Sommersolen bager, og det er tid til at komme på stranden og nyde det dejlige sommervejr! Ja faktisk, er det fristende at blive i bikinien hele dagen og style den med en lækker oversize skjorte eller under sommerkjolen, så man altid er klar til at hoppe i bølgen fra stranden, badebroen eller havnebadet, når temperaturen maxer.
Men hvilken bikini skal man vælge? ELLEs moderedaktion har fundet de fineste bikinier – ligefra de farverige af slagsen til de mere neutrale, så du er klar, parat til sommerdagene på stranden eller i solen! Tilsæt bare solbriller (gerne cateye), en stråtaske og en kølig drink, og du er sommerchic og strandlækker.
Find din nye bikini i galleriet nedenfor.
Foto: PR
Bikini, Ganni, 1.000 kr.
Foto: PR
Bikini, Hanne Bloch, 1.750 kr.
Foto: PR
Bikini, Topshop, 320 kr.
Foto: PR
Bikinitop, River Island hos Nelly.com, 280 kr.
Foto: PR
Bikiniunderdel, River Island hos Nelly.com, 200 kr.
Efter DR3-dokumentaren ‘Gina Jaqueline – en sugardaters fortælling’, der samlede og foragede Familien Danmark kollektivt i efteråret 2017, har fordommene og holdningerne til Gina Jaqueline og hendes letlevende livsstil været mange.
Gina Jaquleine er nemlig ikke som folk er flest: hun gør tingene på sin måde, og med sine regler for hvor langt man kan gå… For nogle vil mene at Gina Jaqueline dengang gik over stregen med sin promiskiøse livsstil, hvor hun dater for penge, som nogle klassificerer som gråzoneprostitution. Det er dog ikke den Gina ELLE har mødt – langt fra. Det er en ung kvinde, der er ærlig og står ved omkring sin fortid, men som samtidig også slår fast, at sugardating er et datidsbegreb.
Psst…! Læs hele interviewet med Gina Jaqueline i ELLEs juli-magasin, der er på gaden t.o.m. 25. juli!
Efter programserien på DR3, hvor hele Danmark pludselig havde en holdning til Gina Jaqueline, og tog afstand fra hendes købte “kærlighedsliv”, havde den 27-årige københavnerpige brug for at trække sig helt væk fra mediernes søgelys og finde sig selv i gen. Hun havde nemlig ikke set, hvor stor serien ville blive (det blev den næstmest streamede serie i 2017, kun overgået af Skam, red.) og derfor hørte man pludselig ikke et ord fra Gina. Ikke et inetrview. En lukket instagram-profil. Og ikke mere TV…
Indtil nu, hvor Gina Jaqueline så småt igen er klar til at se medierne i øjnene og fortælle sin historie igen. Og det har hun valgt at gøre i et stort, eksklusivt interview med ELLE, som det første medie efter hendes break med offentligheden.
I interviewet fortæller Gina om sine overvejelser omkring sugardating, hvordan hun havnede i det som bare 24-årig, og hvordan hun i dag nu har lagt det helt på hylden og er ha fundet kærlighed. Ægte kærlighed. Den slags kærlighed, der hverken er købt eller betalt eller kommer med betaling i form af smykker, hotelophold eller dyre designertasker. Og hun virker reelt lykkelig og afslappet i sit nye og mere ‘almindelige’ liv, da ELLE møder hende.
For Gina er færdig med at sugardate. Hun lægger ikke skjul på at det er en del af hende, men hun fortæller dig til ELLE, at hun ikke altid havde det godt med de ting hun gjorde: “Jeg kan huske, at jeg dømte mig selv for det, mere end nogen andre,” fortæller Gina Jaqueline i det otte sider lange interview, der kan læses eksklusivt i ELLEs juli-magasin, der er på gaden til og med 25. juli 2018…
Og hvem dater Gina Jaqueline så nu…? Skynd dig ned i din lokale bladkiosk, hiv ELLE af hylden, indfind dig i din foretrukne solstol med en is-latte i hånden og slå op på side 38… Så finder du svaret sammen med 154 siders yderlige sommerinspiration og modelækkerier til sommerferien!
ELLEs Beauty Director, Anne P., deler sine nye og gamle favoritter med dig i galleriet…
’Shimmering Body Oil Instant, Radiance’-kropsolie med glimmereffekt, Moroccanoil, 50 ml, 365 kr.
’Mineral Nude Bronze’- bronzer, Dior, 385 kr.
En vidunderlig creme, der passer ekstra godt på min hud. Den indeholder ekstrakt fra en helt særlig og sejlivet vandmelon fra Kalahari-ørkenen, hvor den formår at modstå dehydrering og UV-stråler. De evner må min hud gerneadoptere og forhåbentlig dermed beskytte mine hudcellers dna. ’Sun Primer DNA Protection Cream’- solprimer, Tromborg, 50 ml, 560 kr.
Jeg har fået sammensat min helt egen hårplejerutine, der giver mit hår perfekt fugt og pleje. Et nyt system, som skræddersyes efter netop mit (eller nærmere mit hårs) behov og giver et velplejet garn, der for det meste lystrer.’Hydrate Shampoo’, 250 ml, 219 kr. ’Volumize Mask’-hårmaske, 200 ml, 299 kr. Begge fra System Professional.
Når jeg gerne vil have ekstra meget spil i huden, putter jeg denne creme under min foundation. Det giver et vildt flot resultat. Kan også påføres på f.eks. kravebenene eller kindbenene som ekstra highlighter.’24K Pure Luxury Lift & Firm Prism Cream’-guldcreme, Peter Thomas Roth, 50 ml, 455 kr.
Denne cremede rouge giver mine kinder den fineste, sunde farve, uden at jeg behøver være nervøs for, at jeg ligner en, der har det for varmt eller er pænt ilde tilpas. ’Les Beiges No. 25 Healthy Glow Sheer Colour Stick’- rougestift, Chanel, 350 kr.
’Arizona’-eau de parfum, Proenza Schouler, 50 ml, 665 kr.
’Premier Cru Le Sèrum’, Caudalie, 30 ml, 900 kr.
’Dry Shampoo Foam’, Ouai, 210 kr.
Den har en utroligt vandet konsistens, men der er intet vandet over holdbarheden. Tværtimod er læbefarven herhøjpigmenteret og virkelig fin. Så hvis du hader klister og længes efter farver, som holder fabelagtigt godt, så erdenne værd at prøve.’Water Lip Stain Nr. 03 Red’- læbefarve, Clarins, 155 kr.
Det lækreste look om sommeren er det, der er helt ukompliceret. Skødesløst hår, sandaler, der er lige til at stikke fusserne i på vej til stranden, og tøj, som bare sidder, når man trækker det over hovedet.
Derfor er en sommerkjole det letteste trick til et fint sommerlook, som du ikke behøver tænke over. Spørgsmålet er bare, om du kan vælge mellem de mange skønne styles, der findes derude?
ELLEs moderedaktion har heldigvis gjordt en stor del af sorteringsarbejdet for dig, som fundet 10 bud på sommerens absolutte musthave.
I galleriet nedenfor finder du sæsonens bud på fine og lette sommerkjoler, som er uundværlige til de varme og solrige dage, hvor det sidste man vil bekymre sig om er, hvordan tøjet skal styles. Alt der skal til for at være velkældt er nemlig en af de fines sommerkjoler, tilsat et par hvide sneakers eller flade sandaler, så er du helt sikkert på rette vej til sommerens nemmeste og lækreste look!
Foto: PR
Kjole, Melissa Odabash hos Mytheresa.com, 1.500 kr.
Foto: PR
Kjole, Zara, 300 kr.
Foto: PR
Kjole, & Other Stories, 700 kr.
Foto: PR
Kjole, Ganni, 1.700 kr.
Foto: PR
Kjole, Munthe, 1.200 kr.
Foto: PR
Kjole, H&M, 200 kr.
Foto: PR
Kjole, Lovechild hos Nuécph.com, 1.600 kr.
Foto: PR
Kjole, Stella McCartney hos Net-a-Porter, 5.920 kr.
Hvad skal man have på om sommeren? Flagrende, lange kjoler, fine sandaler, solbriller og blomsterprint. I hvert fald hvis man spørger ELLEs altid stilsikre moderedaktør, Josephine Aarkrogh.
I juli måned drømmer Josephine om den fineste solgule kjole fra Munthe, som ser casual og lækker ud på en varm sommerdag sydpå (eller herhjemme med det fremragende sommervejr vi oplever!) hvor den gulvlange sag bliver mindre ‘dressed up’, når den tilsættes flade sandaler og solkysset saltvandshår efter en tur på stranden. Og den allerfineste accessory – og en absolut sommernødvendighed – er selvfølgelig en gelato i skønne sorbetfarver!
Se med i galleriet, og drøm sammen med Josephine om de modefund, der gør sommeren lidt mere chic!
Danmark har fået et nyt skønhedsmærke, og du har garanteret allerede spottet på det Instagram og på badeværelseshylderne hos nogle af de største influencere i Danmark?
Det er folkene bag GOODIEBOX, der har taget skridtet videre og brugt den viden og indsigt om skønhed, som de har fået fra deres mere end 60.000 medlemmer til at udvikle helt nye skønhedsprodukter under navnet Comme Deux. Produkter, der er baseret på forbrugernes direkte ønsker og behov, og udviklet sammen med forbrugerne:
“I skønhedsbranchen er der meget fokus på, at man skal tale med forbrugerne – Comme Deux er forbrugerne. Vi har i de seneste 6 år med GOODIEBOX sendt mere end 3,5 millioner beautyprodukter ud til danske kvinder, hvor de har prøvet alt fra dyre produkter, ‘value-for-money’ produkter til nicheprodukter. Efterfølgende har vi indsamlet feedback på alle disse produkter fra vores community om, hvad de synes, der fungerer, om hvilke konsistenser der er bedst, om effekten er god, og hvad de mangler på deres badeværelseshylder”,fortæller Rasmus Schmiegelow, der er CEO og Co-Founder af GOODIEBOX og Comme Deux.
På nuværende tidspunkt har Comme Deux masker og serums i deres portefølje, men fordi skønhedsmærket er i kontant udvikling sammen med forbrugerne, er der allerede flere produkter på vej – faktisk er det ambitionen, at Comme Deux skal lancere nye beautyprodukter hver måned. Næste lancering bliver makeup og tilføjelser til serien af hudplejeprodukter.
Et af de Comme Deux produkter, vi er særligt begejstrede for, er deres ‘Serum Booster‘, som findes i 3 varianter. Den kan både bruges alene, som et lag under din dagcreme eller i et miks af serum og creme. De 3 serumer har en behagelig, neutral duft, og så trænger den hurtigt ind i huden samtidig med, at den har en glattende effekt.
Og udover at produkterne er virkelig lækre at påføre huden – vi har allerede testet – så er vi også særligt begejstrede for den cool ‘disco-effekt’, som mærkets ‘Discoskin’ ansigtsmaske og makeuptaske har.
Hvor pænt er det ikke lige?
“Vi arbejder meget med helhedsindtrykket af vores produkter. Hvad sker der, når du modtager et Comme Deux-produkt, og hvilken oplevelse får du, når du åbner for emballagen. Vi går aldrig på kompromis med nogle af vores produkter, hverken med det visuelle eller med ingredienserne. Derfor har vi givet vores nye AHA ansigtmaske en fed “discoeffekt”, og vi anvender den naturlige AHA (Alfahydroxysyre) syre fra bitre mandler til at exfoliere og fremme dannelse af nye hudceller. Det rigtig smarte ved vores #discoskin AHA maske er kombinationen med glycerin, der øger blodcirkulationen og varmer huden op, så vores AHA nemmere kan trænge ind og arbejde med hudcellerne”, fortæller Julie Randazzo, Art Director og Susan Lundby, Head of Product Development.
Den cool disko-effekt går igen i Comme Deux’ univers, og vi er vilde med den lille ‘Holo Bag’ makeuptaske, som man kan købe med til sine Comme Deux produkter eller bruge som makeuptaske.
Comme Deux kan kun købes på deres webshop, fordi mærket vil være lige præcis dér, hvor deres brugere er – online. Derfor er Comme Deux også allerede meget synlige på Instagram hos nogle af de store influencere i Danmark, og for at imødekomme brugernes adfærd på Instagram, har Comme Deux en fane på deres website, der hedder “Insta Shop”, hvor man hurtigt kan finde de billeder, der florerer på Instagram og finde direkte link til produkterne. Smart!
Comme Deux har også valgt at skære de store marketingkampagner og en stor del af den traditionelle markedsføring fra, for kunne imødekomme deres forbrugere og deres krav til både kvalitet og pris:
“Det helt afgørende er, at vi kan imødekomme og overgå vores kunders ønsker til kvalitet, virkning og pris – og det kan vi, når vi udvikler vores beauty i tæt samarbejde med vores community, og udelukkende sælger vores produkter på vores egen webshop”, fortæller Rasmus Schmiegelow.
Priserne ligger fra 99-249 kroner for produkterne enkeltvis, hvilket jo i den grad må siges at være prisvenligt.
Vi har samlet alle de cool Comme Deux produkter, du kan købe på webshoppen i galleriet nedenfor…
Selvom det er mere end 20 år siden, at Carrie første gang dansede over vores skærme iført lyserød tutu til det i dag ikoniske Sex and the City soundtrack, så er der mange episoder og elementer af TV-serien, der ikke er forældet en dag… Lige fra kvinders besættelse af sko til de mange (MANGE) kærlighedskvaler kvinder går igennem i den (desperate, ahem) jagt på #truelove.
Og selvom datingscenen i dag ser væsentligt anderledes ud end den gjorde dengang Carrie & Co. gjorde New Yorks hotspots du jour usikre, hvor Tinder, Happn og alle de andre nådesløse apps ikke fandtes, så er parforholdets og kærlighedens helt basale udfordringer fuldkommen uændrede, og efterlader kvinder verden over i præcis de samme kvaler og dilemma, som de stod i dengang i 1998…
Derfor har vi samlet 20 Sex and the City episoder, som du med fordel kan hente frem fra din streaming-tjeneste, når du skal deale med fyrene. For hvordan var det nu lige at Charlotte håndterede at date en fyr, der simpelthen var en rædselsfuld kysser? Og hvornår indser man, at det er på tide at klippe navlestrengen til den ex, man bliver ved med at være ’venner’ med? Og hvad i alverden stiller man op med en fyr, der lider af den verdensomspændende folkesygdom ’fear of commitment’?
Carrie, Samantha, Miranda og Charlotte har gennemlevet (og gennemprøvet, -evalueret og -analyseret) alle tænkelige scenarier, man som datende kvinde kan komme ud for.
Så hvilket dilemma beskriver dit kærlighedsliv lige nu? Kig gennem galleriet, og få svaret på, hvilket Sex and the City afsnit nu skal tage noter til, for at tackle situationen a la SATC – eller blot finde lidt søstersolidaritet i. The gals got your back!
Foto: Sex and the City (HBO)
1. Når du føler, at alle fyre, du dater, opfører sig som et barn
Se: "Valley of the Twenty-Something Guys" (Sæson 1, Episode 4)
Både Carrie og Sam dater yngre mænd, som ender med at være en skuffelse – og det kulminerer, da Carrie vågner op I en snusket lejlighed fuld af bong’er… Dette afsnit vidner om, at du e rikke alene, når du påkalder gudernes hjælp til at få fyrene til at blive voksne. Nu!
Foto: Sex and the City (HBO)
2. Når han nægter at definere jeres forholdSe: “The Monogamists” (Sæson 1, Episode 7)
Ok, hvis vi skal være fair, så er det omtrent i hver eneste episode, at Mr. Big ikke kan finde ud af at binde sig til at være i et forhold… men det her er episode, hvor det går op for Carriem at Big har set andre, da hun troede at de datede eksklusivt. Samtidig bliver Miranda rødglødende jealous, da hun ser sin ex, Skipper, med en anden. Dette er måske det bedste afsnit, der takler det mest basale spørgsmål i alle forhold: ”Hvad er vi?”
Foto: Sex and the City (HBO)
3. Når dit kærlighedsliv er ikke-eksiterendeSe: "The Drought" (Sæson 1, Episode 11)
Alle fire veninder slås på hver deres måde med problemer, der for en gangs skyld vedrører at de ikke har sex… eller i hvert fald at de har langt mindre af det end de plejer. Carrie spekulerer på, om det at hun kom til at slå en prut mens Big hørte det, er grunden til at han har mindre lyst til hende end han plejer. Miranda har ikke haft sex i månedsvis. Charlotte dater en fyr, der er afhængig af Prozac, hvilket nedsætter hans sexlyst – of Samantha (af alle!) har valgt at afprøve cølibat, for at vinde sin yoga-instruktørs gunst. Alle har med andre ord hver deres grund til ikke at have sex – og du kan helst sikkert relatere til (mindst) ét af scenarierne.
Foto: Sex and the City (HBO)
4. Når du kommer til at like et billede fra 2014 på din ex’s nye kærestes instagramprofilSe: "The Freak Show" (Sæson 2, Episode 3)
Hvis du nogensinde er blevet taget med hænderne dybt nede i kagedåsen, i færd med at binge-stalke en ex/ en potentiel kæreste/ en potentiel kærestes ex/ din ex’s nye kæreste, så husk, at det aldrig bliver lige så slemt som den gang Carrie bliver fanget på fersk gerning i at gennemsøge sin nye flirts ting, bare fordi han virker ’for perfekt’. Det er en af de mest tåkrummende, pinagtige og akavede scener i hele Sex and the City historien, og vi lover, at du vil havde det bedre med hvilken som helst halv-psykotisk gerning, du er blevet taget i at udføre, når du ser Carrie stå med strittende hår og vilde øjne i sengen… eller også vil du ikke tænke nær så ondt om din ex, når han blokerer dig efterfølgende…
Foto: Sex and the City (HBO)
5. Når du er bange for at introducere ham for dine veninder
Se: “The Man, The Myth, The Viagra” (Sæson 2, Episode 8)
Selvom Big er med fra allerførste afsnit i sæson 1, så skal vi helt frem til midten af sæson 2, før han møder ’the squad’. Og det med god grund: når man tager bog og Carries bouncy forhold i betragtning, giver det mening, at hun venter med at introducere ham til hun er sikker i sin sag. Det er en fuldkommen legitim frygt – man har jo ikke lyst til at lukke nogle ind i den inderste del af sit privatliv med mindre man ved, at det er nogle, der bliver ved med at være en del af indercirklen – og denne episode er en smuk, smuk fremstilling af denne milepæl i et hvert forhold.
Foto: Sex and the City (HBO)
6. Når du håber at din FWB kan blive din BFSe: "The Fuck Buddy" (Sæson 2, Episode 14)
Det er i og for sig et ret klassisk spørgsmål (i hvert fald hvis man er en frigjort kvinde født på den rigtige side af den frie abort). Spørgsmålet lyder: ”Har jeg rent faktisk lyst til at date den fyr jeg har sex med igen og igen?”. Efter at Carrie har lidt en god håndfuld ”Big” fails på kærlighedsfronten, overvejer hun om hendes bolleven kunne være en potentiel kæreste. Spoiler: svaret er nej.
Foto: Sex and the City (HBO)
7. Når ham, der knuste dit hjerte, poster et billede med sin nye kæresteSe: “Twenty-Something Girls vs. Thirty-Something Women" (Sæson 2, Episode 17)
Du kan tage det helt roligt. Selvom det er lidt som at flå sparket luften ud af mellemgulvet af en karate-elefant, så bliver hans #love-billede på insta med sin nye GF aldrig lige så slemt som at løbe ind i det nyforelskede par når du er på ferie og reagerer ved at kaste op i din cowboy-hat (tak fordi du gav os det, Carrie!). Så på en underlig måde, kan det her afsnit kun få dig til at få det bedre, ikke?
Foto: Sex and the City (HBO)
8. Når du VIRKELIG ikke kan være venner med din ex længereSe: “Ex and the City” (Sæson 2, Episode 18)
Faktisk er det fleste af de tænderskærende lavpunkter i Carrie og Bigs on/off forhold nærmest skræmterapi for alle dine værste forholdsfrygter. Under denne kategori falder ”…men-vi-er-stadig-venner”-situationen. Nej. Sådan virker det ikke. Det er smertefuldt, det er hjerteskærende og det er akavet. Det er det også for Carrie, der drikker sig fuld med Big, der så fortæller at han er forlovet, og Carrie laver en scene på en restaurant…
Foto: Sex and the City (HBO)
9. Når du føler, at du går på kompromis med for meget i et forholdSe: “No Ifs, Ands, Or Butts” (Sæson 3, Episode 5)
Carrie føler at hun må give afkald på sine elskede cigaretter (hvilket kun er klædeligt, btw), og Charlotte prøver af bedste evne at lære ham hun dater at kysse ordentligt. Faktum er, at hvis du nogensinde føler at du investerer for meget i et forhold, og giver afkald på dig selv undervejs for en anden, så er det her din go-to episode, der kortlægger hvor hårdt det er at være sammen med en, hvor du bliver nødt til at ændre på dig selv – eller på dem – for at få det til at fungere.
Foto: Sex and the City (HBO)
10. Når din ex kommer krybende tilbage for at ødelægge dit liv Se: "The Big Time" (Sæson 3, Episode 8)
Uha, det er her det begynder: Carrie og Bigs affære, der starter mens de begge er i super-faste forhold. Ærligt talt er denne episode og dem der følger, mest af alt en giftig påmindelse om aldrig at rode sig ud i noget ligende – det ender nemlig med en rigtig dårlig eftersmag, ubehagelige følelser, to dybt sårede partnere der (forståeligt) føler sig forrådt, og det hele kulminerer i en tur på skadestuen. Hold dig LANGT væk fra din ex’s hang til drama og lad disse episoder være din renselsesproces…
Foto: Sex and the City (HBO)
11. Når du er rædselsslagen for at sige hvad du føler til din kæresteSe: "Don't Ask, Don't Tell" (Sæson 3, Episode 12)
Denne episode er noget af en fordækt affære. Carrie kan ikke få sig selv til at fortælle Aiden om affæren med Big (duh!) og Miranda lyver om sin karriere, så hun virker mindre intimiderende overfor de mænd hun dater. Og så er der søde, romantiske Charlotte, der står på tærsklen til at blive Mrs. Trey MacDougal, da hun finder ud af at hendes hubby-to-be har problemer med potensen og ikke synes at sex er vigtigt i et forhold… Alle lærer (på den hårde måde), at der ingen bliver gladere af ikke at tale om tingene.
Foto: Sex and the City (HBO)
12. Når din BFFgår tilbage til sin idiotiske kæreste – igen!Se: "Cock a Doodle Do!" (Sæson 3, Episode 18)
Gud bevare Miranda. Hun er fornuftens klare stemme i genne, det meste af serien, og denne episode er ingen undtagelse. Hvis du nogensinde er blevet godt og grundigt træt af at din veninde konstant falder for den samme type fyr, eller går tilbage til den samme tåbelige ex igen og igen, kun for at beklage sig og græde på din skulder i dage og uger efter hvert break-up, så skal du lære denne monolog udenad og gentage det som et helligt mantra: ”Jesus, hver gang du er i nærheden af ham bliver du til et patetisk, krævende og usikkert offer, og det der pisser mig mest af? Du løber frivilligt tilbage igen og igen for at få mere!”. Så hvis du er en god veninde, så lyt til og vær som Miranda.
Foto: Sex and the City (HBO)
13. Når du føler dig presset til at være i et forholdSe: "The Agony and the 'Ex'-tacy" (Sæson 4, Episode 1)
Man kan godt føle sig lidt tilsidesat som single – og det er netop denne form for social udstødelse som Carrie og Miranda føler da de tropper op som singler til en forlovelsesfest. Det er også i denne episode at alle melder fra til Carries fødselsdag, men i sidste ende dukker hendes gode veninder op, og det sætter i hvert fald et plaster på såret i den forstand, at selvom man ikke har fundet manden i sit liv kan man stadig godt være omgivet af ægte kærlighed fra sine veninder.
Foto: Sex and the City (HBO)
14. Når din kæreste endelig møder din exSe: “Belles of the Balls” (Sæson 4, Episode 10)
Her er en god tommelfingerregel til alle, der på et tidspunkt måtte finde sig selv i en lignende situation: Når din kæreste og din ex ender med at udføre en aggressiv brydekamp i en mudderpøl for efterfølgende at være sociopatisk afslappede omkring det, efter aggressionerne er kommet ud, så overvej lige igen om du skal date nogen af dem
Foto: Sex and the City (HBO)
15. Når du ikke kan beslutte dig for at slå opSe: "Change of a Dress” (Sæson 4, Episode 15)
At Carrie får kolde fødder omkring at skulle giftes med Aiden er så rigtigt: han virker tilgivende og sikker, indtil det går op for Carrie at grunden til at hun er så usikker, er fordi Aiden ser på det kommende ægteskab som en form for ejerskab over hende efter affæren med Big. Hun gør det rigtige i at bryde forlovelsen, uanset hvor romantisk og (på overfladen) fejlfri Aiden ser ud.
Foto: Sex and the City (HBO)
16. Når du har parraderne oppe, men stadig bliver såretSe: "I Heart NY" (Sæson 4, Episode 18)
Samantha er ofte et komisk indspark og antidosen til alt, der bliver lidt for sukkersødt, men da hun får knust sit hjerte efter at opdage at Richard har været utro på stribe, viser bare at man aldrig kan beskytte sig selv fuldkommen fra at blive såret… Men det er en pris man (nogen gange) er nødt til at betale, for at opnå ægte intimitet med en anden en dag (host, host! Smith Jerrod).
Foto: Sex and the City (HBO)
17. Når du bare har brug for en dating-pauseSe: "Anchors Away" (Sæson 5, Episode 1)
Samantha plastrer Manhattan til med plakater af Richard med den catchy tekst ”Cheating Bastard!”, Charlotte bryder alle bånd med Trey, Miranda er ude af sig selv over at stå alene med en nyfødt og Carrie er træt af New York og træt af at date. Så i denne episode bliver der kræset for vigtigheden i at tage en forholdspause… lige ind til man tilfældigvis støder ind i en hel flåde af friske sømænd, naturligvis.
Foto: Sex and the City (HBO)
18. Når du har paranoia over hvad din ex siger om digSe: "Critical Condition" (Sæson 5, Episode 6)
Både Carrie og Charlotte får andengradsforbrændinger af at løbe ind i deres ex’er. Carrie får grå hår over at tænke på hvad Aidens ex-efter-Carrie siger om hende, alt i mens Charlotte skal have en ny advokat for at få lov at beholde sin lejlighed i skilsmissen, som ex-svigermor MacDougal vil i blodkamp over. Hvis du nogensinde har været fanget den irriterende slipstrøm af et forlist forhold, så vil du med garanti føle dig meget forstået ved at gense dette afsnit.
Foto: Sex and the City (HBO)
19. Når han slår op over sms (eller Snap, Messenger eller Insta DM!)Se: "The Post-It Always Sticks Twice" (Sæson 6, Episode 7)
Da denne episode gik i luften første gang, var Berger’s vattede exit-strategi med at skrive ”I’m sorry, I can’t, don’t hate me” på en post-it en helt unik form for nedværdigelse, der brændemærkede modtageren med en ubeskrivelig rå form for smerte. Men i dag, takket være sms, Snapchat, Messenger, WhatsApp eller Instagram DM, er det blot endnu en måde for en følelsesskræmt douchebag at droppe dig. Vi er ret sikre på, at alle, der læser dette, har mindst én historie fra sit datingliv, der påkalder et akut behov for at gense dette afsnit.
Foto: Sex and the City (HBO)
20. Når du vil have mere kærlighed i forholdetSe: "An American Girl In Paris" (Sæson 6, Episodes 19-20)
Der er delte meninger om, hvorvidt det er godt eller skidt at Carrie ender op sammen med Big i slutningen af dette afsnit, men hendes monolog til Aleksandr Petrovsky omkring at ønske mere kærlighed i forholdet er fuldkommen ikonisk. Og det vigtigste er næsten, at hun fremfører den ganske uvidende om, at Big er i Paris for at vinde hende tilbage.
ELLEs moderedaktion har udvalgt 10 af de bedste styles på udsalg lige nu, og fremhæver særligt den lækre striktrøje fra Isabel Marant, den smukke lange kjole fra Ganni eller en klassisk taske fra Proenza Schouler.
Se alle favoritterne i galleriet…
Taske, Cult Gaia, 950 kr. på udsalg til 560 kr.
Striktrøje, Isabel Marant Étolie hos Mytheresa.com, 2.549 kr. på udsalg til 1.270 kr.
Denimnederdel, Acne Studios hos Net-a-porter.com, 1.870 kr. på udsalg til 1.100 kr.
Slippers, Jimmy Choo hos Matchesfashion.com, 4.100 kr. på udsalg til 2.050 kr.
Silkebluse, See By Chloé hos Stylebop.com, 2.380 kr. på udsalg til 950 kr.
Taske, Proenza Schouler hos Mytheresa.com, 8.000 kr. på udsalg til 4.000 kr.
Øreringe, Marte Frisnes hos Matchesfashion.com, 1.050 kr. på udsalg til 510 kr.
Solbriller, NO21 hos Farfetch.com, 2.230 kr. på udsalg til 1.560 kr.
Kjole, Ganni hos Net-a-porter.com, 4.550 kr. på udsalg til 2.720 kr.
Jeans, M.i.h Jeans hos Stylebop.com, 1.714 kr. på udsalg til 1.000 kr.
Nogle gange kan bare identificere sig lidt for godt med de stærke personligheder, der suger os fast til skærmen som magneter. For er det ikke som om man er den person, der er blevet opfundet for underholdningens skyld? Jo! Og det har noget med dit stjernetegn at gøre.
Vi kender det lidt for godt, at vi føler, at vi er født til at spille en bestemt rolle – lige fra Carrie Bradshaw til Daenarys Targaryen, Blair Waldorf eller Hermione Granger… Og det er ikke så pudsigt endda, for de stærke, fiktive karakterer som vi hæfters os ved i vores favoritfilm og -serier har nemlig alle nogle meget markante karaktertræk, der kendetegner hver af de 12 stjernetegn.
Så hvilken rolle er du (bogstaveligt talt) født til at spille? Stjernerne har – som altid – svaret.
Kig gennem galleriet, og se om du kan kende dig selv og dit stjernetegn…
Foto: All Over Press
Vædder - Daenerys Targaryen fra Game of Thrones
Dany er stensikkert et ildtegn - hendes foretrukne våben er jo bogstaveligt talt ild! Hun er en nådesløs leder, der passioneret holder fast i det hun tror på, men hun bærer også et andet tydeligt kendetegn for vædderen: impulsiviteten. Daenarys træffer nogle tvivlsomme valg, der er styret af hendes følelser, og lytter ikke til råd fra andre. En Vædder stoler nemlig kun på én person: sig selv.
Foto: One Tree Hil
Tyr - Brooke Davis fra One Tree Hill
Selvom Brooke på overfladen kan forveksles med at være lidt af en ‘mean girl’, så udspringer hendes bitchy tendenser af kærlighed. Brooke langer kun ud efter folk, når hun føler at hun selv eller dem hun elsker er blevet krænkede eller sårede. Tyren er et kraftfuldt stjernetegn, og det betyder også, at der er smæk på følelserne. Dem Brooke - eller Tyren - elsker, elsker hun MEGET, hvilket betyder, at hun nogle gange bliver græsende til besidderisk, besat og manipulerende - men det er bare sådan hun udtrykker sin kærlighed!
Foto: The O.C.
Tvilling - Summer Roberts fra The O.C.
Hvis du er Tvilling, minder du meget om Summer fra The O.C. Ligesom den nysgerrige Tvilling virker Summer lidt overfladisk, når man ikke kender hende (hvem husker ikke Summers ‘catchphrase’ “Eww!”?), men under den lidt elitære og snobbede overflade gemmer der sig en utrolig intellektuel og nysgerrig sjæl, der virkelig bekymrer sig om andre - men vakler altid mellem de to personligheder.
Foto: Mean Girls
Krebs - Gretchen Wieners fra Mean Girls
Krebs er utrolig omsorgsfulde væsner, der tilbringer det meste af deres tid med at se efter andres behov. Ud over at de er loyale og sympatiske, har de også utroligt let til tårer (de er jo trods alt et vandtegn) - og hvis der er én der er kendt for at kunne græde på kommando - eller af det rene og skære ingenting, så er det om nogen Gretchen Wieners fra Mean Girls.
Foto: Mean Girls
Løve - Regina George fra Mean Girls
En løve elsker ingen højere end… ja, sig selv. Regina George fra Mean Girls er definitionen af en Løvinde, med alt hvad det indebærer af selvtilfredshed, arrogance og egocentrisme. Og så eeeeelsker Løver at blive beundrede - så Regina George, anyone? En anden typisk Løve er Carrie Bradshaw, der med sin evindige selviscenesættelse, materielle besættelse og desperate jagt på passioneret kærlig med masser af “Zsa Zsa Zsu” også er epitomet af alt, hvad der karakteriserer en løve…
Foto: Harry Potter
Jomfru - Hermione Granger fra Harry Potter
Hermione er perfektionist til fingerspidserne og vil absolut ikke slå sig til tåls med noget, der kun er halvgodt. Men som en ægte Jomfru er hun dog ikke så reserveret, at hun ikke en gang i mellem kan hænge ud med sine venner… eller date stjernen fra verdens bedste Quidditch hold!
Foto: Gossip Girl
Vægt - Blair Waldorf fra Gossip Girl
Vægten er en diplomatisk, social og dømmende sjæl, der er drevet af en stærk passion for retfærdighed. Gennem hele Gossip Girl serien er Blair masterminded bag nogle af de mest udspekulerede rænkespil, som bunder i hendes uudtømmelige behov for at skabe ligevægt i den sociale balance. Uanset om det er Blair selv, Serena eller Chuck der er offer for uretten, så går Blair altid på overarbejde for at genoprette balancen og finde retfærdighed.
Foto: The Vampire Diaries
Skorpion - Katherine Pierce fra The Vampire Diaries
Skorpioner! De er det mest misforståede af alle stjernetegn, men i virkeligheden vil de bare tages alvorligt - for de tager sig selv meget seriøst! De bygger ofte mure op omkring deres følelser, og elsker at holde deres omgivelser lidt hen i det uvisse om hvordan de egentlig har det, og hvad de tænker. Deres passion kender ingen grænser - og det gør deres evne til at udtænke hævn heller ikke. Skorpioner er kendt for at satse langsigtet og ikke altid kunne holde sig fra at misbruge deres seksualitet og intelligente tankegang… Derfor er Katherine Pierce fra The Vampire Diaries den typiske Skorpion: dragende, mystisk, hævngerrig og ikke mindst dybt kærlig og meget følsom aller dybest nede i ‘sjælen’.
Foto: Grease
Skytte - Betty Rizzo fra Grease
Kan Rizzo være andet end Skytte? Nej, vel? Hun taler uden filter - altid - og det er netop dét, vi elsker hende for. Gennem hele kult-filmen Grease, siger hun alt, hvad der falder hende ind, uanset hvor brutalt, ærligt eller på grænsende til ondt det end måtte være. Skytter er også berygtede for deres humor, og der er ingen tvivl om, at Rizzo klart var den sjoveste Pink Lady!
Foto: Riverdale (Netflix)
Stenbuk - Cheryl Blossom fra Riverdale
Ligesom Stenbukken sætter Cheryl Blossom sin status over alt andet, og er ikke ked at at minde folk om, hvor de er i forhold til hende i hierarkiet. For Stenbukken er (medfødte) privilegier og power altafgørende, og hun kan virke en lille smule selvoptaget. Men både Stenbukken og Cheryl har en Achilles-hæl: Familie. Ligeså kolde, nedladende og utilgivende som en Stenbuk og Cheryl kan være, er der intet som familien, der får dem til at smelte og blive bløde som jordbæris på en varm sommerdag.
Foto: Friends
Vandmand - Phoebe Buffay fra Friends
Phoebe er drømmende og passioneret, for ikke at glemme udtryksfuld på mange måder! Selvom hun nogle gange kan lade til at bo på en anden planet og operere på en helt anden bølgelængde end ‘normale’ mennesker, så er det faktisk bare fordi hun ser på tingene fra nye og originale vinkler.
Foto: Game of Thrones (HBO)
Fisk - Sansa Stark fra Game of Thrones
Sansa virker ærligt talt som en kold fisk, da serien starter, hvor alt hun synes at give sig til, er at beklage sig over sin forkælede tilværelse. Hun er overlegen, forfængelig og berettiget, men hun svømmer ind i et mere klædeligt farvand i løbet af serien, hvor hun viser, at selvom hun inderst inde drømmer om at være prinsesse, så kan hun sagtens bruge sin intelligens til at bringe retfærdighed til dem der sårer hende eller dem hun elsker. Vi minder om, at hun fodrer sin grusomme eks til hans blodtørstige hunde… Men selvom Sansa sagtens kan få kontakt med den verden hun fysisk er i, så er hun besat af at leve i et eventyr og skærme sig fra realiteterne. Og når hun endelig dealer med tingene, så udlever hun sikkert en eller anden form for fantasi eller historie, som hun har opfundet i sit hovede forinden…
De havde kun datet officielt i en måned, men pludselig begyndte rygterne om en forlovelse mellem Justin Bieber og Hailey Baldwin at svirre.
Justin Bieber var nemlig spottet på knæ under et restuarantbesøg på Bahamas, og derefter gik rygterne naturligvis hurtigt. Dagene efter ventede hele verden kun på én ting; at en af de to stjerner bekræftede de lykkelige omstændigheder.
Og det gjorde de så – først Justin Bieber med en kærlighedserklæring så lang, at der næppe var nogle spekulationer tilbage. Hverken om forlovelsen eller hans kærlighed til sin forlovede. Derefter fulgte Hailey med et mindst lige så kærlighedsfyldt tweet, der bekræftede deres forhold.
Da vi for et par dage siden, dykkede ned i de to stjerners kærlighedshistorie – for det kunne vel næppe være sandt, at de kun havde kendt hinanden i en måned – blev det tydeligt, at kærligheden mellem Bieber og Baldwin (trods alt) går længere tilbage. Bieber og Baldwin mødte hinanden i deres teenageår, og siden er de spottet sammen på date i både 2015 og 2016. Kun afbrudt af Justins on-off forhold til – hvad der må siges at være hans anden helt store kærlighed – Selena Gomez, som han sidst blev set sammen med i foråret 2018.
Men hvem er hun så – pigen, der løb med en af verdens mest eftertragtede mænd, Justin Bieber? Er hun ‘bare’ kvinden, som er/vil blive kendt pga. af sit forhold til Hr. Bieber?
Nej, (heldigvis) ikke.
Udover at Hailey Baldwin allerede en del af Hollywoods indercirkel som tæt veninde med Kendall Jenner, er hun også en anerkendt model. Hailey Baldwin startede sin modelkarriere i 2014, og har siden være på catwalken for store modehuse som Tommy Hilfiger, Moschino og Dolce & Gabbana, ligesom hun har været på forsiden af både ELLE og Vogue.
I forbindelse med forsiden for ELLE UK bragte magasinet også et stort interview med Hailey, hvor hun blandt andet satte sig i mod forventningen om, at hun er blevet model pga. sin status på Instagram, hvor hun har mere end 13 millioner følgere. Hun er model, ikke en Instagram model:
“Jeg arbejder r**** ud af bukserne for at opnå det, jeg gerne vil, og det er det, jeg gerne vil. Jeg vil være model, og jeg tror ikke på, at jeg ville være, hvor jeg er nu, hvis folk ikke så noget i mig. Jeg poster alle mine mobilbilleder på Instagram, så folk kan se dem”, fortalte hun til ELLE UK tilbage i juli 2017.
Hailey Baldwins forhold til de sociale medier og ikke-eksisterende trang til at blive kendt for sin færden på Instagram, men i højerede grad sit arbejde, stammer måske fra hendes barndom, hvor forældrene gjorde alt, for at holde hende ude af spotlyset. Hailey Baldwin er nemlig datter af skuespiller og producent Stephen Baldwin og niece til Alec Baldwin, som er et kendt ansigt på det hvide lærred i Hollywood.
Billede fra Haileys Baldwins Instagram-profil af onklen Alec Baldwin foran en butik med en kampagne med Hailey i vinduet.
Til Evening Standard har Hailey udtalt, at hun selv ønsker at opdrage sine børn uden for spotlyset og sociale medier:
“Når jeg får børn, skal de ikke vokse op i alt det her. Det er så nemt at blive forkælet og prætentiøs og have den forkerte attitude. Du har penge og adgang til ting, som den “almindelige” person ikke har, og du er konstant omgivet af folk, der prøver at kysse dig i r****”
Om den 21-årige skønhed kan overholde sine holdninger til de sociale medier, må tiden vise. For som soon-to-be Mrs. Bieber er der vist ingen tvivl om, at hele verdens øjne vil være rettet mod hende resten af livet parallelt med den unge Biebers popularitet i Hollywood.
At Hailey Baldwin er smuk, kommer ikke bag på nogen, hvis man følger hende på Instagram eller følger med under modeugen, når de store modehuse sender hende ned af catwalken.
Men den mørkeblonde model har i den grad også god stil. Se selv med i galleriet, hvor vi samlet nogle af Baldwins bedste looks fra den røde løber og i gadebilledet gennem tiden.
ELLE var inviteret til Champagne af Moët & Chandon
Omtrent halvanden times kørsel nordvest for det pulserende, hektiske og travle Paris, hvor kunst, mode, finanser, studier, turister og kultur tilsammen danner en evigt dynamisk masse, findes en slående kontrast: Natur.
Og det er ikke blot en hvilken som helst natur. Det er vinmark efter vinmark efter vinmark, der smyger sig omkring det let kuperede landskab og indhyller horisonten i Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier – altså de tre druesorter, der bruges til at fremstille ægte champagne.
For lad os slå det fast med det samme: Champagne – ægte champagne – kan kun komme fra området Champagne i Frankrig. Champagne er altså ikke (modsat populær overbevisning) en mærkat, der kan sættes på alle typer af mousserende vin. Mousserende vine fra Italien kaldes Prosecco, Cremant fra andre regioner i Frankrig og den spanske variant kaldes Cava. Men champagne laves kun i Champagne.
Og nu til sagen: For Champagne er bestemt et sted, der er værd at sætte kurs mod! Særligt hvis man har hang til historie, traditioner, fransk finkultur og selvfølgelig champagne.
… og hvem er bedre til at fortælle om Champagnens ædle kunst, end moderskibet over alle champagnebrands, Moët & Chandon, der er det næstældste champagnehuse i Champagne, og blandt de mest anerkendte og udbredte champagnebrands verden over?
Swipe gennem galleriet, og tag med på en rejse gennem Moët & Chandons kældre, histoire og traditoner. Vi garanterer næsten, at din tur til Champagne er bestilt, når du er igennem:
Foto: @byrosemaria
Det historiske Champagne
Moët & Chandons historie starter helt tilbage i 1743 i byen Epernay, hvor Moët & Chandons hovedkontor, museum og ikke mindst alle husets aktive kældre stadig ligger i dag. Maison Moët er en oplevelse at besøge, for her træder man bogstaveligt talt i fodsporene på Napoleon, Kejser Wilhelm - og fra nyere tid tennisstjernen Rodger Federer og skuespillerinden Scarlet Johansson.
Foto: @byrosemaria
De allerføste flasker
Selvom det bestemt er en oplevelse at gå igennem de smukke og dekadente franske stuer i klassisk empire-stil, hvor de første originale champagneflasker står fremme og de originale ordrebøger helt tilbage fra slutningen af 1700-tallet stadig findes (og man kan se, at første ordre til Danmark blev afsendt i 1799, hvor Monsieur Thalbitzer i Helsingør modtog 600 flasker champagne og 100 flasker rosé champagne), så er det nu engang neden under huset - i kældrene - at det virkelig interessante sker!
Foto: @byrosemaria
De kostbare kældre
Langt under champagnebyens hovedgade, Avenue Champagne, og gennem Epernay og omegn strækker der sig nemlig kilometervis af nøje nedkølede kældre, hvor alle champagnehuse stadig den dag i dag lagrer deres champagne. For ligesom druerne skal dyrkes og høstes i Champagne, skal selve vinen også lageres inden for den afgrænsede region for at kunne kaldes ‘champagne’. Og da det er begrænset med pladsen indenfor Champagne-regionen, er kælderkilometer der, hvor man for alvor afgør, hvem der sidder på champagne-tronen. Huset Moët & Chandon har hele 28 kilometer (!) kælder, der strækker sig over fire etager under Epernay. Her lagres alle, som i ALLE, Moët & Chandon champagner, inden de sendes ud i verden og ender i champagnekølere fra Hong Kong til Cancun og København.
Foto: @byrosemaria
Lagringsprocessen
Kældrene har en konstant temperatur på 12-14 grader, døgnet rundt, sommer og vinter, og det er den nøje kontrollerede lagringsproces i kældrene der gør champagne til champagne. Eller næsten, for der er selvfølgelig også lidt finesse med druesammensætning fra år til år og dossage (altså mængden af tilsat sukker), der gør at champagnen gærer og får sine bobler, og ikke mindst den smag, der i en klassisk non-vintage Moët Brut Imperial champagne altid er helt den samme, uanset hvilket år den er produceret. Men det kræver næsten en artikel for sig - eller et besøg til Champagne for at blive rigtig klog på.
Foto: @byrosemaria
Utallige flasker
Som besøgende i Epernay og hos Moët & Chandon kan man komme ned i kældrene og se, der hvor det hele sker. Og det er en oplevelse, der ikke kan beskrives. Gangene under champagnehuset er dunkle og lange med hvælvede lofter - og ligner mest af alt noget fra De Tre Musketerer, hvilket gør oplevelsen ikke desto mindre autentisk. I siderne af de endeløse gange er der åbninger, der ved første øjekast blot ligner små nicher, men viser hver i sær at være lange, indadgående krypter, der rummer række efter række af champagne, der lagres.
Foto: @byrosemaria
Ingen brug af maskiner
Her kommer det mest imponerende: I Moët & Chandons kældre foregår alt manuelt og uden brug af maskiner. Det vil altså sige, at hver en flaske er placeret i sin holder by hand, og når den skal vendes i sin lagringsproces forgør det også med håndførlig snilde foretaget af kældermesteren og hans ene protege, der holder styr på samtlige flasker, der befinder sig på det 28 kilometer store areal. En almindelig Moët & Chandon Imperial (den klassiske og mest udbredte Moët-champagne) lagrer i kældrene i Epernay i to til tre år. En vintage-champagne (altså de årgange, der udnævnes som havende en helt særlig karakter, og derfor er lidt finere og mere unik) ligger i syv år. Jo længere lagring er, des mere får gæringen, bobler og smag lov til at udvikle sig og resultatet er en mere sofistikeret champagne.
Foto: @byrosemaria
Champagne-systemet
Systematiseringen af hver flaske forgår ved hjælp af sirligt håndskrevne skilte - skifferplader med kridt - der hver får en kode bestående af en række tal og bogstaver, der tilsammen angiver om det er en rosé-champagne, hvilket år den er høstet og hvor mange flasker af netop dén type, der ligger til lagring i krypten. Flere af skiltene angav, at der i nogle krypter lå sig over 40.000 flasker. I alt findes der millioner af champagne under huset Moët - flere millioner, der er systematiseret og nøje overvåget af én mand og ingen computere eller maskiner. Se, dét sætter om noget champagnens eksklusivitet i relief, og retfærdiggør hvorfor champagne er en helt ekstraordinær drik.
Foto: @byrosemaria
Derfor skal du tage afsted
Du skal besøge Champagne-regionen, fordi det er et sted, hvor kultur og kulinariske oplevelser går hånd i hånd. Der er noget landligt, autentisk og rustikt over området, der stilles i kontrast til de fine traditoner og det produkt, regionen er verdenskendt for.
Foto: @byrosemaria
Det skal du opleve
Besøg (mindst) et af de store champagnehuse, som Moët & Chandon, hvor du kan få en historisk guide til husets og champagnens historie og besøge de imponerende kældre, og smage husets champagner med en guide i food pairing. Desuden er det en oplevelse at køre gennem vinmarkerne og se der hvor druerne dyrkes. Flere mindre producenter tilbyder desuden lokale smagninger og besøg i deres produktionsanlæg.
Foto: @byrosemaria
Her skal du bo
Undgå de store hoteller i hovedbyen Reims eller Epernay og søg i stedet lidt ud i vinmarkerne. Her findes flere fine små bed & breakfasts og hoteller - flere endda med udmærkelse af Relais et Chateaux, der er lidt som en Michelin-guide for B&B i Frankring. På disse steder finder du ofte udsigt til vinmarker, komplet rolige omgivelser, ofte egen produktion af råvarer og ikke mindst sublime restauranter.
Vi anbefaler det fem-stjernede boutique B&B, Hostellerie La Briqueterie, der har egen rosenhave, en skøn spa og en gourmetrestaurant. La Briqueterie ligger 20 minutters kørsel fra Epernay.
Foto: @byrosemaria
Bedste tidspunkt at rejse på
Champagne-regionen er væsentligt køligere end det, man ellers ofte forbinder med Frankrig, men det er det klima, der er så umådeligt godt for druerne til champagnen. Omend, der kan være ganske skønt - og varmt - sidst på foråret og over sommeren. Men skal man have den fuldkomne champagne-oplevelse, skal man melde sig som ‘plukker’ under champagnehøsten, der typisk falder i sidste uge af august eller de første uger af september (afhængigt af hvordan sommeren har været) og strækker sig i tre uger. Men man skal være hurtig, og ikke mindst indstillet på hårdt og dedikeret arbejde, hvis man melder sig - og der er rift om pladserne.
Champagne er altså ikke ‘bare’ en mousserende vin. Det er et kunstværk og en videnskab, der bedst opleves ved selvsyn, og derfor er en tur til Champagne et must, for alle, der ikke kan få nok af de gyldne dråber – og hvem kan egentligt det.
For selvom lagringen og processen bag er yderst interessant, bliver det jo først rigtigt sjovt, når man kan tage al den bagvedliggende viden, man har opsnuset sig i de kølige kældre, og kombinere den med de indtryk, der melder sig, når man smager på champagnen eller lader champagnen spille hovedrollen i et måltid, hvor maden er matchet de mange smagsnoter, de findes i de forskellige champagne-typer.