Oktober er budt velkommen med alt, hvad måneden indebærer.
Gåture i skoven (eller Kongens Have…), kastanjesamling, filmhygge, lune sager i din yndlingskop og måske en tur i biografen.
Men selv om alt ovenstående lyder dejligt, kan vi ikke se os fri for lysten til at opdatere vores garderobe med en ny efterårsfavorit, og hvilken lejlighed er bedre til den slags end lagersalg?
Den kommende weekend står på op til flere lagersalg, og det er fire gode af slagsen, som du ikke må misse.
Her får du nemlig både mulighed for at tilføje nye klæder og smykker til din samling – og så endda til favorable priser.
Sæt derfor et stort kryds i kalenderen og hiv din bedste shoppemakker med til følgende…
Foto: PR
Nué Cph-lagersalgHvor: Krystalgade 3, 1172 København K.
Hvornår: Lørdag den 5. oktober kl. 10.00-16.00 og søndag den 6. oktober kl. 10.00-16.00.Hvad: Nué notes, Lovechild 1979, Marni, Acne Studios, Isabel Marant Etoile, Nike, Lala Berlin, N0. 21, Sportmax, M Missoni, Joseph, JW Anderson osv.
Foto: PR
Rabens Saloner-lagersalgHvor:Amerikavej 15A, 1756 København V.Hvornår: Fredag den 2. okotber kl 10:00-17:00 og lørdag den 5. oktober kl. 10:00-14:00.
Foto: PR
Maanesten-lagersalgHvor: Læderstræde 36, 1201 København K.Hvornår: Fredag den 4. oktober: 10.00 – 19.00, lørdag den 5. oktober: 10.00 – 18.00 og søndag den 6. oktober: 10.00 – 16.00ogHvor: Aarhus, Volden 24-26, 8000 Aarhus C.Hvornår: Fredag den 4. oktober: 10.00 – 19.00, lørdag den 5. oktober: 10.00 – 18.00 og søndag den 6. oktober: 10.00 – 16.00.
Foto: PR
Hugo Boss-lagersalgHvor: TAP 1, Raffinaderivej 10, 2300 København S.Hvornår: Fredag d. 4. oktober kl. 10.00 – 20.00 og lørdag d. 5. oktober kl. 10.00 – 17.00.
Bella Hadid har om nogen haft en travl modeuge i Paris. Hun har med sine lange lemmer og betagende ansigtstræk vandret og og ned ad catwalken for talrige designere – heriblandt Balenciaga, Haier Ackermann og Off-White.
Og lørdag den 28. september 2019 blev det til hele to shows.
Her gik hun show for Vivienne Westwoods forår/sommer 2020-kollektion samt Andreas Kronthaler for Vivienne Westwoods forår/sommer 2020-kollektion. Og endnu engang fik hun adskillige øjne rettet sin vej.
Topmodellen var nemlig indbegrebet af alsidighed i de to shows og kanaliserede en række kendte fænomener.
Her blev vi indledningsvis henført til Star Wars-uniservet, da Hadid med den karakteristiske frisure og ditto kjole lignede ingen andre end Princess Leia.
Dernæst kom hun vandrende ned ad catwalken iført høje tennissokker, badedragt og… en hat, som straks henledte tankerne på en af hovedrolleindehaverne i den animerede tv-serie, The Simpsons.
Og her er det selvfølgelig Marge Simpson, vi taler om.
Foto: MEGA og The Simpsons
Og for at det ikke skal være løgn, så sluttede Bella Hadid af i en Vivienne Westwood-kreation lignende en kæmpe snebold.
Men en virkelig fin én af slagsen. Lad os kalde det for en trés chic snebold.
Foto: MEGA
Den amerikanske model er en yderst populær ung dame, der foruden de ovennævnte shows også gik for det franske mærke Mugler.
Her fik hun atter folk til at måbe, da hun blev sendt ud på catwalken i en kort blazer med dertilhørende dragt, der ikke skjulte meget af kroppen. I særdeleshed ikke hendes fine popo.
Psst! Kan du ikke få nok af den amerikanske topmodel, der ofte ses arm i arm med storesøster Gigi Hadid?
Så se med i galleriet herunder hvor vi har samlet nogle af søstrenes bedste øjeblikke sammen:
H&M må være ukronede verdensmestre i kollektioner skabt i samarbejde med andre brands.
I hvert fald er H&M et af de brands, som vi altid kigger mod for at blive begejstret over nye co-labs, og her bliver vi aldrig skuffet.
Fredag den 3. oktober 2019 er H&M igen klar med en spritny kollektion designet i samarbejde med et cool brand med sin helt eget identitet.
Det er nemlig det over 200 år gamle britiske luksusstrikmærke Pringle of Scotland, som den britiske dronning Elizabeth har gået i siden 1947, der i samarbejde med H&M’s team af designere i kvindeafdelingen har skabt en strikkollektion perfekt til de kolde og mørke efterårs- og vintermåneder, der er på vej.
Pringle of Scotland betegnes som et af verdens ældste luksushuse, og nu har det britiske brand altså slået pjalterne sammen med et af verdens største high-street-huse. Match made in heaven. Faktisk siges det, at Pringle of Scotland var de første til at introducere bløde striktrøjer i materialer som kashmir – og dermed har vi altså meget at takke det traditionsrige brand for.
I forbindelse med samarbejdet har ELLE taget en snak med Maria Östblom, der er Head of womens wear design hos H&M.
Foto: PR
Maria Östblom.
Vi bad hende om at fortælle om kollektionen – og om at gøre os klogere på H&M’s kriterier, når det kommer til at vælge en ny samarbejdspartner:
Fortæl om Pringle of Scotland-kollektionen?
Selv om det er et samarbejde, der indeholder Pringle of Scotlands klassike tern og argyle-mønster, er det ikke sådan, at vi ”bare” har puttet deres print på vores design. Sammen med Pringle of Scotland-teamet og H&Ms printdesignere har vi retænkt printet for at give hele kollektionen et sporty og moderne touch.
Det er en klassisk strikkollektion men med et sporty twist. Hvordan har det været at arbejde med kontraster på den måde?
Det har været en fantastisk og inspirerende rejse. Et team af vores designere tog til UK og mødtes med Pringle of Scotland-teamet, og sammen har de skabt kollektionen ved at inspirere hinanden og komme på nye ideer i forhold til at retænke det klassiske brand.
Foto: PR
Hvordan udvælger H&M sine partnere til et samarbejde, og hvorfor valgte I Pringle of Scotland?
Vi kan godt lide at overraske og skabe noget spændende til vores kunder. Dette gælder for alle de samarbejder, vi laver. De skal tilføje noget til det, vi allerede tilbyder i butikkerne. Til det kommende efterår følte vi for hyggelige strik-items og et traditionel britisk look, så vi var meget begejstrede, da Pringle of Scotland var interesserede i at samarbejde om kollektionen i samarbejde med vores designteam.
Strik er en garderobeklassiker i den skandinaviske garderobe. Udover det faktum at det holder os varm, hvorfor vælger I så at lave en hel kollektion i strik?
Hvem har ikke lyst til at opdatere deres garderobe med et nyt strik-item til de hyggelige, efterårsdage i Skandinavien? Kollektionen er både anvendelig, når du kravler sammen i sofaen med en kop te, og når du går lange raske gåture, f.eks. med din hund.
Pringle of Scotland er et luksusbrand kendt for sin gode kvalitet. Kan vi forvente den samme kvalitet i denne kollektion?
Man kan forvente fantastisk strik til fantastiske priser. Vi er også meget stolte af, at alle styles er lavet af mindst 50% bæredygtige materialer. F.eks. genanvendt polyester.
Pringle of Scotland har en historie, der kan dateres 200 år tilbage og den britiske kongefamilie er glade for brandet. Har den arv spillet en rolle i samarbejdet?
Helt klart, hvem elsker ikke britisk arv? Pringle of Scotland er et klassisk brand kendt af mange, og det, at vi nu har mulighed for at tilbyde vores kunder sådan en stor kollektion med strik og accessories, føles virkelig godt. Jeg glæder mig til at se, hvordan vores kunder vil style kollektionen.
Kollektionen vil være i butikkerne og på hm.com verden over fra torsdag den 3. oktober 2019 – men du kan allerede nu se hele kollektionen og kampagnebillederne i galleriet herunder:
Efteråret og mørket har meldt sin ankomst, og det betyder, at det er tid til at gentænke belysningen i hjemmet. Er der lys nok, har lamperne den rette placering og det rigtige udtryk?
Antallet og placeringen af lamperne er en vigtig del af dét at få et hjem til at fungere optimalt og skabe hygge. Særligt hjørner og små mørke kroge bliver ofte overset, men det er netop her, at særligt bordlamper kan gøre en forskel og være med til at sikre, at du får det mest optimale ud af din bolig og dens muligheder.
Klik dig gennem galleriet og gå på opdagelse i 15 karakteristiske bordlamper, der vil lyse op i krogene og sætte stemningen i dit hjem.
'Knit Wit', Made By Hand, 4.395 kr.
Køb online her.
Flere og flere er blevet bedre til at træffe de korrekte valg i forhold til klima og miljøet, når de går rundt derhjemme. Og derfor er vi nu klar til at tage skridtet videre og også tænke fornuftigt, når vi er på vores arbejdsplads.
ShopALike har endnu engang været på spidserne og lavet en dybdegående undersøgelse, der tager udgangspunkt i de små forandringer, vi alle kan gøre på arbejdspladsen for at blive mere klima- og miljøbevidste.
Kaffe
Vidste du godt, at tre kopper café latte om dagen kan udgøre det samme CO2-spild årligt, som en flyvetur halvvejs gennem Europa? Nej, vel? Det gjorde vi heller ikke. Faktisk er kaffe en alvorlig synder, når det kommer til negative effekter på klimaet. Men overraskende nok er det ikke kaffen i sig selv, der er den store klimadræber; det er mælken, du tilsætter din kaffe. Så er du en af dem, der bare elsker en god café latte, når timerne på arbejdet begynder at være lange? Hm, så skulle du måske starte med at skære ned fra tre til én kop om dagen. Og til sidst kan det være, at du slet ikke behøver mælken – eller måske bare en lille smule.
For at blive i kaffeverdenen, kan du også vælge vores elskede brune bønner med omtanke. Du kan for eksempel gå efter den økologiske eller fairtrade-kaffen, der er bæredygtigt fremstillet. Du kan samtidig skifte til biologisk nedbrydelige kaffekapsler eller bønnekaffe.
Foto: The Devil Wears Prada
Papir
På vores kontorer er vi allerede blevet meget bedre til at skære ned for vores papirforbrug, men som altid er der stadig forbedringer at gøre sig.
En ganske simpel overvejelse, inden man trykker print på sin PowerPoint-præsentation til de adskillige deltagende til dagens møde, er, om der er et reelt behov. Hvis svaret runger ja – så vælg genanvendeligt papir og print eventuelt på begge sider.
ShopALikes undersøgelse viser, at produktion af genbrugspapir ikke blot redder 17 træer sammenlignet med helt friskproduceret papir, men kræver også 70 procent mindre energi og vand at fremstille.
Planter
Vi elsker grønne planter, og det gør klimaet heldigvis også. Så du kan snildt fylde dit kontor op med alle dine yndlingsplanter med god samvittighed. Men hvorfor gør planter en forskel? Nu skal du høre – og hæng bare på.
Det er vigtigt for os, når vi arbejder, at der er gode luftforhold – og en ordentlig temperatur. Men fordi air condition og elektriske ventilatorer udgør 20 procent af den samlede elektricitet, der bruges i kontorbygninger verden over, er det vigtigt ikke at overforbruge disse apparater. Og faktisk findes der også klimavenlige modeller.
Og nu er det, at planterne kommer ind i billedet. Der er nemlig lavet undersøgelser om, at planter kan være med til at sænke rumtemperaturen med op til 10 procent. De er samtidig med til at opretholde en luftfugtighed mellem 30 og 60 procent, hvilket er de helt optimale forhold for mennesker. Og for at det ikke skal være løgn, så fungerer planter også som naturlige luftrensere, der kan være med til at øge produktiviteten på din arbejdsplads med op til 15 procent.
Er du – ligesom os – parat til at tænke over de miljøvalg, du træffer på din arbejdsplads, så kan du læse meget mere om ShopALikes undersøgelse lige her.
Men i hvert fald mødte Sarah Jessica Parker op i en kjole, som de fleste virkelig gerne ville have fingre i, skulle de til et rødt løber-arrangement, da hun deltog i New York City Ballet Fall Fashion Gala 2019 den 26. september 2019.
David H. Koch Theater i New York dannede torsdag aften ramme om det prominente New York City Ballet Fall Fashion Gala 2019, og selvfølgelig var den mest New Yorker-agtige kvinde nogensinde tilstede – og hun var nærmest “klædt ud” som sit alter ego.
Manolo Blahnik-stiletter. Vera Wang-kjoler. Dior-tasker. Ja, Carrie Bradshaw havde det hele. Og hun kunne bære det. Nu er det 15 år siden, sidste episode af kultserien løb over skærmen, og vi kan blot mindes Carrie og alle hendes ’to-die-for’-outfits.
Heldigvis indeholder personen bag den fiktive karakter, Sarah Jessica Parker, stadig glimt af vores 90’er-modeguru, og til New York City Ballet Fall Fashion Gala 2019, viste hun i sandhed sin indre Carrie Bradshaw frem.
Parker bar en pink drømmekjole lavet af designeren Zac Posen, som stjal alles øjne, da hun snurrede sig ind på den røde løber, og den 54-årige skuespillerinde sendte os fluks tilbage til alle vores favoritlooks fra den berømte tv-serie.
Og som om kjolen ikke gav os Carrie-vibes nok, lagde vi iøvrigt mærke til et firnuligt modevalg i vaskeægte Sex And The City-stil – nemlig de to forskellig farvede sko.
Foto: MEGA
Du husker måske SATC-afsnittet ”Escape from New York” (sæson 3, episode 13), hvor Carrie er taget til Los Angeles, fordi en Hollywood-produktion er interesseret i at forvandle hendes klumme til det store lærred.
Man må (til Carries store fortrydelse) ikke ryge på hotellet, så inden mødet med kvinden fra produktionsselskabet går hun, sammen med Miranda og Samantha, ud for at ryge en Marlboro Light – og her sker det!
Vi får et glimt af Carries fulde outfit, hvor det første, der ved hvert et gensyn springer i vores øjne, er de to forskelligfarvede sko.
Foto: Sex and The City
Vi har undret os lige siden… Kom skoene virkelig sådan eller er der tale om to forskellige par Christian Louboutins? 19 år efter offentliggørelsen af afsnittet har vi endelig fået svar på spørgsmålet, vi har brudt vores hjerner med lige siden.
Instagram-profilen Every Outfit on Sex & the City postede i juni måned et billede af det omtalte outfit, og der svarede både Sarah Jessica Parker, og seriens legendariske stylist, Patricia Field, på gåden.
”Vi havde to par Christian Louboutin-sandaler. Pat og jeg valgte at bruge en fra hvert par. Måske fordi de begge var så lækre i farven og i harmoni med kjolen, men også fordi vi bare elskede at bruge en af hver”, kommenterede Sarah Jessica Parker på opslaget, og også stylisten Patricia Field gav sit besyv med: ”Sarah og jeg valgte af bruge en sko fra hvert par, fordi vi ikke kunne vælge, hvilken der var bedst, og de var begge perfekte til kjolen”.
Gåden er løst, og nu kan vi endelig se afsnittet uden at undre os – og som den perfekte sløjfe på historien genbrugte SJP lige det firnurlige skovalg. Coincidence? We think not.
Se flere billeder af Sarah Jessica Parker i sit Carrie Bradshaw-moment lige her:
Foto: MEGA
Foto: MEGA
Foto: MEGA
Foto: MEGA
Foto: MEGA
Sarah Jessica Parker sammen med designeren af kjolen, Zac Posen.
Millioner unge verden over stimlede fredag den 20. september sammen for at kræve klimahandling. Fredag den 27. september bakker de voksne op og besvarer de unges opråb.
Fredag den 20. september gjorde de unge Christiansborg opmærksomme på sig selv ved taler, musik og kreative indslag. De fik skudt bekymringerne godt ind igennem de ellers skudtætte ruder på den gamle slotsbygning og bevist, at de behøver handling nu.
Klimastrejken fredag den 27. september fokuserer på at sætte en stopper for udvikling af fossile brændstoffer og går ind for en retning, der fokuserer sig 100 procent på vedvarende energi.
Derudover vil strejken især tage udgangspunkt i de lande, som er mest ramt af klimaændringerne.
Her på ELLE går vi ind for bæredygtighed, og vi synes selvfølgelig, det er en vigtig kamp, som flere modebrands er begyndt at kæmpe. Det italienske modehus Gucci har netop annonceret sin nye målsætning: At kompensere sit CO2-udslip med 100 procent. Også danske brands som Ganni og Mads Nørgaard er begyndt at anvende klimakvoter som et værktøj for at mindske deres aftryk.
Selv om produktion af tøj aldrig kommer til at blive klimavenligt – uanset hvor bæredygtigt det nu end er produceret – så er det den rette vej, flere brands er begyndt at gå.
Psst! Har du lyst til at være en del af miljøstrejken? Så klik ind her og find en klimastrejke i nærheden af dig.
For at gøre denne kålsalat både mere mættende og spændende kommer jeg lidt quinoa i, som også giver en god blød konsistens til den sprøde kål.
Der er også hampefrøkerner, som er spækket med Omega-3 fedtsyrer, så dem skruer jeg godt op for, og rå kakaonibs (som jeg i øvrigt elsker) giver en god bitter smag og knasende effekt til salaten.
Granatæblekerner er rige på antioxidanter, gode kostfibre til dit mave-tarm-system og spækket med sunde plantestoffer, som dit immunforsvar har godt af.
Opskriften er ca. til 2 personer, hvis der også serveres noget andet til.
Skræl bolsjebeden og riv den fint på et mandolinjern, pil granatæblet, så du kun har kernerne tilbage, og skær avokadoen i mindre tern.
Bland alle ingredienser til salaten sammen i en stor skål. Rør ingredienserne sammen til dressingen og smag den til med salt og peber. Jeg foretrækker, at dressingen er lidt tyk, så jeg forsøger undervejs med mængden af hhv. eddike og olie og tilsætter kun vand til sidst, hvis jeg vil have dressingen lidt mere flydende. Prøv dig frem og smag til med ingredienserne undervejs.
Hæld dressingen over salaten, rør sammen og drys med lidt flere hampefrøkerner og rå kakaonibs før servering.
Justin og Hailey Bieber sagde ja til hinanden i 2018 – efter et forhold på kun 12 uger. Så selvom de allerede er ægtefolk at være, holder de nu deres rigtige bryllup senere denne måned.
Og til trods for at Hailey Bieber – tidligere Baldwin – allerede er en gift kvinde, skulle hun da ikke snydes for at få lige præcis den polterabend, hun ønskede sig, og herligheden løb af stablen den 26. september 2019.
Den kommende brud havde alle sine tætteste veninder med til festlighederne – herunder også modellen Kendall Jenner, der havde stået for aftenens arrangement.
Festlighederne fandt sted i West Hollywood og selskabet startede med en middag på restaurant Ysabel, hvorefter de fortsatte natklubben Delilah.
Og man skulle tro, at når festens hovedperson hedder Bieber til efternavn, så ville polterabenden foregå ganske anderledes, end hvad man normalt anser som værende en polterabend. Men faktisk havde Kendall Jenner planlagt en helt typisk polterabend, hvilket tilsyneladende faldt i rigtig god smag for den gode veninde, som efter sigende festede med veninderne til den lyse morgen.
Bruden bar en hvid lårkort kjole med dertilhørende slør – om halsen bar hun en diamanthalskæde med sit nye efternavn “Bieber” – hvis nogen skulle være i tvivl.
Hailey havde desuden en hvid håndtaske med sig og nogle hæle, som vi kun har set Askepot bære. Kendall Jenner, der var fløjet direkte fra modeugen i Milano, var iført en kort mørkeblå kjole med nogle chunky Doc Martens til.
Det store Bieber-bryllup skal stå i South Carolina kirke og bliver parrets fjerde forsøg på en kirkelig bryllupsceremoni. De har tidligere proklameret at skulle sige ja til hinanden i marts dette år, men det blev aflyst, da nogle af de vigtigste gæster ikke kunne være tilstede. Vi håber, at fjerde gang er lykkens gang og glæder os til at se billeder af ‘the happy couple’.
Psst! Er du nysgerrig efter at se flere billeder af de unge par? Se med i galleriet nedenunder, hvor vi har samlet nogle for dig.
Hvad er bedre end legende, feminine og finurlige blomstrede prints i efterårets gyldne farvepalette?
ELLEs Fashion Coordinator Siw Melchiorsen har fundet sine 10 florale favoritter – perfekt til at gå efteråret i møde med.
Jeg elsker kontrasten mellem det feminine og det afslappede, og ville til hver en tid elske at hoppe i den blomstrede kjole og tilsætte en strik for det ‘comfy’ look med et feminint touch.
Denne sweater må med sit legende florale print i dén grad siges at være en efterårsdrøm – og helt perfekt at gemme sig i på de kølige dage. Brug den til at kombinere forskellige looks med, og skab et casual look ved at tilsætte en nederdel eller kjole under, eller spice den op med et par jeans, hæle og en læbestift.
Husk, at de små detaljer gør den store forskel – og denne blomstrede scrunchie må være den helt perfekte detalje, der med garanti kan pifte dit humør – og look- op.
Lad dig inspirere af influencer og forsidemodel Emili Sindlev, som ikke er bange for at bruge farver – hvilket ELLEs oktoberforside fortæller alt om!
Der er pang på farver, perler, hår og skarpe øjenbryn, og du kan efterligne looket.
Kig med her når ELLE-redaktionen guider dig til, hvordan du genskaber det flotte oktoberforside-look.
Vælg nogle farver, der fanger øjnene og taler for sig selv. Miks en farverig sweater eller jakke med nogle feminine hvide perler og lad makeuppen være naturlig, så du får skabt en perfekt balance til et hverdagslook.
Ønsker du derimod et aftenlook, kan du sætte håret op og vælge en mere markant læbestift.
ELLEs Fashion Features Director Barbara Gullstein guider dig til, hvordan du opnår det samme udtryk som vores forsidemodel, ved hjælp af flotte farver og feminine perler:
Et af de smarte tricks ELLEs Fashion Editor, Fie Vørts Andersson, har lært igennem tiden er at vælge og købe noget tøj, som både fungerer godt til hverdag, og samtidig kan piftes op til et lækkert aftensæt.
Tag for eksempel den metalliske kjole fra Cos, der umiddelbart virker ret festlig bare i sig selv. Men enten med den lange frakke udover og de ribstrikkede leggings under, eller den lidt mere grove strik for at tone det ned, fungerer den ret fint til både hverdag og til et festligt arrangement, enten med lange høje støvler, eller nogle chunky grove nogle for at give looket lidt kant.
De klassiske blå jeans kombineret sammen med en god, hvid t-shirt og her med en af efterårets farver – nemlig brun, som vi skal være opmærksomme på. Tilsæt et par seje høje støvler eller sneakers, og du kan igen bruge det til begge dele, tilføj evt. et par guldsmykker eller en rød læbestift for at give det lidt ekstra, hvis du skal ud en aften.