske gadebillede, og det er ikke svært at spotte hendes kærlighed til København, når man scroller gennem hendes Instagram-profil.
Derfor er Pernille Teisbæk da også indbegrebet af København, hvis image som en internationale modeby kun er blevet forstærket inden for de seneste år, hvor store modehuse som Balenciaga, Saint Laurent, Prada og Hèrmes, Fendi og senest Chanel har åbnet Flagship Stores.
Valget af Pernille Teisbæk i front for Mangos nye kampagne er derfor på alle måder oplagt.
Den nye kampagne fra Mango med Pernille Teisbæk i front er nemlig dedikeret til København, hvor kampagnebillederne er taget på forskellige locations i København sammen med Pernille Teisbæk.
Den nye kampagne for Mango er med andre ord lavet med udgangspunkt i en dag i Pernille Teisbæks liv. Og hvem vil ikke gerne have et indblik i det?
I videoen nedenfor kan du komme med Pernille Teisbæk´rundt i København, og se hendes virkelig smukke hjem på Frederiksberg og få hendes bedste tips til København.
Vi spurgt Pernille Teisbæk lidt yderligere ind til netop livet i København, skandinavisk stil, og hvor man skal gøre et stop i København.
Hvad er det vigtigste, hvis man vil opnå det perfekte danske look?
At skabe den perfekte basisgarderobe – det er det vigtgste, hvis man vil undgå tøjkrise. Det perfekte danske look er afslappet og klassisk med et par jeans, en blazer og sneakers.
Hvordan vil du definere din stil?
Klassisk, men altid legesyg ved at tilføje nogle accessories, så det både bliver personlig og sjovt.
Du er er født i København, som også er udgangpunket for din kampagne med Mango. Hvis man kun har 24 timer i København, hvor skal man prioritere at tage hen?
Thorvaldsen Museum og Louisiana og besøge restauranterne Pluto, Apollo Bar og Beau Marché.
Hvis du kunne stjæle en andens garderobe, hvem skulle det så være?
Jeg ville elske at have set Prinsesse Dianas garderobe.
Hvad er dit største modeøjeblik?
Jeg har haft virkelig mange, men mit seneste er uden tvivl Chanels Cruise Show i Paris, hvor Karl Lagerfeld bogstaveligt talt tog os med på sejltur i Grand Palais.
Dit yndlingssted i hele verden?
Mit hjem i København.
I galleriet nedenfor kan du se alle billederne fra den nye Mango kampagne med Pernille Teisbæk i front…
Det løber ganske tydeligt i familien: Ikke bare det blå blod, men bestemt også de gode gener…
Selvom alle øjne var rettet mod den yndige Meghan Markle – eller rettere: Duchess of Sussex – og den storcharmerende Prins Harry, der sagde ja til hinanden i St. Georges Chapel på Windsor Castle lørdag den 19. maj, så var der en anden britisk gentleman af royal herkomst, der fik et par pigehjerter med kongeligt begær til at skippe et slag. Og den unge herre, der var skyldig i fordrejede nakker og flimrende hjerterytmer, var ingen ringere end Prins Harrys fætter, Louis Spencer, der er 24 år – og single!
Iført en velsiddende lang jaket med dertilhørende vest og skægstubbe, der giver Harrys kamp til stregen, ankom den flotte unge mand til det royale bryllup med et adeligt possy på armen – men frygt ej, for hans kvindelige entourage var heldigvis ‘bare’ hans mor, Victoria Aitken og hans to ældre søstre, Lady Eliza og Lady Kitty Spencer.
Hvis navnet Spencer ringer en klokke, eller ansigterne ser bekendte ud, er det ikke helt forkert: Spencer-slægten er nemlig Prinsesse Dianas familie (Diana er født Lady Diana Spencer), de tre Spencer arvinger, der deltog i Harry og Meghans bryllup, er børn af Earl Charles Spencer, Dianas bror.
… Og glemte vi at nævne, at unge Louis er næst i arverækken til – ikke det halve kongeringe – men hele hertugdømmet, der hører til Spencer-navnet. Blot en mindre detalje.
Og den unge, rødhårede prins (eller rettere: jarl-in-spe) er værd at drage vestover for at sætte fingrene i. For ikke nok med at han er af en (virkelig!) god familie, er single og arving til et par slotte plus det løse – for sket ikke at tænke på at han sikkert ofte hænger ud med Meghan, Kate, Harry og William (goals!), så lader det også til, at han er et sikkert kort at spille, hvis man vil føje lidt ekstra gode gener til sin egen familieforøgelse:
Louis’ mor, den 52-årige Victoria Aitken har haft en fin karriere som model inden hun giftede sig adeligt, og Louis’ storesøster, Lady Kitty på 27, er model den dag i dag.
Louis er vant til spotlightet og har gennem årene deltaget i flere events, men det var først i 2017 ved åbningen af udstillingen Tatler’s English Roses på The Saatchi Gallery i London at verden for alvor fik øje på prinsen med potentiale. Til åbningen viste Louis nemlig ganske ublu en del bryst under en meget åbenstående hvid skjorte under en mørk blazer. Var der nogen, der sagde ‘royalhunk’?
Foto: All Over Press
… også i 2015 skabte den unge herre overskifter, da han gik backstage efter en Nicki Minaj koncert, hvorfra stjernen postede et billede på Instagram med billedeteksten “The Royal Family stopped by. Louis Spencer, Nephew of Princess Diana (hjerte-øjne-emoji) – he said he wants to marry me (emoji-der-græder-af-grin)”
… men hvorfor lade ham løbe med Nicki, når der er så mange danske piger, der sikkert godt kunne tænke sig at blive den næste Lady Spencer? Go get him, girls! Drømmen lever.