Du husker nok Versaces episke showfinale under modeugen i Milano i september 2017, hvor Donatella Versace, som en hyldest til sin afdøde bror, sendte de fem originale supermodeller – Naomi Campbell, Carla Bruni, Claudia Schiffer, Cindy Crawford og vores egen Helena Christensen – ned af catwalken iført højslidsede guldkjoler.
Showet gik ikke bare over modehistorien, men markerede også supermodellernes genfødsel. Lige siden har vi nemlig set flere af tidens allerstørste modeller gøre comeback på catwalken og i store kampagner, og dette gjaldt også under Milan Fashion Week i september 2018, hvor en hel hær af de langbenede skønheder indtog den milanesiske runway.
Dolce & Gabbana var en af de helt store frontløbere for tendensen og bød blandt andet på et glædeligt gensyn med de ikoniske supermodeller Carla Bruni, som så cool ud i et skinnende jacquardvævet jakkesæt, Eva Herzigova, som var iført en eventyrlig sort balkjole og Isabella Rossellini, som gik ned af catwalken arm-i-arm med sin familie. Helena Christensen var også at spotte blandt det prominente Dolce & Gabbana line-up, og hun så fantastisk ud i en tætsiddende sort kjole tilsat chunky guldøreringe med mere end bare subtile nik til den dominerende 90’er stil med spaghetti-stropper og korsstingslukninger.
Plus-size supermodellen, Ashley Graham, var også på podiet hos Dolce & Gabbana, der ud over at hylde “the supes” også gjorde et nummer ud af at værne om de ægte kerneværdier, der findes på tværs af generationer: Nemlig de familiære bånd, hvorfor flere indgange på catwalken bestod af hele familie-klaner. Ud over Isabella Rossellini, der var på podiet med la famiglia, viste Monica Belucci også forårsmoden frem med sin bedre halvdel ved sin side.
Bevæger vi os lidt væk fra Dolce & Gabbana, så kunne man hos Agnona opleve en anden legende; nemlig supermodellen, Amber Valletta, som var iført en gylden kaftan og et dugfriskt look. Blandt andre modehuse, som hoppede med på superbølgen kan eksempelvis nævnes Versace (selvfølgelig!), Salvatore Ferragamo og Marni.
Diversitet med hensyn til køn, etnicitet og kropstyper har længe været et omdiskuteret emne i modebranchen. Men selvom en større mangfoldighed bliver italesat og delvist praktiseret, er der dog lang vej igen. Derfor var det glædeligt og forfriskende at se, at flere af de store modehuse havde skiftet de purunge og åleslanke modeller anno 2018 ud med de mere modne og kurvede supermodeller, som i større grad repræsenterer ‘rigtige kvinder’. Nu er det blot spændende at se, om supertendensen fortsætter med at blomstre i fremtiden, eller om den hurtigt er passé, som så meget andet i modeindustrien.
Måske vidner de modne og originale supermodellers genfødsel endda også om, at der er nye tider på vej i modebilledet, hvor de gamle dyder (som familiens bånd) og de ægte ikoner hyldes i højere grad, Det kan ses som en kommentar til en verden, hvor alt går så hurtigt, at det er ovre næsten før det er begyndt. Moden og de belyste runways har før være brugt til politiske statements og til at sætte samfundsdebatter i spotlightet. Behøver vi mon nævne Maria Grazia Chiuris ‘We should all be femninists‘-træk i sin debut-kollektion for Dior, eller Prabal Gurugs særlige fokus på, at alle har ret til at elske, uanset køn og etnicitet? Vi venter i spænding på at se, hvilke agenda morgendagens modebranche bringer! Om det så er familiærekerneværdier, orginalitet eller kropsidealer.
Og indtil vi får svar på, hvad modellernes tilbagetog måtte bringe, glæder vi os blot over, hvor knaldgodt de så ud, under den netop afsluttede milanesiske modeuge.
Swipe gennem galleriet og se de legendariske supermodeller i aktion på catwalken.
Jeg har haft mig noget af en heftig måned her i september i forhold til rejseaktivitet. Hver uge har jeg været på en pressetur med bl.a. Bioderma Sensibio H2O og YSL, som jo altid er god inspiration til artikler til ELLE, og selvom der altid bliver passet rigtig godt på os journalister, når vi er afsted, så er der jo stadig et afsavn ift. at man jo stadigvæk er fra familien, kontoret og andre vante omgivelser. Og ikke mindst mine elskede skønhedsprodukter. Heldigvis findes der rejsestørrelser!
Indrømmet, klæder det mig muligvis at beauty-detoxe lidt til tider, men det fik mig til at tænke over, hvad jeg har i min lille plastikpose af tilladte rejsestørrelse carry-on produkter. Selvom indholdet godt kan variere, så er disse fem produkter ret så fast inventar, og fem produkter jeg virkelig varmt kan anbefale.
Oftest har jeg også en BB eller CC creme med, så huden lige kan få lidt ekstra fugt og se lidt mere jævn ud, når jeg ankommer, men det skifter lidt hvilken en jeg lige bruger.
Foto: PR
”Jeg er ikke bakterieforskrækket, men når jeg rejser tænker jeg det ikke ligefrem skader at bruge denne en gang imellem.”
’Resurrection Rinse Free Hand Wash’, Aesop, 50 ml, 70 kr.
Foto: PR
“En håndcreme på en flyvetur er noget af et must for mig, og denne er skøn. Har opbrugt flere!”
’Acai Hand Cream’, Rudolph Care, 30 ml, 75 kr.
Foto: PR
“Indrømmet er jeg jo ret brynfikseret, og derfor kan jeg lige så godt indrømme at jeg altid har en øjenbrynsgel med mig. Denne holder dog virkelig godt, men har jeg taget en lur,savlet og sovet op af et vindue, kan de måske lige redes på plads igen.”
’24hr Brow Setter’, Benefit, 225 kr.
Foto: PR
“Jeg har ALTID en læbebalm på mig, og denne har faktisk været en favorit i et stykke tid nu. Økologisk og vegansk og slet ikke klistret.”
’Grapefruit Lip Balm’, Hurraw, 49 kr.
Foto: PR
“Ikke alene en ansigtsmist, men faktisk også et serum. Den fineste dyse gør at man får den letteste mist, og ikke får makeuppen ødelagt – overhovedet.”
’Ultra Pure Solutions Hyaluron & Collagen Facial Nano Spray’, M2 Beauté, 20 ml, 300 kr.
Når efteråret har indtaget landet, læner jeg mig mod ’Comfort Clothing’, der i min garderobe indebærer behageligt tøj i rolige nuancer, som eksempelvis cashmere og silke i smukke farver som perlemor og camel. Det er en elegant efterårsgarderobe, der afspejler naturens farvespil og de kolde grader.
Mit go-to-look denne sæson er en frakke i blød uld, tilsat en rullekrave og højtaljede bukser, samt et par støvletter. Tilføj en stærk farve for ekstra wauw-effekt, som den lilla skjortebluse fra Massimo Dutti.
I weekenden trækker jeg mit look i en mere afslappet retning, med cashmere-bukser og en fintstrikket T-shirt, eller silkechemise – og jeg vil stadig føle mig luksuriøs på grund af de lækre materialer.
Se alle Barbaras efterårsfavoritter i galleriet nedenfor, og find links, så du kan shoppe alle styles direkte.
Foto: Produkfoto
BH, Calvin Klein hos Zalando, 299 kr.
Foto: Produkfoto
Skjortebluse, Massimo Dutti (Limited Edition) hos Zalando, 1.299 kr.
Foto: Produkfoto
Uldbukser, Selected Femme hos Zalando, 699 kr.
Foto: Produkfoto
Cashmere-bukser, Stephanel hos Zalando, 959 kr.
Foto: Produkfoto
Frakke, Filippa K hos Zalando, 7.195 kr.
Foto: Produkfoto
Kjole, MRZ hos Zalando, 6.995 kr.
Foto: Produkfoto
Cashmere-strik, Massimo Dutti hos Zalando, 549 kr.
De internationale modeuger er over os, og lige i halen på London og New York, trak modefolket til Milano under Milan Fashion Week, hvor de sofistikerede italienske darlings fremviste deres bud på forårs/sommermoden anno 2019. Og som altid gjorde de kære italienere det multo bene!
Fra quirky og ladylike 60’er referencer hos altid farverige og trendsettende Prada til etniske detaljer hos Roberto Cavalli (i den signaturtro naturfavede palette) og mønster- og materiale-mix hos Max Mara.
Alt i alt en berigende modeuge a la bella italia! Bravo!
I galleriet nedenfor har jeg udvalgt mine frem favoritter fra Milan Fashion Week. Swipe og få forklaringen på, hvorfor netop disse looks og detaljer skiller sig ud.
Foto: Foto Mega
Prada
Der var masse af 60’er referencer i kollektionen, der samtidig kunne byde på fornyelse: Det var en klassisk, men uventet sammensætning, der gjorde Pradas næste kollektion spændende. Tie-dye print, preppy accessories som knæstrømper og Mary Jane-sko, samt et quirky element i form af oversize hårbånd spillede alle flot sammen.
Foto: Mega
Fendi
Fendi viste en fantastisk smuk lady-like kollektion, der havde fået selskab af transparente materialer, store lommer og sportswear. Alt dette spillede flot sammen, og Fendi viste ikke blot at de er dygtige til tøj, men deres tasker fik også en god portion opmærksomhed. Baguette-tasken står til at få sin revival og bæltetasken napper endnu en sæson.
Foto: Mega
Max Mara
En hær af supermodeller fremviste en stærk Max Mara kollektion med tone i tone, tern på tern og prikker på prikker. Her var der ikke noget mønstermix og mis-match, men masser af ro og styrke. Dette gav plads til et fantastisk spil af materialesammensætninger som lak, læder og uld.
Foto: Mega
Roberto Cavalli
Som altid var der masser af dyreprint, etniske detaljer og bar hud i Roberto Cavalli’s SS19 kollektion, men denne gang havde der også sneget sig nogle herresilhuetter ind. En blazer tilsat cykelshorts i samme print, viste sig at fungere fantastisk sammen.
Foto: Mega
Jil Sander
I sin enkelhed fungerer Jil Sander bedst i neutrale nuancer og rene, dog komplicerede snit, og denne gang var ingen undtagelse. Smukke lag, nyfortolkning af ballerinaskoen som vi kender den, og broderede tegninger udgjorde en gennemført kollektion, der blev akkompagneret med smukke tasker og smykker.
For det første behøver du ikke vente så længe, og for det andet skal du ikke nøjes med skuespillere!The real deal i form af den britiske kongefamilie fortæller nemlig om monarkiet og familien i en ny dokumentar, Queen of the World, som lander på HBO den 1. oktober 2018.
Meghan Markle er pt ’talk of town’, når det kommer til de britiske kongelige. Og prins Harrys nye kone medvirker da også i den nye dokumentar. Meghan deler endda personlige detaljer omkring sin Givenchy-brudekjole, som hun bar ved sit og Harrys bryllup den 19. maj 2018.
Foto: MEGA.
Meghan fortæller først om sløret, som hun bar på den store dag. Broderet ind i det delikate stof var nemlig 53 forskellige slags blomster, som hver repræsenterede de 53 forskellige Commonwealth-lande, som førhen har været, eller stadig er en del af britisk styre.
Meghan fortæller, at det var vigtigt for hende, at vise den ære som en del af den kongelige familie. Hun tilføjer, at det var en sjov overraskelse til prins Harry, som ikke vidste noget om den lille gestus til alle de lande, som de er overhoveder for.
Meghan tilføjer desuden, at alle medlemmerne af kongefamilien udtrykte, hvor meget de satte pris på hendes gestus, som i øvrigt var et nik til den kjole, dronning Elizabeth bar ved sin kroning i 1953. Denne havde ligeledes inkorporeret blomster fra alle Commonwealth-landene.
Men Meghans små overraskelser stopper ikke her.
I dokumentaren, Queen of the World, afslører Meghan nemlig endnu en lille detalje ved sin brudekjole, og denne er endnu mere personlig og romantisk end den første!
Inde i kjolens slæb havde Meghan nemlig fået indsyet et lille stykke stof fra den kjole, hun bar på sin og Harrys første date. Kjolen var (heldigvis) blå, og på den måde tilføjede Meghan, det mest romantiske ’noget blåt’ vi nogensinde har hørt om. Se klippet, som Harper’s Bazaar har delt, lige HER.
Kan du heller ikke vente med at se Queen of the World? Det forstår vi godt! Slå ventetiden lidt hen med traileren, som du kan se lige her:
Kourtney Kardashian er den ældste af den verdensberømte Kardashian/Jenner-søskendeflok. Den 39-årige realitystjerne har tre børn, Mason, Penelope og Reign, med Scott Disick, men efter flere års turbulens gik de to endeligt fra hinanden i 2015.
I 2016 mødte Kourtney så den unge franske model Younes Bendjima, som hun efterfølgende flettede fingre med i to år. De to splittede op i august 2018.
Nu siger rygterne så, at den Calabassas-baserede mor til tre atter er blevet ramt af amors pil.
Hvis du synes, at den 14-års store aldersforskel i mellem Kardashian og Bendjima var ekstrem, så må du vist hellere sætte dig ned nu.
Øjenvidner mener nemlig at have set Kourtney ’getting romantic’ med den bare 20-årige Luka Sabbat.
Foto: MEGA.
Luka Sabbat.
Psst! Kourneys baby daddy Scott Disick på 35 år dater i øvrigt også den blot 20-årige model Sofia Richie.
Er det hævn, vi dufter?
20-årige Luka er skuespiller, model, kreativ direktør og stylist, men hvis du spøger ham selv (eller hans hjemmeside), så ser han mest sig selv som kreativ entreprenør. Og det passer jo perfekt til Kourtney, der kommer ud af en del søskendeflok af entreprenører.
Sabbat er måske ikke et kendt navn endnu, men hans venneliste er temmelig genkendelig. Udover hele Kardashian/Jenner-klanen, som Luka i øvrigt tilbrage den amerikanske helligdag Labor Day med, så er han særdeles gode venner med Hadid-søstrene, Bella og Gigi.
Om Luka og Kourtney virkelig er (ved at blive) et par, er der dog delte meninger om. En kilde tæt på Kourtney udtaler nemlig, at ”Kourtney med 100% sikkerhed ikke dater Luka. De har nogle fælles venner, og derfor er de blevet venner, men intet mere end det”.
Hmm… Det er altså ikke til at vide, om Kourt virkelig kysser på den unge kreative entreprenør. Men mon ikke momager Kris Jenner fluks fikser et afsnit Keeping Up With The Kardashians, som kan afklare mysteriet?
Bæredygtighed er meget oppe i tiden, og et stigende antal forbrugere tænker også det grønne princip ind i deres indkøbsvaner. De vil nemlig gerne tage ansvar og med deres forbrugsvalg gøre en forskel for miljøet. Det kan dog være enormt tidskrævende at sætte sig ind i, hvilke mærker man skal gå efter, men det har en ny app heldigvis sat sig for at gøre noget ved.
Den australske app ’Good on You’, som blev lanceret for blot to måneder siden, gør det nemmere for forbrugerne at undersøge et mærkes indsats overfor miljøet, arbejdsforhold og dyrevelfærd, hvilket ultimativt gør dem i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger. App’en er bygget sådan op, at den rangerer virksomhederne ud fra deres egne offentligt tilgængelige opgørelser samt via anerkendte certificeringsskemaer. På verdensplan er der allerede over 160.000 mennesker, som har downloadet app’en, hvilket vidner om, at bæredygtighed for alvor har vundet indpas i folks hverdag.
Om app’en udtaler CEO og medstifter af ’Good on You’ til Fashion United: ”Vores vision er en verden, hvor forbrugernes indkøbsvaner driver brands til at være bæredygtige og fair i deres måde at drive forretning på. De fleste forbrugere ønsker også dette, men for rent faktisk at kunne gøre noget ved det, så har de brug for adgang til brugervenlig, etisk information”.
På nuværende tidspunkt rangerer app’en over 2.000 brands – som både tæller store internationale modehuse og skandinaviske mærker – men målet er dog at udvide til 10.000 brands indenfor den nærmeste fremtid.
Hvis du selv har lyst til at shoppe mere bæredygtigt, så kan app’en downloades gratis i App Store og Google Play.
Australske Aesop er kendt for sine skønne, velduftende produkter og butikker, der med ét får dig overbevist om at bruge en mindre formue på sæber, olier og dufte. Universet er så gennemført lækkert, at det halve kunne være nok.
Men det er det heldigvis ikke.
Nu lancerer Aesop så et nyt musthave item. Brass Oil Burner er en interiørgenstand, der ikke bare er en fryd for øjet i sig selv, men også anbefales til brug sammen med Aesop Oil Burner Blends og fyrfadslys.
I forbindelse med lanceringen af Oil Brass Burner lancerer Aesop desuden en ny Oil Burner Blend, Béatrice, som er den fjerde i Aesops sortiment af olier. Béatrice er en træ- og citrusagtig duft med noter af patchouliblomst og atlantisk ceder.
Foto: Aesop
Brass Oil Burner er designet af det australske Studio Henry Wilson og udarbejdet i solid messing, hvorfor det smukke og æstetiske resultat vejer intet mindre end et kilo. Designeren bag Brass Oil Burner fortæller, at ”formålet med designet var at skabe en beholder, der både fungerede som et værktøj og havde et rituelt kunstnerisk præg over sig, men også at afspejle Aesops passion for østlig designfilosofi”.
Henry Wilson og Aesop har før arbejdet sammen, og studiet står da også bag to af Aesop signaturbutikker. Hvis du ikke allerede har besøgt en Aesop butik, så kan det kun gå for langsomt – de er nemlig elegante og delikate fra gulv til loft. Du kan besøge Aesop på Værnedamsvej, i Store Strandstræde eller i brandets shop i Magasin på Kgs. Nytorv.
Brass Oil Burner ligger til 1.200 kroner og fås i Aesops butikker samt online fra den. 24. september 2018.
North West er på trods af sine blot fem år vant til spotlightet. Som datter af et af verdens mest berømte par, Kim Kardashian og Kanye West, er kameraets blitz en normal del af hverdagen for North.
Catwalken har dog hidtil været et uberørt territorium for miss North West, der indtil videre ’kun’ har været at spotte på magasiners glitrende sider i form af kampagnebilleder eller paparazzi-fotografier.
Den 22. september 2018 betrådte verdens mest kendte femårige så catwalken, og alle tilskuerne, inklusiv den lille models mor, slap ikke den lille fashionista ud af syne.
Legetøjsmærket L.O.L Surprise er de heldige, der for evigt vil kunne prale af, at være de første, som havde North West på deres catwalk. Den femårige ‘it-girl’ trådte ud i et Michael Jackson inspireret outfit bestående af en supercool rød læderjakke med matchende nederdel. North bar desuden et par gigantiske solbriller, som beviste at mormor Kris Jenner ikke har levet forgæves.
North West på catwalken for L.O.L. Surprise.
Vi tror i øvrigt ikke, at Kris Jenner er det eneste familiemedlem, som North West har søgt inspiration hos inden sin store debut. North betrådte nemlig catwalken med sikre og målrettede skridt, og det hurtige drej forenden af catwalken bevidnede om, at Kim og Kanyes ældste datter vist havde luret tricks af hos sin moster, topmodellen Kendall Jenner. Måske endda den 22-årige Jenner har givet sin niece enetimer i catwalk-mestring?
På forreste række sad Kim Kardashian naturligvis og forevigede øjeblikket på sin telefon, som enhver stolt mor ville gøre det. Forskellen var bare, at det gjorde resten af showets gæster også.
North West er altid en velklædt lille dame, og grundet sine forældres berømmelse står modehusene i kø for at klæde hende og hendes to yngre søskende Saint West og Chicago West på. Har du fået lyst til at se meget mere til North West og hendes bedste stiløjeblikke? Så scroll igennem galleriet herunder:
Vi befinder os omkring årtusindeskiftet. Remee er i midten af 20erne, og pigeduoen S.O.A.P, som han er co-producer og sangskriver for, oplever kæmpe succes verden over. Der er ikke noget Remee med det borgerlige efternavn Sigvardt Jackman ikke kan, og det ene hit efter det andet fyrer ud af hovedet og ned på nodepapirerne.
Men succesen han oplever, har også gjort, at han ikke kan se sig selv udefra. For han tror, at han kan gå på vandet. Indtil en dag Poul Martin Bonde, som i dag er chef for Smukfest, men dengang var repertoirechef for Sony Music, trækker Remee til side.
“Remee,” siger han: ”Du har så meget talent, du har så meget output, du kan så meget. Men der er virkelig én ting, du mangler at lære. Du mangler at lære, at ydmyghed er en stor følelse. Ydmyghed er ikke en lille følelse.”
Rådet, der på en gang er kærligt og bestemt ment, kommer som en mavepuster for unge Remee. Men da det fæstner sig, ser han sig selv i et nyt lys.
“Det er det mest vedhængende og brugbare råd, jeg nogensinde har fået. Poul manglede at se mit formål. Det hele væltede ud af mig, jeg kunne skrive tre hits på en dag og følte ingen begrænsninger for, hvad jeg evnede at gøre. Men virkeligheden var nok, at der for mig kun var én vej, og det var fremad med min idé,” siger Remee:
“Rådet gjorde, at jeg lærte at sætte pris på at være et team. At ideer er vigtige at værne om og udvikle, men de er intet uden eksekvering, og hvis din vision skal bringes til live, skal der være et team til at bære den frem. I dag slår jeg ofte mig selv og andre i hovedet med Pouls ord om, at ydmyghed er en stor ting, fordi mangel på samme både fører til brudte samarbejder og drømme.”
Samarbejde over kaffen
Remee fører sin arm om bag ryggen og retter sig ud. Han har fået gevaldigt ondt i ryggen, efter hans forlovede Mathilde, forleden bad ham flytte nogle havemøbler. Nu har han fået noget ”narko” i form af iprener, for udover egne visioner, er dét og kaffe hans eneste drug.
Det er også derfor, at Remee i dag med øm ryg befinder sig i et stort fotostudie på Nørrebro. Altså kaffen. Over to dage har han skudt en kampagne for Nespresso – et brand, som han har fulgt siden den dag, hvor Remee & Friends stod for åbningen af den første Nespresso Boutique i Danmark, hvor han selv stod bag dj-pulten. Han blev så glad for maskinerne, at de i dag står i hans sommerhuse, kontorer og huse, og i egne ord har han derfor drukket “et par hundredetusinde kopper”. Kort sagt er det dét brand, udover et brand med et velkendt æble som logo, som han har fulgt mest trofast.
Opgaven disse to dage har derfor også været at teste den nye maskine Vertuo, og udover at sætte en for lille kop under kaffeudløbet en enkelt gang, er shootet kørt velbrygget.
“Jeg skulle lige vænne mig til, at den nye maskine kan lave en kaffe på størrelse med en ølstøvle, det kan de andre jo ikke,” griner han og napper en mørkegrøn, nydesignet kapsel, en stærk Stormio, for at lave undertegnede en kop. Han trykker let på håndtaget ved låget, så den åbner sig:
“Det er ret genialt, for jeg behøver ikke at læse brugsanvisningen, hvilket jeg aldrig får gjort alligevel – den kan selv regne ud, hvor meget vand, der skal i. Og så gør den sig så umage. Den er en ægte lille robotbarista.”
Han lægger kaffekapslen i og trykker på håndtaget igen, så den lukker, for derefter at trykke på knappen øverst, og Vertuo begynder med sin nye Centrifusion™ bryggemetode at brygge kaffen med op til 7.000 omdrejninger.
“Den er inspireret af ejeren på en café i Rom, som lavede så god en kaffe, at folk står i lange køer for at smage den,” siger han og nynner i takt.
“Jeg kan godt lide folk – og robotter, ha ha – der gør sig umage. Det har jeg ikke altid gjort. Jeg har snarere været sådan en, der kunne komponere mig ud af alting, læse to sider bagi bogen, så to sider foran og to midt i og har kunnet gå til eksamen og få 11. Men jeg har aldrig lært at tale fransk eller spille klaver, fordi det krævede, at jeg skulle bruge tid på det. Det kan jeg godt blive ærgerlig over, fordi jeg i dag ved, at den evne og det talent, du er født med, godt kan bære dig igennem nogle ting i livet, men det kan ikke skabe dig et fundament, som du kan stå på,” siger Remee:
“Det skal du selv tilføje – ved at finde nogle gode folk, der kan hjælpe dig med det.”
Drop reglerne
Remee har gennem sit liv følt, at han skulle overleve og skabe sin egen lykke. Og det er ikke så mærkeligt, taget i betragtning af, at hans mor, som var syg, afleverede ham på en politistation, da han var blot tre måneder gammel. Siden han som 15-årig blev opdaget, har han taget alle de muligheder, der er kommet hans vej. Med alle de fejltagelser, det har ført med sig. Men derfor kører han nu også sit liv og karriere på egne præmisser – faktisk har han bygget et helt netværk af virksomheder op omkring sig, så han kan bestemme selv. For af hele sit hjerte hader han bureaukratiet og regler for reglernes skyld.
“Når nikkedukker håndhæver dumme regler bare for at gøre det, eller folk tager magten bare for at have den, stopper det en masse magi fra at ske, og en masse drømme fra at gå i opfyldelse. Og jeg er nu engang sådan en, der tror på, at hver gang et menneskes drøm går i opfyldelse, udvider verden sig en lille smule. Det er derfor, jeg nu har skabt tre platforme i form af virksomheder, hvor det ene har et kunstnerisk ben, det andet har et kommunikativt, og det tredje handler om livsstil,” siger han:
“Så kan jeg bestemme alle aspekter selv.”
I foråret meldte Remee ud, at han var færdig med X Factor, og pludselig var et lille halvt år frigjort fysisk og mentalt. Indtil videre har det dog ikke været et problem at fylde timerne i døgnet ud. Tværtimod.
“Jeg har elsket at lave programmet, fordi jeg elsker at give talenter den hånd og de redskaber, der skal til for, at de kan lykkes og ikke begå de samme fejl som mig. Men jeg indså, da jeg for nylig stod i studiet for første gang i lang tid, hvor meget jeg selv har været blokeret. Af andres talent, andres musik og et tv-format, der kørte for fuld udblæsning i månedsvis for så at nulstille sig selv,” forklarer han.
“Pludselig flød musikken ud af mig; det var fedt, inspireret, skørt, kreativt, der var ild i det. Jeg aner ikke, hvad det skal blive til – det er egentlig også lige meget – det var det, at det skete, at jeg nu ved, at jeg havde truffet det rette valg.”
Min nye dimension
Remee er et menneske, som insisterer på at se det gode i folk. Nogle gange har det bragt ham ud i dårlige situationer og samarbejder, han har fortrudt, hvorfor han ville ønske, at han blot havde en snert af sin forlovede Mathildes bullshit-detektor. Men faktum er bare, at han elsker at give mennesker chancer – om det er sangtalenterne i X Factor, knægten fra Amager, der starter som runner på hans klub Arch for senere at få en karriere i eventbranchen, eller den unge kvinde, der ikke ved, hvad hun er god til, som får en chance i hans social media bureau Social Works og blomstrer op.
Det er også dén dimension af Remee, der nu bringer ham ud på flere eventyr. Udover for første gang i flere år at lave en reklamekampagne, hvor han altså har valgt at samarbejde med Nespresso, skal han komponere mere musik, arbejde intensivt med sine virksomheder og sit velgørenhedsarbejde i blandt andet Kenya. Derudover er visionen også at skabe et tv-program under titlen Life Academy, hvor han vil gøre mennesker til de bedste versioner af sig selv.
“Det handler om at finde folks unikke potentiale. I X Factor skal du synge, i Fat Camp skal du være overvægtig, og i Luksusfælden skal du have fucket økonomien totalt op. I Life Academy skal du bare være dig. Her handler det om, at et sæt specialister udvikler dit særlige potentiale i løbet af to måneder, hvorefter du får en chance, som er skræddersyet til dig. Det er sgu ikke flow tv, det er grow tv,” griner Remee og bliver så lidt alvorlig:
“Ahmen, ærlig talt. Jeg tror virkelig på, at alle mennesker har et unikt potentiale. Nogle gange har de bare brug for et skub i den rigtige retning. Det fik jeg også engang, og det er altså ikke en selvfølge, når man startede livet som mig. Vi har alle brug for Life Academy, og målet er, at det både skal være tv og real life, det her. Det er min nye dimension.”
Altså – når man ser på din Instagram, kunne man forfalde til at tro, at du også har en anden dimension?
Først ser Remee lidt forvirret ud over det pludselige emneskift, og så begynder han at grine.
“Ah, du mener det med, at jeg har kaldt mig The Black Clooney, fordi jeg samarbejder med Nespresso? Ej, jeg er ikke den nye Clooney. Det ville være at tage munden for fuld af kaffe, hø hø. Nej, der må jeg hellere tage fat i den gamle ydmyghed igen. Man skal kunne gå igennem livet uden at blive skuffet over ikke at være den nye Clooney. Jeg er bare Rems, og jeg kan utroligt godt lide Nespressos kaffe. Og så ønsker jeg at få det optimale ud af det liv, jeg nu engang har fået tildelt. Men jeg er slet ikke færdig endnu. Faktisk er jeg kun lige begyndt.”
Remee om den nye Vertuo
Du har testet den nye Vertuo – hvad kunne du godt lide?
Jeg behøver kun at vælge den rette kaffekapsel og kop, hælde vand i og trykke på én knap. Jeg ejer virkelig mange Nespresso-maskiner, og derfor er jeg nok oppe på at have drukket en hundredtusinder kopper. Alligevel glemmer jeg altid, hvilken kaffe-variant der passer til hvilken størrelse kop kaffe – den lille robotbarista husker det nu for mig.
Hvordan er Vertuo at bruge?
Nem. Du trykker bare blidt, så åbner den sig, du lægger kaffekapslen i, og så lukker du den og trykker på knappen. Du behøver overhovedet ikke at gøre dig umage – det gør Vertuo for dig. Den tager sig god tid og brygger en kaffe til dig, som var den en professionel barista. Og så er den endda også lækker at se på med en vanvittig crema på toppen.
Hvilken kaffekapsel er din favorit?
Stormio – jeg elsker en stærk, stor kop kaffe. Blander du cremaen i, får du samtidig en rund, lækker smag.
Hvornår er kaffe vigtigst for dig?
Jeg drikker meget kaffe – så hele tiden – men den om morgenen er nok den vigtigste, for den får mig i omdrejninger.
Hvorfor har du valgt at samarbejde med Nespresso?
Jeg har været vild med Nespressos maskiner, siden Remee & Friends hostede åbningen af Nespresso-butikken i København. I dag har jeg en maskine i hvert eneste kontor, hjem og sommerhus. Jeg har ikke lavet mange reklamekampagner gennem min karriere, fordi jeg synes, det er vigtigt at være troværdig. Nespresso er et brand, som jeg 100 procent kan stå inde for, og derfor har jeg valgt samarbejdet.
Den nye Vertuo fra Nespresso er så intelligent, at du blot skal trykke på en knap, så læser den kapslens stregkode og finder selv ud af, hvor meget vand, der skal i koppen.
Alt efter, hvilken kaffekapsel du vælger, kan Vertuo lave fem forskellige kopstørrelser
Nespresso går op i bæredygtighed og derfor kan kaffekapslerne selvfølgelig genanvendes. Brug Nespressos genanvendelsessystem med 30 indsamlingspunkter rundt om i Danmark, eller aflever dine brugte kapsler i Nespressos egne butikker.
Den bedste kop kaffe kan kun laves med de bedste råvarer. Nespresso indkøber sin kaffe gennem et netværk af mere end 75.000 farmere, der gør sig umage med at producere nogle af verdens bedste kaffebønner.
Crema skabes, når vand under højt tryk presses igennem kaffe, hvor naturlige olier fra kaffen blandes med vand og bittesmå luftbobler bliver lavet.
September lakker mod enden, og det betyder, at de sidste sensommerdage- og nætter for alvor er ved at være ovre.
Men det gør ikke noget, hvis du spørger os.
Med efterårsmånederne, køligere temparaturer og andre farver omkring os, er det nemlig tid til at fylde garderobeskabet op med alle de lækre efterårsvarer, der er klar fra de danske og udenlandske designere.
Danske Bitte Kai Rand præsenterer en efterårskollektion fyldt med alt det, vi forbinder med efterår; chunky strik, kashmir bluser, uldfrakker og nederdele – alt sammen i brændte farver, som matcher de forestående efterårsmåneder på bedste vis.
Bitte Kai Rands AW18-kollektion har fået navnet “Hidden Treasures” og er inspireret af rejser fra hele verden – fra farverige Colombia og spirituelle Tibet til det rå, men smukke og kølige landskab på Island.
I galleriet har vi samlet nogle af vores favoritter fra Bitte Kai Rands AW18-kollektion, som du kan shoppe løs af allerede nu på Bitte Kai Rands hjemmeside.
ELLEs Health Editor Stephanie Bang er gået i køkkenet igen. I denne uge byder hun på en mættende vegansk pastaret, som er perfekt til de kølge aftener.
Det bedste ved retten (udover smagen, og at den er vegansk) er, at det kun tager 15 minutter at lave den. Så selv om du kommer sent hjem, er der altså ingen undskyldnigner for ikke at bikse denne skønne pastaret sammen.
Start med at skylle og snitte alt det grønne. Hvidløget skal skæres i helt små stykker, squash i mindre tern og tomaterne skal skæres en gang over på langs. Svits kikærterne på en varm pande i lidt olivenolie i 3 minutter. Tilsæt så hvidløg, squash og tomater og svits yderligere i et par minutter.
Sæt vand over til pasta.
Kom så spinat på panden og lad det falde helt sammen. Hæld nu tomatsauce over grøntsagerne, tilsæt oregano og balsamico og lad det simre ved lav varme, mens du smager til med salt og peber.
Kog pastaen som anvist. Den rugpasta, jeg bruger, skal kun koge i 4 – 6 minutter.