Med mindre du ånder og lever for skønhed, er der nok et par udtryk, vi kan hjælpe dig med at forstå bedre. I dag bliver en god dag. Kan du mærke det?
Plumping, primer & fillers er blot få af de talrige forvirrende termer indenfor skønhedsverdenen, og det kan være noget af en forvirrende jungle.
Derfor har vi lavet en skønhedsordbog for – ikke for dummies, men for alle os der gerne vil lære, men måske ikke kun har hovedet oppe i cremebøtten, som beskriver nogle af de ord, som vi alle godt kan være lidt i tvivl om, hvad egentlig betyder.
Antioxidanter
Hudpleje som indeholder antioxidanter, forhindrer nedbrydning (aldring) af hudcellerne, og beskytter huden imod en procentdel af forurening. Antioxidanter virker forebyggende på ældning, og aktiverer cellefornyelsen i huden.
Filler
Et stof som typisk er hyaluronsyre som injiceres i huden, for at skabe fylde. Hyalruonsyre er et naturligt stof, der allerede findes i kroppen, og vil forsvinde med tiden. Fillers bruges til at udfylde rynker, fordybninger eller til læbeforstørrelser. Effekten varer i 6-10 måneder.
Plumping
Et ord som bruges om produkter, der fylder huden ud, og giver volumen. Ordet bruges ofte i forbindelse med anti age – og læbeprodukter.
BB/CC/DD-Cream
En farvet dagcreme der indeholder SPF og plejende ingredienser i et. De forskellige bogstaver forklares bedst som BB-cream (beauty balm) udjævner huden, giver fugt og beskytter. CC-cream (color correcting) er farvekorrigerende, hvor DD-cream (double defence) har fokus på at forebygge, opbygge hudens barriere, og forbygge aldringstegn.
Highlighter
Et makeup produkt som reflekterer lyset, og bruges til at fremhæve steder, du vil have ekstra fokus på, så som toppen af kindbenet, amorbuen og langs næseryggen. Ordet ’illuminator’ bruges også i samme forstand. Kan både være fast eller flydende. Et andet ord for dette er også ’Strobing’.
Primer
Et baseprodukt der ligges på før makeuppen. Primeren er med til at udjævne huden, og skabe et længere holdbart resultat af din makeup.
Botox
En nervegift som sprøjtes ind i små muskler i ansigtet for at glatte eksisterende rynker ud, og virker også forebyggende. Områder der behandles med botox, bliver helt glattet ud, da musklerne ikke længere kan trække sig sammen. Effekten varer i 3-5 måneder.
Contouring
En teknik, hvor der bruges et lyst og mørkt produkt til at markere og fremhæve knoglestrukturen i ansigtet. Contouring produkter findes både i creme eller pudder form.
Serum
Et tyndtfyldende koncentrat som indeholder flere aktive ingredienser, og består af mindre molekyler end en creme. Derfor kan de aktive ingredienser trænge dybere ind i huden, og er meget effektive. Serum påføres efter rens og før creme.
Exfoliering
Det samme som at skrubbe eller peele huden. Det fjerner døde hudceller fra hudoverfladen, og giver dermed renere og jævnere hud. Der findes både mekanisk peeling med skrubbekorn, og enzympeeling eller kemisk peeling som fjerner døde hudceller ved hjælp af enzymer eller frugtsyre.
Parabener
En gruppe kemikalier som bruges om konserveringsmidler i kosmetik, mad og lægemidler. Der er strenge regler for brug af parabener, da de kan virke hormonforstyrrende. I EU kan et produkt indeholde maksimalt 0,8 procent parabener. De mest kendte er metylparaben, etylparaben og butylparaben.
Micellar
Micellarvand der et sæbefrit alternativ til almindelig ansigtsrens. Micellarvand renser, fjerner makeup og genopfrisker huden. Micellarvand er god til sensitiv hud.
Blushing
Blushing er det samme, som vi før i tiden kaldte kindrødt. Produktet påføres på kinder til at skabe liv i ansigtet, og findes både i en creme eller pudder form.
Booster
En booster er med til at opstramme og udglatte hudens overflade. Vitaminer og proteinerne i produktet er med til at styrke hudens indre struktur, og er det første der skal påføres huden. De fleste boostere optimerer huden, så den er klar til den efterfølgende hudpleje.