Når det gælder pleje og forkælelse, er fødderne for de flestes vedkommende den del af kroppen, som bliver forsømt allermest. Men det behøver slet ikke være så vanskeligt og tidskrævende at få velplejede fødder – følg bare disse 5 tips.
TIP 1: VASK OG PLEJ DINE FØDDER
Begynd med et fodbad i vand, som ikke er over 37 grader varmt, tilsæt en blødgørende fodbadeolie eller prøv evt. epson-salt, som ikke udtørrer. Efter 5-10 minutter kan du begynde at fjerne den hårde hud med en pimpsten. Er fødderne tørre, kan du også bruge en fodfil.
Tør fødderne grundigt – særligt mellem tæerne – og skub forsigtigt neglebåndene tilbage med et håndklæde eller en rosenpind.
Klip neglene lige over med en neglesaks, og undlad at klippe neglene ned i siderne. Giv evt. neglene lidt negleolie.
Smør fødderne ind i en fed creme uden kamfer eller mentol, da det kan virke udtørrende. Undlad at komme creme mellem tæerne. Hvis dine fødder er meget tørre, kan du smøre dem ind i creme og derefter pakke dem ind i plasticposer og sokker natten over. På den måde trænger cremen godt ind og plejer den tørre hud.
En dejlig fodmassage får fødderne og hele kroppen til at slappe af. Masser både indersiden, ydersiden, svangen og hele fodsålen fra tæerne og helt ud til hælen. Du kan også bruge en tennisbold eller en lille massagebold af nubret gummi.
TIP 3: GIV FØDDERNE MOTION
Fødderne har godt af træning og udstrækning, fordi det styrker fodens muskler og bevægelighed. Derfor er det en god ide både at gå og løbe. Du kan også lave fodgymnastik, når du sidder foran computeren eller fjernsynet. Vip med fødderne, og krum og stræk eller spred og saml tæerne flere gange om dagen.
TIP 4: SLIP FØDDERNE FRI
Tag skoene af når du kommer hjem, så fødderne får luft og frihed. Gå rundt på bare tæer – det styrker fødderne og giver velvære. Gå eventuelt en tur på bare fødder i sand eller lignende – det giver både afslapning og god muskeltræning.
TIP 5: SKIFT SKO
Flade, høje, spidse, brede og bløde. Hvis du har mulighed for det, så sørg for at skifte fodtøj flere gange om dagen for at aflaste dine fødder.
Instagram er manges foretrukne medie, når det kommer til modeinspiration, herunder at blive inspireret til nye måder at style på eller nye brands.
Og på Instagram er streetstyle et af de mest populære modefænomener, og noget, som både influencere, modemagasiner og modehusene har taget til sig.
Faktisk var det Boston-fødte Bill Cunningham (1929-2016), der i sin tid opfandt fænomenet ’streetstyle’, og han forstås dermed, ifølge Business of Fashion, som faderen af streetstyle-billeder.
Bill Cunningham var en selvlært fotograf og en aldeles respekteret herre i streetstyle-domænet. Han leverede sine streetstyle-billeder fast til avisen ‘The New York Times’ i perioden 1978 til 2016, og i de første mange år nægtede han faktisk at modtage betaling for sine billeder, da han mente, at han jo bare stjal folks skygger, og ville derfor få dårlig samvittighed hvis han tog penge for det. I 1994 blev han dog ansat som fast medarbejder hos The New York Times, da han havde brug for en sunhedsforsikring, fordi han var blevet kørt ned af en bil, mens han cyklede rundt i New Yorks gader med sit kamera.
Chefredaktør for amerikansk Vogue, Anna Wintour, har endda også udttalt om Bill Cunningham, ifølge Business of Fashion, at “Vi klædte os alle sammen ordentlig på for Bills skyld”.
Og nu hvor de mange modeuger er veloverstået, og de mange streetstyle Instagram-profiler er blevet spækket med friske gadebilleder, har vi derfor lavet en oversigt over 6 af de bedste streetstyle-profiler, som du kun for langsomt kan hoppe ind på Instagram og give et follow for den bedste streetstyle-inspiration:
Med 469.000 følgere er @styledumonde en af de mest populære streetstyle-profiler. Ejeren af profilen, Acielle, leverer faste streetstyle-billeder til både Vogue og The New York Times, og hvis du scroller igennem hendes feed, kan du også ofte spotte de danske influencere.
@lestreetedit er ELLEs go-to-fotograf, når det gælder streetstyle-billeder til både de danske og internationale modeuger, og derfor naturligvis på vores liste over favorit streetstyle-profiler.
Denne streetstyle-profil er med sine 338.000 følgere også en af de velkendte profiler indenfor streetstyle. Ejeren af profilen, Christian, har endda gjort det nemt for dig ved at fremhæve højdepunkter fra de forskellige modeuger, så du hurtigt kan se, hvordan stilen udspiller sig alt efter hvilken modeugeby, der er tale om!
@aks er en profil med lidt mere fokus på detaljerne og ikke nødvendigvis billeder af det fulde outfit. Så hvis du hellere vil have billeder up-close, er @aks bestemt et follow værd!
Danske Søren Jepsen står bag Instagram-profilen @thelocals, og Søren leverer smukke gadebilleder, og bidrager faktisk også med sine gadebilleder til modemagasinet Vogue.
@thestylestalkercom er også en af de mere populære streetstyle-profiler – og med god grund. Fotograf, Szymon Brzóska, leverer smukke billeder og rejser også hele verden rundt for at fange alle de smukke streetstyle-outfits til de mange modeuger.
Konfirmationer, bryllupper og studenterfester er lige om hjørnet, og derfor inviterer Jane Kønig og ELLE dig til et shoppe-event i Jane Kønigs hyggelige univers omgivet af en masse funklende smykker – naturligvis krydret med lidt snacks og drikke, som kan nydes i butikken.
På aftenen kan du møde ELLE-redaktionen, få inspiration til den perfekte gave eller til din egen styling på den særlige dag.
Men du får ikke bare lov at svælge i lækre smykker og styling, du kan også glæde dig til at deltage i en konkurrence og få en fin goodiebag med hjem.
Arrangementet afholdes både i Jane Kønig-butikken i København og Aarhus.
Aarhus:
Hvor: Jane Kønig Flagship Store, Badstuegade 8, 8000 Aarhus C
Hvornår:Torsdag den 4. april kl. 18.00-20.00
Hvordan: Begrænset antal pladser efter først til mølle-princippet. Send en mail til julie@janekoenig.dk og skriv “Aarhus” i emnefeltet.
København:
Hvor: Jane Kønig Flagship Store, Gothersgade 54, 1123 København K
Hvornår:Onsdag den 10. april kl. 18.30-20.30
Hvordan:Begrænset antal pladser efter først til mølle-princippet. Send en mail til julie@janekoenig.dk og skriv “København” i emnefeltet.
Vi glæder os til at ser dig til en forrygende aften med masser af hygge og ikke mindst shopping af alt det, der gør foråret lidt smukkere!
Fra denimsættet, den bløde posetaske og perleøreringen til fletmules, slipkjolen og de hvide jeans – mine favoritter denne sæson kan mikses på både kryds og tværs!
Tag fx den lækre blå skjorte og sæt den sammen med denimshorts, hårbøjle og sandaler, eller en af kjolerne over de hvide jeans med den bløde ruskindtaske over armen, perler i ørene og et par cool cat-eye solbriller, der beskytter mod forårssolens stærke stråler.
Se med i galleriet nedenunder, hvor ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, har fundet 10 budgetvenlige favoritter, du ikke kan komme uden om denne sæson.
Featuren har været bragt i ELLE, november 2018. Styling: Mie Juel.
Modsat mange andre vil topmodel Ulrikke Høyer ikke bruge ordet ’hjemlig’ om sin lejlighed på Christianshavn. Nok føler hun sig selv hjemme, men hun har på ingen måde forsøgt at skabe et ”hygge-nygge”-hjem, som hun udtrykker det. Hun beskriver det selv med ordene ’finurligt’ og ’sofistikeret’ og fortæller, at hendes år i modebranchen har smittet af; ikke så meget på hendes måde at klæde sig på, for hun bryder sig ikke om trends og tendenser, men at det har givet hende et stærkere æstetisk øje, som hun har udnyttet i sin indretning.
Lige da hun flyttede ind, ville hun have plads til alle sine ting, men hun fandt hurtigt ud af, at alt det smukke forsvandt i mængden. Derfor er det i dag kun det nøje udvalgte, der får lov til at stå fremme og have hver sin plads.
Åbner man Ulrikkes garderobeskab vil man finde en overvægt af vintagetøj. Selv siger hun, at 90 procent er vintage, og det handler til dels om det bæredygtige aspekt, men især også om at finde noget, der er helt unikt. Så når hun rejser i forbindelse med sit job som model, er det første, hun gør, når hun kommer til en storby, at gå på jagt i vintagebutikkerne – ikke luksusgenbrugsbutikkerne, for hun vil selv finde de gemte skatte og have følelsen af, at ”Ja! Jeg fandt dig”.
Gå på opdagelse i Ulrikke Høyers univers i galleriet.
Foto: Rasmus Luckmann
Her bor: Ulrikke Høyer, 22 år, model og studerende på CBS, hvor hun læser interkulturel markedskommunikation. Bor i lejlighed på Christianshavn. Følg hende på Instagram @ulrikkehoyer
Foto: Rasmus Luckmann
I reolen i stuen står lidt af Ulrikkes porcelæn- og keramiksamling – hun forsøger at holde igen med at købe flere tallerkener nu ... Spisebordet er et gammeldags arkitektbord, mens reolen er fra Ikea og snart skal udskiftes med en fra Hay.
Foto: Rasmus Luckmann
Miró-trykket har Ulrikke købt hos Stilleben, men hun synes generelt, det er svært at finde billeder til at hænge på væggene, for det siger meget om en person, hvad de har hængende. Maurício Klabins ’Eclipse Lampe’ er købt hos Beau Marché, og kanden, der mimer billedet, er fra hendes mors vintage-instagramshop @dailybloomcph
Foto: Rasmus Luckmann
Ulrikke har ønsket sig Kaare Klints ’Safaristol’ i mange år og fandt den brugt på Den blå avis. Chloés ’Nile Minaudière’-taske bruger hun til fest, mens Comme des Garçons-shopperen bliver brugt til hverdag, fordi den kan indeholde alt fra computer til træningstøj.
Foto: Rasmus Luckmann
Ulrikke elsker sine vintagejeans, og hun synes, de kan redde enhver tøjkrise. Derudover kan hun godt lide den kontrast, de giver til hendes garderobes øvrige feminine ting.
Foto: Rasmus Luckmann
Keramikfadet er købt i Japan og indeholder nogle af Ulrikkes makeupfavoritter; en vippebukker, ’Cloud Paint’-blush og ’Boy Brow’-bryngelé fra Glossier samt en concealer fra Clarins. Yndlingsdagcremen er klassikeren ’Lait Crème Concentré’ fra Embryolisse, og parfumen er fra Zadig & Voltaire. Natbordet er fundet i B&W-hallerne.
Foto: Rasmus Luckmann
Begge kjoler er fundet i vintagebutikker i Barcelona; den røde er det seneste køb, mens den blå er favoritten.
Foto: Rasmus Luckmann
Den indrammede skitse er et udklip fra magasinet Acne Paper. Lampen er købt i Japan, taburetten er fra et loppemarked, og pladen på det lave bord er skabt af to stykker træ, som Ulrikke selv har hamret sammen – inspireret af designeren Piet Hein Eeks møbler.
Foto: Rasmus Luckmann
De to dybe fade er Ulrikkes seneste keramikkøb og er allerede blevet hendes yndlinge – også derfor hænger de som små kunstværker på væggen. Den hvide bomuldsskjorte med broderie anglaise er købt hos København K – et af Ulrikkes favoritsteder, hvad angår vintageshopping.
Foto: Rasmus Luckmann
Ulrikke gør de fleste af sine keramik- og porcelænsfund på loppemarkeder, men mikser dem gerne med nye ting fra bl.a. Hay og Peter Shire.
Foto: Rasmus Luckmann
Ulrikke er gammel tennispige og går udelukkende i sneakers – hun har kun ét par stiletter, og dem går hun aldrig i. Hun synes, at sneakers giver et fint modspil til hendes feminine kjoler og skjorter.
Både de fysiske omgivelser, musikken og styles fra Louis Vuittons AW19-herretøjskollektion, som blev vist den 17. januar 2019, havde Michael Jackson-referencer, men nu bliver de styles med MJ-referencer fjernet igen.
Valget om at fjerne de styles med Michael Jackson-referencer sker som en reaktion på dokumentaren ’Leaving Neverland’, som blev vist første gang den 25. januar 2019 på Sundance Film Festival, hvilket dermed kun var én uge efter Louis Vuitton fremviste deres AW19-herretøjskollektion.
Der var Michael Jackson-referencer i form af en t-shirt med en grafisk illustration af Michael Jacksons dansende fødder, palliettoppe, glimmerhandsker, og stylingdetaljer såsom hvide opknappede skjorter og hvide sokker med sorte loafers.
Foto: YouTube
Louis Vuitton Menswear AW19
Og så foregik showet tilmed i opsatte New York-omgivelser, hvilket var inspireret af Michael Jacksons musikvideo til ”Billie Jean”.
Kreativ direktør for Louis Vuitton, Virgil Abloh, sagde i forbindelse med AW19-showet, ifølge Harper’s BAZAAR, at han gerne ville ”fremhæve en pointe om menneskeligheden i [Jacksons] vision”.
Louis Vuitton har dog senere understreget, at de ikke kendte noget til dokumentaren om Michael Jackson, da deres AW19-herrekollektion blev vist.
Foto: YouTube
Louis Vuitton Menswear AW19
Men nu efter reaktionen på ’Leaving Neverland’-dokumentaren, har Abloh udtalt: ”Jeg er klar over, at showet, i lyset af denne dokumentar, har forårsaget følelsesmæssige reaktioner. Jeg fordømmer enhver form for børnemishandling, vold eller krænkelse af menneskerettigheder”. Hertil fortsætter han: ”Min intention for dette show var at referere til Michael Jackson som en popkultursartist. Det refererede udelukkende til hans offentlige liv, som vi alle kendte og til hans eftermæle, der har påvirket en hel generation af kunstnere og designere.”
Louis Vuittons formand og CEO, Michael Burke, har også været ude og kommentere på situationen. Han beskriver blandt andet påstandene om Michael Jackson som dybt bekymrende og forstyrrende – hertil uddyber han, at ”Børnesikkerhed og velfærd er af største vigtighed for Louis Vuitton”, og at ”Vi er fuldt ud forpligtede til at være fortaler for denne sag”.
Louis Vuittons AW19-herretøjskollektion vil være tilgængelig til efteråret, men det vil altså være uden de styles med Michael Jackson-referencer.
Se hele Louis Vuittons Menswear AW19-show med de mange Michael Jackson-referencer i videoen nedenfor:
Næsten en tredjedel af livet bruges på langs, og det giver derfor mere end god mening at gøre sig tanker om, hvordan soveværelset indrettes, så det bidrager til de bedste betingelser for at komme ned i gear og få ladet op. ELLE Decoration har derfor håndplukket 15 fine ting til dig og dit soveværelse.
Erstat de almindelige stearinlys med soyavokslys, som er et sundere alternativ, da de baseret på økologisk dyrkede soyabønner og derfor ikke udskiller skadelige partikler og er stort set sodfri. Økologisk soyavokslys med duft af citrongræs og brombær, Paia Copenhagen, 350 kr. Køb online her.
De fleste kvinder, hvad end du er i 20’erne, 30’erne eller 40’erne, har set ‘Sex and the City’. Nogle har set serien en enkelt gang, mens andre trofast har ’catchet up’ med yndlingsvinderne fra Manhattan et par gange om året.
Sandheden er, at det nok ikke kan tælles på en hånd, hvor mange gange vi har set ‘Sex and the City’.
Men der er virkelig også meget godt at komme efter. Og selvom Sarah Jessica Parker (aka. Carrie Bradshaw) selv har kritiseret serien i nutidens lys for at være for snæversynet, så kan det aldrig ændre på den enorme kærlighed, vi har til serien.
Ja, kærlighed. Det lyder måske overdrevet, men ‘Sex and the City’ er jo ikke bare en underholdningsserie.
Det er også en fremragende modeguide, trøstende skulder ved knuste hjerter og et bevis på, at veninder er noget af det vigtigste i dit liv.
Det og meget mere har Carrie Bradshaw, Miranda Hobbes, Charlotte York og Samantha Jones bevist, mens de har leveret nogle af de bedste og mest legendariske citater igennem tiden.
Hvem husker for eksempel ikke Charlottes ”Maybe we can be each other’s soul mates. And then we can let men be just these great, nice guys to have fun with” eller i den anden bolddgade, Carries “Swear on Chanel”.
Der er mange flere at komme efter, og vi har set serien igennem endnu engang for at udvælge de 35 bedste citater fra ‘Sex and the City’.
Læs dem alle i galleriet herunder.
Foto: Sex and The City
“Monogamy is on its way out again. It had a brief comeback in the 90s, but as the millennium approaches, everyone’s leaving their options open”, Stanford Blatch
Foto: Sex and The City
“I’ve spent $40,000 on shoes and I have no place to live? I will literally be the old woman who lived in her shoes”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“Oh my God! Do you know what these are? Manolo Blahnik Mary Janes! I thought these were an urban shoe myth”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“I love you, but I love me more”, Samantha Jones.
Foto: Sex and The City
“We all judge. That’s our hobby. Some people do arts and crafts. We judge”, Stanford Blatch
Foto: Sex and The City
"I will not be judged by you or society", Samantha Jones.
Foto: Sex and The City
"And finally, the most important break up rule: no matter who broke your heart, or how long it takes to heal, you’ll never go through it without your friends", Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“They say nothing lasts forever; dreams change, trends come and go, but friendships never go out of style”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“After all, seasons change, so do cities; people come into your life and people go. But it’s comforting to know that the ones you love are always in your heart. And if you’re very lucky, a plane ride away”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“Enjoy yourself. That’s what your 20s are for. Your 30s are to learn the lessons. Your 40s are to pay for the drinks”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“My marriage is a fake Fendi”, Charlotte York.
Foto: Sex and The City
“And then I realised something, twenty-something girls are just fabulous, until you see one with the man who broke your heart”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
"Some people are settling down, some people are settling and some people refuse to settle for anything less than butterflies”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“The fact is, sometimes it’s really hard to walk in a single woman’s shoes. That’s why we need really special ones now and then to make the walk a little more fun”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“Beauty is fleeting, but a rent-controlled apartment overlooking the park is forever”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“I like my money where I can see it – hanging in my closet”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
"You shouldn't have to sacrifice who you are just because somebody else has a problem with it", Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“In New York your always looking for a job, a boyfriend or an apartment”, Carrie Bradshaw
Foto: Sex and The City
“The most exciting, challenging and significant relationship of all is the one you have with yourself. And if you find someone to love the you you love, well, that’s just fabulous”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“I curse the day you were born”, Charlotte York.
Foto: Sex and The City
"I've been dating since I was fifteen! I'm exhausted! Where is he?", Charlotte York.
Foto: Sex and The City
“Abso-fucking-lutely”, Mr Big.
Foto: Sex and The City
"Maybe some women aren’t meant to be tamed. Maybe they need to run free. Until they find someone, just as wild to run with", Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“I am someone who is looking for love. Real love. Ridiculous, inconvenient, consuming, can’t-live-without-each-other love”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“I suggested he have a tomato salad, then I suggested we get married”, Charlotte York.
Foto: Sex and The City
"I will never be the woman with the perfect hair, who can wear white and not spill on it", Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“Being single used to mean that nobody wanted you. Now it means you’re pretty sexy and you’re taking your time deciding how you want your life to be and who you want to spend it with”, Carrie Bradshaw
Foto: Sex and The City
“After a while you just wanna be with the one that makes you laugh”, Mr. Big.
Foto: Sex and The City
“I feel the same way about being a bridesmaid as you feel about Botox. Painful and unnecessary”, Samantha Jones.
Foto: Sex and The City
“Ever thine. Ever mine. Ever ours”, Mr. Big
Foto: Sex and The City
“How did it happen that four such smart woman have nothing to talk about but boyfriends?”, Miranda Hobbes.
Foto: Sex and The City
“I’d like a cheeseburger, large fries and a Cosmopolitan”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
"I want to enjoy my success, not apologize for it", Miranda Hobbes.
Foto: Sex and The City
"It wasn't logic, it was love", Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
"Some love stories aren't epic novels, some are short stories... But, that doesn't make them any less filled with love", Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“Maybe we can be each other’s soul mates. And then we can let men be just these great, nice guys to have fun with”, Charlotte York.
Da Naja Munthes modeller skred ned af catwalken og viste mærkets Spring/Summer 2019-kollektion frem, var der flere ting, der sprang i øjnene.
Den danske topmodel Freja Beha Erichsens comeback til den københavnske modeuge var ganske vist en af dem.
Men det var selvfølgelig ikke kun det velkuraterede modelcast, der også talte Nadja Bender og Juliane Grüner, vi lagde mærke til, ligesom at det heller ikke kun var den ’spot on’ styling, som ELLEs Fashion Director, Barbara Gullstein, stod for.
Nej, det var selvfølgelig også en über cool kollektion, der ikke bare bød på velkendte og eminente Munthe-prints, polkaprikker og flæser, men også lædershorts, dyreprint og genialt overtøj.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Freja Beha for Munthe S/S 2019.
Og lige præcis shorts, dyreprint og overtøj er der kræset ekstra om i Munthe Exclusive, som er den mini-kollektion af eksklusive showpieces, som Munthe netop har lanceret.
Kollektionen består af fem styles: Tre frakker, en nederdel og et par shots, og fælles for dem alle er, at de har fået eksta lækre detaljer, skønne materialer, og at der generelt er kræset lidt ekstra om stylen.
Munthe Exclusive findes kun i meget begrænset antal og kan kun købes på Munthes egen webshop.
Priserne rangerer mellem 1.199 og 5.499 kroner.
Psst! Scroll løs i galleriet hvor vi har samlet billederne af Munthe Exclusive. Du kan også se, hvordan de var stylet til Munthes Spring/Summer 2019-show!
Jeg startede i januar 2017 som praktikant, derefter blev jeg forlænget 6 måneder og derefter ansat. To år og små 3 måneder har jeg været en del af ELLE.
Hvad har overrasket dig mest ved at arbejde på ELLE?
Det overraskede mig meget, hvor stor en verden det egentlig er. Nu sidder jeg jo på skønhed og det er jo kun en gren af hele ELLE. Skønhedsbranchen i sig selv, er et kæmpe felt og der er så mange skønne og dygtige mennesker i den branche. Jeg er helt sikkert kommet for at blive.
Hvad er dine tre all-time favorit skønhedsprodukter?
Nu må jeg heldigvis vælge tre favorit produkter, men jeg kan afsløre, at hvis jeg kun måtte vælge et, ville det være Active Botanical Serum fra Vintner’s Daughter. Jeg føler, at det er et alt-i-et serum. Min hud har det himmelsk efter få dråber af denne skønhed.
Foto: PR
’Active Botanical Serum’, Vintner’s Daughter, 30 ml, 1495 kr.
Noget af det vigtigste for mig, er også at få renset min hud ordentligt og korrekt, her bruger jeg Erase Balm Cleanser fra Pestle and Mortar. Den fjerner alt, og efterlader min hud så blød.
Foto: PR
’Erase Balm Cleanser’, Pestle & Mortar, 100 ml, 325 kr.
Et andet produkt jeg altid har med mig, og jeg har købt til næsten alle i min inderkreds er Lip Cure fra Tromborg. Den er en mirakelmager. Lip Cure har gjort, at jeg aldrig mere har tørre eller sprukne vinterlæber, og jeg kan slet ikke forstille mig at undvære den.
Foto: PR
’Lip Cure’, Tromborg, 15 ml, 160 kr.
Hvor sparer du, og hvor ’spenderer’ du?
Jeg ved ikke, om det er fordi jeg er kommet på den anden side af 25 og tættere på de 30, at mit fokus har ændret sig fra makeup til hudpleje. Men jeg sparer nok mere på makeup nu end tidligere, hvor jeg før hen testede alt fra bronzer til foundation – fra alle brands. Det kan også være, at jeg bare har fundet mine favoritter for good. Nu ’splurger’ jeg nok mere på hudpleje, det er jo ikke billigt, men det er alle pengene værd!
Hvad er det bedste råd, du har fået – rent skønhedsmæssigt – af skønhedsredaktøren Anne P.?
Anne er lidt min guru, når det kommer til viden om produkter og brands. Hvis jeg gerne vil teste et nyt produkt, kan Anne lynhurtigt svare på, hvad produktet gør/kan, og om det er pengene værd. Og det kan være alt fra makeup til hudpleje. Det er helt fantastisk!
Mascara er nok noget, jeg altid vil teste. Lige i øjeblikket bruger jeg Le Volume Révolution De Chanel fra Chanel, den er fin.
Hvad er det bedste makeupråd du nogensinde har fået? (og giver videre)…
Påfør så vidt muligt altid makeup i naturligt lys, så du ikke bliver snydt af dårlig belysning.
Hvad er det bedste, du har gjort for dig selv den sidste uges tid?
Hver uge hiver jeg en aften ud af kalenderen til mig-tid, hvor jeg får ordnet bryn, brugt maske både på hud og hår, og virkelig tager mig tid til at passe mig selv. Den aften er altså godt givet ud, i hvert fald for sjælen!
Hvis der er én ting, vi ikke kan komme uden om at tage stilling til i 2019, er det miljøet, og det aftryk vi som mennesker og modeindustri sætter på kloden – både i miljømæssig og socialt ansvarlig forstand. Overalt tudes vi ørene fulde omkring de kæmpemæssige klimaforandringer vi lige nu er vidner til globalt grundet mange års heftig industrialisering og materielt (over-)forbrug. Det har vi som mennesker og i høj grad også som branche ansvar for at bremse den negative udvikling af, og sætte ind dér, hvor vi kan gøre en forskel.
På ELLE har vi altid en bæredygtig underlægger i vores produkt; både i de historier, vi formidler, hvor vi gør alt hvad vi kan for at fremme de brands og de ildsjæle, der med inspirerende gåpåmod og ikke mindst fremsynethed, aktivt er med til at gøre en forskel for den måde, tøj bliver produceret på. Vi trykker desuden alle ELLE-magasiner på genanvendt papir (se selv certificeringen i vores kolofon), ligesom den middag, vi serverer til ELLE Style Awards, er certificeret bæredygtig.
Men nu var det ikke ELLE det skulle handle om, for heldigvis er vi en branche, hvor innovation og pioneerånd er alfa og omega, og hvor mange nu gør brug af denne innnovative kreativitet for at fremme bæredygtige tilstande.
Modebranchen har i mange (mange!) år været udskældt for at være en af de mest forurenede industrier overhovedet, og tilmed også en af de brancher, der producerede under de værst tænkelige forhold i u-lande. Sådan er det heldigvis ikke mere.
I dag er det gudskelov nærmest uhørt at brands producerer deres tøj under uetiske forhold med umenneskelige arbejdstider, kummerlig løn og børnearbejde – og hvis der er nogle brands, der stadig iværksætter sådanne produktioner, kan det potentielt koste dem hele deres forretningsgrundlag. For forbrugerne VIL ikke acceptere, at forretninger drives på menneskeligt respektløse grundlag, og medierne kan ikke retfærdiggøre at lovprise produkter, hvis baglandet er beskidt. Derfor er der efterhånden udpræget gennemsigtighed i virksomheders forsyningskæder, så alle kan se, hvordan produkter bliver fremstillet, og hvor varerne kommer fra. Desuden tænker tiltagende flere brands miljøet ind i måden, de producerer på, og tager hensyn til de materier, der er begrænsede resurser af, og minimerer i høj grad brugen af de materier, der forurener mest. Desuden findes der hver dag nye måder at genanvende de horder af plastik og affald, der forurener særligt verdenshavene, men som kan omdannes til materialer, der minder om nylon, polyester, PVC og endda silke. Hvor sejt er dét lige?
Den slags innovation og proaktivitet over for både mennesker og miljø skal bestemt hædres. Og det er netop derfor, at vi for sjette år i træk uddeler Årets CSR-pris til ELLE Style Awards.
Kategorien fokuserer på en modevirksomhed, der arbejder med eller skaber opmærksomhed omkring bæredygtighed, økologi og/eller social ansvarlighed på en sådan måde, at de formår at nå ud til den danske modeforbruger og bevidstgøre hende om, at vi har et valg. Årets CSR-pris præsenteres i samarbejde med ELLE Style Awards 2019 hovedsponsor Boozt.com
Boozt.com er som en af Nordeuropas største multibrand webshops en del af det globale samfund og anerkender dermed deres forpligtelse til at tage et socialt ansvar. Det gør de blandt andet ved at samarbejde med frivillige organisationer med det mål at øge bevidstheden om globale spørgsmål.
Hvert år samler Boozt.com tusindvis af ikke-salgbare varer fra Boozt’s lager, som sendes til nødlidende. Boozt.com har blandt andet doneret til Foreningen for Fred og Udvikling i Afrika (A.P.D.A) og til SOS Ukraine. På den måde støtter Boozt.com mennesker i konfliktområder og sikrer, at intet tøj går til spilde.
ELLE Style Awards 2019 består af tre events: den 10. maj, hvor ELLE samler den danske modebranche til middag, show og prisoverrækkelse ved en stor gallaevent. Det er altså for første gang ikke muligt at købe billet til selve prisoverrækkelsen, men du kan naturligvis følge med live på ELLEs sociale medier hele aftenen. Til gengæld har vi i år lavet et skræddersyet event for alle vores skønne læsere, der bestemt ikke skal snydes for magien ved ELLE Style Awards. Derfor inviterer vi til en eksklusiv champagne-frokost, ELLE Salon, hvor 360 ELLE-læsere den 11. maj har en helt unik oplevelse i vente, der samler alt det bedste fra ELLE Style Awards med champagne, mode, musik, VIPs, rød løber og goodiebags. Den tredje dag ELLE Boutique er et gratis shoppeevent, der afholdes i samarbejde med Boozt.com. Mere info herom følger snarest…