I det nye nummer af ELLE har vi fokus på bæredygtighed – et begreb, der gennem de seneste år har fået en markant større betydning i modeverdenen.
Men bare fordi man vægter bæredygtighed højt, betyder det ikke, at man bør gå på kompromis med sin sans for mode.
I den ene af denne måneds to modeserier, ’Sustainable Fashion’, viser Kasia Struss, hvordan man gennemfører et sart og chikt look med god samvittighed, udelukkende iført bæredygtige brands.
Se med i galleriet nedenunder, hvor ELLEs Fashion Director, Barbara Gullstein, har udvalgt 10 items, der giver dig det cool forsidelook samtidig med, at du har etikken i orden.
April og påske står for døren, den første bøg er sprunget ud, og et nyt nummer af ELLE er på gaden. Et nyt nummer af ELLE betyder selvfølgelig også dit månedlige horoskop, leveret af ELLEs faste astrolog, Susanne Taylor.
Og hvad har april måned så i ærmet til dig?
Er det måske i denne måned, at du skal trække stikket lidt og få styr på tankerne? Eller skal du afprøve dine grænser og slippe kontrollen lidt mere, end du måske er vant til? Eller måske byder april måned endda på en masse fest og farver?
April måned står i vædderens tegn, men uanset hvilket stjernetegn du er født i, byder april på et hav af muligheder.
Månedens stjertegn: Vædder 21/3 – 20/4
Horoskop af: Susanne Taylor
Vædderkvinden er født med et særligt lys i øjnene. Hendes aura er stærk, og hun ved det. Hun kan dukke op alle vegne for at kæmpe mod verdens uretfærdigheder – fighterånden ligger dybt i blodet. De stille stunder kredser om hendes børn og familielivet. Til fester forvandler hun sig til en smuk, magisk kvinde. Hendes lemmer indhylles gerne af florlette stoffer med tilhørende smykker i regnbuens farver. Karakterfulde væddere er bl.a. Ali McGraw, Vivienne Westwood, Karen Blixen og Margherita Missoni.
Swipe løs i galleriet og find dit stjernetegn, hvor du kan læse, hvordan din april måned vil tegne sig…
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Marc Jacobs: Vædder 21/3 - 20/4
Du vil bevæge dig i flere retninger. Din hersker, Mars, er i Tvillingens tegn frem til 15.05.19, og du vil træffe vigtige beslutninger. Få sagt det nødvendige hurtigst muligt. Kommunikation og freelanceri passer godt til dit temperament. Ryd op på skrivebordet. Få luft omkring dig. Søskende kan være en kilde til glæde og inspiration. Hold sammenskudsgilde.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Miuccia Prada: Tyr 21/4 - 21/5
Din hersker, Venus, er i Fiskens tegn frem til 20.04.19, så vær ekstra opmærksom på nethandel og venneaftaler. Det glimter kun på overfladen ... Tjek fup og faktalisten, inden du lader dig friste til storkøb. Sidst i april bør du trække dig tilbage. Du får brug for stille stunder, selv om du er aktiv. Freden findes i familiens og gode venners lag. Slap af.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Alber Elbaz: Tvilling 22/5 - 21/6
Dit sociale liv udvides med nye venskaber. Kom ind i kampen og giv lidt af dig selv. Eventyrlige oplevelser venter – sug til dig! Karrieren kan gå i mange retninger. Tryghed og sikkerhed er måske ikke så attraktivt mere; noget kan gå i opløsning, men frygt intet. Sig ja til udfordrende ideer. Brug viljestyrke og kommunikationsevner til at nå dine mål. Kom i gang!
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Giorgio Armani: Krebs 22/6 - 22/7
Der kommer turbo på arbejdsopgaver med udfordringer og ansvar. Din handlekraft slår igennem, når du er vedholdende. Kriser kan opstå med kæreste eller samarbejdspartnere. Sæt grænser og bryd negative mønstre. Giv slip på kritik og kontrol. Du er intuitiv, sensitiv og følsom. Hjælp sårbare børn og unge. Dit bløde og romantiske jeg viser sig sidst i april.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Coco Chanel: Løve 23/7 - 23/8
Fremtidens planer bærer frugt, når du ved, hvad du vil. Prioriter aftaler mellem børn, familie og karriere; vælg med hjertet. Ting vil lykkes med kollegaers hjælp. Giv ros og ris, når det kræves. Et vigtigt brev med juridisk indhold kan dukke op. Etik og moral er nødvendigt. Kontakt evt. eksperter. Sørg for rolige dage med selvforkælelse. Leg og hyg med dine børn.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Karl Lagerfeld: Jomfru 24/8 - 23/9
Spil ikke bedrevidende. Slip fordommene om anderledes tænkende, og vær ydmyg. Kærlighedslivet trænger til et eftersyn. Dårlig kommunikation med din partner kan skabe kriser. Tal direkte fra hjertet. Skær ind til benet. Bankaftaler etc. skal i hus. Økonomi skal udredes. Vær omhyggelig og grundig før kontraktskrivning. Gå til stålet; kæmp for dine rettigheder!
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Donna Karan: Vægt 24/9 - 23/10
Der er fest og flirt i luften! Gå ud og dans. Måske bliver du godt forelsket? Men: Kærligheden kan være farlig og flygtig. Dine sårbare sider står på vid gab. Tænk dig godt om, inden du springer ud på dybt vand. Sæt grænser. Din udstråling er blid og feminin. Ny stil, nye farver og ny frisure gør underværker. Men også sund kost og motion. Balance, tak.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Anna Wintour: Skorpion 24/10 - 22/11
Med lidt snilde kan du skabe værdifulde kontakter. Forhandlinger er i spil, men alt skal gøres åbent og ærligt. Der stilles krav på jobbet, og du får større ansvar. Måske forfremmelse? Stress, jag og overarbejde bør undgås. Vær konsekvent og bestemt. Tag ansvar for din sundhed og dit helbred. Tilgodese kæreste og børn, gerne med ferie eller afslapning.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Manolo Blahnik: Skytte 23/11 - 21/12
Du kan alt med ord, når det passer dig. Professionelt vil du møde mange indflydelsesrige personer i den kommende tid – også din overmand i ord og holdninger. Pas på kværulanter og arrogante egoister. Undgå ordkrig og skvalder. Forbered dig grundigt, og få styr på dine opgaver. En rejse kan påvirke din måde at tænke på. Vær ærlig. Træd i karakter.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Diane Von Furstenberg: Stenbuk 22/12 - 20/1
Der kan opstå uro i kærlighedslivet. Skab klare retningslinjer, og kom i mål med fælles drømme, håb og længsler. Kæmp for den, du elsker. Der er fokus på hjem og bolig – flytning eller renovering. Smid ud og ryd op! Børn kan blive et tema mellem 20.04. og 20.05.19. Familie og søskende kan strides om fortidens hændelser. Brug dine pædagogiske evner ...!
Christian Dior: Vandmand 21/1 - 18/2
Du er skarp og klar til at få trumfet ønsker igennem. Du ved, hvad du vil, og når dine mål med styrke, overskud og energi. Du kan vinde pokaler ved motions og sportsstævner. Du kommer ned i gear efter 20.04.19. Der skal genoplades. Nyd sejrene i stilhed. Forkæl krop, sind og ånd. Tag på eksotiske, nydelsesfulde rejser. Inkl. kæreste og børn, selvfølgelig.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Kenzo Takada: Fisk 19/2 - 20/3
Økonomiske, materielle og personlige værdier revurderes. Hvad der før skabte tryghed og glæde kan føles tunge. Mug ud! Brug din kreativitet på sunde projekter. Et nyt studium kan også supplere din indtægtskilde. Undgå smarte løsninger. Heldet er med dig. Etik og god moral hænger sammen med de nye livsværdier. Få styr på dine forretningsevner.
Sex and the City er uden tvivl en af de mest populære serier, som har givet os unik underholdning gennem hele 6 sæsoner og 2 film med Sarah Jessica Parker, Kim Cattrall, Kristen Davis og Cynthia Nixon i hovedrollerne.
Vi har bedt og bedt og bedt til guderne om at få en opfølger, og nu må nogle endelig have hørt vores Sex and the City-hungrende bønner.
Det er nemlig lige blevet offentliggjort, at Paramount TV og Anonymous Projects har købt rettighederne til Candace Bushnells (forfatter af Sex and the City red.) seneste opfølgerbog ’Is There Still Sex in the City?’, som udkommer til august:
Bogen og tv-projektet er sat til at udforske kvinder, sex og dating efter man er fyldt 50. Nicole Clemens, chef for Paramount TV, har ifølge Vogue udtalt: ”Den oprindelige Sex and the City-bog og -serier tjente som en banebrydende grundsten for en hel generation af kvinder, inklusiv mig selv. Vi er begejstrede for at være i stand til at fortsætte med at fortælle om det underrepræsenterede synspunkt på kvinder i 50’erne og svare på spørgsmålet med ’Ja! Der er mere sex in the city!’.”
Ifølge Vogue, har forfatter, Candace Bushnell, også være ude og kommentere på det nye projekt: ”Det plejede ikke at være sådan her. Engang betød 50’erne begyndelsen på pension – man skulle arbejde mindre, bruge mere tid på dine hobbyer, og på dine venner, som, ligesom dig selv, gled mere og mere ind i en afslappet livsstil. Kort fortalt, så var folk i pensionsalderen ikke ment til at gøre andet end bare at blive ældre og tykkere. Det var ikke forventet, at de skulle træne, starte nye arbejdseventyrer, flytte til en anden stat, have afslappet sex med fremmede, eller bare starte helt forfra. Men det er lige præcis sådan, de flestes liv i 50’erne og 60’erne ser ud, og jeg er begejstret for at kunne reflektere den rige kompleksitet af deres virkelighed både på bog og nu også på skærmen.”
Det er endnu ikke afsløret, hvem der skal spille hovedrollerne i opfølgeren, men efter de mange rygter om dramaet mellem Sarah Jessica Parker og Kim Cattrall, bliver det nok næppe det originale cast, som vi kommer til at se i opfølgeren.
Men med Candace Bushnell som executive producer, kan det næsten kun blive godt – vi kan i hvert fald ikke vente med at se, hvad opfølgeren byder på.
Og kan du heller ikke vente med at se opfølgeren? Så gør klar på et nostalgisk throwback, og se med i galleriet nedenunder, hvor vi har samlet de 35 bedste Sex and the City-citater.
Foto: Sex and The City
“Monogamy is on its way out again. It had a brief comeback in the 90s, but as the millennium approaches, everyone’s leaving their options open”, Stanford Blatch
Foto: Sex and The City
“I’ve spent $40,000 on shoes and I have no place to live? I will literally be the old woman who lived in her shoes”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“Oh my God! Do you know what these are? Manolo Blahnik Mary Janes! I thought these were an urban shoe myth”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“I love you, but I love me more”, Samantha Jones.
Foto: Sex and The City
“We all judge. That’s our hobby. Some people do arts and crafts. We judge”, Stanford Blatch
Foto: Sex and The City
"I will not be judged by you or society", Samantha Jones.
Foto: Sex and The City
"And finally, the most important break up rule: no matter who broke your heart, or how long it takes to heal, you’ll never go through it without your friends", Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“They say nothing lasts forever; dreams change, trends come and go, but friendships never go out of style”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“After all, seasons change, so do cities; people come into your life and people go. But it’s comforting to know that the ones you love are always in your heart. And if you’re very lucky, a plane ride away”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“Enjoy yourself. That’s what your 20s are for. Your 30s are to learn the lessons. Your 40s are to pay for the drinks”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“My marriage is a fake Fendi”, Charlotte York.
Foto: Sex and The City
“And then I realised something, twenty-something girls are just fabulous, until you see one with the man who broke your heart”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
"Some people are settling down, some people are settling and some people refuse to settle for anything less than butterflies”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“The fact is, sometimes it’s really hard to walk in a single woman’s shoes. That’s why we need really special ones now and then to make the walk a little more fun”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“Beauty is fleeting, but a rent-controlled apartment overlooking the park is forever”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“I like my money where I can see it – hanging in my closet”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
"You shouldn't have to sacrifice who you are just because somebody else has a problem with it", Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“In New York your always looking for a job, a boyfriend or an apartment”, Carrie Bradshaw
Foto: Sex and The City
“The most exciting, challenging and significant relationship of all is the one you have with yourself. And if you find someone to love the you you love, well, that’s just fabulous”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“I curse the day you were born”, Charlotte York.
Foto: Sex and The City
"I've been dating since I was fifteen! I'm exhausted! Where is he?", Charlotte York.
Foto: Sex and The City
“Abso-fucking-lutely”, Mr Big.
Foto: Sex and The City
"Maybe some women aren’t meant to be tamed. Maybe they need to run free. Until they find someone, just as wild to run with", Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“I am someone who is looking for love. Real love. Ridiculous, inconvenient, consuming, can’t-live-without-each-other love”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“I suggested he have a tomato salad, then I suggested we get married”, Charlotte York.
Foto: Sex and The City
"I will never be the woman with the perfect hair, who can wear white and not spill on it", Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“Being single used to mean that nobody wanted you. Now it means you’re pretty sexy and you’re taking your time deciding how you want your life to be and who you want to spend it with”, Carrie Bradshaw
Foto: Sex and The City
“After a while you just wanna be with the one that makes you laugh”, Mr. Big.
Foto: Sex and The City
“I feel the same way about being a bridesmaid as you feel about Botox. Painful and unnecessary”, Samantha Jones.
Foto: Sex and The City
“Ever thine. Ever mine. Ever ours”, Mr. Big
Foto: Sex and The City
“How did it happen that four such smart woman have nothing to talk about but boyfriends?”, Miranda Hobbes.
Foto: Sex and The City
“I’d like a cheeseburger, large fries and a Cosmopolitan”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
"I want to enjoy my success, not apologize for it", Miranda Hobbes.
Foto: Sex and The City
"It wasn't logic, it was love", Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
"Some love stories aren't epic novels, some are short stories... But, that doesn't make them any less filled with love", Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“Maybe we can be each other’s soul mates. And then we can let men be just these great, nice guys to have fun with”, Charlotte York.
H&M Conscious Exclusive 2019-kollektionen er endelig offentliggjort, og de bæredytige styles er – tradition tro – alt, hvad vi drømmer om at gå forårets og sommerens fester i møde med.
Conscious Exclusive SS19-kollektionen udforsker naturens helende kraft samt innovation inden for bæredygtige materialer og processer, og har som altid til formål at være med til at skabe en mere bæredygtig modeverden.
I hver Conscious Exclusive-kollektion introducerer H&M nye bæredygtige materialer, og i denne kollektion introduceres Piñatex®, som er et naturligt læderalternativ, lavet af cellulosefibre fra ananasblade, BLOOM™ Foam, et plantebaseret fleksibelt skummateriale, der er lavet af biomasse fra alger og Orange Fiber®, et bæredygtigt materiale der minder om silke, som er lavet af biprodukter af citrusjuice.
“I denne kollektion har vi udforsket naturens skønhed, hvilket kan ses i printet og i de svævende silhuetter, den markante farvepalet og de smukke detaljer. Vi er meget begejstrede for at kunne introducere nye plantebaserede materialer, som skaber en high-performing, smuk og fashionabel kollektion med statement-pieces og som samtidig er så letanvendelig,” siger Ann-Sofie Johansson, Creative Advisor i H&M.
Kollektionen lanceres globalt d. 11. april 2019 og vil være tilgængelig i H&M’s flagship store på Amagertorv og på hm.com.
Psst… Hvis du (også) ønsker en mere bæredygtig verden indenfor mode, skal du have fingrene i det nye ELLE, som vi har dedikeret til en bæredygtig modeverden. Du kan blandt andet møde møde frontløberne indenfor bæredygtighed i modebranchen; CEO for @globalfashionagenda Eva Kruse, influencerne Emily Salomon og Celine Aagaard og CSR-pionererne Gudrun & Gudrin, Carcel og Mother of Pearl og mange flere. Glæd dig også til månedens bæredygtige modeserie udelukkende med bæredygtige brands og vores store A-Å guide til bæredygtighedsagendaen anno 201. Magasinet er på gaden torsdag den 28. marts 2019.
Med sin slående elegance og kombinationen af udsøgte materialer, fine håndværksmæssige detaljer og avanceret miljøeffektivitet, er DS7 Crossback en bil til dig, der både drømmer om raffineret design, passioneret køreglæde og innovativ miljøteknologi, der lever op til alle EU-krav.
Franske DS har et unikt dna, som består af både historiske rødder og et modigt avantgardedesign med flotte linjer, iøjnefaldende og gennemtænkte detaljer og en række banebrydende og miljøbevidste teknologier.
DS-brandet er funderet på ideen om at gøre op med konventionerne og integrere fransk knowhow om finesse og kvalitetsprodukter i bilernes verden.
Kort sagt en bil til dig, der ønsker en køreoplevelse i verdensklasse uden dårlig samvittighed.
Et klassisk og minimalistisk look med et strejf af sporty detaljer på samme tid, er det perfekte hverdagslook – i hvert fald hvis du spørger ELLEs Fashion Editor, Fie Vørts Andersson.
Den hvide skjorte er et absolut must i Fies garderobe, netop fordi den kan styles på mange forskellige måder. Du kan fx sætte skjorten sammen med et par løse jeans og køre det klassisk, eller tilsætte en strikket vest udover for at give looket lidt ekstra kant.
Eller gå efter et par sandaler med en chunky hæl, det behagelige jumpsuit og et par cool accessoires i form af nogle solbriller med motorsport-referencer, for at skabe det perfekte hverdagslook her til foråret.
Se med i galleriet nedenunder, hvor Fie har udvalgt sine 10 favoritter til at skabe det perfekte hverdagslook.
Dronning Elizabeth er kendt for sine farverige outfits, der typisk matcher hele vejen igennem. Men har du nogensinde lagt mærke til, at når det regner, matcher dronning Elizabeths paraplyer også farven på hendes outfits?
Ellers kommer du i hvert fald til det nu.
Dronning Elizabeth har nemlig de sidste 15 år fået sine paraplyer til at matche farven på sit outfit. Ret gennemført.
Det er det britiske paraplyfirma, Fulton, som står bag de speciallavede paraplyer til dronning Elizabeth, og det var faktisk dronning Elizabeths mor, der i sin tid begyndte at bruge Fulton til at speciallave hendes paraplyer.
Paraplyerne bliver bestilt i god tid, og det britiske kongehus informerer efter sigende Fulton om hvilken farve, der ønskes på den næste paraply – tit sender kongehuset også en stofprøve med, så man er sikker på, at paraplyens farve matcher outfittet 100 procent.
Herefter bliver der lavet prototyper af paraplyens farve, og når farven engang er godkendt, bliver paraplyen tilpasset dronningens smag – fx er farvestrimlen for enden af paraplyen lavet smallere for dronningens skyld.
Foto: MEGA
At paraplyerne bliver bestilt i så god tid, kan få en til at undre sig – for hvad hvis det så ikke regner den dag, hun havde planalgt et bestemt outfit og en dertilhørende matchende paraply?
Til det spørgsmål udtaler Nigel Fulton, CEO for paraplyfirmaet, ifølge Marie Claire, at: ”Dronningen hader spild” og tilføjer: ”Så nej, hun ville aldrig købe en masse paraplyer og så ikke bruge dem. Aldrig. Det er slet ikke hendes stil.”
Så selvom den bestilte paraply ikke lige bliver brugt den tiltænkte dag, regner det helt sikkert en anden dag i London, hvor dronningen så kan hive et matchende outfit og paraply frem. Smart.
Og siden hun har bestilt paraplyer i godt 15 år, må hun alligevel også have en bred farvepalette af paraplyer derhjemme, og derfor er vi også overbeviste om, at nogle af paraplyerne nok skal blive brugt mere end én gang.
Der er i hvert fald ingen tvivl om, at dronning Elizabeth tager niveauet for gennemført stil til et helt nyt niveau med dine matchende paraplyer og outfits.
Siden Harry og Meghan mødte hinanden for første gang i sommeren 2016, har alles øjne været rettet mod dem.
Først handlede det om at finde ud af, om de virkelig var et par, så om forlovelsen, brylluppet og meget snart om deres førstefødte.
Men det ser altså ud til, at Harry må dele det royale rampelys med sin kusine. Prinsesse Beatrice står nemlig endelig frem og bekræfter forholdet til kæresten, Edoardo Mapelli Mozzi.
Rygerne om parrets forhold har floreret længe, men det var ved National Portrait Gallery’s 2019 Portrait Gala i marts 2019, at parret gjorde det officielt.
Foto: MEGA
Prinsesse Beatrice og Edoardo Mapelli Mozzi ankom sammen.
Bare en uge senere blev de to desuden spottet sammen i New York – hånd i hånd.
Men hvem er det nu, de er?
30-årige prinsesse Beatrice er den ældste datter af prins Andrew, som er dronning Elizabeths søn. Hun har desuden en 29-årig lillesøster, prinsesse Eugenie, og du husker måske hendes bryllup til Jack Brooksbank i efteråret 2018.
Foto: MEGA
Det officielle billede ved prinsesse Eugenie og Jack Brooksbanks bryllup. Det er prinsesse Beatrice i blåt.
Den heldige fyr, der har fået en vaskeægte prinsesse på krogen, er Edoardo Mapelli Mozzi.
Edoardo er en 34-årige italiensk ejendomsudvikler med sit eget firma ved navn, Banda Property, og så er han i øvrigt multimillionær.
Rygterne siger, at han og Beatrice har kendt hinanden årevis gennem fælles venner. Mapelli Mozzi har i forvejen en to-årig søn, Wolfie, men et kig til vores norske venner fortæller os heldigvis, at det ikke er en forhindring i et moderne kongehus (Kronprinsesse Mette-Marit havde nemlig sønnen, Marius, da hun mødte den norske kronprins).
Rygerne siger, at en forlovelse meget vel kunne være inden for den nærmeste fremtid – selvom parret først begyndte at date i september 2018.
Meget tyder altså på, at kirkeklokkerne allerede kan ringe i det britiske kongehus igen i 2019. Og mon ikke farmor, The Queen, med glæde agerer vært?
Vi glæder os allerede til at se kjolen, og mens vi venter – og spekulerer på hvilken britisk designer, der får æren – kigger vi tilbage på 41 stilikoners ikoniske brudekjoler i galleriet herunder.
Swipe med!
Foto: All Over Press
1942 - Marilyn Monroe (som Norma Jean Baker)
Foto: All Over Press
1951 - Ava Gardner og Frank Sinatra
Foto: All Over Press
1953 - Jackie og John F. Kennedy
Foto: All Over Press
1954 - Audrey Hepburn
Foto: All Over Press
1956 - Grace Kelly og Prins Rainier III af Monaco
Foto: All Over Press
1956 - Marilyn Monroe og Arthur Miller
Foto: All Over Press
1957 - Elizabeth Taylor og Mike Todd
Foto: All Over Press
1959 - Elizabeth Taylor og Eddie Fischer
Foto: All Over Press
1965 - Elizabeth Taylor og Richard Burton
Foto: All Over Press
1966 - Brigitte Bardot og Gunther Sachs
Foto: All Over Press
1966 - Mia Farrow og Frank Sinatra
Foto: All Over Press
1967 - Pricilla og Elvis Presley (Gift i Vegas)
Foto: All Over Press
1971 - Bianca og Mick Jagger (Bianca i hvidt suit, naturligvis!)
Foto: All Over Press
1981 - Prinsesse Diana
Foto: All Over Press
1986 - Caroline Kennedy (Kjole: Caroline Herrera)
Foto: All Over Press
1992 - Michelle og Barak Obama
Foto: All Over Press
2002 - Gwen Stefani (Kjole: John Galliano)
Foto: All Over Press
2004 - Kronprinsesse Mary (Kjole: Uffe Frank)
Foto: All Over Press
2006 - Katie Holmes og Tom Cruise (Kjole: Armani Privé)
Foto: All Over Press
2007: Sarah Jessica Parker som Carrie Bradshaw i Sex and the City The Movie (Kjole: Vivienne Westwood)
Foto: Instagram
2009 - Giesele Bundchen og Tom Brady
Foto: All Over Press
2010 - Mianda Kerr og Orlando Bloom (Kjole: Dior)
Foto: All Over Press
2011 - Kate Middleton (Kjole: Alexander McQueen)
Foto: All Over Press
2011 - Kate Moss og James Hinge (Kjole: John Galliano)
Må jeg åbne op for et (måske ikke helt objektivt) spørgsmål? Du har muligvis selv bemærket det. Men der er noget i gærde i modeland. Og her snakker jeg hverken om kvindekamp, afstandtagen fra brug af pels og plastik eller diversitetsdebatter. Faktisk er det det stik modsatte af diversitet, der er ved at udspille sig for øjnene af os. Eller er det bare mig? Det er under alle omstændigheder påfaldende, hvor ens de største modebrands engang så alsidige logoer efterhånden er blevet…
Burberry, der siden 1856 har markeret sig med en ærke-engelsk ridder i fuldt ornat til hest, springende over navnet ’Burberry’ skrevet med en stolt ’Edwardian Script’ og kursiveret ’London, England’ nederst har mistet lidt af sin engelsk-hed. I dag er rytteren reddet ud af billedet logoets tekst forenklet til en moderne (læs: monoton) font helt uden ’swung’.
Burberrys logomodernisering er der isoleret set ikke noget odiøst i. Logoer ændrer sig jo over tid, men der, hvor det bliver interessant, er, når man sidestiller det med den logo-udvikling, der er undergået Balenciaga, Saint Laurent, Balmain, Berluti… og jeg kunne blive ved.
Hvordan kan det mon være, at brands, der er så fundamentalt forskellige som Burberry og Balenciagia, har konverteret deres logo til samme konforme sort/hvide udtryk, ’sans sarif’ (som det fint hedder sig, når fonten ikke har ’fødder’… lidt nørdet, men man skal jo lære noget nyt hver dag, ne sais pas?)?
Det internationale online medie for passionerede modenørder, Business of Fashion, har undersøgt sagen om den homogene logoudvikling, og de kommer på sporet af, at der måske ligger mere i den tilsyneladende uinspirerede ensretning af logoerne end som så. De antyder endda, da overskrivelsen af de gamle logoer med prangende fonte, til fordel for de nye ’lige-op-og-ned’-skrifter symboliserer lidt af en demokratisk revolution af hele modebranchen og ikke mindst vores opfattelse af luksus.
Men kan et logo – eller sågar en font – sige så meget?
Foto: Illustration: Business of Fashion
Virgil Abloh, chefdesigner for Louis Vuitton Men, har ifølge Business of Fashion udtalt, at vi står på kanten af en ny renæssance. Men det kan ikke være en renæssance i ordets klassiske forstand, der betyder en genfødsel af de klassiske, græske æstetikker, kunstarter og realisme han taler om… Den renæssance vi ser i dagens moderne modeland, hvor de klassiske referencer, som Burberrys væbnede ridder og kursiv-skrift, er en saga blot, er nærmere en revolution a la den franske. Her skyller en Bauhaus-lignende (den arkitektoniske skole, ikke byggemarkedskæden, red.) strømning ind over de stolte, klassiske modehuse (og deres logoer) og udvisker alle referencer til svundne tiders overklassesamfund, hvor hvert swung på et bogstav, eller en armeret ridder til hest, synes som et overflødigt tegn på herskabets overforbrug. Det symboliserer måske tider, hvor der ikke var plads til alle, og hvor verden blev dikteret af velklædte (hvide) mænd, der færdedes i elitære cirkler. En verden, hvor en sort designer, en kvinde eller en homoseksuel aldrig kunne lede et førende modehus… Og den slags sekularisering er der jo ingen, der kan eller skal finde sig i i dag!
Det er naturligvis sat meget på spidsen, men måske er der noget om snakken. Måske bliver logoerne mere ens, lettere at læse og mere ’ordinære’ som et symbol på, at selv i modens højeste luftlag, skal der være plads til alle? Uanset etnisk herkomst, køn, seksuel overbevisning eller samfundsklasse. Måske er det ligefrem en invitation fra de brands, der før i tiden for nogle har synes at være ganske uopnåelige, til, at de faktisk ikke er så ekskluderende endda? Måske er de nye (ens) logoer faktisk en åbenlys invitation til forbrugerne om, at alle er velkomne? Og det er vel ikke så skidt endda?
Så selvom det måske ser kedeligt ud, at det forhenværende Yves Saint Laurent logo med de skarpe lange linjer nu blot hedder Saint Laurent og skrives på nøjagtigt samme måde som Balmain, Balenciaga og Burberry, så er konformiteten måske mere udholdelig, når den faktisk symboliserer at der er plads til diversitet…
Og som Riccardo Tisci sagde, efter han ændrede Burberrys logo, så virker den nye logo font på alle medier – også de digitale, hvor svungne skrifttyper ligner noget fra fortiden…
Det er ikke alle forhold i Hollywood der er lige oprigtige, og derfor er det heller ikke dem alle, der holder særlig længe.
Men inden du helt mister modet og troen på evig kærlighed, er der nogle rollemodeller at kigge imod.
For der er heldigvis stadig kendispar, som fejrer sølvbryllup og derover. Hemmeligheden til det lange ægteskab tilskriver de både respekt, tillid og vigtigst: Kys.
Listens længste ægteskab er fra 1970’erne, men der var altså også særligt en kendis, der skulle på hårdt arbejde, før kirkeklokkerne ringede – han måtte nemlig fri til den samme kvinde hele tre gange, før hun sagde ja.
Se hvem den kostbar kvinde var – og kig desuden nærmere på de 17 længste kendisægteskaber i galleriet herunder:
Foto: MEGA
Bono og Alison Hewson U2-forsangeren giftede sig i 1982 med den irske aktivist, Ali. I 2005 kom Hewson med en begrundelse for, hvorfor deres ægteskab stadig holdte: ”Vores ægteskab har holdt, fordi vi kan lide hinanden, fordi vi taler med hinanden og fordi, vi er passionerede omkring det, vi gør. Vi tillader, at den anden skal jagte sine drømme”.
Foto: MEGA
Cindy Crawford og Rande Gerber Efter et kort ægteskab til Richard Gere, sagde supermodellen ’I Do’ til forretningsmanden Rande Gerber i 1998. Du genkender garanteret Randes efternavn, for parrets er blandt andet forældre til topmodellen, Kaia Gerber.
Foto: MEGA
Denzel Washington og Pauletta Washington The Washingtons har været sammen siden 1977, men det tog hele tre frierier fra Denzel, før Pauletta sagde ja. Parret giftede sig i 1983, og da skuespilleren vandt en Oscar i 2002, fik fruen da også et shout out under takketalen. #Goals.
Foto: MEGA
Elton John og David Furnish Sir Elton og den canadiske filmfotograf blev kærester i 1993. I 2005 blev de registreret som partnere i England, og i 2014, da homoseksuelle ægteskaber blev lovlige i UK, blev parret gift ved en ceremoni i Windsor.
Foto: MEGA
Goldie Hawn og Kurt Russell Hawn og Russell burde egentlig ikke være på listen, idet de slet ikke er gift. De har til gengæld gjort sig pladsen værd, idet de har været sammen i over tre årtier. Parret mødte hinanden i 1960’erne, men begyndte at date i 1983.
Foto: MEGA
Hugh Jackman og Deborra-Lee Furness "Vi elsker hinanden, vi respekterer hinanden og vi vil virkelig gerne være sammen”, det er ifølge Jackman og Furness grunden til, at deres ægteskab fra 1996 stadig holder den dag i dag.
Foto: MEGA
Julia Roberts og Daniel Moder Pretty Woman-skuespillerinden har været været gift med sin mand siden 2002. Da Roberts, under et interview, blev bedt om at give et godt råd til et langt ægteskab, sagde hun ”kys!”.
Foto: MEGA
Matthew Broderick og Sarah Jessica Parker Hvis du skal have en fornemmelse for, hvor længe Matthew og Sarah Jessica har været gift, så bare tænk på at de blev det, inden Sex And The City startede med at filme. ”Jeg husker det som om, der gik flere måneder, før jeg inviterede hende ud”, har Matthew tidligere fortalt, og det kunne SJP kun bekræfte. Skuespillerinden husker endda præcis, at Matthew inviterende hende ud den 1. februar 1992, og parret havde deres første date på den nu lukkede Cornelia Street Cafe i New York. De giftede sig i 1997, og i dag har de tre børn.
Foto: MEGA
Meryl Streep og Don Gummer På trods af Streeps enorme berømmelse ved vi meget lidt om hendes ægteskab. Vi ved dog, at parret giftede sig i 1978, efter Meryls partner, John Cazale, var død. Meryl Streep og Don Gummer har fire børn sammen.
Foto: MEGA
Michael J. Fox og Tracy Pollan Marty McFly (som Michael hed i Tilbage til Fremtiden) var 27 år, da han giftede sig med sin jævnaldrende kæreste, Tracy Pollan i 1988. Året inden deres bryllup havde de besøgt West Mountain Inn i Arlington, Virginia, så det var her, brylluppet stod. Parret har fire børn sammen, og i et interview sagde Fox engang ”Man er nødt til at have hinandens ryg – og det hjælper, hvis man kan få hinanden til at grine”.
Foto: MEGA
Michelle Pfeiffer og David E. Kelley I 1993 satte Pfeiffers bedste veninde hende op på en blind date med Kelley. Den gik tydeligvis godt, for de forseglede aftalen ved et bryllup allerede senere samme år. Parret, der har været sammen lige siden, har to børn, Claudia og John.
Foto: MEGA
Oprah Winfrey og Stedman Graham Det her par har været sammen i mere end 30 år, men de er faktisk ikke gift. De blev forlovet i 1992, men Oprah har senere udtalt, at hun ikke vil giftes, fordi det ville gøre, at hun ikke kunne leve det liv, hun har skabt for sig selv. Kærligheden er der dog ingen tvivl om
Foto: MEGA
Sarah Michelle Gellar og Freddie Prinze, Jr. Sarah og Freddie mødte hinanden i 1997 under indspilningerne af I Know What You Did Last Summer. De giftede sig i 2002, og de har to børn: Charlotte og Rockey.
Foto: MEGA
Snoop Dogg og Shante Broadus Calvin Cordozar Broadus, Jr. (bedre kendt som Snoop Dogg) var gymnasiekærester med Shante Broadus. Gammel kærlighed ruster som bekendt aldrig, og parret, der blev blev gift i 1997, er stadig sammen. De har tre børn: Cori Broadus, Corde Broadus, Cordell Broadus.
Foto: MEGA
Tom Hanks og Rita Wilson Skuespillerparret Tom Hanks og Rita Wilson mødte hinanden under indspilningerne af Bosom Buddies fra 1980, og de giftede sig i 1988. Tom Hanks sagde engang, at det eneste parret skændes om er, hvem, der elsker den anden mest. Parret har to sønner, Chet og Truman.
Foto: MEGA
Victoria Beckham og David Beckham Da Posh Spice mødte fodboldspilleren David, var hun klart den mest berømte af de to. Parret giftede sig i 1999, og siden da har de fået fire børn: Brooklyn Beckham, Romeo Beckham, Cruz Beckham og Harper Beckham. Familien bor i London.
Foto: MEGA
Will Smith og Jada Pinkett Smith Will Smith giftede sig i 1992 med Sheree Zampino, men efter sin skilsmisse mødte han Jada Pinkett. De to sagde ’I Do’ i 1997, og du har garanteret hørt om deres superstjernebørn, Jaden og Willow.
Vi har taget et kig på hvilket, hvordan og hvor meget makeup, vi skal bruge i resten af 2019.
De største makeuptrends i 2019 er sat, og vi kommer hele vejen rundt om ansigtet.
Trenden for huden fortsætter i den let dækkende, friske og glødende hud. Og det er da også at foretrække for os på redaktionen, så hurra for, at dén trend forsætter 2019 ud.
Brynene skal være naturlige, men tæmmede og velgroomede.
Hvis vi kigger på læber, er der lidt til enhver smag – både den neutrale velpejede læbe og i den helt anden ende – den pangfarvede læbe. Pangfarverne ses også på øjnene i alle former og farver med øjenskygge og liner, begge dele eller alene.
Så uanset om du skal have en hverdags- eller aftenlook, så kan begge looks findes i trendsene for 2019, så det er bare et spørgsmål om mod og humør.
Klik dig i gennem galleriet for at blive klogere på 2019 skønhedstendenser.
Foto: Imaxtree
Designer:Halpern
Gengangeren, som vi så allermest på runwayen var de lækre velplejede læber. Vi skal huske at pleje vores læber. Sunde, lækre og velplejede nøgne læber er et kæmpe hit i 2019.
Foto: Imaxtree
Designer: Katrantzou
Trenden med de naturlige, lidt store bryn forsætter resten af 2019. Men husk lige, at red brynene igennem med en brynbørste, inden du går ud af døren.
Foto: Imaxtree
Designer: Annakiki
Der er ingen tvivl om, at din hud skal stråle. Stråle af sundhed og glød. Let dækkende foundations der giver glød er trenden for 2019.
Foto: Imaxtree
Designer: Cornejo
Costelloe, Byblos & Afterhomework er blot få af de mange designere, der valgte sprudlende farver på øjnene, både som liner og øjenskygge. Det er en omfattende trend, vi ser meget i 2019.
Foto: Imaxtree
Designer: Naeem Khan
Aigner, Laroche & Howell bringer pangfarverne frem til SS19. De skal både være gule og lilla – og heldigvis for os, som gerne vil kunne bære looket i hverdagen, er den klassiske røde også (altid) et hit.
Chanels klassiske kviltede taske kan måske siges at være verdens mest berømte taske.
Jo jo, den har kollegaer i form af Hérmes’ Birken, Diors Saddle-bag og Louis Vuittons Alma, men alligevel er der få tasker, der tiltrækker lige så mange fashionistaers blikke som klassikeren fra Chanel.
Chanel-taskerne, og deres korrekte navn, er et af de større mysterier i taskemodehistorien. Du kender måske allerede navnene 2.55, Flap Bag og Reissue, men ved du, hvad de står for?
Chanels Classic Flap Bag bliver nemlig ofte forvekslet med Chanels langt ældre 2.55-taske, men de to minder da også meget om hinanden, hvorfor man godt kan sammenligne dem.
Chanels 2.55-taske blev designet af selveste Gabrielle ‘Coco’ Chanel, som navngav den efter den måned og det år, den udkom i. Altså februar 1955.
Foto: Chanel
Chanels 2.55
Chanels Classic Flap Bag er Cocos efterfølger, Karl Lagerfelds, videreudvikling af designet fra 1980’erne. Da Karls taske blev sat i produktion, blev den langt mere populær end sin storesøster, hvorfor 2.55-tasken blev taget ud af produktion til fordel for den nymoderne Flap Bag.
Psst! I 1986 begyndte Chanel at sætte et serienummer i alle tasker, som du kan spore taskens fødselsår ud fra.
Foto: Chanel
Chanels Flap Bag
I 2005 på 2.55-taskens 50-års fødselsdag blev den dog sat i produktion igen, og nu solgt under navnet Reissue (hvilket helt basalt betyder at producere noget igen, der allerede har været publiceret).
Teknisk set er Reissue altså kun navnet på taskerne, der er produceret fra 2005 og frem – og altså ikke originalerne fra 1955.
Nu har du altså styr på navnene og kan roligt ’name droppe’ den rigtige Chanel-model. Men ved du også, hvad forskellen på læderet er? Hvorfor nogle kæder indeholder læder, mens andre udelukkende består af guld eller sølv hardware? Hvad forskellen er på en single eller dobbelt flap? Og låse med eller uden Chanel-tegnet?
Klokkerne i Chanel-skolen har ringet ind, og i galleriet herunder guider vi dig til alt, du skal vide om Chanels klassiske tasker: Flap Bag, 2.55 og Reissue.
Foto: Chanel
Læderet 2.55 og Reissue-tasken kommer i kalveskin, som giver den rette tekstur, mens Karls Flap Bag kommer i enten lammeskind eller caviarlæder (også lavet af kalv). Taskerne i lammeskind er glatte, skinnene og klart mere sarte, mens caviarlæderet (afbilledet her) er mere rustikt og robust og har et mere casual look. I dag er der ikke den store prisforskel på lammeskind eller caviarlæder, men engang var lammeskindstaskerne langt dyrere end caviarmodellerne, hvorfor de (særligt i Paris) stadig anses for at være finerer eller mere ”rigtige”.
Foto: Chanel
Single flap eller dobbelt flap Single flap eller dobbelt flap refererer til hvor mange rum, der er inde i tasken. Traditionelt set er både 2.55 og Flap Bags født med dobbelt flap og altså to forskellige rum, der adskilles af en ’flap’. I en årrække blev Karls Flap Bag dog også produceret som single flap, der kun indeholdte ét rum, men den model laves ikke længere. Du kan dog med garanti finde den ’preloved’.
Foto: Chanel
Kæderne Da Coco Chanels mor døde, kom hun på børnehjem, og rygterne siger, at kæden på 2.55-tasken (og dermed også Reissue) er magen til den kæde, børnehjemspersonalet bar om halsen til deres nøgler. Den er altså udelukkende udført i hardware uden læder. Da Karl Lagerfeld skulle skabe sin nyfortolkning af tasken i 1980’erne tilføjede han læder til stropperne, og det er altså en måde, du kan se forskel på.
Foto: Chanel
Lommerne Udover de reelle rum i taskerne gemmer der sig også mindre lommer. Baglommen, som sidder bag på tasken, var ifølge rygterne til Cocos teaterbilletter, mens den ”hemmelige” lomme, som er syet ind i flappen angiveligt gemte på Coco Chanels ’love letters’ fra alle hendes elskere.
Foto: Chanel
Låsen Det kan være svært at forestille sig en Chanel-taske uden den ikoniske CC-lås, men det er altså Karls opfindelse og ikke Cocos. På 2.55 og Reissue-taske sidder en rektangulær lås, hvorpå der står Chanel, mens Flap Bag’en bærer CC-låsen. Du kan altså også skelne de to modeller ved at smide et blik på låsen. Psst! Cocos lås bærer navnet ” Mademoiselle-låsen”, fordi hun aldrig giftede sig.
Foto: Chanel
Det bordeaux læder ”Indmaden” på både 2.55, Flap Bag og Reissue-taskerne er lavet i bordeaux læder. Det var angiveligt den farve, Coco Chanels børnehjemsuniform havde.
Foto: Chanel
Prisen Da den ikoniske 2.55-taske blev lanceret i 1955, kostede den 220 dollars, hvilket i dag svarer til cirka 1.460 danske kroner. Da vi nåede 1990’erne, var prisen på tasken allerede steget til cirka 7.600 kroner, hvilket dog stadig kan betragtes som et røverkøb, sammenlignet med hvad tasken koster i dag. 20 år senere i 2010, var tasken steget til et femcifret beløb: 19.000 kroner. Hvis du vil købe en medium Flap Bag i dag, kommer den til at koste dig over 35.000 kroner.