Her er verdens 10 bedste shoppingbyer

I efteråret vælger mange danskere at pakke kufferterne og nyde en weekend i storbyferiens tegn, som et kærkomment afbræk fra hverdagens trummerum. Det store spørgsmål er dog, om shoppingen skal foregå ned af Oxford Street, Champs-Élysées eller Fifth Avenue?

Det har den online rejseportal Booking.com undersøgt blandt 21.500 respondenter i 29 lande fordelt over hele kloden med det formål at finde frem til de 10 bedste shoppingbyer i verden. For at gøre undersøgelsen mere relaterbar har de desuden sammenlignet de danske og globale besvarelser, hvilket har afsløret nogle interessante forskelle.

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at de store modeugebyer og gamle kendinge som Paris, London, New York og Milano er øverst på listen over de ultimative shoppingdestinationer, uanset hvilken gruppe af rejsende man hører til – gammel kærlighed ruster trods alt aldrig. På begge top 10 lister finder man desuden de gradvist populære rejsemål Barcelona, Dubai, Rom og Los Angeles.

Læs også: Her er de mest insta-venlige hoteller i verden 

Zoomer vi ind på forskellene, er det dog interessant, at Tokyo ligger nr. 6 i den globale undersøgelse, men slet ikke er med på den danske top 10 liste. Der er naturligvis mange kilometer fra Danmark til Tokyo, men alligevel. Den kulørte hovedstad har i de seneste år virkelig markeret sig på den internationale modescene med sin mærkværdige og farverige streetstyle og unikke trends, hvorfor det i den grad må siges at være en by med rejsepotentiale. 

Den samme tendens gør sig gældende for Las Vegas. Ørkenbyen indtager nemlig 9. pladsen over bedste shoppingbyer på den globale liste, men er slet ikke at finde på den danske liste. Selvom mange måske forbinder Las Vegas med casinoer, ekstravagante shows, glitter og glamour, så finder du også en lang række eksklusive butikker som Chanel, Hermès og Saint Laurent i Las Vegas. Så Las Vegas byder i den grad også på masser af shoppingmuligheder til fashionistaen.

Læs også: 8 storbyer, der summer af zen

Omvendt så er de über populære hovedstæder Amsterdam og Berlin, som ligger henholdsvis nr. 8 og nr. 3 på de danske rejsendes top 10, slet ikke med på den globale liste.  

Hvis turen snart går til e af de populære byer på listen over bedste shoppingbyer, så kig med i galleriet. Her har vi nemlig samlet ELLEs rejseguides til Paris, Barcelona, London, New York, Milano, Rom, Tokyo, Berlin og Los Angeles.

Det sker i oktober…. Psst! Opdateres løbende

Find kalender, klistermærker og high-lighteren (altså tushen… ikke make-uppen) frem!

Oktober måned byder på en masse hyggelige efterårsaktiviteter, og du må ikke gå glip af de bedste.

Oktober er først og fremmest lig med Halloween! Du skal skræmmes og allerhelst i Tivoli, som traditionen tro åbner dørene op for et slaraffenland af græskar og uhygge. 

Når mørket falder på, skal du ud at spise – måske til oktobers Dinnerdays eller Dining Week? Updaten guider dig desuden til oktobers mest spændende album-release, så hvilken musik, der skal strømme ud af dine høretelefoner, behøver du ikke at bekymre dig om. 

Scroll igennem galleriet (som løbende bliver opdateret) hvor vi har samlet de bedste bud på en event-fuld oktober: 

 

Skønhedsredaktøren: Her er mine 10 favoritter i oktober

Oktober står for døren, og på mange måder kan efterårets indtræden og årets sidste kvartal give lyst til forandring. 

I begyndelsen af efteråret er det skønt med lækkerier på beautyhylden. 

En ny farve på læberne eller et aggregat til ansigtsmassage kan måske gøre hele forskellen. Det mener ELLEs Beauty Director, Anne P., i hvert fald, der blandt andet kommer med sit bedste bud på netop de to ting.

Anne vil have sin favoritparfume som deodorant og en øjenskyggepalette uden den ene skrig-blå farve, som stikker ud fra de brune nuancer. Hendes 10 oktoberfavoritter byder på begge dele. 

Scroll løs i galleriet og se Annes favoritter: 

Squashbrød med chokolade

Squahbrød. Det er en form for kage, og så alligevel ikke. Jeg spiser det dog hen under eftermiddagen med en kop kaffe, som var det kage.

 

 

Squash, eller zucchini som det også hedder, er rigtig velegnet at bruge til bagning, da det giver en fugtig og luftig konsistens til dit bagværk. Prøv selv kræfter med et skønt squashbrød – perfekt til weekendens efterårshygge.

 

Ingredienser: 

  • 2 æg
  • 150 ml. nøddemælk
  • 70 gram kokosolie
  • 40 gram havregryn
  • 60 gram fuldkorns speltmel
  • 40 gram mandelmel
  • 45 gram rå usødet kakaopulver
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. vanilje
  • 1/2 tsk. kardemomme
  • 1 knivspids salt
  • 4 medjool dadler
  • 140 gram revet squash
  • 1 håndfuld græskarkerner
  • 1 håndfuld mandler
  • 30 gram mørk chokolade, gerne 85 %

 

Læs også: Opskrift Nem og hurtig vegansk tomatpasta.

Fremgangsmåde: 

  • Smelt kokosolien i en lille gryde ved lav varme.
  • Pisk æg og nøddemælk sammen i en skål, tilsæt den smeltede kokosolie og pisk igen.
  • Blend havregryn i en minihakker, så du får havremel.
  • Bland så mandelmel, fuldkorns speltmel, havremel, bagepulver, kardemomme, vanilje, kanel, kakaopulver og salt sammen med æggeblanding.
  • Hak de fire medjool dadler fint og rør de små stykker i dejen. Hak mandler og chokolade groft og rør begge dele i dejen sammen med græskarkerner.
  • Riv squash på den grove side af et rivejern og kram væden ud, inden du vejer det af. Bland derefter den revet squash i dejen og rør godt rundt. Dejen kan godt virke lidt tør, men den revet squash vil gøre brødet fugtigt i ovnen.
  • Beklæd en brødform med bagepapir og kom dejen i. Top evt. med lidt ekstra hakket mørk chokolade, kokosflager og lidt mandler.
  • Bag brødet i ovnen ved 175 grader i 35 – 40 minutter. Tag bagepapir og brød ud af formen, når du tager brødet ud af ovnen, så det kan køle af.
  • Skær først stykker af chokoladebrødet, når det er næsten helt afkølet.
  • Jeg spiser det oftest, som det er, men det tager bestemt heller ikke skade af, at blive smurt med enten nøddesmør eller smør, tværtimod.
  • Brødet kan holde sig ved stuetemperatur i ca. 3 dage.

 

God fornøjelse med dit squashbrød. Mums!

 

Psst!… Jeg synes, brødet er rigelig sødt med smagen fra dadlerne, men foretrækker du det ekstra sødt, kan du tilsætte 2 spsk. ahornsirup eller honning til dejen.

 

Sofistikeret hverdagsluksus fra inderst til yderst med ‘S by sloggi’

Livet består primært af hverdage, så hvorfor ikke gøre en dyd ud af dem?
 

’S by sloggi’ er sloggis helt nye lingerilinje, der er skabt ud fra de ypperste krav til look og komfort i superbløde materialer og sofistikeret design, der holder formerne på plads og sikrer dig lækkerhed hver dag.

 

 

‘S by sloggi’-linjen består af enkle design i det blødeste materiale, og det hvad enten du er til silkebløde geometriske blonder eller sømløse kanter, som sloggi mestrer til perfektion.

 

Med andre ord: Uanset hvilken style fra sloggis ‘S by sloggi’-linje du vælger, er der tale om en perfekt kombination af silkebløde materialer og sofistikeret design, som på alle måder vil få dig til at føle dig godt tilpas fra inderst til yderst. 

 

Udover lingeri bestående af bh’er og trusser, findes der også de fineste bodyer i den nye ‘S by sloggi’-kollektion, der smyger sig ind til kroppen som alternativ til både undertrøje og underkjole. Med dem kan du på alle måde føle dig som en hverdagsballerina ved at kombinere komfort med praktik og elegant design. 

 

’S by Sloggi Symmetry’, bodystocking, 449 kr.

 

S by sloggi-serien fås i smukke sæsonfarver, der passer til efterårets farve-trends som eksempelvis mørk bordeaux, mørk grøn og mørk lilla. Dog fås de fleste styles også i sort, en flot dyb grå og råhvid, som faste sortimentsfarver uanset sæson.

 

’S by sloggi Silhouette High Leg’-trusse, 199 kr.

 

I galleriet har vi samlet udvalgte styles fra ‘S by sloggi-serien, som du også kan se meget mere til her.

 

Balenciaga fortsætter ’ugly sneaker’-bølgen og lancerer nyt bud

Demna Gvasalia, kreativ direktør for Balenciaga, er i den grad kreativ. Modehuset har netop offetliggjort deres nyeste skud på sneaker-stammen, og Gvasalia fortsætter i samme spor som han sidste år startede med mærkets Triple S-sneakers, idet han igen lancerer en far-møder-vandreturs-sneaker.

Strategien har da heller ikke lige frem været dårlig. Selv om Balenciagas Triple S-sneakers har fået et par hårde ord med på vejen, så har de efterhånden nået kultstatus i modebranchen, og hvis du undrer dig over, hvorfor de er så svære at få fat i, så skal du bare smide et blik på de mest populære influencers Instagram: Her pryder de nemlig med stor sandsynlighed en lang række billeder.

Foto: Ritzau/Scanpix

Balenciagas Triple S-sneakers.

Andre luksusmodehuse som blandt andre Louis Vuitton fulgte desuden trop og leverede deres bud på en ’ugly sneaker’, som hos det franske luksushus fik navnet Archlight.

Nu skal alle mode- og komfortentusiaster så igen finde pengepungen frem. Balenciaga lancerede den 24. september 2018 sine nyeste Track-sneakers, som om muligt er endnu mere sporty end de foregående.

Denne model kommer dog, med stor sandsynlighed, ikke til at blive lige så set i gadebilledet, som Triple S-modellen, idet den eksklusivt forhandles i Balenciagas Rodeo Drive-butik samt online.

Læs også: Burberry anno 2018 Sådan har du aldrig set Burberry før.

På trods af at der kan være tvivl om, hvorvidt skoen henvender sig til en sand fashionista, så er der i hvert fald ingen tvivl om, at prisen gør. Vil du spankulere byen tynd i Balenciagas Track-sneakers, så skal du nemlig hive intet mindre end 5.500 kroner op af lommen.

Du skal desuden ikke være bleg for at dele din skostørrelse med alle på din vej – den (omdiskuterede) detalje med skoens størrelse på snuden, har nemlig atter fundet vej på Gvasalias design.

Michael Kors opkøber Versace for svimlende 13 milliarder kroner

Michael Kors er et navn, de fleste, med interesse i mode, vil kunne nikke genkendende til.

Måske kender du ham fra tv-programserien Project Runway, hvor han i mange år agerede dommer, eller måske kender du ham for brandet i eget navn, der over de seneste år især har solgt tasker med skinnende logoer.

Men Michael Kors er meget mere end det. I 1981 startede han holdingselskabet Michael Kors Holdings Limited, der udover brandet Michael Kors ligeledes ejer en række andre succesfulde modebrands.

I 2017 købte Michael Kors Holdings Limited luksusskomærket Jimmy Choo for 7,6 milliarder kroner, og nu har CEO John D. Idol igen haft den helt store pengepung oppe af lommen.

Michael Kors Holdings Limited har nemlig offentliggjort, at de kan tilføje det italienske luksusbrand Versace til selskabet – et køb, der har kostet holdingselskabet 13 milliarder danske kroner. John D. Idol kalder købet af Versace for en vigtig milepæl for selskabet.

Læs også: VMA Jennifer Lopez’ hyldst til Versace – se aftenens 5 looks.

Versace har allerede for flere år siden solgt 20% af virksomheden til det private børsmæglerforma Blackstone, hvorfor Michal Kors’ køb består af de resterede 80% som stadig var i Versace-familiens ejerskab.

Foto: Ritzau/Scanpix

Det italienske modehus Versace har lige nu 200 butikker verden over.

Samtidig offentliggør holdingselskabet, at det skifter navn til Capri Holdings Limited. Navnet er, ifølge organisationen selv, inspireret af øen Capri, hvis klippeformationer, skabt for mere end 200 millioner år siden, er et billede på den tidløse arv og det stærke grundlag, som holdingselskabet bygger på.  

Gianni Versace etablerede brandet Versace i 1977 og stod selv i spidsen frem til sin død i 1997. Herefter overtog Giannis søster Donatella Versace roret, og frem til i dag har hun fungeret som kreativ direktør, mens Gianni og Donatellas anden bror, Santo Versace, var CEO.

De to kommer da også fortsat til at spille en hovedrolle i brandet, og CEO John D. Idol udtaler i forbindelse med opkøbet, at Donatella fortsat vil lede brandets kreative vision. Donatella fortæller desuden selv, at hun og hendes bror vil blive aktieholdere i Capri Holdings Limited.

Læs også: LVMH opkøber modehuset Christian Dior Couture i milliardaftale.

Med erhvervelsen af Versace har holdingselskabet offentliggjort en række målsætninger for luksusbrandet. Målet er blandt andet at øge Versaces årlige omsætning til 12 milliarder kroner, samt at åbne 100 nye Versace-butikker. Brandet forventer desuden at vinde en større markedsandel i Asien.

Her på ELLE-redaktionen ønsker vi både Capri Holdings Limited og Versace tillykke med samarbejdet: Vi sidder i hvert fald klar til at overvære Versaces eksplosive fremtid!

15 favoritter til din efterårsgarderobe fra Vila

Dette efterår handler om at være præcis den, du har lyst til at være.

Pæn pige den ene dag, bohemechik den anden, businesswoman den tredje eller allerbedst: lidt af det hele hver dag.

Med A/W 2018-kollektionen fra VILA får du alle grundelementerne til en elegant og cool garderobe, hvad enten du skal på arbejde, i byen med veninderne eller nyde en god tur i det skønne efterårsvejr uden at fryse.

VILAs efterårskollektion er fyldt med efterårets brændte, lækre og eviggyldige farver samtidig med, at der er masser af 70’er og 90’er-referencer. Så der er rig mulighed for at kombinere det ultrabløde med det ultrastringente og kort med langt.

Se nogle af vores favoritter fra VILAs A/W 2018-kollektion i galleriet.

Se alle de private billeder fra Trine Kjær og Nicholas Kawamuras utraditionelle bryllup

Hvis der er én ting, der kan få selv den mest kyniske kvinde til at blive lidt blød inden i, og få hjertet til at skippe et slag eller to, er det, når man ser ’det perfekte bryllup’.

… og der skal da ikke herske tvivl om, at én, der om nogen fik alle vores sentimentale følelser til bruse helt op til overfladen, var stilikonet Trine Kjær, der blev gift med Nicholas Kawamura den 8. september 2018. At dømme efter den billedlige dokumentation på Instagram var det nemlig intet mindre end et vaskeægte drømmebryllup, som influenceren og DJ / radioværten spillede hovedrollerne i.

De to turtelduer – eller nu: rette ægtefolk – havde dog drejet fortolkningen af, hvad et drømmebryllup er, i deres helt egen retning. Men vad kan man ellers forvente sig af to personer, der er så meget med på beatet, som Trine og Nicholas?

Eksempelvis var bryllupskagen ikke den klassiske etagelagkage, men et kagebord med mange små kager…  Desuden svingede det nygifte par inden om den lokale pølsevogn på Frederiksberg Allé og delte en ’hotter’ på vej fra receptionen til middagen. Og de dulmede også nerverne med et shot på deres stamsted, inden de blev fragtet i cykeltaxa til deres bryllypsmiddag, der blev holdt intim og ‘family style’… Alt i alt et komplet originalt københavnerbryllup, fuld af overraskende små momenter, der rummede essensen af #kawakjaer-foreningen (som det hurtigt blev døbt på The Gram) – og ikke mindst en dag, man som udefra stående ville ofre sin førstefødte for at være med til at overvære IRL.

Nu får du dog et alternativ, der er næsten ligeså godt, som at være der selv: Trine Kjær og Nicholas Kawamura har nemlig delt deres personlige billeder fra brylluppet (skudt af @themisspopo) eksklusivt med ELLE.dk. (ELLE fik også som de første fik et sneak peek på Trines skræddersyede Stine Goya-brudekjole få dage inden brylluppet – se videoen fra kjoleprøven her)

I galleriet nedenfor kan du dykke helt ned i alle detaljerne fra Trine og Nicholas’ bryllup – lige fra morgenen, hvor Trine gjorde sig klar på Nobis Hotel med sine bedste veninder, til de følsomme øjeblikke lige inden og efter vielsen, til reception, middag og efterfest. Alt sammen med personlige kommentarer fra Trine Kjær.

Alt i alt: Næsten så godt, som havde du selv været med til festen!

Læs også: Trine Kjær: “Jeg føler virkelig, at jeg har fundet den perfekte kjole!”

Swipe gennem galleriet, og tag noter, hvis du drømmer om at gøre Trine og Nicholas kunsten efter med det ultimative utraditionelle drømmebryllup!

Få månedens forside-look

I det nye jubilæumsnummer af ELLE, der netop er landet på hylderne, er der fokus på klassikere, og hvordan de kan nyfortolkes. Månedens forside-look, der er stylet af ELLEs Fashion Director Barbara Gullstein, byder på efterårsrigtige lag på lag, men i en moderne og legesyg fortolkning.

Vær ikke bange for at lege med forskellige teksturer. Tænk lag på lag og miks forskellige stilarter, mønstre og silhuetter. Style eksempelvis din little black dress ned med en dunjakke og et par sporty solbriller. Sæt desuden din pencilskirt sammen med et par afslappede hvide sneakers.

Læs også: Baguette it up Verdens første it-bag, Fendi Baguette, gør comeback.

Her på ELLE-redaktionen fejrer netop vi nu 10-års fødselsdag, og i den forbindelse hylder vi de klassiske items. Nederdele, kjoler, frakker, solbriller og smykker – men alt sammen i en 2018-version, der øjeblikkeligt vil opgradere dit look. 

I galleriet herunder har vi samlet 10 styles, som hjælper dig til at føre forside-looket ud i virkeligheden. 

Scroll løs og lad dig inspirere…

Sådan bliver din oktober

Efteråret har for alvor taget fat, og sommeren virker pludselig lang væk. Måske oplever du større lyst til indendørs hygge eller gåture i skoven, som snart vil være beklædt i efterårets brune nuancer. 

En ny måned byder som altid på et nyt ELLE på gaden. I denne måned fejrer vi ELLEs 10 års fødselsdag, og det store jubilæumsnummer er på gaden fra den 27 september 2018. Udover interviews med dekadens mest indflydelsesrige kvinder, byder bladet selvfølgelig også på et horoskop. 

ELLEs astrolog Susanne Taylor har set på, hvordan stjernerne og planeterne står, og hun har fundet ud af, hvad din kommende måned har at byde på.

Månedens stjernetegn: Vægt 24/9 – 23/10.

Horoskop af: Susanne Taylor

Vægtens kvinder er smukke, kloge og intelligente. De er ambitiøse og stræber efter at gøre en forskel for andre. De har overblik i kriser og kan som ingen andre skabe fredelige forhandlinger. Retfærdighed er deres varemærke, men de kan også skabe splid og intriger, hvis de ikke får deres vilje. Deres charmerende væsen virker tiltrækkende på andre, og de elsker eksklusivt tøj, sko og tasker. Skønne vægte inkluderer Catherine Deneuve, Jade Jagger og Marion Cotillard.

 

Læs også: Dit stjernetegn guider: Her er den type, du skal date i 2018.

 

Læs månedens horoskop for både vædderen og alle de andre stjernetegn i galleriet herunder: 

 

 

Fem minutter med Nori Nori-indehaver Ann Kirkegaard

Tôteme, Lovechild 1979, Deitas, Joseph, Frame, Yvonne Konné … Butikken og webshoppen Nori Nori har det lækreste udvalg af mærker alle håndplukket af ejeren Ann Kirkegaard.

 

Nori Nori har netop fejret to års fødselsdag og i den anledning spurgte ELLE Ann Kirkegaard om … 

 

Du er selvstændig med egen butik og webshop og så er du mor til to. Hvad er afgørende for, at det kan fungere? 

Ja, det kan godt være lidt et puslespil, særligt da min mand har et job, som ikke er særlig fleksibelt ift. arbejdstider. Først og fremmest skal man virkelig ville det, det er hårdt at være selvstændig, og det duer ikke hvis man tror, at man får succes på et år og så bare kan slappe af derfra. Jeg har tilpasset mine arbejdstider, så jeg kan hente mine børn i ordentlig tid hver dag, og så har jeg allieret mig med nogle virkelige gode damer, som hjælper mig med at få det hele til at gå op. Min søde mor hjælper både i butikken og med at hente børn, og min dejlige svigerinde afløser i butikken ved ferier og lignende. Udover det handler det meget om at prioritere og planlægge tingene godt, både i butikken og derhjemme.” 

 

 

3 ting blandt alt det du har købt ind til Nori Nori dette efterår, som du også har købt til dig selv?

”’Clea’-kjole fra Joseph og ’Mirsa’-sweater fra Lovechild 1979, som jeg gerne bruger sammen, og så har jeg investeret i den sorte ’Annecy’-frakke fra Tôteme. Jeg købte den i camelfarvet sidste år, og har været vildt glad for den, så jeg tænkte, at den sorte også måtte flytte ind.”

 

Hvilke nye tiltag har du i ærmet for Nori Nori de næste par måneder?

”Jeg glæder mig meget til at tilføje to af mine personlige favoritter til vores portefølje, Anne Vest og Zimmerli. Til Pre spring 2019 får vi også dygtige Mark Tan ind, og jeg er virkelig imponeret over, hvor meget af hans signatur og håndværk man får til prisen.”

 

Læs også: Fem minutter med Skall Studio-designer Marie Skall

 

Hvad gør du, når du skal forkæle dig selv?

”På en perfekt dag sover jeg længe og spiser langsom morgenmad med min familie. Så får jeg en massage, og tager det roligt resten af dagen. Måske går jeg en tur eller mødes med en veninde til frokost. Om aftenen spiser jeg på en lækker restaurant med min mand og drikker selvfølgelig rødvin og får god mad. Altid mad, jeg elsker mad!”

 

Intet efterår uden …?

”Lange gåture i Frederiksberg Have med mine børn, hvor vi leger med blade og samler kastanjer. Hyggelige eftermiddage med regnvejr og stearinlys under et tæppe med god film, og selvfølgelig en virkelig lækker frakke over en chunky sweater – jeg elsker at pakke mig ind efter sommeren. Og så en tur til Paris. Jeg er så heldig at være i Paris fire gange om året i forbindelse med indkøb af nye kollektioner, og jeg prøver altid at tage min mand med minimum én af gangene. Jeg boede i byen, da vi blev kærester i sin tid, så det føles altid særligt og hjemligt at besøge byen sammen.”