By Malene Birger fejrer Kvindernes Internationale Kampdag gennem samarbejde med tre kvindelige kunstnere

Kvindernes Internationale Kampdag går ikke ubemærket hen hos det danske modebrand, By Malene Birger.

Brandet har nemlig indgået kreativt samarbejde med tre kvindelige kunstnere, og det har resulteret i en taske dedikeret til kampdagen.

De tre kunstnere, som By Malene Birger og husets kreative direktør, Mathilde Torp Mader, har indgået samarbejde med er: den ikonske forfatter Suzanne Brøgger, fotograf Astrid Kruse Jensen og balletdanser Amalie Adrian.

Psst! I forbindelse med samarbejdet satte ELLEs, Marie Louise Wedel Bruun, Suzanne Brøgger og Mathilde Torp Mader stævne. Du kan læse hele interviewet og se de smukke billeder af de to power-kvinder på side 46 i ELLEs martsnummer, der er på gaden nu.

Foto: Asger Mortensen suzanne-broegger-mathilde-torp-mader-by-malene-birger-elle-dk.jpg

Suzanne Brøgger og Mathilde Torp Mader.

Sammen repræsenterer forfatteren, fotografen og balletdanseren et fragment af, hvad kvinder kan opnå med kreativitet, individualitet og et udtryk af selvet.

Læs også: Net-a-porter fejrer Kvindernes Internationale Kampdag med t-shirt-kollektion designet af seks kvindelige topdesignere.

Partnerskabet et endt ud i seks fotografier af de tre kvinder – alle produceret af Astrid Kruse Jensen – og disse er dernæst blevet printet på en By Malene Birger-taske dedikeret til Kvindernes Internationale Kampdag.

Foto: By Malene Birger by-malene-birger-taske2-kvindernes-internationale-kampdag-elle-dk.jpg

Tasken kan købes HER og koster 699 kroner. For hver taske solgt donerer By Malene Birger 200 kroner til organisationen Women for Women International – en velgørenhedsorganisation, som hjælper kvinder, der har overlevet krig, med at genskabe deres liv gennem et 1-årigt program.

”Vores mål er hver dag at gøre kvinder stærkere igennem tøj. Det er derfor, det har været sådan en stor inspiration at arbejde med de her unikke kvinder, mens vi hjælper sådan en god sag samtidig”, fortæller Mathilde Torp Mader, kreativ direktør, By Malene Birger.

Og hos Women for Women International er man da også glade for bidraget:

”Women for Women International er begejstrede for at By Malene Birger står sammen med kvindelige krigsoverlevere i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag. By Malene Birgers taske med portrætter af Suzanne, Astrid og Amalie fejrer den styrke de tre fantastiske kvinder har, og den power der er i globalt søsterskab. Vi er så taknemmelige for, at de hjælper med at forandre verden en kvinde af gangen”, fortæller Sara Bowcutt, Associate Director of Marketing & Communications hos Women for Women International.

By Malene Birger er (heldigvis) ikke de eneste, der har taget stilling til Kvindernes Internationale Kampdag. Scroll løs i galleriet hvor vi har samlet de fem fineste samarbejder og events:

Vegetarisk tortilla med bagte bønner

De her sprøde tortillaer med bagte butterbeans, chili og avokado smager sindssygt godt.

De er snaskede på den gode måde og stadig fyldt med både grønt og protein.

Med andre ord: Sund fast food. Mums!

Opskriften er til 3 personer.

 

Ingredienser:

  • 1 rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 spsk. olivenolie til stegning
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 dåse butterbeans
  • 1 tsk. chiliflager
  • 1,5 tsk. sød røget paprika
  • 1/2 agurk
  • 100 gram creme fraiche 18%
  • 1/2 rødløg
  • 75 gram blandet salatmix
  • 1 moden avokado
  • 3 – 6 tortillaer, afhængig af hvor sultne I er
  • 1 lime
  • 2 spsk. sojasauce

 

Læs også: Vegansk pasta med cremet tomatsause.

 

Fremgangsmåde

Bagte bønner:

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Hak rødløg fint.
  • Pres hvidløg.
  • Skær rød peberfrugt i tern.
  • Svits rødløg, presset hvidløg og peberfrugt på en varm pande i olie. Panden skal kunne tåle at komme i ovnen.
  • Dræn butterbeans og skyl dem i en si.
  • Når løg og peberfrugt begynder at blive bløde tilsættes butterbeans til panden.
  • Kom flåede tomater på panden og tilsæt chiliflager, paprika, salt og peber og rør godt rundt.
  • Kom panden i ovnen i 15 minutter.

 

Tilbehør:

  • Skær agurk i små tern og rør dem rundt med creme fraiche i en lille skål.
  • Hak rødløg fint.
  • Skyl salaten og tør den.
  • Skær avokado over på langs, kasser stenen, fjern skrællen og skær tynde avokadoskiver.
  • Varm tortillaer på en pande ved middel til høj varme. De skal have ca. 2 minutter på hver side.
  • Spis de lune tortillaer med blandet salat, bagte butterbeans i tomatsovs, avokadoskiver, creme fraiche med agurk og lidt hakket rødløg. Dryp den fyldte tortilla med lidt frisk limesaft og sojasauce og krydr med salt og peber.

 

Hun Solo fejrer Kvindernes Internationale Kampdag med talk, koncert og klub – og du kan komme med

Fredag den 8. marts markerer ikke bare Kvindernes Internationale Kampdag, men også Hun Solos tre-års fødselsdag.

Konceptet, der arbejder for at skabe mangfoldighed på den danske musikscene, begyndte den 8. marts 2016, og dermed kan Hun Solo se tilbage på tre år med masser af koncerter på blandt andet Roskilde Festival, turnéer i Pakistan, på Færøerne og et hav af andre steder.

Med mange udsolgte koncerter, et nyopstartet pladeselskab og hyppig deltagelse i debatter, talks og medier har Hun Solo markeret sig som et stærkt netværk, der inspirerer og bakker op om kvindelige artister.

Fredag den 8. marts skal vi dog tilbage til der, hvor det hele startede: På Kvindernes Internationale Kampdag.

Den fejrer Hun Solo med et heldagsarrangement i tre dele på det københavnske Hotel Cecil.

Foto: Hun Solo hun-solo-kvindernes-internationale-kampdag-2-elle-dk.jpg

Arrangementet indledes med en talk kl. 16:30, modereret af Anya Mathilde Poulsen, hvor sangerinderne Nikoline, Dicte, Signe Høirup Wille-Jørgensen (Jomi Massage) og den politiske flygtning Yukka taler om musikkens power og om politiske statements som musikalsk udtryk.

Psst! Det er gratis at deltage i talk’en, men kom i god tid!

Efterfølgende er der (udsolgt) koncert, hvor fem kvindelige artister, én efter én, går alene – solo – på scenen.

Udover det svenske indie-ikon Jenny Wilson optræder Drew, Selina Gin, Nana Jacobi og Kirsine Stubbe Teglbjærg.

Læs også: Hun Solo Grundlægger Nana Jacobi: “Jeg drømmer om, at kvinder i hele verden kan få lov til noget så basalt som skolegang”.

Fejringen fortsætter med Jenny Wilson bag DJ-pulten, hvor hun sammen med DJs Amanda Baun og Rita Blue forvandler spillestedet til klub fra kl. 22:00. Den unge rapper Yakuza vil desuden indtage scenen.

Psst! Alle er velkommen på klubben mod et indgangsgebyr på 80 kroner. 

Hvis du vil vide mere om Hun Solo, kan du i øvrigt slå op på side 39 i ELLEs martsnummer, der er på gaden nu, hvor vi har mødt Kirstine Stubbe Teglbjærg, Anya Mathilde Poulsen og Nana Jacobi, der står bag projektet.

 

 

 

 

Et minimalistisk safarilook

Brændte nuancer, materiale miks, store lommer, fokus på taljen og med et splash af dyreprint – sæsonens safariinspireret look er perfekt til foråret!

Mix silkenederdelen med en oversize t-shirt og denimjakke og brug en flettaske til at understrege boho-referencerne.

Bælteshortsene vil være cool med den chunky cardigan samt de klassiske Ray Ban aviator-solbriller. Stropsandalerne gør looket elegant, og Tromborgs mineralpudder giver dig den helt rigtige lækre glød.

Se med i galleriet nedenunder, hvor ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, har fundet 10 favoritter til et klassisk og clean safari look.

Kom indenfor hos stylist og influencer Trine Kjær

Featuren har været bragt i ELLE, september 2018.

Da ELLE sidst besøgte iværksætter og stylist Trine Kjær (i september 2015, red.), boede hun og kæresten i en lejlighed på Nørrebro, men siden da er datteren Roberta kommet til, og parret er flyttet til Frederiksberg. Der var for meget liv og larm på Nørrebro, så da lejligheden på den vej på Frederiksberg, de længe havde drømt om at bo på, dukkede op, slog de til.

Huset, som lejligheden ligger i, blev oprindeligt bygget af en italiensk fyrværker, og Trine og hendes kæreste faldt for alle de fine detaljer såsom høje, runde vinduer og terrazzogulve. For Trine har en forkærlighed for netop Italien, hvor hun er kommet to gange om året gennem hele sin barndom, og hvor hun i dag rejser til hver sommer.

Læs ogsåKom indenfor hos Helene Blanche fra Tapet-Cafe

Det er ikke kun Italiens madkultur, Trine lader sig inspirere af i sit dagligliv – også det dekadente og farverige er flyttet ind i hendes hjem og garderobe. ”More is more,” som hun siger – hun bliver glad af at omgive sig med og klæde sig i farver. Så mens de fleste andre afværger tøjkriser ved at iklæde sig sort, tyr Trine altid til farver, for som hun siger, så skal hun blot tage to stykker farvet tøj på, før det ser ud af noget. 

Også hendes accessories er iøjefaldende og dekadente – Trine har tasker i alle regnbuens farver og har en imponerende samling af statetmentøreringe – mens hjemmets tilbehør bl.a. tæller store keramik- og glasvaser samt masser af puder i, ja, mange farver.

Gå på opdagelse i Trine Kjærs univers i galleriet.

De seks vigtigste trends fra modeugen i Paris

Modeugen i Paris viste den ene smukke kollektion efter den anden, og jeg blev atter bekræftet i at Paris er den bedste by at opleve de nye kollektioner i. Mærker som Celine og Chloé viste retro 70’er referencer med jordtoner og kapper, og Louis Vuitton og Balenciaga kiggede hen til 80’erne med store skuldre og stærke farver. Fælles for dem var stærke og inspirerende AW19-kollektioner, der uden tvivl vil sætte scenen for hvad vi kan forvente at se på gadebilledet til efteråret.

 

 

Store skuldre / Lille talje

Overalt på catwalken så vi store skuldre og en talje der var strammet godt ind. Her gælder det både overtøj, kjoler og sammensatte sæt.

Foto: Mega Agency Stella McCartney

Stella McCartney AW19

 

Foto: Mega Agency Loewe

Loewe AW19

 

Foto: Mega Agency Louis Vuitton

Louis Vuitton AW19

 

Blomsterprint

Blomsterprint er ikke kun forbeholdt forårskollektioner. Også til efteråret skal vi tage det feminine print med os. Her er kunsten at kombinere blomsterprintet med grafiske linjer og print, for et moderne look.

Foto: Mega Agency Balenciaga

Balenciaga AW19

 

Foto: Mega Agency Stella McCartney

Stella McCartney AW19

 

Foto: Mega Agency Louis Vuitton

Louis Vuitton AW19

 

Blank læder

Læder er ikke en ny trend som sådan, men flere brands havde valgt den blanke slags, der giver et skarpt udtryk og går smukt både for sig selv, men også sammen med bløde materialer som silke.

Foto: Mega Agency Loewe

Loewe AW19

 

Foto: Mega Agency Celine

Celine AW19

 

Foto: Mega Agency Balenciaga

Balenciaga AW19

 

Kapper

Efterårets musthave-item når det kommer til overtøj, spår jeg bliver kappen. Den var alle vegne på catwalken, og jeg fik den allerede skrevet på min ønskeseddel straks efter Chloé showet

Foto: Mega Agency Chloé

Chloé AW19

 

Foto: Mega Agency Loewe

Loewe AW19

 

Foto: Mega Agency Chanel

Chanel AW19

 

Rulam

Vi så mange 70’er referencer under modeugen i Paris; blandt andet rulam. Et materialer der naturligvis ofte ses på vintermodeugerne, men det nye denne sæson er, at det skal være af den oversize slags på frakke, kappe eller vest.

Foto: Mega Agency Celine

Celine AW19

 

Foto: Mega Agency Balenciaga

Balenciaga AW19

 

Foto: Mega Agency Miu Miu

Miu Miu AW19

 

Tern

Skakternet så vi i større og mindre format. Efter min mening lykkede det bedst til Loewe showet med deres frakke i nedtonede nuancer. Dog er den gul/sort kombination hos Louis Vuitton helt fantastisk når den kombineres med dyreprint.

Foto: Mega Agency Off-white

Off-white AW19

 

Foto: Mega Agency Louis Vuitton

Louis Vuitton AW19

 

Foto: Mega Agency Loewe

Loewe AW19

 

Gør dit næste vintagekup på Instagram: Her er profilerne, du skal kende

Det vrimler med Murano-lamper, keramikvaser og gamle udstillingsplakater i vores instafeed, ikke mindst fordi en ny generation af vintagebutikker har slået rødder i mediet og bruger vores yndlingsapp som butiksvindue for de fund, de har gjort på markeder og i antikvitetsbutikker rundtomkring i verden.

Her har vi samlet vores favoritprofiler, du skal kende for at gøre de gode vintagefund. 

Foto: @THEVILLACPH

@THEVILLACPH
Claire Anastasia står bag shoppen @Thevillacph, som hun har sat i værk, fordi hun elsker jagten på det per­fekte vintagefund. Hun sælger alt fra stole i fransk flet til pyntede venetianske spejle og italienske Murano-lamper, og når hun spejder efter nye ting til butikken, går hun efter objekter med følelse og sjæl. ”Det er fantastisk at få fingrene i noget helt unikt og lade det genopstå som et personligt element i et nyt hjem. Interiøret, jeg sælger, afspejler min egen stil og er altid noget, jeg selv vil indrette mig med. Jeg elsker kombi­nationen af varme og hårde materialer og kontrasten mellem det moderne og patinerede. Et hjem skal føles hyggeligt – og den følelse søger jeg i mine vintagefund,” fortæller Claire Anastasia, der drømmer om at udvide sit univers med en fysisk butik, så man kan sidde i stolen, inden man snupper den med hjem.

Foto: @HELLETHYGESEN

@HELLETHYGESEN
Med billedhuggeren Einar Utzon som oldefar og en far, der drev auktionshuset Kunsthallen i København, lå det nærmest i kortene at Helle Thygesen skulle beskæftige sig med kunst og æstetik. Selvom hun i mange år kæmpede imod og troede, at hun skulle have et arbejdsliv langt væk fra kunsten, indhentede det hende alligevel. Det er vi mange der sætter pris på, for det er en sand fornøjelse at gå på opdagelse efter kunst og vintagefund i Helle Thygesens inspirerende, æstetiske online univers, som da også er nøje gennemtænkt: ”Jeg ønskede at skabe en platform med en særlig stemning og med et udvalg, der reflekterer min hang til kunst og objekter, du ikke lige finder rundt om hjørnet. Det er blevet et meget personligt projekt, og jeg glædes dagligt over at få lov til at beskæftige mig med skønne ting, som får en særlig betydning i mine kunders liv, måske endda i flere generationer,” – Helle Thygesen.

Foto: @STODEOH

@STODEOH
@Stodeoh er profilen, hvor mange drømmekøb dukker op, så forbered dig på, at det kan blive en dyr fornøjelse at følge med. Hos @Stodeoh finder du et eksklusivt udvalg af internationalt design, men ikke den slags du ser hvor som helst, tværtimod er det et lidt sjældnere sortiment af møbler fra blandt andet USA Italien, Frankrig og Sverige. Bag profilen står Art Director Håkon Rossing, hvis kærlighed til vintage går langt tilbage: ”Jeg er ikke helt sikker på, hvor interessen for vintage stammer fra, men jeg kan huske, at min farmor altid sagde: “At se muligheder i gamle slidte tinge er en kunst, og godt for vores klode”, og det har jeg taget med mig.  Jeg kan også huske min første vintage forelskelse som 18-årig. Det var en gammel Bauhaus-daybed, der var i så ringe stand at min mor nægtede at sidde i den, når hun var på besøg. Men jeg elskede den, fordi den føltes autentisk og uprætentiøs.”

Foto: @MILLEFIORI_VINTAGE

@MILLEFIORI_INTERIOR
De to søstre Natasha og Frederikke står bag profilen @Millefiori_interior, der har et skønt udvalg af Murano-lamper og -vaser. ”Vi har en kæmpe fælles kærlighed til vintagefund og særligt gamle, italienske lamper. Når vi rejser og går på loppemarkeder, er vi altid på udkig efter smukke, farverige lamper, vaser og spejle. Vores interesse har resulteret i to samlerhjem fyldt med unikke og skønne fund, og på et tidspunkt besluttede vi, at tiden var inde til at finde nye hjem til nogle af dem. Da opstod idéen til at starte Millefiori på Instagram.”

 

@RUBYATELIER
Ruby Atelier er ejet af stilikonet Funda Christophersen, som finder og sælger unika-objekter i samarbejde med sin kæreste, Mark Bollinger Weincke, der også står bag webbureauet Ruby Studio. Med en delt passion for ind­retning opstod lysten til at arbejde med det fysiske rum, og ambitionen har fra starten været også at beskæftige sig med indretningsprojekter. Ruby Atelier er dermed med til at skabe en identitet for parrets univers. ”Vi går meget op i at finde de helt rigtige ting og gør en dyd ud af at sætte dem i stand for på den måde at give dem nyt liv. Vores objekter er primært ’mid-century’ og kommer hovedsageligt fra Italien, Frankrig og USA. Vi finder tin­gene overalt i verden og bruger vores voksende netværk af private sælgere,” fortæller Funda om shoppen.

Foto: @VINTAGE_CPH

@VINTAGE_CPH
Er du på jagt efter farverige vintageprint eller gamle udstillingsplakater, så er det hos @Vintage_CPH du skal lede. Bag Instagramprofilen og den fysiske butik af samme navn står de to søstre Mille og Rikke. Mille har en baggrund som printdesigner fra Designskolen i København og Rikke har arbejdet som Studio-Director i et internationalt modehus, så søskendeparret er vant til at arbejde professionelt med mønstre og farver, hvilket skinner igennem i deres udvalg. ”Vi forholder os først og fremmest til udtrykket og bruger vores designbaggrund til at sammensætte udstillingsplakater, gamle tryk og originalværker på kryds og tværs, så det fungerer i en moderne æstetik. Jeg tror, vores tilgang til kunst har ramt en nerve fordi den er så ligetil. Vi har talt med mange, der er bange for at gå ind på et galleri, fordi de ikke synes de ved nok om kunst. Vi kigger først på farver og på form, og danner os oftest en mening om værket før vi ved hvem kunstneren er,” fortæller Rikke, der trods den umiddelbare tilgang ikke kan sige sig helt fri fra at blive draget ind i kunstens historie: ”Når vi læser om kunstneren bliver vi tit fanget af historien, og nu er vi begyndt at tage kunstkurser på universitetet, læse kunstbøger, se en masse udstillinger i ind- og udland. Vores ligetil tilgang ændrer sig dog ikke. Jeg tror det er vigtigt at man ikke overtænker kunst eller stresser over om værket nu lige passer til sofaen eller det billede man har i forvejen – giver det dig sommerfugle i maven, så køb det!”.

Foto: @VINTAGE_415

@VINTAGE415_ 
Profilen @Vintage415_ kan vi anbefale dig at kende, hvis du er vild med William Morris print. Lise Duus Brændgaard, der står bag profilen, har nemlig gjort det sin metier at skabe lampeskærme af William Morris stof, som hun sætter til vintagelamper. Lise har arbejdet 15 år med livsstils-PR i kommunikationsbranchen, og besluttede sig for, at skifte spor, da hun kunne mærke, at hun savnede at arbejde mere hands-on med design og æstetik, som hun havde gjort det, da hun som ung studerede kunsthistorie. Hun tog derfor springet og kastede sig ud i sit eget vintageeventyr med @Vintage415_, som både eksisterer på Instagram og som fysisk butik i København. ”Jeg altid har elsket loppemarkeder og vintagefund med sjæl og historie, så det var nærliggende at skifte spor og skabe mit eget vintageunivers. Efter grundige overvejelser sagde jeg derfor mit job op og startede Vintage 415 – og jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund!” fortæller Lise Duus Brændgaard, der nyder dagligt at være omgivet af smukke ting og samtidig kunne bruge sin kunsthistoriske viden og mangeårige erfaring med livsstilskommunikation.

 

 

 

Det britiske kongehus opsætter regler for interaktion på de sociale medier – efter falske rygter om Meghan og Harrys barn

Selvom livet som kongelig virker som fryd og gammen, er det det ikke altid.

De to hertuginder, Meghan og Kate, der er gift med hver deres prins, har i den grad skulle finde sig i meget – særligt på de sociale medier.

Den form for overbærenhed er nu forbi. I kølvandet på falske rygter og decideret trolling af de to hertuginder, har det britiske kongehus nu udsendt en række guidelines for, hvordan man skal opføre sig, hvis man vil interagere med hoffets konti på de sociale medier.

I regelsættet står blandt andet, at kommentarer efterladt på kongehusets sociale medier ikke må ærekrænke, bedrage, fornærme, true, misbruge, hade eller promovere seksuelt materiale.

Kommentarer, der indeholder diskriminerende indhold baseret på race, køn, religion, nationalitet, handicap, seksuelle præferencer eller alder, vil desuden blive slettet.

Læs også: Prins Harrys to ekskærester slog op med ham af præcis samme årsag.

En talsperson fra Buckingham Palace har udtalt sig til Vogue i forbindelse med de nye regler: ”Vores konti på de sociale medier har vokset betydeligt over de sidste par år, og de tiltrækker nu flere tusind kommentarer om ugen. Mens flest af dem er positive, er der desværre også nogle kommentarer, der er enormt upassende og endda truende – oftest henvendt til andre kommentatorer”, fortæller talspersonen. De deciderede truende kommentarer vil nu blive meldt til politiet.

Du kan læse de fulde Social Media Guidelines fra det britiske kongehus lige HER.

Men det er ikke kun diverse Instagram- eller Facebook-brugere, der må finde sig i negative kommentarer. Særligt prins William og prins Harrys koner, hertuginde Kate og hertuginde Meghan, skal lægge øjne og øre til en del (hvis de da altså tjekker Instagram i frokostpausen).

Foto: MEGA det-britiske-kongehus-opsaetter-regler-for-interaktion-paa-de-sociale-medier-efter-falske-rygter-om-meghan-og-harrys-barn-2-elle-dk.jpg

For nyligt florerede en række rygter, der proklamerede, at Harry og Meghan planlagde at opfostre deres kommende barn kønsneutralt. Det rygte har det britiske hof dog – ganske usædvanligt – været ude og kommentere på.

De kalder det ”absolut falsk”. Vi kan altså vente os en royal arvefølge, der vil blive opfostret som enten han eller hun, men vi forventede nu eller ikke andet fra The Queen.

Den lille ny er dog endnu ikke kommet til verden, og hertuginde Meghan Markle bærer fortsat sin graviditet smukt. Du kan se præcis hvor smukt i galleriet herunder, hvor vi har samlet en masse af hertugindens graviditetslooks:

 

 

Chefredaktøren: ”Showet var helt i tråd med Karls mantra om altid at kigge frem”

På den parisiske A/W 2019-modeuges sidste dag, tirsdag den 5. marts 2019, lå Chanel showet. Man gemmer jo det bedste til sidst.

Det længe ventede startskud lød kl. 10:30, og der var Grand Palais som altid ved at briste over af spænding. Der er naturligvis altid stor forventning til de overdådige Chanel-shows, men særligt dette, som faldt bare 14 dage efter den legendariske Chanel-designer Karl Lagerfelds død.  

ELLEs chefredaktør, Cecilie Ingdal, sad naturligvis klar på tilskuerrækkerne, og nu deler hun sine oplevelser fra Grand Palais:

“The show must go on … Og det gjorde det; præcis i nu afdøde Karl Lagerfelds ånd. For Chanels AW-2019 show, som tirsdag formiddag blev afholdt i Grand Palais, var naturligvis for længst planlagt af Kejseren himself, da nyheden om hans død kom.”

Læs også: Vi kigger tilbage på de mest ikoniske Chanel-looks efter Karl lagerfelds død.

 “Og helt i tråd med Karls mantra om altid at kigge frem blev showet ikke forvandlet til et retrospektivt blik på hans ellers imponerende karriere. MEN det poetiske og smukke Winter Wonderland, som dannede ramme om showet, fik dog tilsat en dosis af Karls død – dels med et minuts stilhed inden showstart – også fra veninderne Naomi Campbell, Claudia Schiffer og Caroline de Maigret som alle sad front row – og dels med en stærk åbning af musen Cara Delevigne som i mange år var hans store inspiration.”

Foto: MEGA chanel-aw-2019-cecilie-indgal-karls-doed-cara-elle-dk.jpg

Cara Delevingne går Chanel A/W 2019.

 ”Arvtageren Virginie Viard viste sig kun kort efter showet, mens hun lod modeller og publikum hylde Karl Lagerfeld for sidste gang. Og hyldet blev han af de ustoppelige ovationer, mens Bowies Heroes bragede gennem Grand Palais. Vive Karl Lagerfeld.”

Her på ELLE bøjer vi os selvfølgelig også en sidste gang for den legendariske Chanel-designer og hans sidste show.

Du kan gøre det samme, mens du scroller igennem galleriet herunder, hvor vi har samlet alle looks fra A/W 2019-showet.

Den opklarende skønhedsordbog

Plumping, primer & fillers er blot få af de talrige forvirrende termer indenfor skønhedsverdenen, og det kan være noget af en forvirrende jungle.

Derfor har vi lavet en skønhedsordbog for – ikke for dummies, men for alle os der gerne vil lære, men måske ikke kun har hovedet oppe i cremebøtten, som beskriver nogle af de ord, som vi alle godt kan være lidt i tvivl om, hvad egentlig betyder.

Antioxidanter

Hudpleje som indeholder antioxidanter, forhindrer nedbrydning (aldring) af hudcellerne, og beskytter huden imod en procentdel af forurening. Antioxidanter virker forebyggende på ældning, og aktiverer cellefornyelsen i huden.

 

Filler

Et stof som typisk er hyaluronsyre som injiceres i huden, for at skabe fylde. Hyalruonsyre er et naturligt stof, der allerede findes i kroppen, og vil forsvinde med tiden. Fillers bruges til at udfylde rynker, fordybninger eller til læbeforstørrelser. Effekten varer i 6-10 måneder.

 

Plumping

Et ord som bruges om produkter, der fylder huden ud, og giver volumen. Ordet bruges ofte i forbindelse med anti age – og læbeprodukter.

 

BB/CC/DD-Cream

En farvet dagcreme der indeholder SPF og plejende ingredienser i et. De forskellige bogstaver forklares bedst som BB-cream (beauty balm) udjævner huden, giver fugt og beskytter. CC-cream (color correcting) er farvekorrigerende, hvor DD-cream (double defence) har fokus på at forebygge, opbygge hudens barriere, og forbygge aldringstegn. 

Foto: PR

 

Highlighter

Et makeup produkt som reflekterer lyset, og bruges til at fremhæve steder, du vil have ekstra fokus på, så som toppen af kindbenet, amorbuen og langs næseryggen. Ordet ’illuminator’ bruges også i samme forstand. Kan både være fast eller flydende. Et andet ord for dette er også ’Strobing’.

Foto: PR

Primer

Et baseprodukt der ligges på før makeuppen. Primeren er med til at udjævne huden, og skabe et længere holdbart resultat af din makeup.

Foto: PR

Botox

En nervegift som sprøjtes ind i små muskler i ansigtet for at glatte eksisterende rynker ud, og virker også forebyggende. Områder der behandles med botox, bliver helt glattet ud, da musklerne ikke længere kan trække sig sammen. Effekten varer i 3-5 måneder. 

 

Contouring

En teknik, hvor der bruges et lyst og mørkt produkt til at markere og fremhæve knoglestrukturen i ansigtet. Contouring produkter findes både i creme eller pudder form.

Foto: PR

 

Serum

Et tyndtfyldende koncentrat som indeholder flere aktive ingredienser, og består af mindre molekyler end en creme. Derfor kan de aktive ingredienser trænge dybere ind i huden, og er meget effektive. Serum påføres efter rens og før creme.

Foto: PR

Exfoliering

Det samme som at skrubbe eller peele huden. Det fjerner døde hudceller fra hudoverfladen, og giver dermed renere og jævnere hud. Der findes både mekanisk peeling med skrubbekorn, og enzympeeling eller kemisk peeling som fjerner døde hudceller ved hjælp af enzymer eller frugtsyre.

Foto: PR

Parabener

En gruppe kemikalier som bruges om konserveringsmidler i kosmetik, mad og lægemidler. Der er strenge regler for brug af parabener, da de kan virke hormonforstyrrende. I EU kan et produkt indeholde maksimalt 0,8 procent parabener. De mest kendte er metylparaben, etylparaben og butylparaben. 

 

Micellar

Micellarvand der et sæbefrit alternativ til almindelig ansigtsrens. Micellarvand renser, fjerner makeup og genopfrisker huden. Micellarvand er god til sensitiv hud.

Foto: PR

Blushing

Blushing er det samme, som vi før i tiden kaldte kindrødt. Produktet påføres på kinder til at skabe liv i ansigtet, og findes både i en creme eller pudder form.

Foto: PR

Booster

En booster er med til at opstramme og udglatte hudens overflade. Vitaminer og proteinerne i produktet er med til at styrke hudens indre struktur, og er det første der skal påføres huden. De fleste boostere optimerer huden, så den er klar til den efterfølgende hudpleje.

Foto: PR

 

 

Se hele den glamourøse H&M Studio S/S 2019-kollektion

Traditionen tro lancerer H&M en Studio-kollektion i forbindelse med den nye sæson, og nu får vi endelig den nye kollektion at se!

Tirsdag den 5. marts 2019 afslører H&M kampagnen for H&M Studio SS19-kollektionen, “The Glam Explorer”.

Med en frigjort glamourøs eventyrer som muse byder S/S 2019-kollektionen på et alsidigt mix af spændende statement pieces med safariinspirerede referencer.

Forestil dig du skal trekke i Arizonas jungle, men selvfølgelig på glamourøs vis.

Pastelfarver møder dyreprint, og kollektionens key pieces er blandt andet en regnbueprintet kjole, en dekadent pailletbesat nederdel, en struktureret utilityjakke – alt sammen indbegrebet af ubesværet glamour.

Foto: H&M

Inspireret af en glamourøs eventyrer sætter kampagnen tonen for H&M’s beslutning om at bytte catwalken i Paris ud med Sedona-ørkenen i Arizona, hvor S/S 2019-kollektionen udspiller sig.

Den unikke storyline kan følges på de sociale medier via #HMStudio.

Læs også: Gigi Hadid designer solbrillekollektion for Vogue Eyewear – og dedikerer den til New York City.

Fotografen Lachlan Bailey har skudt billederne i Arizonas dramatiske natur, mens det franske Vogues moderedaktør, Géraldine Saglio, har fået for rådgivning i designprocessen samt styling af kampagnen.

“At arbejde på S/S 2019 med H&M Studio-teamet har været et meget tilfredsstillende projekt for mig. Vi ønskede at fange det rette mix af glamour og naturen i dens vildeste form, inspireret af den berømte franske film fra 1975, Le Sauvage, med Catherine Deneuve som en runaway bride på en tropisk ø. Kombinationen af glamour og utility styles er meget “mig” – jeg elsker at klæde mig sådan, og det håber jeg også, at andre kvinder kan”, fortæller Géraldine Saglio.

Psst! Du kan læse et interview med Géraldine Saglio på side 43 i ELLEs martsnummer, der er på gaden nu.

Kollektionen kan købes på hm.com (kl. 10:00) og i udvalgte butikker fra 21. marts 2019 – priserne rangerer mellem 80 og 1.300 kroner. 

I galleriet herunder har vi samlet alle styles inklusiv kampagnen, der er stylet af Vogues Géraldine Saglio. Scroll løs!

 

 

Blake Livelys stiludvikling fra 2007-2019: Fra naboens datter til powerful kvinde

Blake Lively har været i mediernes søgelys i årevis. Hun fik sit gennembrud i filmen, Fire veninder – et par jeans, i 2005, og allerede i 2007 landede hun rollen som Serena van der Woodsen i Gossip Girl.

Siden da har paparazzierne fulgt skuespillerinden tæt, og det betyder, at hendes stiludvikling er temmelig veldokumenteret.

Der var nemlig engang – tilbage i 2007, 2008 og 2009, hvor Blake Livelys kjoler knapt nok kunne blive korte nok.

Viste de tilmed arme og var i en stærk farve, var frk. Lively glad og tilfreds. Naboens datter så sød, men drillende ud i det korte lillepigekjoler.

Foto: MEGA 4-blake-lively-elle-dk.jpg

I løbet af 2011, 2012 og 2013 blev kjolerne imidlertid længere. Blake havde etableret sig som en anerkendt skuespillerinde, og hun var tilmed blevet gift med kollegaen, Ryan Reynolds.

Det krævede store skrud på den røde løber. Lillepigen var gemt væk til fordel for divaen.

Foto: MEGA 20-blake-lively-elle-dk.jpg

Årene gik, og Blake blev mor. Først til datteren James og sidenhen kom Inez til familien. Det betød, at kjolerne blev skiftet ud med bukser.

I løbet af 2015, 2016 og 2017 fandt Blake Lively sin stil som voksen – og hun er da også en af de ganske få Hollywood-skuespillerinde, der styler sig selv uden hjælp fra en stylist. Sejt!

Læs også: Så meget har Lady Gagas stil udviklet sig fra 2010 til i dag.

I dag troner den 31-årige skuespillerinde i det ene magtfulde suit efter det andet, og vi kan aldrig vente med at se, hvad Blake møder op i.

Foto: MEGA 28-blake-lively-elle-dk.jpg

Stiludviklingen er i den grad til at få øje på. De lange, slanke lemmer er ikke længere i fokus, men derimod det stilsikre og voksne design.

Du kan se hele Blake Livelys stiludvikling fra 2007-2019 i galleriet herunder: