Aftenen forinden lægges cashewnødder i blød i køleskabet natten over.
Næste morgen starter du med at blande HUSK med lidt vand, så du får en lidt klistret masse. Prøv dig frem indtil du synes, konsistensen er den rigtige, det kan godt tage lidt tid før skallerne suger vandet til sig.
Blend imens cashewnødder med lidt under 1 dl. vand, citronsaft, dadler og vanilje i en kraftig blender indtil du får en let luftig creme. Kom cashewcremen i en skål og rør 2 spiseskefulde af HUSK blanding i og rør godt rundt.
Stil blandingen på køl i en lille halv time inden du serverer yoghurten, som smager særligt godt med granola, hampefrøskaller og friske jordbær.
Det er næppe gået din næse forbi, at sommerens hotteste fodtøj er et par klipklappere.
Præcis lige som under sidste års varme sommer elsker vi at hoppe i det lette fodtøj, der går til alt, og som vi ynder at sporte både til vores casual arbejdslook om dagen, men også til vores florlette sommerkjole om aftenen.
Men hvad synes modebossen, Anna Wintour, der aldrig ses på flad fod, egentlig om det afslappede skovalg?
I et nyt afsnit af YouTube-serien ”Go Ask Anna”, hvor en række tilfældige New Yorkere får mulighed for at stille den hellige mode-gral et spørgsmål, er der heldigvis en af de adspurgte, der gør os alle sammen en tjeneste at spørge ind til Annas forhold til klipklapperne.
Før vi når til svaret på ’the million dollar question’, er der dog en anden New Yorker, der spørger Anna om hendes favoritsko, hvortil den 69-årige brite svarer: Manolo Blahnik.
”Åh nej”, tænker du sikkert. ”Så siger stilet-dronningen sikkert, at vores yndlingsfodtøj er sløset, uprofessionelt og so-not-Vogue”. Men næ nej, sænk du bare skuldrene og hop trygt i dine Havaianas.
”Jeg elsker klipklappere!” er Annas simple, korte og ’straigt-to-the-point’ svar til hendes forhold til klipklappere.
Foto: Imaxtree
Emili Sindlev i klipklappere.
Pudsigt nok egentlig – for i samme runde ”Go Ask Anna”, er der en mandelig New Yorker, der spørger chefredaktøren for amerikansk Vogue, hvordan man kan se casual, men professionel ud på samme tid, hvortil Anna svarer, at hun ikke er særlig stor fan af casual, men derimod altid foretrækker et mere dressed look.
Heldigvis slap klipklapperne alligevel igennem nøglehullet, og vi kunne ikke være mere lettet!
Psst! Se hele videoen med Annas reaktion på klipklappere i videoen herunder:
Sommeren er for alvor over det danske land, og vi er klar til at gå ind i juli måned. En ny måned betyder selvfølgelig også som altid at et nyt nummer af ELLE er på gaden.
… Og det nye ELLE indeholder naturligvis også dit månedlige horoskop leveret af ELLEs faste astrolog, Susanne Taylor.
Hvad vil juli måned byde på for dig?
Skal du ud og rejse? Gør du klogere i at blive hjemme? Mon dit horoskop indeholder gode råd til jobbet, og hvad med kærligheden?
Juli måned står først og fremmest i krebsens tegn:
Månedens stjernetegn: Krebs 22/6 – 22/7
Horoskop af: Susanne Taylor
Krebsens kvinder kan virke hårde og reserverede på overfladen, men bag facaden banker der et blødt hjerte. Familielivet er vigtigere end fine karrieretitler. Deres spidskompetencer er tryghed, nærvær og omsorg for børn og sarte sjæle. Svaghedstegn? Kontrollerende adfærd, som giver konflikter med deres nærmeste. Mode og stil vælges ud fra følelsesmæssig sløseri eller fra et stramt husholdningsbudget. Skønne krebsekvinder er bl.a. Frida Kahlo, Debbie Harry, prinsesse Diana og Solange Knowles.
Swipe løs i galleriet nedenunder og find dit stjernetegn, hvor du kan læse, hvad juli måned vil byde på for dig…
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Kenzo Takada: Fisk 19/2 - 20/3
Der er kærlighed i juli. En sommerflirt kan blive til et fast forhold – og måske familie og børn? Tag stilling til tanken. Du kan få mere ansvar og indflydelse, hvis du arbejder med børn og unge. Dyrk en kreativ periode med sjove og spontane lege. Bliv frivillig; hjælp dyr og mennesker i nød. Tilslut dig foreningsarbejde, og kæmp for din mærkesag. Gør en forskel.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Karl Lagerfeld: Jomfru 24/8 - 23/9 Der er spændinger i luften. Misforståelser og beskyldninger kan ramme stabile venskaber. Styr din stædighed: Lyt til modparten. Opgaver kan volde besvær – få klare retningslinjer og aftaler. Nye, krævende opgaver venter dig. Du udstråler stabilitet og troværdighed og kan, hvad du vil. Men! Karriere og familieliv skal gå hånd i hånd. Vælg med hjertet.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Giorgio Armani: Krebs 22/6 - 22/7 Du har power, energi og overskud. Ret blikket mod dig selv med selvforkælelse! Pust nyt liv i håret og garderoben. Giv selvtilliden en makeover. Gå i byen, og slip tøjlerne. Du kan møde en person, der kan ændre din livsbane. Vær åben og modtagelig for forandring. Du har gode jobudsigter. De frø, du såede i 2018, kan høstes nu. Tag imod, hvad livet byder dig.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Coco Chanel: Løve 23/7 - 23/8 Stå af ræset og de lange dage med overanstrengelse og udmattelse. Find en arbejdsrytme, du kan leve med. Opsøg naturen, havet, roen. Lange vandreture renser ud i negative tanker. Meditation, massage og motion styrker krop og sind. Din nysgerrighed kan give nye, spirituelle indsigter. Sidst i juli kommer energien tilbage. Tag konstruktive beslutninger.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Anna Wintour: Skorpion 24/10 - 22/11 Der er bud efter dig. Brug dine erfaringer og visdom til at hjælpe andre i gang. Du kan få store magtbeføjelser inden for dit felt og indfri ambitioner. Misundelsen lurer; hold øje med dine kollegaer. Gå stille med dørene. En karismatisk og kreativ person kan påvirke dig følelsesmæssigt. Vær på vagt. Lad dig ikke dupere af fine titler. Brug din psykologiske sans.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Manolo Blahnik: Skytte 23/11 - 21/12 Frem til 21. marts 2020 udfordrer skæbneplaneten Saturn din omgang med finanserne og andre værdier. Få overblik over indtægter og udgifter. Vær opmærksom på uforudsete regninger. Måske er der et par huller, som skal dækkes. Stram op, og undgå impulskøb. Bevar jordforbindelsen, og skab solide forandringer for dig selv.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Diane Von Furstenberg: Stenbuk 22/12 - 20/1 Kærlighedsgudinden Venus præger din juli, og kærligheden skal dyrkes ekstra 04.-27.07.19. Giv lidt mere af dig selv. Tal hjertesprog, og byd din partner på romantiske middage. Singler kan forelske sig. Et nyt forhold udvikler sig seriøst og stabilt. Kærlighed til et kommercielt produkt bør videreudvikles. Udlev dine drømme, hvis sjælen er med i dine beslutninger.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Alber Elbaz: Tvilling 22/5 - 21/6 Din hersker, Merkur, går retrograd, dvs. ’mister sin retningssans’. Det kan påvirke alle former for kommunikation og transport: Planer udsættes/rejser og kurser aflyses/bilen skal på værksted. Din tålmodighed testes. Merkur genfinder sin bane efter 02.08.19, og alt normaliseres. Hold en sommerfest for familie og venner. Vær kreativ, og leg med dine børn.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Miuccia Prada: Tyr 21/4 - 21/5 Du skal udfordres. Tag på temaferie med din partner eller på aktiv grupperejse, hvis du er single. Vigtige kommunikationsopgaver skal løses. Forbered eksamensopgaver omhyggeligt. Du kan være stædig og nærig, men! Du ved ikke alt. Søg eksperthjælp og opnå nye indsigter. Personlig vækst og udvikling vil fremme dine planer og mål. Ind i kampen!
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Marc Jacobs: Vædder 21/3 - 20/4 Pga. din hersker, Mars’, aspekter er der højpotensenergi frem til 17.08.19. Du kan forelske dig, så fest, flirt og dans! Forældredrømme kan gå i opfyldelse, og sportsaktivitet kan udløse medaljer. Men! Du kan blive et let offer for smarte investeringer. Søg ekspertise, hvis du skal købe bolig. Bevar jordforbindelsen. Optimisme er godt, men sund fornuft er bedst.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Donna Karan: Vægt 24/9 - 23/10 Glæd dig til en juli med skønne oplevelser. Brug dine kreative og kunstneriske evner på ting, der giver energi og overskud. Mal, tegn, sy, syng, dans! Du kan måske få dit drømmejob eller blive selvstændig. Rejser og kurser kan ende i en stabil levevej. Skab balance mellem arbejde og privatliv. Lyt til din intuition. Brug din viljestyrke til at skabe dit drømmeliv.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Christian Dior: Vandmand 21/1 - 18/2 Mærk dig selv. Søg i dine inderste krinkelkroge. Sæt lys på din egen sundhed: Hvad er bedst for dig lige nu? Gør noget ved dine irritationer. Hjemmet kan spille en markant rolle for dit velvære. Er det tid til oprydning eller flytning? Forældre og familie giver måske dårlig samvittighed. Frigør dig for mønstre, og klip navlesnoren over. Tag ansvar for dit liv.
Tænk 10 år tilbage, og tænk på, hvem der dominerede alle overskrifter, forsider og filmplakater… Ét navn dukker op: Megan Fox. Den dengang kun 23-årige skuespillerinde ligeledes fascinerede og skabte misundelse for sin uhyre veldrejede skikkelse, sine sensuelle læber og sexede stemme. Hun blev spået til at være den nye Angelina Jolie med lige dele mystik, sexappeal og skønhed, og hun stjal hver en scene, hun var med i. Uanset om det var i teenagevampyrfilmen Jennifers Body, Amanda Bynes commedy-serien What I Like About You, eller i den rolle, hun blev mest kendt for, som Mikaela i Transformers-filmene.
… Men pludselig hørte man intet til Megan Fox mere. Så hvorfor forsvandt hun?
Hun gik fra at være på sin karrieres højdepunkt og var flere millioner dollars værd samtidig med at hun blev udråbt til at være verdens mest sexede kvinde. Og så blev hun væk.
Virkelighedens Megan Fox skulle nemllig vise sig at være langt fra det sexsymbol, Hollywood havde gjort hende til, og hendes historie tegner billedet af en stærk kvinde, der er langt mere end et lækkert ydre, og som har været offer for en uacceptabel tendens i filmbranchen.
”Jeg følte mig magtesløs med det sexede image. Jeg følte mig slet ikke powerful. Det var som om det åd alle andre aspekter af min personlighed, fordi der aldrig blev vist andre sider af mig. Det devaluerede mig fordi jeg ikke stod for noget. Jeg var en skal. Et billede. En posering,” har Megan Fox udtalt ifølge Imdb.
Men lad os starte med baggrunden: Som teenager gik Megan Fox i katolsk skole, og måtte ikke deltage i fester eller have kærester eller venner på besøg for sine forældre. Senere har Megan Fox ladet det komme frem, at hun kun har haft to seriøse forhold hele sit liv, hvilket er et faktum mange nok vil måbe over, når de kaster et blik på den nærmest overjordiske skønhed: ”Jeg har kun været sammen med to mænd hele mit liv. Min teenagekæreste og Brian (Austin Green, red.) Jeg ville aldrig kunne have sex med en, jeg ikke elsker. Bare ideen om det, gør mig utilpas, og jeg har aldrig været i nærheden af at have et one-night-stand.”
Den smukke skuespillerinde er altså langt mere tilbagetrukket, end de karakterer, hun altid er blevet castet til på grund af sit ydre, og som har skabt forestillingen om, hvem Megan Fox er. Da hun var i starten af tyverne og hendes jævnaldrende kollegaer i Hollywood festede som om hver dag var deres sidste på jorden, var Megan fuldtids stedmor for sin forlovede Brian Austin Greens 8-årrige søn Kassius.
”Jeg er stedmor på fuld tid. Jeg har været Kassius’ værge siden han var tre år, og han kan slet ikke huske en tid, hvor jeg ikke har været i hans liv. Og det er en side af mig, medierne ikke har lyst til at vise, men sandheden er, at jeg er ansvarlig for ham, og det har aldrig været et problem for mig.”
I 2007 landede hun sin store gennembrudsrolle som den overdrevet sexede Mikaela i den første Transformers- film, og herfra gik det stærkt med at score placeringerne på tidens hot-lister og blive sammenlignet med stjernekollegaen Angelina Jolie. Men også her skinnede det igennem, at Megan måske ikke var helt den udadvendte og selvsikre karakter, hun blev gjort til:
”Jeg er faktisk bange for Angelina Jolie. Jeg har ikke haft muligheden for at møde hende, og faktisk prøver jeg at undgå det. Hun er så stærk og jeg er sikker på, at hun ville spise mig levende. Jeg har faktisk afvist en del roller fordi jeg ikke vil have at folk tro, at jeg prøver at være hende,” står der på Imbd.
Transformers-gennembruddet, der for de fleste Hollywood-aspiranter ville være et drømmescenarie, viste sig også hurtigt at skue Megan mod hårene…
Det startede allerede, da Megan var til audition på rollen som Mikaela. Hun blev ikke bedt om at læse op fra et manuskript, som kutymen foreskriver, men blev allerede der objektiviseret og gjort til et sexsymbol. Hun blev sat til at vaske en Ferrari, som viste sig at tilhøre filmens instruktør Michael Bay, der optog sekvensen i sin egen indkørsel, hvilket i sig selv burde sende alle alarmklokker i gang.
… Faktisk have Michael Bay tidligere udset sig Megan, inden hun var til audition på Transformers, og allerede dengang tegnende der sig et lidet sympatisk billede af Transformers-instruktøren:
”Jeg var 15, første gang jeg mødte Michael Bay og var statist i Bad Boys II. Vi optog en scene på en klub, hvor jeg ikke havde andet på end bikini i det amerikanske flags farver, en rød cowboyhat og 10 cm høje hæle. Det så Michael, og han ’godkendte’ det. De andre på settet sagde; ‘Du ved godt hun kun er 15 år, ikke? Så du kan altså ikke side med dig I baren og få en drink’. Hans løsning til det problem var at få mig til at danse under en kaskade af vand og blive helt gennemblødt… som 15-årige. Jeg gik i 1.G, men den slag er helt i orden i Bay’s hovede,” har Megan Fox udtalt ifølge Imdb.
Flash forward til Transformers-optagelserne, hvor Megan under de første ugers optagelser konstant blev chikaneret på settet og fik at vide, at hun ikke var lækker nok. Michael Bay råbte nedladende instruktioner til hende, som ”Vær lækker!” og ”Bare vær sexet!”, og hver gang Megan kom til ham for at diskutere sin rolle, blev hun bedt om at koncentrere sig om at se godt ud. Der findes et helt særligt specielt sted i helvede, til mænd, der behandler kvinder på sådan en måde.
Megan Fox’ medskuespiller, Shia LeBeouf, har efterfølgende sagt, at det var tydeligt, hvor utilpas Megan var på settet med den behandling og instruktion hun fik: ”Hun er blevet taget ud af en obskur tilværelse og blevet placeret foran hele verden i en sexdrevet rolle, og har fået at vide, at nu er hun den mest sexede kvinde i USA”.
… Og efter to kommercielle succeser med Transformer-filmene havde Megan endelig fået nok.
Hun var klar til at vende medaljen og fortælle om, og fortælle hvordan der så ud på den anden side af de forførende plakater og sexede scener.
”Jeg har lært, at det at være berømt, er som at være et offerlam. På et tidspunkt, uanset hor høj en piedestal du bliver sat på, bliver du hevet ned. Og jeg havde skabt en rolle, der var klar til at blive ofret. Jeg er ikke villig til at give afkald på den jeg er. Jeg ved at jeg ville gå så langt som at skabe en helt ny personlighed som Hollywood kunne ofre i stedet for at lade det gå ud over den, jeg i virkeligheden er. Faktum er dog, at jeg er gemt bag al vanviddet. Ingen kan finde mig.”
Men (det mandsdominerede) Hollywood kunne ikke håndtere, at hun tog bladet for munden og sagde fra overfor den mandschauvinistiske behandling.
”Det, jeg fortryder mest er, at jeg selv har bidraget til at kreere en illusion om, at jeg ikke er andet end en karikeret tegneseriefigur,” udtalte Megan Fox…
Kort tid efter blev hun fyret fra Transformer-franchisen og nærmest udstødt af hele filmindustrien for at tale så bramfrit om forholdene på settet, og fra den ene dag til den anden havde ”verdens mest sexede kvinde” problemer med at få nye roller.
”Jeg ved at Michal Bay ikke er tilfreds med de ting, jeg har udtalt. Jeg ventede på at nogle fra settet ville træde frem, og tale min sag, men der var ingen der udtalte sig. Jeg tror det er fordi, jeg er en kvinde,” star der på Imdb.
Hun trak sig helt tilbage fra spotlightet og tog kun små roller, som hun vidste at hunkunne stå inde for. Hun var blandt andet med i Eminem og Rihannas musikvideo til ”Love the Way You Lie”, og hun donerede hele sin løn til et kvindecenter. Hun giftede sig med sin kæreste gennem mange år, Brian Austin Green, og sammen fik de tre sønner.
Selvom det smukke par, med nu tre sønner, inkl. Kassius fra Brians forrige ægteskab, lignede et glansbillede, gennemgik de alligevel en grim og meget offentlig separation i 2015. Parret fandt dog ud af at Megan var gravid med endnu en søn, og fandt sammen igen. Deres fjerde søn fik navnet Journey, som symbol på, hvor langt parret var kommet sammen siden de blev kærester i 2004.
Megan har efterfølgende trukket sig næsten helt fra filmindustrien, men laver en film om året, hvor hun sætter hele sin indtjening ind fra hver film til sine børns universitets-fonde. Hun har desuden taget sin livslange passion med arkæologi op og lavet sit eget TV-program, ”Legends of the Lost”, hvor hun opsøger ældgamle steder og forsvundne verdner. Sammen med sin mand, Brian Austin Green, som hun stadig er gift med, er hun involveret i velgørenhedsorganisationen Generosity Water, og sammen har de doneret midler til opførelsen af 10 vandbrønde for organisationen.
Så forklaringen på, hvad der blev af verdens mest sexede kvinde? Hun blev (næsten) skubbet ud af den industri, der havde ophøjet hende, fordi kunne ikke ville acceptere kun at være et sexsymbol…
Skal du ud i det friske blå eller promenere på byens brændvarme brosten? Uanset dine planer er den nye DS 7 Crossback dit kølige holdepunkt, når sommertemperaturen er i høje-ste gear. Med sit eksklusive avantgardedesign, smukke detaljer og innovative features er DS køre oplevelsens svar på et luksushotel, du ikke har lyst til at forlade, selv når solen skinner!
DS-brandet gør op med konventionerne og integrerer fransk knowhow om finesse og kvalitetsprodukter i bilernes verden, bl.a. udsøgte materialer, raffinerede håndværksmæssige detaljer og avancerede teknologiske innovationer.
Foto: ELLE Danmark
DS er som skabt til dig, der drømmer om formfuldendt og überfransk design og passioneret køreglæde i ét. Kort sagt, en bil til dig, der ønsker bilens svar på haute couture. Direkte til dig fra Paris.
Læs meget mere om den moderne, og umiskendeligt sommerchickke DS 7 Crossback her
I dag lander det nye ELLE Decoration, og du kan se frem til at gå på opdagelse i et magasin fuld af sommerlig inspiration.
Vi har blandt andre besøgt tre stilsikre kvinder, der på fineste vis byder sommerlivet velkommen i deres hjem. For selvom man som iværksætter Marie Worsaae og PR-chef Cecilie Pram bor midt i København, kan ens hjem sagtens emme af sol og sommer. Det handler om at sætte den rette stemning. Det har ELLEs Style Director Mie Juel ligeledes formået at gøre i hendes charmerende træhus i den nordsjællandske kystby Hornbæk. Her flyder inde og ude nærmest sammen, når store havebuketter pryder spisebordet og terrassedørene står på vid gab sommeren over.
Får du selv lyst til at lade sommerfølelsen smitte af på din indretning, så fortvivl ej. Vi har sørget for, at der er masser af hjælp at hente. I magasinet finder du 79 håndplukkede fund, der med sikkerhed vil sætte scenen og på æstetisk vis fylde dit hjem med sommerfornemmelser.
Kribler det i dig for at rette blikket mere udad og tage på eventyr i det danske sommerland, så glæd dig til at dykke ned i vores anbefalinger af stemningsfulde getaways. Det kræver heldigvis ikke mere end en køretur for at opleve alt fra bjergtagende natur til mindeværdige gourmetoplevelser – naturligvis akkompagneret af overnatninger på de skønneste steder, som har styr på stilen og inspirerer med deres indretning.
Når du har fundet dig godt til rette i solstolen, så giv dig i kast med interviews med de cool personligheder, vi har haft fornøjelsen af at møde til dette nummer af ELLE Decoration. Mød blandt andre designer Julie Fagerholt, der sidste år overraskede modeverdenen ved at forlade sit livsværk, modebrandet Julie Fagerholt Heartmade. Med stort mod forlod hun det velkendte for at blive freelancedesigner og give sig selv mulighed for at gentænke sit arbejdsliv og de opgaver, hun kaster sin gode stil og energi efter.
Du kan også blive klogere på, hvordan den prisbelønnede tekstil- og farvedesigner Margrethe Odgaard forholder sig til at skabe design, der har et udtryk og en sanselighed, der gør, at det kan skabe stimulerende omgivelser, som hun håber, gør en positiv forskel.
I det nye ELLE Decoration bliver du naturligvis heller ikke snydt for muligheden for at gå på opdagelse i en række boligreportager af hjem, der ikke bare er yderst velindrettede, men som også er feminine, personlige og helt deres egne. Bliv inspireret af, hvordan designer Louise Stubkjær har indrettet sine lyse, højloftede stuer med nøje udvalgte møbler og iøjnefaldende kunst. Og glæd dig til at (gen)se de boliger, vi på ELLE Decoration redaktionen ikke har kunnet slå ud af hovedet gennem årene. Med vanskelighed ved at begrænse os, er det lykkedes at udvælge de boliger, der på alle parametre har så fine og stærke indretninger, at de inspirerer igen og igen. Kom blandt andet med indenfor hos ELLEs chefredaktør Cecilie Ingdal og se hendes misundelsesværdige indretning af hendes penthouselejlighed i indre København. Eller lad dig betage af, hvordan smykkedesigner Orit Elhanati på smukkeste vis har skabt et stemningsfuldt hjem, der både er farverigt og finurligt.
Det er alt sammen i det nye ELLE Decoration, der er på gaden nu – sammen med ELLE.
Vi håber, du har lyst til at læse med.
Bedste sommerhilsner fra ELLE Decoration redaktionen.
Nogle gange kniber jeg mig selv i armen, over de opgaver, mit job indebærer. Som eksempelvis da jeg for omkring to uger siden fik en sms fra min chef, hvor der ganske enkelt stod: ”Kan du tage til Namibia på søndag?”. Jeg svarede selvfølgelig ja, dog uden rigtig at vide, hvad det var for et eventyr, jeg havde committed mig til, hvad jeg skulle, hvor længe jeg skulle være væk – og om der overhovedet var en returbillet i sigte også, eller om det var en eksotisk måde at blive sendt i eksil på.
Så galt gik det dog ikke. Det skulle nemlig vise sig, at turen var en større pressetur arrangeret af den kinesiske smartphone-gigant Huawei, der netop har lanceret noget af en sværvægter indenfor mobilteknologien. Den nye model med det fancy-klingende navn P30 Pro er nemlig lidt af en revolution inden for mobil kamerateknologi. Huawei (som jeg for resten efter lettere skoling har lært udtales [Uvaaaa-wæi]) har nemlig sammen med en af verdens førende spejlreflekskamera-producenter, Leica, formået at udvikle mobilens kamera, så det sætter helt nye standarder for smartphonefotografi.
Foto: Rose Maria Boelsmand / Skudt med Huawei P30 Pro
(Lav blændeåbning / aperture mode)
Men tilbage til det med, at jeg indimellem må blinke en ekstra gang over, at mit job til tider (læs: ofte) er meget andet end et 9-16 foretagende: Huawei synes nemlig ikke, at de kunne nøjes med at sende en pressemeddelelse ud om kamerarevolutionen i den nye P30 Pro. Ganske klogt, hvis man spørger mig, for jeg må da ærligt indrømme, at jeg nok havde knuget mig til den iPhone, der har været en naturlig forlængelse af min højre hånd i et dekade, og tænkt ”yeah, right”, hvis jeg blot havde læst om den nye smartphones kamerafortræffeligheder over en mail. Men Huawei havde (heldigvis) taget det gamle markedsføringstrick ’Don’t tell it. Show it!’ helt bogstaveligt med denne lancering…
Og derfor fandt jeg pludselig mig selv på den namibiske savanne i en åben Jeep, omgivet af vilde løver, giraffer, elefanter, flodheste og krokodiller… Og det første jeg, som alle andre, greb ud efter i den situation, var min mobil for at forevige øjeblikket.
Fidusen var dog, at det ikke var min Apple-model, jeg hev op af lommen, men i stedet – tataaar – den nye Huawei P30 Pro, som jeg og de øvrige deltagere på turen var blevet udstyret med inden afrejse. Opgaven bestod nemlig i, at Huawei ville bevise, at man S-A-G-T-E-N-S kan tage professionelle billeder på sin ferie – også de storslåede safari-agtige af slagsen – med en smartphone, når kameraet er i samme kaliber som Huaweis P30 Pro.
Nu bliver jeg lige lidt teknisk, men jeg lover, at vi kommer med det med hvordan man selv kan løfte sit Insta-game til pro-lignende højder med en smartphone. Det er den professionelle fotograf, Kristian Dowling, der fik samme udfordring af Huawei som undertegnede, og har et par tricks til hvordan man let – uden at være kameraets svar på Mozart – kan tage billeder, der får dem derhjemme til at tabe kæben. Men det kommer vi til, for først bliver jeg altså nødt til at gå lidt i detaljer omkring dét, den nye P30 Pro kan, og som sætter modellen lysår foran sine smartphonekusiner og -fætre fra konkurrerende brands.
Kameraet i Huawei P30 Pro består nemlig af hele fire (!) linser, der tilsammen sikrer, at lys, farver, distancer mm. kombineres optimalt i hvert enkelt foto. Kameraet har desuden 5 x optisk zoom, 10 x hybrid zoom med stabilisator og 50 x digitalt zoom, der gør, at du kan komme uhyre tæt på objekter, der er langt væk. En feature, der var særligt velkommen på safarituren, hvor sky strudse og næsehorn blev opsnappet med krystal klarhed, som om de kun stod en armslængde fra os.
Foto: Rose Maria Boelsmand / Skudt med Huawei P30 Pro
(Løve, 5 x optisk zoom)
Desuden gør den særlige teknologi SuperSpectrum censor, at der absorberes op til 40 x mere lys i et billede, hvilket gør det muligt at tage knivskarpe billeder af nattens stjernehimmel med et enkelt klik på mobilen. Det var en funktion, vi også havde mulighed for at teste af under Namibias uforstyrrede og fuldkommen vanvittige stjernehimmel, hvor hver en glimtende stjerne funklede uden slinger i valsen på de billeder, der blev taget. Det var temmelig surrealistisk at se, hvor stort et kvantespring kameramobilteknologien har taget med denne mobil.
Foto: Rose Maria Boelsmand / Skudt med Huawei P30 Pro
(Stjernehimmel skudt med særlig stjernebillede-funktion på tripod)
Men selvom jeg fik syn for sagen – og mere til endda – om, at man bestemt kan komme hjem med feriebilleder, der ligner de er taget med et topprofessionelt spejlreflekskamera, selvom man ikke har haft andet med på tur en sin smartphone, så følte jeg mig alligevel nødsaget til at spørge eksperten ekstra til råds. For kan man virkelig, som i virkelig-virkelig, tage ligeså gode (ferie-)billeder med sin mobil som med et professionelt kamera?
“Det er første gang nogensinde, jeg har rejst som professionel fotograf på et decideret fotojob uden mit professionelle kameraudstyr, og jeg må indrømme, at det har været en temmelig frigørende oplevelse. Billederne, jeg har skudt, er fuldkommen acceptable selv ud fra professionelle standarder, fordi kameraet har så mange Pro-indstillinger som ISO, blændeåbning AI, vidvinkel og HDR-mode, der gør, at man er i fuld kontrol over kameraet – præcis som på et professionelt kamera,” siger Kristian Dowling, der er professionel fotograf med en karriere fra blandt andet Getty Images. Kristian Dowling var med til at give alle os mobile fotografaspiranter billedesparring undervejs – og ikke mindst for selv at tage udfordringen op om, om det virkelig var muligt at tage ligeså gode billeder på safari (et job, der normalt kræver alen-lange kameraobjektiver og fotoudstyr, der koster spidsen af en jetjager at forevige).
Foto: Rose Maria Boelsmand / Skudt med Huawei P30 Pro
(Ild skudt i aperture mode uden ekstra lys)
“Når det kommer til stykket, handler det at tage et godt billede jo om at forevige et minde – gerne i god kvalitet. I sidste ende er det jo op til personen bag kameraet at fange de øjeblikke på bedste vis og fra den bedste vinkel, uanset om det er med et professionelt kamera eller med en smartphone. Der ville kun være et problem, hvis jeg havde følt, at det at fotografere med en smartphone havde begrænset mine evner til at tage et perfekt billede. Men det følte jeg på intet tidspunkt. Ikke en eneste gang,” fortæller Kristian Dowling.
Men hvad var så min personlige oplevelse af at tage billeder med det temmelig toptunede stykke mobil kamerateknologi?
I al beskedenhed var det en kæmpe øjenåbner. Jeg har altid været mine egne beskedne kameraevner pinefuldt bekendt, og derfor ofte overladt feriebillederne (eller billederne til The Gram) til mine veninder, der har investeret det, der svarer til udbetalingen på en Ford Focus, i misundelsesværdigt kameraudstyr, og har helt tjek på vinkler, lys, skygge, blændeåbninger og den perfekt skørede baggrund.
I Namibia fik jeg så den kærkomne åbenbaring, at jeg med det rette udstyr (aka en avantgarde mobiltelefon) og en mindre forklaring om dennes funktioner sagtens kan gøre dem kunsten efter. P30 Pro’eren har nemlig så mange foto-modes, der enten automatisk eller manuelt sætter perfekt lys eller laver den helt rette skelnen mellem fokus og baggrund, at alt ser topprofessionelt ud. Faktisk i sådan en grad, at flere yderst foto-kyndige typer efterfølgende har ytret deres mistro til, at de billeder, der løbende blev ’Gram’et’ fra turen var skudt med en mobil. Jeg kalder det #instalevel100 – og det havde jeg aldrig formået at opnå med den mobil, jeg indtil for få uger siden havde ophøjet til den hellige gral.
Foto: Rose Maria Boelsmand / Skudt med Huawei P30 Pro
(Portræt skudt i aperture mode)
Jeg fik dog også et par tip med fra Kristian Dowling om, hvad man kan gøre for at løfte sit (mobile) insta-game, når ferien ruller ind over os, og der helst skal sendes misundelsesværdigt content hjem over de sociale medier.
Hold din linse ren. Det er såre simpelt og alligevel så let at glemme, men en fedtet finger gør intet godt for dit billede. Hverken som et mystisk, diset slør på en solskinsdag over Triumf-buen eller som et utilsigtet overudglattende filter på din pool-selfie.
Vær opmærksom på overeksponering. Smartphones har ofte en forhåndsindstilling, der gør, at billeder automatisk bliver meget lyse – nærmest overeksponerede – hvilket gør, at det kan være svært at se personen, bygningen eller landskabet tydeligt på billedet. Sørg derfor altid at prikke på dit fokusopbjekt på skærmen og træk ned i lysstyrken, så motivets detaljer træder mere synligt frem. Du skal generelt ikke være bange for skyggerne på dine billeder. De er karakter og kontekstskabende.
Foto: Rose Maria Boelsmand / Skudt med Huawei P30 Pro
(Skyggeportræt skudt i aperture mode)
Vær ikke bange for (mod)lys og skygger. Mange fotografer nægter at tage billeder i højt sollys, men det er ikke altid, at man har den luksus som turist. Prøv at arbejde med solen og frembring interessante konturer ved at lade kontrasten mellem hård sol og skygge give dit billede karakter. Lyset er din bedste ven, og værste fjende, når du tager billeder, og hvis der er noget, der ikke fungerer, så overvej om du kan flytte lyskilden (det er svært med solen), flyt dit subjekt/objekt så lyset falder anderledes, eller flyt dig selv, så du får nye vinkler eller skygger på billedet. Lad også dit subjekt lege med lyset – eksempelvis sollys – ved at kigge skævt op i det, så ansigtets konturer bliver mere tydelige.
Foto: Rose Maria Boelsmand / Skudt med Huawei P30 Pro
(Portræt i modlys , skudt i aperture mode)
Placer ikke altid det, du tager billeder af, i midten eller langt væk. Vi har en tendens til altid at placere det, vi tager billeder af (Eiffeltårnet, Keops-pyramiden eller en person) i centrum af vores ramme – og det arbejder i mod ’det gyldne snit’. På de fleste smartphones er der grid-linjer, der deler rammen om i 3 x 3 felter. Brug linjerne til at inddele dit billede, og placer gerne dit subjekt eller objekt så det fylder 1/3 af rammen i den ene side af billedet. De resterende 2/3 vil herved give dit billede masser af kontekst og gøre det langt mere interessant end det klassiske ’lige-op-og-ned-midtpå’ billede. Det samme gælder, hvis du skal have taget årets Insta-foto ved siden af Buckingham Palace. Den største fejl, de fleste begår, når de skal tage billeder ved siden af et stort objekt er, at fotografen går langt tilbage for at få hele scenen med, og personen der skal med på billedet stiller sig helt hen til objektet og bliver bittelille. Brug også grid-linjerne og 3-dels reglen her: Lad personen på billedet stå tæt på kameraet så hun fylder 1/3 af rammen i den ene side. Bygningen, standen eller statuen vil stadig stå smukt i baggrunden. Og skidt med at man ikke kan se paladset i sin fulde længde eller at foden af Frihedsgudinden ikke kan ses – det vigtigste er, at elementet skaber kontekst til billedet, og at man kan se, hvem der bliver taget et billede af.
Foto: Rose Maria Boelsmand / Skudt med Huawei P30 Pro
Bryd reglerne og bevæg dig ud af din komfort-zone. De fleste af os har lært at tage billeder på én måde, og det er lige på. Der skal være lige dele forgrund, mellemgrund og baggrund, for ellers er der ikke symmetri. Og de billeder vi tager, ligner alle andres billeder. Og i stedet kigger vi med misundelse på dem, der har fanget et helt andet udtryk ved at vinkle deres kamera blot en smule ukonventionelt. Næste gang, du skal fotografere en skyline, en bjergtinde eller et smukt tag, så leg med dine vinkler. Prøv at lade din forgrund (eksempelvis skylinen) kun fylde 20-30% af den nederste ramme, og lad resten være himmel, hvis der er en smuk solnedgang eller dramatiske skyformationer. Det er den slags, der får dine billeder til at fortælle en historie. Vær heller ikke bange for at tage billeder af fremmede/lokale mennesker. Hvis du ser en situation, du har lyst til at fotografere, så overvej først hvilket billede du vil have, og gør dit kamera klar. Gå derefter over og tal med personen og spørg om lov – og spørg om deres historie! Derved får du ofte åbnet op for meget mere personlighed og du får et ekstra minde og en fortælling til dine billeder, der ofte vil være synlig i billedet.
Foto: Rose Maria Boelsmand / Skudt med Huawei P30 Pro
(Portræt i modlys, skudt i aperture mode)
… og hvad angår omstillingen fra IOS til Andoid, som er Huaweis styresystem? Så har det slet ikke været så slemt endda – selv ikke for en teknologisk semiretarderet blondine, der knap kan trykke 1-1-2 på en Nokia 3310. Huawei P30 Pro ligner en nyere iPhone Plus både i design og ’indretning’, og den største forskel er faktisk, at emojierne ser lidt forvrængede ud… Men det er vel til at leve med, når kameraet overperformer, ikke?
Psst… Har du en stjernefotograf gemt i maven, og er du ude og prøve kræfter med den nye Huawei P30 Pro over sommeren – eller en hvilken som helst anden Huawei smartphone? Så skal du deltage i Huaweis europæiske fotokonkurrence, InFocus Awards, der fra den 23. juni til 11. august opfordrer brugere til at dele deres visuelle udtryk skudt med deres smartphone og vise den skjulte skønhed, der gemmer sig i omgivelser, mennesker og genstande. Den europæiske hovedpræmie er 10.000 EUR, en Huawei Matebook 13, et Huawei Watch GT og en e-voucer på 250 USD til Tripadvisor. Desuden er der 3 præmie-rangeringer i hver af 6 kategorier, hvor man kan vinde 2.000 EUR som førstepræmie og produkter fra Huawei.
Endelig kom den: Sommeren med alt hvad der dertil hører af solskin, strandture og kølige forfriskninger. Og netop derfor har vi dedikeret ELLEs juli-nummer til alt det, du tørster efter at læse om, når du slænger dig i strandstolen under parasollen (selvfølgelig iført sæsonens hotteste stråhat). Vi har talt med inspirerende kvinder som Sophia Roe, Sara Omar, Jeannette Madsen og månedens forsidemodel Josephine Skriver om deres sommerferieplaner, og dykker ned i to brandvarme tendenser: De professionelle netværk, og de udfordringer de professionelle ’venskaber’ kan afstedkomme, samt fænomenet ’Instagram-pods’, der har til formål at snyde Instagrams udskældte algoritme.
Glæd dig også til månedens modeserier med to eksemplarer af Danmarks fineste DNA i front: nemlig Victorias’ Secret-englen Josephine Skriver og topmodellen Nadja Bender, der begge er stylet i moderedaktionens ubetingede drømme-sommergarderobe med styles fra Jacquemus, Hermes og Louis Vuitton. De kyndige moderedaktører guider dig desuden til alt det, du skal opdatere din sommergarderobe med denne måned: Fra bikinier til sandaler og gyldne og farverige armbånd.
Psst… Du får også ELLE Decoration med de fem bedste boliger i ELLE Decorations historie. Kom bland andet med indenfor hos ELLEs chefredaktrice Cecilie Ingdal og desigeren Julie Fagerholt.
Se med i galleriet og få et smugkig på nogle af månedens sommerlige historier…
Foto: Luka Roné
Syv forskellige typer, syn forskellige sommerferie-planer. Vi har spurgt de mest inspirerende danske kvinder om deres planer for sommeren - så glæd dig til at dykke ned i de restauranter influencer Sophia Roe glæder sig til at besøge, Rotate-designer Jeanette Madsens bedste sommermodetip og model Josephine Skrivers 'must-read' denne sommer.
Foto: Marco van Rijt / Styling: Barbara Gullstein / Model: Josephine Skriver / Makeup: Stine Rasmussen / Hår: Kirstine Engell
Vi inviterede den danske topmodel Josephine Skriver til det nordsjællandske ferieparadis Vejby Strand og stylede hende i det, vi mener er den ultimative drømme-sommergarderobe. Se Victorias's Secret-englen foreviget i de mest idylliske danske sommeromgivelser i de mest ypperlige styles fra tidens hotteste danske og internationale brands.
Foto: Getty Images / Mega Agency
Er du også bestat af HBO-serien The Handmaid's Tale? Så glæd dig til vores store interview med hovedrolleindhaveren Elisabeth Moss, der åbner op omkring, hvordan hun ikke kunne undgå at blive politisk bevidst efter hun fik rollen som en undertrykt rugemor i kultserien.
Foto: Eric Josjö / Styling: Lisa Lindqwister / Model / Nadja Bender / Makeup: Victoria Sörensdotter / Hår: Martine Senke
Gør som topmodellen Nadja Bender og fyld kufferten med solvarme nuancer, stråhat og små bikiniunderdele, så du er klar til at indtage stranden med stil.
Foto: Pia Winther
Er det ikke en ubetinget sommerdrøm at bo i en lyserød campingvogn fyldt med vintagefund på ferieøen Ærø? Det er (hverdags-)virkeligheden for kvinden bag vintageuniverset Else Schneider (med det borgerlige navn Louise Rahbek), der har rykket teltpælene op fra København og nu lever i landlig idyl på øen i Det sydfynske Øhav. Og ja, de har flere kvadratmeter end campingvognen, og dem kan du se i månedens udgave af 'Mit Univers'.
Foto: Mark Cant / Makeup: Kristina Vidic / Model: Vita Mir
I månedens beauty-serie 'Eksotisk Sommer' inspirerer vi dig til et solkysset makeuplook, der antyder, at du lige er kommet op af vandet på en varm, spansk strand, med bonzet hud og lækre, våde lokker. Ja tak!
Foto: Luka Roné
Hvem ejer de lækre støvler? Det gør Victoria Halbye, der er Global PR-koordinator for Jimmy Choo. Vi har kigget ind i den sofistikerede London-baserede kvindes (misundelsesværdige) skoskab.
Foto: Rose Maria Boelsmand
Mangler du inspiration til en weekendtur over sommeren, som tilmed er i køreafstand fra Danmark? Lad dig inspirere af månedens rejseguide, hvor turen går til Hamborg, og vi guider til der, hvor du finder den ultimative luksus secondhand shopping, sublim (vegansk) morgenmad og et velkomment køligt åndehul med infinity-pool og udsigt over Hamborgs skyline.
Foto: Produktfoto
ELLEs redaktør Marie Louise Wedel Brun, har læst flere bøger end de fleste, og det er altid hende, ELLE-redaktionen fritter for de bøger, vi skal læse i ferien. De (gode!) anbefalinger vil vi ikke holde for os selv, og derfor giver Marie Louise sine anbefalinger til sommerens ultimative læsning. Vi starter bare fra en ende af og ses på den anden side...
Det nye nummer af ELLE, som er på gaden torsdag den 27. juni 2019, er dedikeret til alt det lækreste til din sommer.
Og månedens forsidemodel, Josephine Skriver, kunne derfor ikke være valgt bedre.
Find inspiration i Josephines outfit og gå juli i møde iført stærke farver, korte shorts og lette materialer.
Stack up på guld øreringe og glem ikke sommerlokkerne, der tager sig bedst ud med lidt saltvandsspray.
Er du lige så forelsket i det modige look med de skarpe farver som os, så lad ELLEs Fashion Director, Barbara Gullstein, guide dig til at gøre kunsten efter i galleriet herunder:
Den prominente britiske modedesigner, Stella McCartney, har netop offentliggjort et nyt samarbejde med hvad, der må siges at være verdens mest kendte gummistøvlemærke, nemlig Hunter.
Det er den 47-årige designers ægtemand, Alasdhair Willis, der sidder bag det kreative ror hos Hunter, og nu har ægteparret altså også valgt at slå pjalterne sammen på et professionelt plan.
Ikke overraskende er resultatet af samarbejdet en gummistøvle… Men ikke bare hvilken som helst gummistøvle.
Nej, for Hunter er som bekendt allerede kendt for verdens mest ikoniske gummistøvle. Og efter Kate Moss’ festivallook med Hunter fra 2005 så vi, hvordan absolut ingen modeinteresseret festivalgænger med respekt for sig selv tog afsted uden det praktiske og moderigtige fodtøj.
”Jeg tror, at en af de stærkeste ting ved Hunters brand er, at vi mikser mode med et praktisk element. Vi har altid arbejdet omkring funktionaliteten i vores produkter, frem for at følge en trend, men i 2005 med det berømte ’Kate Moss-moment’, så skete der en ændring i den måde vi så på brandet, og det gjorde, at vi kunne lege med det på en helt ny måde, og hele tiden balancere mellem mode og funktion, hvilket er ret ’in’ lige nu,” fortalte Alasdhair Willis, da ELLE mødte ham i sommeren 2017.
… Og når man så drysser en af verdens førende designere indenfor bæredygtig og dyrevenlig mode udover dén pakke, så får man måske verdens mest bæredygtige gummistøvle, der tilmed er kort, cute og praktisk.
Foto: PR
Stella McCartney x Hunter-gummistøvlen er blandt andet skabt af certificeret naturlig gummi. Hunter har brugt naturlig gummi siden 1856, men Stella McCartney har lige skubbet barren dét højere. Gummiet, der er brugt til samarbejdet, er hentet fra en bæredygtig farm i Guatemala – der sikrer at ingen regnskove eller mennesker har lidt under tilblivelsen.
Den indvendige sok, der titter op ved anklen, er lavet af Yulex, som er et bæredygtige materiale, der nedbringer genereringen af carbondioxid med hele 80% versus den version, der normalt bruges hos Hunter – og det eneste du skal bekymre dig om, er derfor bare at beslutte dig for, om du vil gå efterårets regnvejr i møde i den grå, hvide eller olivengrønne version.
Stella McCartney x Hunter-gummistøvlen vil være tilgængelig fra september 2019.
Maria Fekih fra Silkeborg har altid interesseret sig for kjoler, og hun husker levende, hvordan hun tegnede dem i flæng som barn.
Allerede dengang vidste hun godt, at hun skulle leve af at tegne og sy kjoler – men det er ikke sikkert, at den dengang lille jyske pige kunne forstille sig den succes, som hendes voksne selv skulle komme til at stå overfor.
I dag har Maria Fekih skiftet barndommens gade i Silkeborg ud med butik i eget navn på Frederiksberg Allé. De sidste mange år har butikken været trækplaster for en masse skandinaviske brude, fordi Maria har været ene forhandler på en masse eksklusive brudekjolebrands.
Men med tiden efterspurgte de mange brude oftere og oftere Marias eget design, og for kort tid siden tog designeren og butiksindehaveren derfor beslutningen om at vinke farvel til de mange prominente brands og udelukkende føre sit eget: Maria Fekih.
Foto: Kavian Borhani
Hvordan var det at lægge alle kortene på ét bord på den måde? Hvordan ser brudekjolemoden ud anno 2019? Hvordan skaber man en brudekjolekollektion, og hvordan var det at se kronprinsesse Marys i Maria Fekih? ELLE mødte designeren.
Fortæl lidt om dig selv – hvordan endte du med en brudekjolebutik?
Jeg har altid interesseret mig for kjoler, så jeg startede med at tegne kjoler, da jeg var 8-10 år, og allerede dengang vidste jeg, at jeg skulle læse videre til noget, der indebar at sy kjoler. Jeg er uddannet beklædningshåndværker, og så har jeg læst videre til designer efterfølgende. Da min søster skulle giftes i 2010, var vi rundt alle mulige steder for at kigge, og hun kunne ikke finde noget, hun synes om, så derfor skulle jeg sy hendes brudekjole. Og i samme proces – selvom jeg ikke selv stod og skulle giftes – lod jeg mærke til, at der ikke var noget, jeg kunne lide i alle de her brudeforretninger. Så jeg begyndte at undersøge, hvad der var af muligheder i udlandet, og derigennem fandt jeg frem til en masse lækre mærker, som lavede nogle fine kjoler, som ikke var så prinsesseagtige. Derefter kontaktede jeg nogle forskellige brands, og lige pludseligt havde jeg åbnet en butik. Jeg startede butikken i Silkeborg, men efter et halvt år flyttede min kæreste og jeg til Frederiksberg, fordi stort set alle mine kunder kom fra København, men rejste til Silkeborg efter mine kjoler. Det gik jo ikke. Vi startede med at have butikken i en herskabslejlighed på Bülowsvej, hvor vi også boede, men i 2015 fik jeg så butikken her på Frederiksberg Allé – og den er helt fantastisk.
Foto: Kavian Borhani
Hvilke brands har du haft i butikken gennem tiden?
Igennem tiden har der været mange. Jeg har blandt andet haft Jenny Packham, Vera Wang, Elie Saab, Temperley London Bridal, Alberta Ferretti Bridal, Laure de Sagazan, Delphine Manivet, Rime Arodaky, Rue de Seine og Yolan Cris. Jenny Packhamvar også repræsenteret i Norge, men ellers var jeg eneforhandler på alle de andre brands i hele Skandinavien. Jenny Packham, Vera Wang, Elie Saab er nogle af de mest kendte og high-end brands, jeg har haft, men det betød også, at priserne var rigtig høje, og i Danmark er der bare ikke kutyme for at bruge 100.000-200.000 kroner på en brudekjole . Jeg har haft mærkerne i butikken i nogle år, men der er bare ikke kunder nok til den slags kjoler i Danmark. I udlandet er det til gengæld intet problem, og der er da også flere af mine kunder, der har en økonomi, der tillader dem at bruge den slags penge på en brudekjole, men de har ikke lyst. Det tror jeg er meget dansk, vi har alligevel også en grænse for, hvad vi vil bruge.
Men du har jo ikke alle disse brands længere, for i dag sælger du kun dine egne kjoler. Hvornår begyndte den rejse?
Jeg begyndte at få en masse forespørgsler på nogle mere enkle kjoler. Mange af mine kunder prøvede nogle forskellige ting, og tit sagde de ”jeg kunne godt lide den her kjole, hvis bare den havde været helt plain”. Og det hørte jeg bare igen og igen – og så vidste jeg, det måtte være nu, jeg skulle i gang selv. Jeg havde skabt en masse erfaring med brudekjoler gennem alle de brands, jeg har haft inde. I 2015 begyndte jeg så småt at lave et par styles, og derefter kom den første kollektion med otte styles. Det sidste års tid har jeg så tænkt på udelukkende at sælge mine egne kjoler – jeg kan mærke, at flere og flere kunder efterspørger mit design. De er måske kommet her, fordi jeg har haft Jenny Packham, men når det er kommet til beslutningen, har de valgt mit eget. Det har været en svær beslutning, for tør man kun at have sit eget? Så er der lige pludseligt ikke andet at trække på, men det sidste år er jeg blevet bekræftet i, at det er det rigtige. Det giver også mere mening for mig, fordi jeg synes, det er sjovere at lave mit eget, og efterhånden er det jo også blevet mere tidskrævende. Vi har mange bestillinger både herhjemme og fra udlandet, ligesom jeg også selv har fået forhandlere i udlandet – og samtidig skal der udvikles nye designs.
Foto: Kavian Borhani
Hvordan ser brudekjolemoden ud lige nu?
Mine brude går efter det rene look. Der er mange, der efterspørger ærmer, og noget der er lidt mere cool end for pænt – de skal kunne se sig selv i det. Det er jo ikke hverdagstøj, men der må gerne være nogle genkendelige elementer som fx en T-shirt-halsudskæring. Generelt i brudekjolemoden er det det enkle og minimalistiske, der vinder frem. Meghan Markles to enkle brudekjoler (fra hhv. Givenchy og Stella McCartney) fra hendes bryllupsdag den 19. maj 2018 satte virkelig gang i den trend. Brudekjolerne er også typisk lidt mere tildækkede for tiden, men slidser er rigtig in i øjeblikket – både foran, i siden eller bagpå, så man kan vise lidt hud alligevel. Det kan også være via et stykke transparent stof. Det må også gerne blive personligt ved at man inddrager bier, prikker eller personlige detaljer. Vi tilbyder skræddersyede speciallavede kjoler til nogle få, men vi kan ikke gøre det til alle. Det er en proces, der tager meget længere tid, men vi gjorde det fx da ELLEs skribent, Rebecca Laudrup, blev gift i april i år. Hun havde set mit mønster med bierne, og det ville hun gerne have inkorporeret i sin kjole, som vi lavede specielt til hende. Næste år bliver brudemoden inspireret af 1970’erne, så vi kommer til at se minikjoler, frynsekjoler og suits.
Apropos Meghan Markle havde hun jo fået syet et stykke stof fra den kjole, hun bar på Harrys og hendes første date ind i brudekjolen. Er der nogle, der efterspørger den slags personlige detaljer?
Ikke så mange, men det sker. Der kom engang en brud med nogle blå safirer, som vi syede ind i hendes brudekjole.
Foto: Kavian Borhani
Hvordan foregår det, når en kommende brud kommer ind for at prøve?
Man booker en tid, og så har man en time herinde. Nogle brude prøver vitterligt kun en kjole, og så ved de, at det er den, mens andre prøver stort set det hele. Nogle køber med det samme, mens andre tager ud i andre forretninger eller andre lande og prøver – så går der måske fire måneder, og så kommer de tilbage og køber en, de prøvede her. Jeg anbefaler, at bruden kommer til sin bookede tid alene. Det synes jeg, giver mest mening, for det er bruden det handler om og ikke de fem andre meninger, hun måske tager med. Langt de fleste lytter til mit råd, nogle har måske en eller to med, og det er også helt fint, men det er voldsomt, når man tager fem-otte veninder med.
Nogle brude kommer også langvejsfra. Jeg har engang haft en brud, der kom fra Australien. Hun havde fundet os online og forelsket sig i en kjole, og så bookede hende og hendes mor en uge i København, så hun kunne få syet sin kjole. Der havde vi afsat hele ugen til hende, så vi kunne nå at lave den, inden hun skulle hjem igen.
En almindelig dansk brud, der er bosat i nærheden, prøver typisk kjolen tre-fem gange, hvor vi tilpasser den. Mange brude taber sig en del op til brylluppet, og til sidst får nogle af dem altså besked på at gå hjem og spise kage. Det er meget sjældent, brudene tager på op til brylluppet, men nogle begynder at træne og squatte så meget, at deres bagparti og hofter bliver større.
Bruger man stadig slør?
Dét gør man. 50%-60% af mine brude vælger slør, men man klipper dem altså ikke i stykker, som man gjorde engang. Vi laver silkeslør med blondekant, og så kan man variere i længde og blonderne. I år har vi solgt flest i midi-længden, som går cirka til læggen. Det er langt uden at ligge på gulvet, og så er det altså ret skønt, hvis jeg selv skal sige det. Så er der jo et blusher-slør, som er det, der er trukket ned over brudens ansigt, når hun går op ad kirkegulvet. Det er ikke noget, vi sælger så ofte, men der kommer en lille håndfuld om året, der køber det. Vi har mange brude, som rejser ud og holder brylluppet i udlandet, og jeg synes, der er flere af de brude, der vælger et blusher-slør.
Foto: Kavian Borhani
Hvad med myten om noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt?
Det er mest bare noget, man siger for sjovt. Hvis man bruger noget af det i dag, vil det typisk være et lånt smykke.
Oplever du at dine brude efterspørger hjælp til det fulde look?
Ja, vi hjælper rigtig meget med hele stylingen. Nogle brude sender mails med en masse sko og spørger, hvad jeg synes, der kunne passe. Nogle spørger også om mine anbefalinger, og så sender jeg dem forslag til, hvad jeg synes, der kunne være pænt til – vi samarbejder med Jimmy Choo, men vi anbefaler også andre. Jeg anbefaler altid ’less is more’. Hvis man skal have et par øreringe på, så er det dét. Så skal man ikke også have hårsmykker. Brudene kender jo godt sig selv og ved, hvad de kan lide i hverdagstøj, men mange gange har de bare brug for råd, når de skal stå brud. Jeg er altid 100% ærlig, når nogen spørger mig til råds, så det skal man forvente. Hvis jeg ikke synes, en kjole klæder bruden, så siger jeg det. Jeg skal ikke nødvendigvis sælge noget, så hvis der kommer en ind, hvor jeg bare kan mærke, at hun ikke skal have en af mine kjoler, så sender jeg hende gerne videre med en anbefaling om, hvor hun kan gå hen.
Fortæl om designprocessen når du skaber en ny kollektion?
Det starter med, at jeg laver en masse tegninger, og når jeg så går dem igennem sammen med mine skræddere, kan det godt være, de kommer med in puts, der gør at vi ændrer lidt. Det tager mig ret lang tid at lave en kollektion. Det jeg er i gang med nu, som jeg håber på at udkomme med i sensommeren, har jeg arbejdet på det sidste halve år. Nogle gange rammer ideen til den næste brudekjole mig, mens jeg står i kø i supermarkedet, og så er det bare med at få skrevet en note ned, men i de perioder, hvor vi har rigtig travlt i butikken, kommer ideerne ikke bare lige dumpende. Jeg arbejder bedst, når jeg er alene, og der er ro til at mine tanker kan få plads, men jeg skal blive bedre til at lukke mig inde, når jeg skal tegne.
Foto: Kavian Borhani
Laver du aftenkjoler, som ikke er til brude?
Vi arbejder på at komme mere i gang med aftenkjoler og suits og bukser i farver, så Maria Fekih også bliver et sted du går hen, når du skal bruge et aftenlook. Vi har nogle stykker, der kommer ind og efterspørger det, og så laver vi det. Vi lavede fx nogle farvede kjoler til Christiane Schaumburg-Müller og Sarah Grünewald, som de bar under Vild Med Dans. Kronprinsesse Mary har også båret en af mine kjoler, da hun sammen med kronprins Frederik uddelte Kronprinsparrets Priser i november 2018. Vi fik mulighed for at komme ind på Amalienborg og tilpasse den på hende, og det var jo en kæmpe oplevelse. Jeg har også kunne mærke, at der er kommet kunder ind efterfølgende, fordi de havde set kronprinsessen i min kjole. Det kan ikke sammenlignes med nogle andre, der kunne bære min kjole offentligt, det var simpelthen det ultimative.
Kan du fortælle lidt om, hvad vi kan forvente af din næste kollektion?
Det bliver cool kjoler. Der kommer skjortekjoler, og vi kommer til at arbejde mere med todelte looks, så man kan mixe og matche. Det bliver ikke så brudeagtigt – jeg synes jo, det er frygteligt ærgerligt, at man kun bruger en brudekjole en gang, så det næste kan bruges igen. Flere og flere kommer også ind med deres brudekjole eller brylluppet og efterspørger, at vi laver den lidt om, så de kan bruge den igen.
Du finder Maria Fekih på Frederiksberg Allé 19 B, 1820 Frederiksberg C eller online HER.
Det fraske brand Jacquemus med Simon Porte Jacquemus i spidsen leverede mandag aften sin hidtil smukkeste kollektion, hvis du spørger ELLEs Fashion Editor, Fie Vørts Andersson.
Showet foregik i Provence – en time fra Mallemort, hvor Simon er vokset op – på den fineste lilla lavendelmark med den længste pink catwalk vi til dato har set.
Derfor har Fie ladet sig inspirere af den nye kollektion (der lander i butikkerne sommeren 2020), og her kommer hun med en lille fortolkning, så du kan være på forkant med farver, mønstre, materialer m.m.
Hawaii-herreskjorten er et kæmpe stort must! Gerne i en pastel eller blålig farve med et sommerligt print på. Kombiner med et par lysegule shorts eller en nederdel.
Foto: MEGA
Jacquemus S/S 2020.
Stropkjoler er vores bedste ven henover sommeren, og det forsætter altså lidt endnu, gerne med en lidt mere v-nedringet form. Brug dem med et par klipklapper, høje sandaler eller sneakers for at give dit look lidt forskelligt kant.
Sommerhatten er i strå og gerne rund på toppen – min favorit denne sæson er fra Arket.
Stærke farver, som den skrigende pink, er helt klart noget, man skal holde øje med, og inviter gerne i en blazer. Kombiner pink med gul for at få det smarteste sommerlige outfit.
I galleriet herunder får du 10 Jacquemus-inspirerede styles på budget: