10 styles i efterårets farvepalette

Efteråret står på sit smukkest, og jeg bliver så inspireret af naturen på denne årstid. Særligt den vidunderlige farvepalette af brændte nuancer – så hvorfor ikke lade sin garderobe afspejle af de smukke efterårsfarver?

Hvad bedre end lækker, blød strik? Jeg ville elske at hoppe i den smukke grønne Jacquemus-sag og tilsætte et par cool langskaftede støvler til for at skabe et feminint look med et råt twist.

Den bordeaux uldfrakke er helt perfekt, hvis du leder efter en hverdagsfrakke, der både kan holde dig varm og samtidig er elegant og præsentabel. Og så synes jeg, at detaljen med det brede bælte er så fin!

Jeg ELLE-sker brun i alle nuancer; fra beige til mørk nøddebrun – og jeg ville elske at hoppe i den skønne, brune nederdel, der gør sig perfekt med striktrøjer hele efteråret igennem. Hvis du, som jeg, også elsker den brune farve så leg gerne med lag på lag af de brune nuancer og skab et sanseligt look med dybde.

Læs også: Spottet på Instagram: Denne type støvler er et musthave i din efterårsgarderobe

Leder du også efter det helt perfekt item i brændte toner til at fuldende din efterårsgarderobe? Så se med i galleriet nedenfor og lad dig inspirere:

10 ‘straight leg’ jeans

Denimbukser er et af de items, der bliver i garderoben året rundt og kun bliver pænere og pænere med alderen.

De fås i et utal af varianter, og vi har dem allerede både stramme, løse, højtaljede, lavtaljede, med og uden huller og i alverdens farver. Vi kan ikke få nok. 

Denne sæson er det 90’er-faconen ‘straight leg’-jeans, vi går efter og gerne i neutrale farver. 

Skab et skødesløst, maskulint hverdagsoutfit ved at sammensætte dine jeans med en oversized blazer og et par sneakers.

Læs også: 15 ting, der gør dig vinterklar.

Ønsker du et mere feminint udtryk kan du også vælge at style dine jeans med en chemisetop og stilet, hvilket også skaber den perfekte balance mellem fint og afslappet.

Se med i shoppegalleriet nedenfor, hvor du kan blive inspireret til 10 par ‘straight leg’-jeans, der passer perfekt til denne sæson. 

15 ting, der gør dig vinterklar

Mens efteråsbladene stadig daler ned fra træerne og lægger sig i en smuk orange stime, begynder vi så småt at se fremad og forberede os på årets sidste sæson, der kommer for at afløse.

For efter efteråret kommer vinteren jo som bekendt, og mens vi heldigvis stadig kan få gavn af de striktrøjer og støvler, vi investerer i i disse dage, så kræver de allerkoldeste måneder også lidt ekstra på varme- og hyggefronten.

Vi stiller os klar og parate til at pakke os ind i de varmeste gevandter, vi kan finde – som selvfølgelig samtidig skal være lækre, chikke og passe perfekt ind i vores øvrige stil.

I ansigtet skal der fugt til, når kulden bider i vores kinder, og den slags har vi også tænkt på her, hvor vi har samlet den perfekte vinter ’starter pack’.

Læs også: Denne vamsede it-frakke vil redde dig i de kommende måneder.

Bind støvlene, på med huen og vanterne og de blødeste materialer muligt.

I galleriet herunder har vi samlet 15 ting, der gør dig vinterklar, og du skal swipe løs med det samme:

10 klassiske styles til garderoben

Vi kender det alle sammen. Det kan være svært ikke at blive fristet til at købe nyt hele tiden, for vi får jo konstant kastet det ene lækre design i hovedet efter det andet. Men hvis du anskaffer dig nogle items, der fungerer godt sammen, kan du style dem på kryds og tværs i din garderobe. Det giver både nogle fine forskellige outfits, og du bliver mere bæredygtig, fordi du genbruger dit tøj igen og igen.

Den sorte kjole fra COS er for eksempel et rigtig godt eksempel på et item, der kan bruges i mange forskellige outfits. Du kan til hverdag smide en skjorte under, eller når vi går vintertiden i møde den hvide turtleneck. Og hvis du gerne vil have et mere råt look, tager du den sorte læderblazer ud over. Her får du allerede tre forskellige looks alt afhængig af, hvad du skal, og hvilket humør du er i.

En anden ting er at finde nogle gode jeans, som du rent faktisk bliver rigtig glad for og bruger igen og igen. Jeans kan man stort set sætte alt til, og derfor kan du også style en masse forskellige looks med dem. Et lille tip er, at jeans faktisk er enormt sarte og skal bruges nogle gange, før du skal vaske dem. Det slider nemlig voldsomt på materialet at blive vasket for tit – de bliver enten tyndslidte eller får huller.

Læs også: Denne vamsede it-frakke vil redde dig i de kommende måneder.

Forkæl dig selv med en god ansigtsmist, som giver din hud den fugt, den har brug for og samtidig kan friske dig op på alle tidspunkter af døgnet. Brug den morgen, middag og aften for at få et godt resultat i form af en god fugtet hud her om vinteren.

Vil du inspireres til en mere alsidig og derfor også mere bæredygtig garderobe? Tjek galleriet her nedenfor ud.

Sådan undgår du tør hud til vinter

Advertisement
Vi kender det alle sammen. Den der næsten uundgåelige tørhed, der sniger sig ind på kroppen og benene i takt med at temperaturerne daler. Og næsten lige meget hvad, der bliver smurt på af fugtgivende produkter, så er tørheden ikke til at komme til livs. Faktisk synes den i nogle tilfælde at blive værre, jo mere vi smører os ind.

Det skyldes at mange produkter, der er målrettet tør hud, består af op mod 70% vand. Og selvom man måske skulle tro, at det er en god ting til hud, der mangler fugt, så har huden ingen gavn af det høje vandindhold, da det fordamper, når det kommer i kontakt med huden.

Det huden i virkeligheden kalder på er olie. Masser af olie – og gerne i så ren form som muligt. Og produktet, der virkelig kan komme den tørre hud til livs, er den prisvindende Bio-Oil her.

Bio-Oil, der efterhånden er blevet lidt af et kult-produkt i beauty-kredse, har nemlig revolutioneret måden at tænke hudpleje på. Og nu har den ikoniske Bio-Oil fået en potent lillesøster i form af Bio-Oil Gel til tør hud, der som navnet antyder, er særligt udviklet til netop tør hud. Den indeholder nemlig hun 3% vand og 87% olie samt 10% fugtgivende ingredienser, der aktivt hjælper huden med at holde på fugten.

Gelen består ud over det høje indhold af olie, som sikrer masser af fugt til den tørre hud, også af sheasmør, der hjælper med at opretholde hudens barriere og glycerin og carbamid, der bidrager til at give huden fugt. Desuden er den beriget med plejende og beroligende kamille og beskyttende Vitamin B3 – og så dufter den skønt grundet æteriske olier fra lavendel, morgenfrue og rosmarin.

Foto: ELLE

Sandt eller falsk

Olien, som både den originale Bio-Oil og den nye Bio-Oil Gel til tør hud er baseret på, er mineralsk olie. En ingrediens, der i de seneste år har været lidt udskældt – dog baseret på falske anklager om produktet. Mineralolien paraffin, som Bio-Oil er baseret på, har blandt andet ry for at tilstoppe porerne og forhindre huden i at ånde, ligesom nogle påstår, at olien er et spildprodukt fra råolie. Intet af det er (heldigvis) sandt. Sandheden er, at mineralsk olie, der er et oprenset og rent olieprodukt af farmaceutisk kvalitet, er en eminent fugtbeskytter, der ligger sig som en beskyttende hinde om huden, hvor den blødgør, giver fugt og forebygger tør hud. Den tilstopper ikke porerne, og forhindrer ikke at huden kan ånde, for hvis ret skal være ret, så ’ånder’ huden ikke, men kan udskille blandt andet væsker og salte – og det forhindrer olien ikke.

Sådan kommer du tør hud til livs

Og hvordan bruger du så Bio-Oil gel til at komme den vintertørre hud til livs? Det er heldigvis ganske enkelt, og nemt at tilføje til din hverdags-beautyrutine: Massér en lille portion Bio-Oil Gel til tør hud (mindre, end du er vant til med almindelig bodylotion) ind i huden i små cirkulære bevægelser. Bio-Oil Gel til tør hud kan bruges over hele kroppen, så ofte der er behov for det.

Og resultatet? Ja, på Bio-Oils danske hjemmeside taler det for sig selv. Her er 62% enige om, at Bio-Oil Gel til tør hud er bedre end andre produkter, de før har prøvet mod tør hud, og hele 86% har tilkendegivet, at deres hud var mindre tør efter en to-ugers testperiode.

 

Bio-Oil Gel til tør hud, 200 ml. Vejl. pris: 169,95 kr. Køb her. 

 

Fås også i 100 ml. og 50 ml. 

 

 

Bio-Oil original, 200 ml. Vejl. pris: 224,95 kr. Køb her.

 

Fås også i 125 ml., 60 ml. og 25 ml. 

 

Du kan læse meget mere om Bio-Oil og Bio-Oil Gel til tør hud her – og købe begge produkter her.

 

 

 

Mathilde Gøhler: ”Sådan er min skønhedsrutine”

Til mit ansigt bruger Augustinus Bader’s The Rich Cream. Den har minimeret min melasma, som jeg fik under min graviditet, ret ekstremt. Så den er jeg utrolig glad for. Den bliver solgt i vores lille butik, som åbner på fredag d. 25. oktober på Lille Kongensgade. Den hedder ’Social Works Boutique’ og vi kalder den ’The Worlds Smallest Mall’. Det er en lille butik med forskellige virkelig lækre produkter og ting – tilført digital markedsføring via influencere. Det bliver meget spændende.

Foto: PR

 

Jeg er glad for Islandske Bioeffect. Fra dem bruger jeg både øjencremen og deres EGF-serum. Det er nogle meget imponerende produkter.

 

Foto: PR

 

Min favoritmascara er Armanis ‘Eyes to kill wet mascara’.

 

 

 

Jeg bruger naturligvis foundation en gang imellem. Jeg har haft en del pigmentforandringer i ansigtet efter min graviditet, så jeg dækker let til hverdag med Luminous silk Foundation fra Armani, men skal jeg til fest, buger jeg en lidt mere dækkende en fra Dior.

 

Foto: PR

 

Faktisk blander jeg næsten altid min foundation med Ole Henriksens ’Banana Primer’. Den giver en smukt glød og forlænger holdbarheden.

 

Foto: PR

 

Den blush jeg er gladest for er Nars’ Orgasm. Den er bare så klædelig og giver den fineste glød.

 

Foto: PR

 

På læberne…… der er jeg ret afhængig af flere produkter faktisk. Altså….. den der bare virker hver gang er Carmex. Jeg ved godt, den ikke er hverken øko eller noget… men den virker jo. Ellers er jeg også rigtig glad for Malin + Goetz’ Lip Moisturizer. Den er dejlig fed og cremet. Sådan makeupmæssigt, så har jeg næsten altid Macs Oak Lipliner på med Bare Minerals Lip Laqcuer Eveything. 

 

Foto: PR

 

Jeg har ret tørt hår, så jeg kan næsten ikke fugtmætte mit hår nok. Derfor bruger jeg nærmest dagligt Shu Uemuras hårolie ’Essence Absolut’. Den er så god. Jeg bruger den både i vådt og tørt hår, som suger den ret godt. 

Shampoomæssigt er jeg virkelig glad for den orange shampoo fra Shu Eumura der hedder Urban Moist.

 

Foto: PR

 

Min hud er ret sensitiv, så jeg er forsigtig med, hvilken rens jeg bruger på min hud. En der dog virkelig fungerer godt for mig er DermaQuests C, som jeg køber hos Holistic Beauty på Ny Østergade 5. Der får jeg en ansigtsbehandling hver anden måned, hvor Christina ligesom nulstiller min hud. Det er jeg meget afhængig af. Hun har virkelig genopbygget min hud, efter jeg begyndte at blive ret rød i huden….. Jeg troede faktisk, at jeg havde fået rosacea, men det har jeg heldigvis ikke. Det var bare en stresset og sensitiv hud.

 

 

Disse 8 lækkerier skal du forkæle dig selv med i efteråret

De friske cocktails og de frugtige sommeris er fortid, for når vi snart går vintertiden i møde, kan vi ikke modstå de varme drikke og den uimodståelige chokolade. Vi mødes med veninderne over en kaffe, eller skal vi på hjemmebesøg, smutter vi lige forbi efter flødeboller på vejen. Men hvem har det bedste udvalg? Vi har samlet otte forskellige bud til dig.

Lækkersulten? Måske ikke endnu, men bare vent.

Vores smagsløg har danset tango, mens vi har testet en masse lækkerier til dig, der har en ekstra lille sød tand. For selvom vi nogle gange bliver nævnt som et folkefærd, der smager lidt vel på de søde sager, er det også vigtigt at nyde livet. Og hvorfor så ikke nyde livet med nogle kvalitetsbevidste valg? 

Læs også: Nøddekernemuffins med gulerod

Er du til flødeboller med økologisk marcipanbund? Til den vildeste varme chokolade, der er fyldt med smag? Eller bliver du fristet af et godt stykke kvalitetschokolade, der tilmed har vundet adskillige priser? Vi giver vores otte bud på forskellige fristelser, der ikke er til at modstå. 

Bliv lækkersulten og se med i galleriet herunder. 

Kim Kardashian har lige afsløret, hvad sønnen Psalm først skulle have heddet

Den 10. maj 2019 kom 39-årige Kim Kardashian og 42-årige Kanye Wests fjerde barn til verden.

Reality-stjernen og rapperen blev forældre første gang i 2013, da datteren North West kom til verden, og i 2015 fulgte sønnen Saint efter. Norh og Saint blev de eneste af parrets nu fire børn, som Kim selv bar og fødte, idet parret efter to meget komplicerede graviditeter valgte at ty til en rugemor.

I 2018 kom den anden datter, Chicago West så til verden via en rugemor og i maj 2019 udvidede reality-stjernerne endnu engang familien, idet det fjerde barn, Psalm West så dagens lys.

I 17. sæson af familiens hit-reality-serie, Keeping Up With The Kardashians, der kører netop nu, afslører Kim Kardashian hvor hektiske dagene omkring Psalms fødsel i virkeligheden var.

Den 6. maj 2019 blev årets Met Gala nemlig afholdt i New York, hvor Kim og Kanye selvfølgelig var selvskrevede gæster, men det var da ikke uden betænkelighed, at parret fløj til New York, mens deres rugemor i Los Angeles kunne nedkomme når som helst.

Foto: MEGA

Kim og Kanye ved Met Gala 2019.

Heldigvis nåede Kim og Kanye hjem til deres barns fødsel, der kom til verden tre dage efter Met Gala.

Læs også: Her finder Kardashian-søstrene deres unikke designer-vintagekjoler.

Kim Kardashian og Kanye West er ikke ligefrem kendte for at kalde deres børn for de mest almindelige amerikanske navne, men én ting havde Kim dog lovet: Parrets fjerde barn skulle ikke opkaldes efter en retning eller en by, ligesom deres to døtre North West og Chicago West.

Lillebror, Psalm, fik derimod mere tilfælles med Kim og Kanyes første søn, Saint West, idet hans navn også har bibelske referencer.

Psalm skal nemlig udtales med stumpt p og dermed ’salm’, som på engelsk betyder ”en hellig sang eller digt, som bruges i tilbedelsen”.

Foto: @kimkardashian

Men i det nyeste afsnit af Keeping Up With The Kardashians afslører Kim, hvilket navn hun og manden Kanye West først planlagde at give deres nyfødte søn. Er du klar?

Ye.

Ja, den er god nok. Parret overvejede at navngive deres fjerde barn Ye, idet det er en klar reference til far Kanye, der som kælenavn kaldes Ye – og så er det desuden titlen på hans album fra 2018.

”Men Kanye kunne ikke lide Ye, fordi det ikke betyder noget,” forklarer Kim sin familie bestående af mor Kris Jenner og søstrene Kourtney, Khloé og Kylie i det nyeste afsnit af Keeping Up With The Kardashians. ”Så vi kiggede på alle bibelske navne, der begyndte med Ye, og det eneste navn var Yechiel,” fortsætter Kim, mens hun også fortæller, at det var hendes 22-årige lillesøster, Kylie Jenner, der overbeviste parret om at vælge navnet Psalm, fordi hun synes, det passede godt sammen med navnet Saint, som parrets første søn hedder.

Resten af Kardashian/Jenner-familien har også valgt specielle navn til deres børn. Se dem alle i galleriet herunder – og hvem ved? Måske du finder inspiration til din egen babys navn.

Influencer Ilirida Krasniqis 3 bedste tips til en enkel livsstil

Ilirida Krasniqi har fart på. Hun passer et tandlægestudie, hun underviser i zumba i sit træningscenter, og så kender vi hende allerbedst som skøn og stilsikker modeblogger og influencer. Hendes blog og Instagram oser af eksklusivitet og en klassisk og tidløs stil. Og så dyrker hun det enkle; en less is more-inspireret livsstil.

Jeg er vild med en enkel stil. Både når det kommer til fashion, til min indretning, og min hud. Jeg synes hurtigt, at det kan blive for rodet både stilmæssigt og indretningsmæssigt, hvis det ‘larmer’ for meget,” forklarer Ilirida Krasniqi.

Bliv inspireret og få Iliridas tips til en mere minimalistisk livsstil her: 

1. Den tidløse garderobe

“Min tøjstil har faktisk altid været meget ‘extra’, men jeg er begyndt at foretrække den mere klassiske og enkle stil. Den er ofte præget af tidløse styles og dermed mere bæredygtigt, da jeg så ikke overforbruger ved at købe nye styles tilpasset alle trends konstant. Jeg shopper ofte vintage og sælger mit tøj videre, hvis det ikke bliver brugt.”

Foto: PR

Influencer Ilirida Krasniqi beskriver selv sin stil som feminin, klassisk og med præg af vintage. Hun sætter pris på tidløse styles, så hun på den måde kan undgå et overforbrug.

2. Få ting i hjemmet

“Jeg har kun få ting i mit hjem, så det ikke ser for rodet ud, og samtidig er let at gøre rent. Tag dig tid med indretningen. Det er svært at forestille sig, hvordan ens lejlighed skal se ud på en uge. Desuden kan man lave en masse fejlkøb, hvis man køber det hele på en gang. Jeg flyttede ind i min nye lejlighed for syv måneder siden, og jeg mangler stadig en del, men jeg har til gengæld ikke fortrudt mine køb, fordi de er foretaget løbende, så jeg hele tiden har vurderet det i forhold til de møbler, der allerede er i lejligheden. Desuden kan man finde ret fede ting i genbrugsbutikker, og det er kun med til at gøre lejligheden mere unik, da det ikke er ting, som alle andre også har.”

Foto: PR

Ilirida Krasniqi sørger for at have få ting i hjemmet, og et godt eksempel på hendes enkle indretning er, at hendes billeder er holdt i neutrale toner, fordi hun godt kan lide, at der ikke sker for meget. Foto: Morten Andersen

3. Den enkle hudpleje

“Når det kommer til min hudplejerutine, så går jeg rigtig meget op i, at det er en enkel og hurtig rutine. Derfor er jeg blevet rigtig glad for Avène Hydrance Aqua-Gel. Den kan både bruges som en dagcreme, som en natcreme, og så kan den også bruges under øjnene, så den har stort set alt, hvad jeg behøver i én creme. Det er bare superfedt, for så undgår jeg også et overforbrug af produkter. Jeg får ikke fuldført hudplejerutinen, hvis den består af for mange produkter. Desuden er min hud sensitiv, så den tåler heller ikke en hel masse forskellige produkter.” 

Foto: PR

På billedet ses Ilirida Krasniqis yndlingsprodukt til den enkle hudpleje i forgrunden, nemlig Avène Hydrance Aqua-Gel. I hverdagen er Hydrance Aqua-Gel god og hurtig, og i weekenden hvor der er mere tid, kan man kombinere produktet med andre cremer fra Hydrance-serien. Avène-produkterne forhandles kun på apoteket. Foto: Morten Andersen

Læs mere om Avene her

Annonce for Avene

Denne vamsede it-frakke vil redde dig i de kommende måneder

Du har måske fundet den perfekte frakke til efteråret og regnjakke til regnvejret – men hvad gør du, når kulden bidder, og du skal ud af døren om morgenen?

Hele Instagram har kastet sin kærlighed på vamsede shearlingfrakker, og med god grund – for hvad bedre end et item, der er komfortabelt, som kan holde dig varm efteråret igennem og tilmed er in?

Gør som influencer Lucy Williams og hop i en kort, cool shearlingjakke og pift den op med chunky guldsmykker i kontrast til frakkens bløde og casual udtryk:

Har du brug for en frakke, der både kan varme dig, når du skal ud i bare stænger og høje hæle, men også når du er på farten i hverdagen?

Så vælg en lang, vamset shearling-inspireret version som her, hvor Chloé Harrouche er hoppet i en skøn By Malene Birger-sag:

Er du til et mix af det feminine og sporty look?

Så kombiner en kort udgave af den shearling-inspirerede frakke med en lang kjole og skab et quirky look, som her hvor influencer Camille Charriere netop er hoppet i den kombination:

Læs også: Denne type støvler er et musthave i din efterårsgarderobe

Og shearling frakkernes fremtræden har i den grad fået følgeskab af andre vamsede accessories såsom hatte og tasker, der netop vrimler frem i øjeblikket og ligeledes kommer dig til undsætning i efterårs-og vinterkulden.

Er du også på jagt efter den helt perfekte og vamsede frakke til at holde dig varm?

Så se med i galleriet nedenfor og find den, der passer til dig:

I juni kørte 80 kvinder gennem Europa i røde biler. Her er årsagen…

80 kvinder. 40 røde super-biler. Og en tur fra London til Paris, Geneve og Monaco. Det lyder sjovt, ja, men hvad var formålet?

Det får du her. Og det er vigtigere, end du tror.

De 80 kvinder var nemlig på en mission: En mission om at indsamle flest muligt penge ind til tre vigtige velgørenhedsorganisationer som en del af den årlige velgørenheds-tour Cash & Rocket.

Gennem hårdt benarbejde med at inddrive donationer fra deres respektive netværk, indsamlede kvinderne, herunder undertegnede fra ELLE, 6 millioner kr. som doneres ubeskåret til fondene Sumbandila, Helen Bamber Foundation og Dream for Future Africa. Organisationer, der alle støtter kvinder og børn, der er underbemidlede og har brug for uddannelse eller har været udsatte for grov vold eller totur.

Cash and Rocket 2010 løb af stablen i juni måned, og i oktober blev det endelig tid til at overlevere de indsamlede donationer. Og det sker ikke bare ved at sende en check. Nej, stifteren af Cash & Rocket, Julie Brangstrup tager selv til Afrika med nogle af de kvinder, der har været med til at fundrasie og deres døtre, for personligt at give donationerne til dem, de tilkommer.

Læs også: Kan 80 kvinder indsalme 6 millioner kr. på fire dage? Ja!

Det er blandt andet skolen Luvulani i Sydafrika, hvor midlerne fra Cash & Rocket blandt andet har sørget for at skolen har fået nyt tag (det gamle gik i stykker under en regnstorm), skolegården er blevet brostensbelagt, børnene har fået et ’jungle gym’ (der ifølge skoleinspektøren er det bedste i miles omkreds) og alle eleverne har fået nye t-shirts til deres skoleuniformer. Det er alt sammen ting, der er med til at skabe rammerne for en god skolegang, og skaber fundamentet for at der kan være fokus på undervisningen frem for skolens mangler. I år, da Cash & Rocket besøgte skolen, havde de stakkevis af nye bøger med til skolens bibliotek.

I videoen nedenfor kan du se hvordan Luvulani skolen tager imod Cash & Rocket deltagerne og deres døtre, der er der for at overlevere årets donationer. 

Desuden financierer de penge, der indsamles gennem Cash & Rocket, hvert år at otte talentfulde afrikanske børn får et fuldt scholarship gennem Sumbandila. Børnene udvælges blandt mere end 400 applikanter, hvor de dygtigste tildeles scholarshippet. Det betyder ikke blot, at deres liv bliver ændret for altid, men også, at disse børn, der er højt begavede, kan få den uddannelsesmæssige ballast der skal til for, at de kan skabe positive ændringer i deres lokalsamfund i fremtiden.

I videoen nedenfor kan du se hvordan pigen Uapa, der får overraskt et fuldt scholarship af Julie Brangstrup og Cash & Rocket gennem Sumbandila. 

Cash & Rocket er stiftet af den danske powerkvinde Julie Brangstrup, der siden 2012 har kørt forrest i missionen om at indsamle penge til velgørenhed på en måde, det aldrig før er set. Hvert år håndplukker hun 80 markante kvinder fra hele verden, som qua deres imponerende karrierer og netværk formår ikke blot at sprede opmærksomhed på vigtige problemstillinger som manglende uddannelse i u-lande, trafficking, mangel på mad mm., også formår at ’fundraise’ – altså inddrive donationer i en størrelsesorden at bidragene gør en markant forskel og ændrer liv, der hvor donationerne deles ud.

Se alle videoerne fra Cash & Rocket Africa Tour 2019 på ELLEs YouTube!

Formlen for Cash & Rocket er ens hvert år: Alle, der deltager i touren betaler egenhændigt et indskud pr. bil, der dækker alle omkostninger på turen, således at de donationer, der indsamles undervejs kan gå ubeskåret til årets velgørenhedsorganisationer. Løbet strækker sig over 4 dage hvor karavanen af biler, der alle er folieret i ens rød folie, spreder masser af opmærksomhed på vejene mellem de internationale storbyer der ligger for skud på ruten. I hver by Cash & Rocket når til undervejs, er der store fester, der også hostes med det formål at fundraise til årets indsamling.

Og selvom det lyder som en fest giver det først rigtigt mening, når man som deltager står på afrikansk grund og ser hvorfor alt postyret var nødvendigt.

I videoen nedenfor kan du se reaktionerne fra Juliette, der kørte Cash & Rocket 2019 og hendes datter Gigi, der er taget med til Afrika for at se, hvordan verden også kan se ud. 

Forberedelserne til Cash & Rocket 2020 er allerede i gang, og ELLE driver naturligvis igen en indsamling, som du kan støtte. Alle donationer går ubeskåret til fondene, og alle bidrag (som kan trækkes fra i Skat) kan gøre en forskel! Hold øje med ELLE.dk og Instagram i det nye år, når vi begynder at tælle ned til årets indsamling. 

Meghan Markle i nyt, ærligt interview: ”Mine veninder advarede mig mod at gifte mig med Harry”

Den britiske presse kan være noget af en udfordring. Det har prins Harry og hertuginde Meghan over den seneste tid erfaret på egen krop. Således har Meghan Markle f.eks. sagsøgt den britiske avis Mail on Sunday for at have publiceret et håndskrevet brev, som hun havde sendt til sin far. Og avisernes fortælling om det populære par vil altså ingen ende tage.

Heller ikke selvom det nu får den tidligere skuespillerinde til at stå frem i et interview med tårer i øjenkrogen over den behandling, de har fået.  

Den britiske tv-kanel ITV har helt ekstraordinært fået lov at lave et dokumentarserie omkring hertugparret, der skildrer deres nylige tur til Sydafrika sammen med deres søn. Her stiller journalisten Tom Bradby en række spørgsmål til Markle, som pludseligt får hende til at åbne sig og befrie bare nogle af de frustrationer, hun længe har gået med:

“Jeg ved ikke, hvilken indflydelse på dit fysiske og mentale helbred, det pres du tydeligvis har været under, har haft?” spørger Brady, og Meghan smiler anerkendede. ”Enhver kvinde, især når man er gravid, er meget sårbar, så det blev gjort meget udfordrende. Og så når du har en nyfødt, du ved? Især som kvinde, det er virkelig meget, og når du tilføjer dét til alt det her, mens du prøver at være en ny mor og nygift. Og tak fordi du spørger, for der er ikke mange, der har spurgt, om jeg er ok,” siger en tydeligt rørt Meghan.

Tom Bradby slutter interviewet af med at spørge hertuginden, om det ville være på sin plads at sige, at de sidste måneder har været virkelig hårde. Hertuginden afventer, og efter nogle sekunder svarer hun: “Ja.”

I samme omgang fortæller hun, at hendes britiske veninder advarede hende om at indlede et forhold til prinsen. Pressen har nemlig gennem tiden behandlet enkelte personer i det britiske kongehus meget dårligt – f.eks prins Harrys mor Diana.

”Jeg vidste godt, da jeg blev en del af familien, at det ikke ville blive let at omgås de britiske medier. Men jeg havde aldrig troet, at det ikke ville blive fair,” udtaler Meghan Markle i interviewet. 

Og selvom veninderne var glade for, at Meghan havde mødt en mand, hun var faldet pladask for, stillede de store spørgsmålstegn ved, om den britiske presse nu ville opføre sig anstændigt over for dem.

”Jeg er sikker på, at han er skøn. Men du skal ikke gøre det, fordi den britiske presse vil ødelægge dit liv,” havde hendes gode veninde fortalt hende.

Læs også: Meghan Markle har redesignet sin forlovelsesring og tilføjet endnu flere diamanter.

Men på trods af at veninderne advarede Meghan Markle om at indlede et forhold med en britisk prins, lod hun følelserne overvinde, og hun blev altså sammen med prinsen, som hun i dag er gift og har sønnen Archie med.

Foto: MEGA

Naiv og forelsket som Markle dengang var, forstod hun det slet ikke, men de ord har hun desværre taget i sig selv igen. Og hendes mand, prins Harry, er bestemt heller ikke fan af pressen.

Som bekendt døde Harrys mor, prinsesse Diana, da hun sammen med en beruset chauffør, forfulgt af paparazzifotografer, kørte galt for 22 år siden. Og hver eneste gang prinsen ser et kamera eller hører en lyd fra en blitz, tænker han tilbage på den dag. 

“Alt hvad jeg gør, minder mig om hende. Men med det pres, der følger med rollen og jobbet, bliver jeg mindet om de dårlige ting, desværre,” fortæller prins Harry i det nye interview. 

For at passe på sig selv og deres søn tager det royale par nu seks ugers ferie – forhåbentligt væk fra den britiske presse.

Psst! Synes du, Meghan Markle er ligeså sej og stylish, som vi gør? Scroll løs i galleriet herunder hvor vi har fundet en masse outfits af en Meghan Markle, inden den britiske presse fik hendes humør til at dale.